27-02-02
Buffyspeak
10-02-02
Nye serier på vej
23-04-01
Fremtiden sikret... på en ny kanal
14-07-00
Chris Beck stopper
12-07-00
Jane Espenson interview
14-06-00
MTV Movie Awards 2000
02-05-00
Teen Choice Awards 1999
11-04-00
Kommende film
|
| Buffyspeak |
Af Signe Gjøl
 Sproget i Buffy er noget for sig. Det kan vi nok godt blive enige om, selvom det selvfølgeligt er svært for en dansker at vide præcis, hvordan amerikanske teenagere taler. Det har oven i købet fået sit eget navn: Buffyspeak, døbt af det amerikanske blad Entertainment Weekly.
Buffyspeak er vel almindelig amerikansk teenageslang, der har fået et løft - sikkert fordi det er skrevet af Joss Whedon og showets andre tekstforfattere, der er voksne mennesker med en stor paratviden og en sans for sproglige finurligheder, men som samtidig tager teenagere alvorligt og taler til dem på deres eget niveau. Det gør de ved dels at bruge almindelige ord og udtryk på en anderledes måde. Dels fylder de sproget med henvisninger til både klassiske og nutidige kulturelle fænomener. Man kan sige at, hvor de fleste amerikanske serier har en tendens til at forfalde til klicheer, vælger Buffys forfattere at genopfinde sproget så det virker originalt.
På grund af disse sproglige særheder er det meget svært at oversætte Buffy til et forståeligt og sammenhængende dansk. Oversætterne på TV2 gør et rigtigt godt stykke arbejde, men der er alligevel mange ting der går tabt. Og så kan det også volde problemer for danske fans at fange de mange henvisninger og underforståede jokes. En oversætter har jo for eksempel ikke plads til at forklare følgende ordveksling:
Buffy: I'm the only one who can pass the retinal scan.
Xander: Eugh! I don't wanna see that.
Buffy: RETINAL scan, Xander.
Buffy: Jeg er den eneste der kan passere retinalskanneren.
Xander: Ad! Det vil jeg ikke se på.
Buffy: RETINAL-skanneren, Xander!!.
(Retinal skanner: skanner nethinden i øjet. Retina = nethinde. Xander tror Buffy mener "rectal scanner", rectum = endetarm.)
Og der er ikke plads til at forklare komplekse sætninger som denne:
Xander: Harvard... Yale... Wesleyan... Some German Polytechnical Institute whose name I, uh... I can't pronounce. Is anyone else intimidated? 'Cause I'm just expecting thin slips of paper with the words 'No Way' written in crayon.
Xander: Harvard… Yale… Wesleyan… Et eller andet tysk polyteknisk institut hvis navn jeg, øh… ikke kan udtale. Er jeg den eneste der føler ærefrygt? For jeg forventer bare en lap papir med ordene "Aldrig i Livet" kradset ned med farveblyant.
(Harvard, Yale og Wesleyan University er berømte amerikanske universiteter, som Willow er blevet optaget på)
Sproglige forviklinger
Meget af humoren i Buffy er baseret på de sproglige forviklinger, der opstår mellem seriens personer. Whedon udnytter dette modsætningsforhold maksimalt dog uden nogen sinde at overdrive det. Og det tjener flere formål. For eksempel har vi hele tiden modsætningsforholdet mellem den engelske bibliotekar Giles og amerikanerne, Buffy og hendes venner. Især i begyndelsen taler de hver deres sprog og der er tidspunkter, hvor de slet ikke forstår hinanden:
 Giles: There is a fringe theory, held by a few folklorists, that some regional stories have actual, very literal antecedents.
Buffy: And in some language that's English?
Oz: Fairy tales are real.
Giles: Der er en kontroversiel teori blandt et fåtal af folklorister der mener, at visse regionale historier kan have faktisk ophav.
Buffy: Og på nogle sprog skal det være engelsk?
Oz: Eventyr er virkelige.
Ved hjælp af misforståelserne lærer vi en masse om seriens personer:
Willow: She must be ... why else would she be behaving like such a B.I.T.C.H
Giles: Willow, I think you're a bit too old to be spelling things out.
Xander: A BITKA?
Willow: Det må hun være...hvorfor ville hun så ellers opføre sig som sådan en B.I.T.C.H
Giles: Willow, synes du ikke du er blevet for gammel til at stave ting.
Xander: En BITKA??
Ovenstående viser mindst tre ting: Willow er snerpet, hun vil ikke sige "bitch", men føler sig nødsaget til at stave det. Giles overvurderer både Willow og Xanders modenhed, og Xander kan ikke stave!
