27-02-02
Buffyspeak
10-02-02
Nye serier på vej
23-04-01
Fremtiden sikret... på en ny kanal
14-07-00
Chris Beck stopper
12-07-00
Jane Espenson interview
14-06-00
MTV Movie Awards 2000
02-05-00
Teen Choice Awards 1999
11-04-00
Kommende film
Nyeste nyheder
Marts 2005
Februar 2005
Januar 2005
December 2004
November 2004
Oktober 2004
September 2004
August 2004
Juli 2004
Juni 2004
Maj 2004
April 2004
Marts 2004
Februar 2004
Januar 2004
December 2003
November 2003
Oktober 2003
September 2003
August 2003
Juli 2003
Juni 2003
Maj 2003
April 2003
Marts 2003
Februar 2003
Januar 2003
December 2002
November 2002
Oktober 2002
September 2002
August 2002
Juli 2002
Juni 2002
Maj 2002
April 2002
Marts 2002
Februar 2002
Januar 2002
December 2001
November 2001
Oktober 2001
September 2001
August 2001
Juli 2001
Juni 2001
Maj 2001
April 2001
Marts 2001
Februar 2001
Januar 2001
December 2000
November 2000
Oktober 2000
September 2000
August 2000
Juli 2000
Maj & juni 2000
Før maj 2000
|
30-10-02 Er enden nær?
Utallige gang har Buffy reddet verden fra undergang, men nu er skæbnen
måske alligevel ved at indhente serien. Der har efterhånden været spekuleret
meget over om serien fortsætter efter sin nuværende 7. sæson (her i landet
er vi dog kun nået til 6.), men selvom intet endnu er afgjort indrømmer
Joss Whedon dog, han kan fornemme det bevæger sig mod enden: "Intet
er endnu officielt, men det begynder at føles som en mulighed. På den måde
folk taler, er der vis endelighed over det" udtaler han til TV Guide
Online. I den seneste tid har Buffy og tvstationen UPN i almindelighed
haft skuffende seertal, men Joss Whedons følelse har ikke noget med det
at gøre "Jeg følger aldrig Buffys seertal. Det har ingen indflydelse
på mig" insisterer han.
En anden faktor kunne også være den kendsgerning, at Sarah Michelle Gellars
kontrakt udløbet med udgangen af denne sæson og Joss Whedon afslører hun
stadig ikke har besluttet sig for at fortsætte eller ej: "Hun har
hverken sagt det ene eller det andet ... Hun har lavet Buffy i 7 år, så
hvis hun beslutter at dette er det sidste år, er det sandelig en beslutning
jeg respekterer". På spørgsmålet om der måske vil komme en ny spinoff
serie i stedet er Joss Whedon ikke afvisende og svarer "Muligheden
findes" med den kryptiske tilføjelse "Det er en blandt mange".
(Kilde: TV Guide Online (mulig spoiler for sæsonens afsluttende handling))
|
30-10-02 Bag om voks-Sarah
Så er Sarah Michelle Gellar endt på museum, naturligvis ikke udgaven af kød og blod, men i en kopi af voks på Madame Tussauds berømte voksmuseum i London. Voksfiguren er baseret på studier foretaget af hende under optagelserne til 'Scooby Doo', faktisk er de røde læderbukser den bærer doneret af Sarah Michelle Gellar selv. I den forbindelse er BBC Online gået på museum og en tur bag kulisserne for at se hvordan figuren er blevet til, resultatet kan ses i en billedserie i deres galleri her og samtidig kan man høre lidt om den aktuelle udstilling her. Det er planen på et senere tidspunkt at afsløre endnu en figur i Los Angeles til glæde for de amerikanske fans.
(Kilde: BBC Online)
|
28-10-02 Musical soundtrack i Danmark
Næste weekend er det endelig så vidt, det anmelder- og seerroste musical
afsnit 'Once More, With Feeling' når de danske tvskærme og i samme forbindelse
udkommer afsnittets soundtrack her i landet. Afsnittet tog alle med storm,
da det blev vist i USA sidste år og det samme gjorde soundtracket, som
udkom for nyligt. Nu er det så de danske seers tur til at opleve Sarah
Michelle Gellar og de øvrige medvirkende som sangere, når TV2 på søndag
(3/11) blænder op for afsnittet og allerede fra fredag af kan cd'en købes
i den lokale pladeforretning. Den 1. november udkommer soundtracket i Danmark,
med hele afsnittets originale lydspor, ialt 19 numre, plus 3 bonus tracks
med Chris Becks musik fra tidligere afsnit og en demo af 'Something to
Sing About' sunget af Joss Whedon selv og hans kone Kai Cole.
