27-02-02
Buffyspeak
10-02-02
Nye serier på vej
23-04-01
Fremtiden sikret... på en ny kanal
14-07-00
Chris Beck stopper
12-07-00
Jane Espenson interview
14-06-00
MTV Movie Awards 2000
02-05-00
Teen Choice Awards 1999
11-04-00
Kommende film
Nyeste nyheder
Marts 2005
Februar 2005
Januar 2005
December 2004
November 2004
Oktober 2004
September 2004
August 2004
Juli 2004
Juni 2004
Maj 2004
April 2004
Marts 2004
Februar 2004
Januar 2004
December 2003
November 2003
Oktober 2003
September 2003
August 2003
Juli 2003
Juni 2003
Maj 2003
April 2003
Marts 2003
Februar 2003
Januar 2003
December 2002
November 2002
Oktober 2002
September 2002
August 2002
Juli 2002
Juni 2002
Maj 2002
April 2002
Marts 2002
Februar 2002
Januar 2002
December 2001
November 2001
Oktober 2001
September 2001
August 2001
Juli 2001
Juni 2001
Maj 2001
April 2001
Marts 2001
Februar 2001
Januar 2001
December 2000
November 2000
Oktober 2000
September 2000
August 2000
Juli 2000
Maj & juni 2000
Før maj 2000
|
29-12-02 Videoer på udsalg
Efter julen kommer udsalget, det er sikkert hvert år og i år er der også nogle rigtig gode Buffy og Angel tilbud at finde på nettet. Britiske Blackstar er startet på sit januar udsalg med nogle helt fantastiske tilbud på alle Buffy og Angel videobokssættene, som for tiden sælges til langt under halv pris. Det inkluderer også de nyeste sæson 6 videoer med afsnit TV2 endnu ikke har vist, så det kan godt betale sig at tage et kig på deres tilbud her. Se også mere om de forskellige videoer på merchandise siden...
(Kilde: Blackstar)
|
29-12-02 Joss Whedon biografi
I 2003 er der udsigt til den første uofficielle biografi om Buffy og Angel skaberen Joss Whedon. 'Joss Whedon: The Genius Behind Buffy' bliver skrevet af tv skribenten Candace Havens og baseres på en hel stribe interviews med Joss Whedon selv og de medvirkende i serierne Buffy, Angel og Firefly. Candace Havens har snakket med næsten alle medvirkende i hans serier "og de gav hver deres eget syn på deres rolle og Joss' arbejde" fortæller Havens og afslører samtidigt hun har snakket med hans tidligere universitets lærer "hun er en vidunderlig kvinde og gav mig stor indsigt i Joss' passion for sit arbejde. Det var nogle utrolige ting vi fandt ud af under vores research. Jeg tror det vil åbne folks øjne for det kreative geni, som Joss Whedon er". Biografien udgives af BenBella Books og er planlagt til at udkomme i marts 2003.
(Kilde: The Alien Online)
|
29-12-02 Slut for Firefly
Ud over Buffy og Angel serierne har skaberen Joss Whedon i mere end et
års tid arbejdet hårdt på sin nye serie 'Firefly', men det er slut nu,
da den pga. skuffende seertal har fået kniven af tv-selskabet. 'Firefly'
foregår 500 år ude i fremtiden og kan bedst betegnes som en science-fiction
western, noget tvselskabet Fox havde store forventninger til, ikke mindst
med tanke på Joss Whedons tidligere succeser. Men serien slog aldrig rigtig
an, selvom der siden sommer har været vist 10 afsnit på den landsdækkende
amerikanske kanal Fox nåede seertallene kun omkring 5 millioner og det
er ikke nok i den hårde amerikanske tv-verden. Fox ønsker derfor ikke flere
nye afsnit, det er ikke meldt officielt ud, det bliver den slags sjældent,
men Joss Whedon overbragte den triste nyhed til skuespillerne og holdet
bag serien den anden dag. Fans forsøgte ellers til det sidste at sikre
seriens overlevelse, bl.a. med en støtteannonce i fagbladet Variety (annoncen kan ses her) og Joss Whedon har da heller ikke helt opgivet håbet, han vil forsøge at afsætte serien til et anden tv-selskab. Om det lykkes må tiden vise, men for dem der kan tage tysk tv, er der mulighed for selv at få syn for sagen, da der går forlydender om tyske RTL vil sende de færdige afsnit i starten af det nye år.