I det følgende afslører den ellers verdenskloge Slayer, at hun ikke rigtigt har fået fulgt med i skolen:
 Xander: You up for a little reconescence?
Buffy: You mean where we all paint and sculpt and stuff?
Xander: No, that was the Renaissance.
Xander: Er du med på noget rekognoscering?
Buffy: Mener du der hvor vi maler og laver skulpturer og den slags?
Xander: Nej, det var Renaissancen.
Referencerne
Der er selvfølgelig mange henvisninger i Buffy til Science Fiction og Fantasy, genrer der efterhånden har spredt sig til et bredere publikum især gennem de sidste års store Hollywood-film, som for eksempel Stjernekrigen:
Spike: You think you can fool me?! You were my sire, man! You were my... Yoda!
Spike: Tror du at du kan narre mig?! Du var min sire, mand! Du var min Yoda!
Eller Spiderman og Supermand:
Buffy: Besides, I can just tell something's wrong. My spider sense is tingling
Buffy: Og I øvrigt kan jeg fornemme der er noget galt - på min edderkoppesans.
 Xander: But gee, Mr. White, if Clark and Lois get all the good stories, I'll never
be a good reporter.
Giles: Hmm?
Xander: Jimmy Olsen jokes are pretty much gonna be lost on you, huh?
Giles: Sorry.
Xander: Jamen altså Hr. White, hvis Clark og Lois får alle de gode historier bliver jeg aldrig en god journalist.
Giles: Hmm?
Xander: Du forstår bare ikke Jimmy Olsen vitser, gør du vel?
Giles: Undskyld.
Men der er også masser af mindre åbenlyse referencer som for eksempel:
Xander: I'm sorry, but let's not forget that I hated Angel long before you guys jumped on the bandwagon. So I think I deserve a little something for not saying 'I told you so' long before now. And if Giles wants to go after the, uh, fiend that murdered his girlfriend, I say, 'Faster, Pussycat! Kill! Kill!
Xander: Ja undskyld, men lad os ikke glemme, at jeg hadede Angel lang tid før I andre røg med på vognen. Så jeg synes jeg fortjener noget for ikke at have sagt 'Hvad sagde jeg" for længst. Og hvis Giles har lyst til at jage det, øh, uhyre, der myrdede hans kæreste, så siger jeg bare: "Faster Pussycat, Kill! Kill!
(Faster Pussycat Kill Kill, semi-erotisk kultfilm fra 1966, instrueret af Russ Meyer, der regnes af mange for at være smagløshedens mester.)
 Og mens de fleste nok kan huske OJ Simpson sagen (Buffy: What happened? You just went O.J. on your girlfriend!), er det ikke sikkert alle kender den amerikanske kult-fantasy TV-serie Xena, Warrier Princess, (Willow: She couldn't've dressed up like Xena?).
Og så vil det måske overraske nogle, at Buffy også er fuld af henvisninger til klassisk film og litteratur:
Xander: Don't play chess with the man. I hear he's a real good player.
(Fra den svenske filminstruktør Ingmar Bergmans film Det Syvende Segl fra 1957, hvor en mand spiller skak med døden).
 Xander: We've got Apolalypse Now
Willow: You couldn't have found something a little less Heart of Darkness-y?
Xander: Vi har Dommedag Nu
Willow: Kunne du ikke have fundet noget mindre Mørkets Hjerte-agtigt?
(Apocalypse Now, Dommedag Nu, Francis Ford Coppolas berømte film fra 1979, er baseret på Joseph Contrads klassiske roman Heart of Darkness, Mørkets Hjerte, fra 1899)
Mest overrasket bliver man nok i slutningen af 5. sæson, da Giles og Spike, briter som de er, udveksler følgende:
Spike: Well, it's not exactly the Saint Crispins Speech.
Giles: We few, we lucky few.
(Shakespeare: Henrik V, act IV, scene III)
Sproglige finurligheder
Men ud over referencerne er det altså de sproglige finurligheder, der kan være svære at forstå. Som for eksempel følgende:
Xander: It's called a blaster, Will, a word that tends to discourage experimentation.
Now if it were called the orgasmator I'd be the first to try your basic
button-pressing approach.
 Xander: Det kaldes en Blaster Will, et ord der ikke opfordrer til eksperimenteren.
Hvis nu den hed en orgasmatron ville jeg være den første til at forsøge
din simple "tryk på knappen"-måde.
Principal Snyder: Whatever comes out of your mouth, Harris, is a meaningless waste of breath.
An airborne toxic event.
Xander: Well, I'm glad you feel comfortable enough to be so honest with me. I can only hope that one day I'm in a position to be that honest with you.
