Kommentarer
Vidste du at...
|
| Two Weddings and a Funeral |
| Episode: |
20 / 1x20 |
| Bedømmelse: |
  |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 27/3 2005 kl. 15.45 |
| Seertal TV2: |
80.000 (påske) |
Skrevet af Jon Harmon Feldman - Instrueret af Michael Katleman |
|
|
| Kommentarer |
Anmeldelse af Malene Hald
Den store finale i 1. sæson af Tru Calling, er der nok andre end mig der har ventet utålmodigt på. Der har været mange spørgsmål, som har trængt sig på om Trus gave, hvem Davis er og Jack er. De fleste har vi fået svar på, mens noget desværre ender lidt åbent - og vi får nok aldrig et fyldestgørende svar, fordi serien blev aflyst allerede efter 6 afsnit af anden sæson.
Da dette er en sæsonfinale, må der ske noget drastisk - hvilket der også gør, da Harrison dør på operationsbordet. Scenen hvor Tru græder over sin døde bror, viser at Eliza Duscku faktisk er en ret god skuespiller og har potentiale til at blive bedre. Lige når man tror at Harrison faktisk ikke beder om hjælp - ja, så gør han det selvfølgelig. Det sjoveste i afsnittet er Harrys reaktion på sin død - men så er den historie heller ikke vigtigere. Afsnittet handler om at vinde over den mystiske Jack Harper, som er fast besluttet på, at hindre Tru i at redde Harrisons liv. Han stiller hende et ultimatum, som kun helte får - red din brors liv, og du ofrer en anden, eller lad din bror dø, og så en anden ikke skal træde i hans sted. Men Tru stoler på sig selv og er en fighter - Jack skal ikke vinde og hun er sikker på, at hun kan redde både Harrison og eventuelle andre ofre.
Hvis hun havde vist, at indsatsen var Lucs liv - hendes indtil videre største
kærlighed, havde hun nok været mere nervøs. Seriens forfattere må være
gode venner af Joss Whedon, for det er utrolig meget i hans ånd, at slå
den ene halvdel af et kærestepar ihjel, lige når de er allermest lykkelige,
eller endelig har fundet hinanden. Dog synes jeg ikke, det kommer i nærheden
af højderne i Buffy og Angel serierne, måske fordi vi endnu ikke kender
figurerne så godt og fordi Lucs død ske så hurtigt. Dog et godt træk fra
forfatternes side og jeg ville enormt gerne vide, hvad Tru efterfølgende
ville have gjort, for at bekæmpe Jack.
Apropos Jack - afsnittets sidste scene, sætter en krølle på hans eksistens.
Ligesiden det gik op for mig, at han var skurken, har det irriteret mig,
at man ikke har fået noget motiv. Han synes, at folk hvis tid er inde skal
have lov at dø, han snakker en masse om universets balance, men det er
altsammen bare snak - der er ikke noget af det, der forklarer hvorfor han
gør som han gør, eller hvor han kommer fra. I sidste scene, sidder han
pludselig i en bil med Trus far og det bliver mere end almindeligt antydet,
at Richard slog sin kone ihjel (eller sørgede for det blev gjort), og at
Jack - muligvis er hans søn? Det sjoveste er også, at serien pludselig
får et tema vi kender fra Buffys syvende sæson - kvinder er gode, mænd
er onde. Kvinders kræfter giver liv, men tager liv. Et spændende aspekt,
som muligvis ikke var kommet, var det ikke for tidligere 'kvinde-helte'
serier som Buffy.
Vi får nok aldrig svaret på, hvor den specielle gave som Tru, hendes mor
og Jack - og Trus far måske - besidder, og vi får nok heller aldrig svaret
på Trus mors død. Men alt i alt synes jeg Tru Calling har været et enormt
spændende bekendtskab og en sjælden serie, som rent faktisk blev bedre
for hvert afsnit der gik - og en serie jeg tror kunne have udviklet sig
i en rigtig god retning.
|
| Vidste du at... |
Dette og det foregående afsnit 'D.O.A.' blev i USA sendt som et dobbeltafsnit, derfor starter dette afsnit direkte med titelsangen uden nogen indledning.
Digtet Tru læser til brylluppet er 'I Carry Your Heart With Me' af E.E.
Cummings (som det også står i rulleteksterne til slut).
|
|