(Kilde: E! Online/Zap2it.com/BBC Online)
|
24-12-02 Musical musikvideo
Buffy er voldsom populær i Tyskland, faktisk så populær at 'Once More, With Feeling' soundtracket var tæt på den tyske album top 10 liste, da det udkom for nyligt. Nu er
der så lavet en musikvideo til albumet, som jævnligt spilles på de tyske
musik musikkanaler, deriblandt den tyske udgave af MTV. Musikvideoen er
til melodien 'Walk Through the Fire' sunget af Buffy Allstars, som de kaldes
i den forbindelse. Videoen består af melodien og klippet fra afsnittet,
hvor de alle er undervejs til mødet med Sweet, iblandet forskellige andre
klips fra afsnittet og en præsentation af de forskellige roller undervejs.
I den første udgave havde der dog indsneget sig en - i det mindste i de
tyske fans øjne - alvorlig fejl, da der blev vist Anyas navn ud for Dawn,
det blev dog hurtigt rettet. For øvrigt kan hele videoen i det næste stykke
tid også downloades her fra BuffyFan DKs forside.
(Kilde: Buffyverse/Viva)
|
22-12-02 Englænderne blev snydt
Her i landet viste TV2 den uforkortet udgave af musicalafsnittet 'Once More, With Feeling', men i England blev seerne snydt - i det mindste i første omgang. Musicalafsnittet er helt specielt og betydeligt længere end et normalt afsnit, men på trods af BBC tidligere havde lovet det modsatte, viste de i torsdags den afkortede udgave, som er hele 8 minutter kortere end den 'rigtige' version. Dét fik seerne op af sofaen, så BBC var nødt til at hurtigt at fremskaffe den uforkortede udgave fra Fox og sætte den ekstraordinært på programmet natten til lørdag.
(Kilde: BBC News/BBC Online)
|
22-12-02 Et afsnit bliver til
Hvordan bliver et afsnit egentlig til? For os almindelige seere kan det virke lidt som et (spændende) mysterium, hvordan de uge efter uge bliver ved med at finde på nyt og får et afsnit ud af det, men på Fireflys hjemmeside fortæller Jane Espenson, en af Buffys faste forfattere, lidt om hvordan det foregår. Lige fra ideen, over de første udkast og til det endelige manuskript ligger klart, store dele af forløbet er faktisk et teamarbejde, men grundlæggende starter det dog altid med "hvad gennemgår hun rent følelsesmæssigt" og aldrig "hvad kunne være en sej vampyrdræber udfordring" - læs hele beskrivelsen på Fireflys hjemmeside (ubetydelige spoilere for temaet i to afsnit fra 7. sæson).
(Kilde: Firefly.com)
|
22-12-02 Sarah populær på Google
Google, en af internettets største søgemaskiner, offentliggør hvert år statistikker om de mest populære søgninger og i år er Sarah Michelle Gellar blandt de mest brugte søgeord. 2002 listen over de mest populære kvinder toppes af Jennifer Lopez og Britney Spears, mens man på 8. pladsen finder Sarah Michelle Gellar, samme placering indtager hun på den tilsvarende liste over søgninger foretaget i UK. På filmsiden er hun også godt med, på listen over de mest søgte film finder man 'Scooby-Doo', med Sarah Michelle Gellar i en af hovedrollerne, på 5. pladsen. Se selv de forskellige statistikker hos Google.
(Kilde: Google)
|
21-12-02 Dødsfald: Glenn Quinn
Her i den ellers glade juletid tikkede en trist nyhed ind tidligere på
måneden - Glenn Quinn er død. Glenn Quinn, som blandt Buffy og Angel fans
bedst er kendt som halvdæmonen Doyle fra Angel, blev den 3. december fundet
død i en vens lejlighed i det nordlige Hollywood. Dødsårsagen er ikke offentliggjort,
men forlydender taler både om et hjerteanfald og en overdosis.
Glenn Quinn spillede Doyle, Angels ven og forbindelse til The Powers That
Be i Angels første sæson, indtil hans rolle fik en heltemodig afsked i
afsnittet 'Hero'. Quinn er født og opvokset i Irland inden han som 19-årig
flyttede til USA, hvor han siden har medvirket i flere film og var i flere
år fast medvirkende i komedieserien 'Roseanne', som Beckys knap så intelligente
kæreste Mark.
På glenn-quinn.com (under news) kan man læse avisen Los Angeles Times fulde nekrolog og samme avis har også oprettet en gæstebog, hvor alle fans kan skrive en kondolencebesked - skriv dit bidrag her - i skrivende stund fylder den langt over 100 sider. Glenn Quinn blev 32 år.
(Kilde: Glenn-Quinn.com/LA Times/Tak til Bianca Spears, Tina Susanne Johansson m.f.)
|
|