Her på BuffyFan DK arbejder vi for tiden på at stable en konkurrence på
benene, så kig forbi fra næste søndag af og vær med når flere eksemplarer
af soundtracket står på spil.
(Kilde: Universal Music Denmark)
|
16-10-02 'Dirrty' Sarah
I weekenden var Sarah Michelle Gellar for tredje gang vært i NBC's kendte
show 'Saturday Night Live' og hovedperson i en hel række morsomme parodier.
I løbet af udsendelsen kunne hun bl.a. opleves som hårdkogt strømer, champagne
drikkende millionærs datter og ikke mindst i en parodi på Christina Aguileras,
som virkelig fik tilskuerne til at kigge en ekstra gang eller to. Tidligere
har Sarah givet den som Britney Spears og denne gang var der fundet endnu
et offer i rækken af lyshårede pop prinsesser. Iklædt en blond paryk og
tøj der ikke overlod specielt meget til fantasien, gav Sarah den som Christina
Aguilera under optagelserne til hendes nyeste video 'Dirrty'. Dem som har
set videoen ved den til fulde lever op til sit navn og specielt i denne
alternative udgave, hvor Sarah, omgivet af erotiske dansere og svedglinsende
mænd, konstant forsøgte at gøre optagelserne endnu mere 'Dirrty'. Udsendelsen
kommer ikke til Danmark, men flere videoklips kan downloades hos tyske Buffyverse her.
(Kilde: Buffyverse/BBC Online)
|
15-10-02 DVD nyheder
Flere spændende DVD udgivelser er på vej i den nærmeste tid, både til Buffy
og Angel. Sidst på måneden kommer Buffys 5. sæson på DVD, alle 22 afsnit
+ manuskripter, flere videofeatures og kommentarer til 4 af afsnittene,
den seneste tilføjelse til de allerede kendte ekstra features er de med
spænding imødesete fraklip fra seriens første fem år. DVD'erne udgives
den 28. oktober og indtil da kan man på BBC Online få en eksklusivt smagsprøve
på en af videofeaturerne, som går tæt på seriens demoner og historien bag
- se selv videoen her hos BBC Online. Sættet kan forudbestilles hos britiske Blackstar her, som for tiden giver hele 25% rabat. En detaljeret oversigt over indeholdet findes i merchandise...
Den næste Angel DVD udgivelse med seriens 3. sæson er allerede i støbeskeen,
selvom en endelig udgivelses dato endnu ikke er kendt. Til gengæld er oplysninger
om de første videofeatures ved at dukke frem og drejer sig indtil videre
om disse:
- Screen Test #1 - Amy Acker (2.29 min)
- From Page to Screen (13.43 min)
- Screen Test #2 - Vincent Kartheiser (1.44 min)
- Darla Deliver Us From Hell (12.05 min)
- Angel Series Outtakes (4.47 min)
- Season 3 Overview (32.20 min)
På et tidspunkt var der tale om en december udgivelse, men det er efterhånden tvivlsomt om den kan nå at være klar til julehandlen.
(Kilde: The R2 Project/BBC Online/Tak til Casper Yde)
|
15-10-02 Ny sæson, ny hjemmeside
I USA er de godt i gang med den nye 7. sæson og noget kunne tyde på, at nye afsnit også kræver en ny hjemmeside, da seriens officielle hjemmeside har fået nyt udseende i samme forbindelse. Buffy.com er trukket i sin tredje forklædning og indeholder naturligvis omtale og
resume af både gamle og nye afsnit (så danske seere skal være opmærksom
på spoilers), wallpapers og traditionen tro de medvirkendes biografier.
Det meget populære diskussionsforum 'The Bronze' er til gengæld helt forsvundet,
i stedet finder man nu en chat, hvor alle Buffy fans kan chatte med hinanden.
Om ændringen er til det værre eller bedre er altid en smagssag, så tag et kig på den nye Buffy.com her.
(Kilde: Buffy.com)
|
|