BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 25-05-01

Nyhedsartikler

27-02-02
Buffyspeak

10-02-02
Nye serier på vej

23-04-01
Fremtiden sikret... på en ny kanal

14-07-00
Chris Beck stopper

12-07-00
Jane Espenson interview

14-06-00
MTV Movie Awards 2000

02-05-00
Teen Choice Awards 1999

11-04-00
Kommende film

Angel på DVD
Angel sæson 5 DVD'er hos Amazon.co.uk
Sidste sæson på DVD

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Nyheder


Fremtiden sikret... på en ny kanal

Buffys fremtid er sikret i endnu to år efter den amerikanske tvstation UPN (United Paramount Network) netop har indgået en $102 million kontrakt med 20th Century Fox Television (som ejer og producerer serien) om 44 nye afsnit, som vises over de næste to år. De 44 nye afsnit kommer oven i de 100, der allerede er lavet (afsnit 100 sendes sidst i maj i USA), men det markerer samtidig et skift for serien, da den flytter fra den hidtidige kanal TheWB, hvor serien har været vist de seneste 5 år, til UPN, som indtil nu bl.a. er kendt for at vise wrestling og Star Trek: Voyager. Netop Voyager slutter her til sommer, så UPN var i bekneb for en ny populær serie, som de nu har sikret sig med Buffy.

 
"If Buffy leaves the WB, I'm out!"
Sarah Michelle Gellar til E! Online
 
Fox og WB har ellers længe ligget i forhandlinger om forlængelse af deres nuværende kontrakt, som udløber nu i forbindelse med afslutningen på 5. sæson, men de har hele tiden været meget langt fra hinanden, WB har været villig til at betale omkring $1.8 million pr. afsnit i forhold til den ene million de betaler i dag, mens Fox har forlangt over 2 millioner. I sidste ende blev det altså UPN der løb af sejren, da de har smidt $2.3 million på bordet pr. afsnit.

 
"I'm not going anywhere, and I can't stress that enough ... I intend to stay with 'Buffy' no matter what."
Sarah Michelle Gellar til Los Angeles Times
 
Forhandlingerne mellem Fox og WB har været usædvanligt følelsesladet, hvor både Sarah Michelle Gellar og Nicholas Brendon (Xander) offentligt har støttet WB. Specielt Sarah var meget kontant i hendes udmelding, da hun truede med at forlade serien, hvis den skiftede kanal, noget hun dog meget hurtigt træk tilbage igen, formentlig efter at have stået skoleret for Fox's ledelse, hvor hun er under kontrakt frem til 2003. WB's chef har undervejs forsøgt at nedtone seriens betydning, hvilket til gengæld har gjort Joss Whedon sur, han brød sig slet ikke om at hans serie blev nedgjort på den måde.

 
"We wish Sarah, Joss and David Greenwalt well."
TheWB
 
WB har vist Buffy siden den startede i marts 1997, hvor den hurtigt udviklede sig til et stor hit og fik en stor og trofast fanskare. På deres hjemmeside beklager WB naturligvis (læs deres meddelelse her), at de har mistet en af deres mest populære serier og ønsker dem held og lykke fremover, men anklager samtidig Fox for at tage serien fra en uafhængig kanal og give den til en som de selv har kommercielle interesser i, hvilket tydeligt indikerer at forhandlingerne har været usædvanligt hårde og personlige.

 
"NOTHING is going to change except the number on your remote."
Joss Whedon på Buffy.com
 
Alt dette har naturligvis gjort de amerikanske seere bekymret, så Joss Whedon var den anden dag forbi Buffy.com's posting board (The Bronze) og forsøgte at berolige dem alle: 'Der sker INGEN ændringer med undtagelse af nummeret på fjernbetjeningen'. David Fury (producer og forfatter på serien) kunne kort tid efter bekræfte dette og samtidig tilføje, at den eneste ændring vil være, at de nu får flere penge at gøre godt med pr. afsnit.

WB har stadig rettighederne til Angel, men der er rygter om de måske vælger at droppe serien, når den ikke længere kan sendes i forlængelse af Buffy. Hvis det sker er UPN klar til at samle den op, så den fortsat bliver vist sammen med Buffy. Men hvad der sker på den front, vil den nærmeste fremtid vise.

Alt dette omfatter kun det amerikanske marked og har heldigvis ikke den store indflydelse her i Danmark, andet end vi kan glæde os over der bliver lavet 44 nye afsnit og se frem til de engang bliver vist på dansk tv.


Kilde og yderligere info:

BuffyFan DK 23-04-01



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site