Principal Snyder: Hvad der end kommer ud af din mund, Harris, er et meningsløst spild af vejr. Et luftbårent giftudslip.
Xander: Nå, det glæder mig at du føler du kan være så ærlig overfor mig. Jeg kan kun håbe at jeg en dag vil være i en position, hvor jeg kan være ligeså ærlig overfor dig.
Men Buffyspeak er også fuld af en tilpasset form for slang, der kan være et mareridt for en oversætter at skulle omsætte til dansk. Det kan være små udtryk, hvor halvdelen af ordene mangler eller almindelige udtryk, der er omskrevet til at passe ind i sætningen:
Cordelia: Excuse me? When your last steady [boyfriend] killed half the class, and
then your rebound guy sends you a dump-o-gram? It makes a girl shy.
Cordelia: Undskyld mig, men når en piges sidste faste [fyr] har dræbt halvdelen af klassen, og erstatningsfyren så dropper hende med sig-det-uden-blomster, så kan hun godt gå hen og miste sin selvtillid.
Xander: And on the day the words flimsy excuse were redefined, we stood in awe
and watched.
Xander: Og den dag udtrykket dårlig undskyldning fik nye dimensioner stod vi alle og så forbløffede til.
Xander: It's officially nippy. So say my nips.
Xander:(om vejret)Det er officielt bidende. Det siger mine bidder mig.
 Giles: If your identity as the Slayer is revealed it could put you and all those
around you in grave danger.
Buffy: Well, in that case I won't wear my button that says, 'I'm the Slayer,
ask me how!
Giles: Hvis din identitet som Slayeren bliver afsløret kan du bringe os alle I alvorlig fare.
Buffy: Nå, jamen så lader jeg være med at tage mit badge på der siger: Jeg er Slayeren, spørg mig hvo'n jeg gør!
Ironisk distance
En anden funktion af Buffyspeak, ud over humoren og den sproglige forvirring,
er det bruges til at skabe en ironisk distance til seriens tema og dermed
at holde en let tone og forhindre, at serien bliver selvhøjtidelig. For
eksempel følgende romantiske udveksling mellem Buffy og Angel:
Angel: I saw you before you became the Slayer.
Buffy: What?
Angel: I watched you, and I saw you called. It was a bright afternoon out in front of your school. You walked down the steps... and...and I loved you.
Buffy: Why?
Angel: 'Cause I could see your heart. You held it before you for everyone to see. And I worried that it would be bruised or torn. And more than anything in my life I wanted to keep it safe... to warm it with my own.
Buffy: That's beautiful….. Or taken literally, incredibly gross.
Angel: I was just thinking that, too.
 Angel: Jeg så dig før du blev the Slayer.
Buffy: Hva?
Angel: Jeg holdt øje med dig, og så dig få dit kald. Det var en lys eftermiddag
ude foran din skole. Du gik ned af trappen... og... og jeg blev forelsket.
Buffy: Hvorfor?
Angel: Fordi jeg kunne se dit hjerte. Du bar det foran dig så alle kunne se det. Og jeg frygtede at det ville blive såret og knust. Og mere end alt andet i mit liv ønskede jeg at beskytte det... at varme det med mit eget.
Buffy: Det er smukt... eller hvis man tager det bogstaveligt ufatteligt ulækkert!
Angel: Det stod jeg også lige og tænkte.
Samtidig får Whedon af og til personerne til at minde os om, at det er
fiktion. Som om de selv har en fornemmelse af de er med i et show:
Faith: (til Wesley) What are you, the narrator?
Angelus: (til Buffy) Uh oh, this does not look good for our heroine!
Og som jeg allerede har nævnt bruges Buffyspeak også til at fortælle os, hvem seriens personer er og hjælper med at understrege, at de er tredimensionelle personer med både gode og dårlige sider. For eksempel bruger Buffy humoren til at ironisere over sin skæbne:
Buffy: It's so nice to have everyone together for my birthday. Of course you could smash in all my toes with a hammer and it would still be the bestest Buffy birthday bash in a big long while.
Buffy: Det er så rart at have alle samlet til min fødselsdag. Du kunne selvfølgelig smadre alle mine tæer med en hammer og det ville stadig være den fedeste Buffy fødselsdagfest i lang tid.
Buffy: Oh alright. Yes I wanna date and shop and hang out and go to school and save the world from unspeakable demons – you know, I wanna do girly stuff.
Buffy: Ok da. Ja jeg vil date og shoppe og hænge ud og gå I skole og redde verden fra afskyelige dæmoner – du ved, rigtige pigeting.
