Kommentarer
Vidste du at...
|
| Episode: |
21 / 2x01 |
| Bedømmelse: |
   |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 15/1 2006 kl. 13.30 |
| Seertal TV2: |
119.000 |
Skrevet af Jon Harmon Feldman - Instrueret af Michael Katleman |
|
|
| Kommentarer |
Anmeldelse af Malene Hald
Så TV2 valgte alligevel at sende de 6 afsnit af 2. sæson som blev produceret, før Tru Calling desværre blev cancelled i USA.
Vi starter 2 måneder efter vi slap Tru & Co i 'Two Weddings and A Funeral'. Tru er umiddelbart kommet sig over Lucs død, Jack er tilbage i byen efter at være forsvundet sporløst i 2 måneder, og sandelig om ikke Harrison har fået sig et ærligt job! Eftersom Jack er tilbage i byen, er den sædvanlige opskrift brudt en smule. Ikke nok med at Tru skal hindre et dødsfald, hun skal også stoppe Jack, som vil gøre alt hvad han kan for at forhindre os i det.
Episoden kommer lidt tungt fra start, og der er mange fejl i den grundlæggende historie, som er skuffende. Hvorfor redder Jack den lille pige? Trus forklaring med, at dem der skal dø skal dø og dem der skal leve skal leve holder ikke helt, for hvis hun nu skulle dø, så burde han stå ved sidelinjen og kigge fornøjet på? Forklaringen kommer måske senere i afsnittet, hvor Kate giver ham et hurtigt kys. Er det fortrydelse man et kort øjeblik ser glide hen over hans ansigt? Men Jack er stadig shanghajet af Trus far, og mere end én gang bliver det hentydet, at Jack er hans søn - det ville i hvert fald være logisk. Moderens gode gave går i arv til datteren, og faderens onde gave går i arv til sønnen. Trus far har i hvert fald store planer med Harrison - og her kommer problemet. For deres gaver er ikke onde/gode, de er nøjagtig ens. Tru og Jack foretager helt selv valget om at tage eller redde et liv, og dette valg må Harrison også få, medmindre han pludselig skifter personlighed.
Davis' rolle var at være den sjove birolle, som ofte før - han nævner endda til Tru, at han måske snart bliver overflødig. Det var han i hvert fald i dette afsnit, medmindre hele fidusen med psykologaftalen var at få introduceret Carrie Allen som en ny person - det finder vi nok ud af i kommende afsnit.
En ting der generer mig lidt er, at personerne ringer som gale til hinanden. Selvfølgelig befinder de sig sjældent på samme sted, men man skulle tro, at det kunne lykkedes forfatterne at skrive sig ud af dette problem, hvis de var dygtige nok. Ligeså er det lidt trist, at grunden til, at Harrison siger ja tak til jobbet for faderen, fordi hans ærlige job viste sig at være snyd. Hvor er al den mistro de tidligere havde til faderen?
En sidste ting der er rigtig trist - hvor er Trus sorg over Luc? De var virkelig interesserede i hinanden, og hun svor hævn. Det er nok første gang jeg ser mangler i Elizas skuespilkunst. Jeg kunne godt bruge noget mere indestængt sorg, og et mere tydeligt had til Jack, som hun helt sikkert må føle. Men o.k - det er ikke Buffy, og de skal lige i gang igen, så de får en chance til næste gang. Alt i alt et undergennemsnits afsnit, og slet ikke med nok ramasjang til en sæsonåbner.
|
| Vidste du at... |
Længe så det ud til at Tru Callings anden sæson aldrig ville blive vist
på amerikansk tv, men med flere måneders forsinkelse nåede de resterende
afsnit alligevel de amerikanske tvseere, som midlertidig erstatning for
en anden serie 'Point Pleasant', der blev stoppet efter skuffende seertal.
Anden sæson består dog kun af 6 afsnit, da Tru Calling tidligere på året
blev droppet for at give plads til netop Point Pleasant - paradoksalt nok...
|
|