Og så er hun jo heltinden, og i kraft af det får hun lov til at komme med de smarte bemærkninger, som superhelte altid har parat (fra James Bond til Indiana Jones). Men hun leverer dem naturligvis på sin helt egen måde:
 Buffy: I have had a really bad day, okay? If you have information worth hearing, then I am grateful for it. If you're gonna crack jokes, then I'm gonna pull out your ribcage and wear it as a hat.
Buffy: Jeg har haft en rigtig hård dag, ok? Hvis du har oplysninger, der er værd at høre så er jeg taknemmelig. Hvis du bare skal spille smart river jeg brystkassen ud på dig og bruger den som en hat.
Xander er tit barnlig og ikke altid lige kvik, men flere gange er det ham der tager konfrontationerne med Buffy og får hende til at forstå, at hun handler på en forkert måde. Men Xanders humor er for det meste selvironisk:
Xander: Well, this is new territory for me. I mean, my valentines are usually
met with heartfelt restraining orders.
Xander: Altså, det her er nyt for mig. Jeg mener, mine valentines følges som regel af dybtfølte polititilhold.
Willow er lige fra starten en af de mest interessante karakterer rent verbalt. Hun er den mest velformulerede og vidende, men hun er også finurlig og af og til nærmest abstrakt:
Willow: I knew it! I knew it! Well, not 'knew it' in the sense of having the slightest
idea, but I knew there was something I didn't know.
Willow: Jeg vidste det! Jeg vidste det! Altså ikke "vidste det" på den måde at jeg havde den mindste ide om det, men jeg vidste der var noget jeg ikke vidste.
Det er derfor heller ingen overraskelse at netop Oz og Willow finder sammen. Oz udtrykker sig på den særeste måde, når han altså endeligt åbner munden:
Oz: It was intense.
Xander: Yeah, for a minute there I thought you were gonna make an expression.
Oz: Well, I felt one coming on, I won't lie.
Oz: Det var intenst.
Xander: Ja, et øjeblik troede jeg du var lige ved at få et (ansigts)udtryk.
Oz: Jeg kunne føle der var et på vej. Det skal jeg ikke nægte.
 Oz: I'm gonna ask you to go out with me tomorrow night. And I'm kinda nervous about it, actually. It's interesting.
Willow: Oh. Well, if it helps at all, I'm gonna say yes.
Oz: Yeah, it helps. It-it creates a comfort zone. Do you wanna go out with me tomorrow night?
Oz: Jeg har tænkt mig at invitere dig ud i morgen aften. Og jeg er faktisk ret nervøs. Det er ret interessant.
Willow: Åh. Nå men hvis det hjælper så har jeg tænkt mig at sige ja.
Oz: Ja, det hjælper. Det skaber en slags tryghedszone. Vil du gå ud med mig i morgen aften?
Willow: Hi.
Oz: Oh, that's what I was gonna say.
Willow: Hej.
Oz: Øv, det ville jeg have sagt.
Meget sprogbevidst
Der er ingen tvivl om, at Buffyserien er meget sprogbevidst. Meget af humoren i Buffy er bygget op omkring Buffyspeak. Og det kan være frustrerende for danske fans, fordi det er meget svært at forstå og at oversætte. Men Whedon er meget bevidst om i hvor høj grad Buffy er baseret på verbale gags og vælger derfor flere gange at demonstrere, at Buffy er andet og mere.
 Det bedste eksempel er det Emmy-nominerede afsnit 'Hush' fra 4. sæson. I store dele af afsnittet er personerne stumme, og de må derfor bruge andre virkemidler for at fremkalde både grin og spænding. Men hvis man lytter til Whedons kommentarer til afsnittet på DVD-udgaven finder man ud af, at det netop er sproget der er afsnittets tema. Buffy og Reiley kommer sammen men har endnu ikke kysset hinanden, selvom de begge meget gerne vil. Sproget kommer hele tiden i vejen. Først når de har mistet talen er de fri til at vise deres følelser fysisk. Xander har problemer med at forklare Anya, hvad hun betyder for ham. Først da de ikke kan tale længere, og han tror Spike har bidt Anya, får han udtrykt sin kærlighed til hende. Og så videre.
Et andet godt eksempel er 'Once More, With Feeling' i 6. sæson, hvor personerne må synge sig igennem hele afsnittet. Her får de også fortalt hinanden en masse ting, de ikke ellers kunne sige, fordi de tvinges til at synge deres tanker. Anya og Xander synger om deres frygt for at blive gift, og så får Buffy naturligvis fortalt sine venner, at hun var i himmelen og ikke i helvede, da hun var død.
BuffyFan DK 27-12-02
|
|
