BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 09-09-02

Nyhedsartikler

27-02-02
Buffyspeak

10-02-02
Nye serier på vej

23-04-01
Fremtiden sikret... på en ny kanal

14-07-00
Chris Beck stopper

12-07-00
Jane Espenson interview

14-06-00
MTV Movie Awards 2000

02-05-00
Teen Choice Awards 1999

11-04-00
Kommende film

Nyhedsarkiv

Nyeste nyheder

Marts 2005

Februar 2005

Januar 2005

December 2004

November 2004

Oktober 2004

September 2004

August 2004

Juli 2004

Juni 2004

Maj 2004

April 2004

Marts 2004

Februar 2004

Januar 2004

December 2003

November 2003

Oktober 2003

September 2003

August 2003

Juli 2003

Juni 2003

Maj 2003

April 2003

Marts 2003

Februar 2003

Januar 2003

December 2002

November 2002

Oktober 2002

September 2002

August 2002

Juli 2002

Juni 2002

Maj 2002

April 2002

Marts 2002

Februar 2002

Januar 2002

December 2001

November 2001

Oktober 2001

September 2001

August 2001

Juli 2001

Juni 2001

Maj 2001

April 2001

Marts 2001

Februar 2001

Januar 2001

December 2000

November 2000

Oktober 2000

September 2000

August 2000

Juli 2000

Maj & juni 2000

Før maj 2000

Nyheder juli 2002


<August 2002 Juni 2002>

29-07-02 Scooby-Doo når Danmark
På trods af lidt blandede anmeldelser har Sarah Michelle Gellars nye film 'Scooby-Doo' været en stor publikumssucces i de forskellige lande. Nu er det snart vores tur, da filmen har dansk premiere fredag den 2. august over hele landet. I USA har filmen til dato indspillet over $150 millioner og i England, hvor den havde premiere for nyligt, har den lagt sig solidt i toppen af bio hitlisten foran den nyeste Steven Spielberg film 'Minority Report' med Tom Cruise i hovedrollen. En sådan succes indbyder naturligvis til en efterfølger og 'Scooby-Doo 2' bliver da også planlagt til engang i 2004.

(Kilde: Yahoo News UK/Internet Movie Database/Tiscali Film - Scope)

29-07-02 Video og DVD nyt
Mens vi venter utålmodigt på videoerne med sidste del af Buffys 6. sæson (og Angels 3.) er der godt nyt om de næste DVD'er. Engelske Blackstar har netop åbnet for forudbestillinger til Buffys 5. sæson på DVD, med forventet udgivelsesdato den 28. oktober. DVD'erne vil naturligvis indeholde alle afsnit fra Buffys 5. sæson, som TV2 netop er blevet færdig med at vise her i landet, og indtil videre er denne række af features kendt:
  • Buffy Abroad
  • Demonology - a Slayer's guide
  • Casting Buffy
  • Action Heroes - the stunts of Buffy
  • Kommentarer til afsnittene 'Fool for Love' (Doug Petrie), 'Real Me' (David Fury og David Grossman), 'I Was Made to Love You' (Jane Espenson) og 'The Body' (Joss Whedon)
  • Manuskript til 4 afsnit
  • Diverse trailere
De utålmodige kan allerede nu forudbestille DVD'erne her hos Blackstar, eller man kan tage et kig på de kommende sæson 6. videoer her, som udkommer 19. august.

Angels fans må dog væbne sig med noget længere tålmodighed, foreløbigt siger rygtet december om de næste Angel DVD'er med 3. sæson. Men igen er der mulighed for at trøste sig med afsnittene på video i stedet, sidste halvdel af 3. sæson kommer ligeledes på video den 19. august og kan forudbestilles hos Blackstar her. Se også Merchandise siden for yderligere info.

(Kilde: Blackstar/BBC Online)

29-07-02 Spekulationer om fremtiden
Optagelserne til de helt nye afsnit er netop gået i gang, men samtidig bliver der spekuleret kraftigt om Buffys fremtid, er dette den sidste sæson? Fra sæsonpremieren den 24. september og det kommende år ruller de nye afsnit hen over de amerikanske tv-skærme, men om der efterfølgende kommer en 8. sæson er et åbent spørgsmål og selvom der gør, er det måske uden Buffy! Det er i det mindste en ide Joss Whedon netop har luftet overfor SciFi Wire, som udtaler han holder alle mulighederne åbne, hvis Sarah Michelle Gellar beslutter ikke at forlænge hendes kontrakt, som udløber efter 7. sæson. Alle øvrige skuespillere har meldt sig klar til endnu et år, med undtagelse af Emma Caulfield (Anya), som afslører hun forlader serien efter det kommende år.

Joss Whedon er overbevist om serien og hele dens omfattende univers godt kan fortsætte uden hovedpersonen. "Det er et kæmpestort univers vi har skabt og nogle utrolige skuespillere. Så der er absolut muligheder for forskellige typer af serier" udtaler han. Ligeledes har hans højre hånd Marti Noxon tidligere udtrykt sig fortrøstningsfuld om at fortsætte med eller uden Buffy i forgrunden, hvis det skulle blive nødvendigt. Anthony Stewart Head (Giles) tror på den anden side, at 7. sæson bliver den sidste, siden Sarah Michelle Gellar, som den drevne forretningskvinde hun også er, har gjort det klar hun ønsker at prøve noget nyt. Men absolut intet er afgjort endnu - hvad det ender med må det næste års tid vise, men TV2 har mindst et par år endnu, da vi er et år bagefter og først tager hul på 6. sæson efter sommerpausen.

(Kilde: SciFi Wire)

29-07-02 Sarah på museum
Sarah Michelle Gellar nyder stor succes og popularitet, faktisk så stor at hun er på vej på museum. Dog ikke i kød og blod, men i voks på Madame Tussauds berømte voksmuseum i England. Til oktober afsløres voksudgaven af Sarah med en happening, hvor besøgende får udleveret stave og hvidløg, og så gælder det ellers om at hjælpe Buffy med at finde en skuespiller udklædt som selveste Dracula.

(Kilde: The Guardian)

19-07-02 Ingen Emmy til Joss
Buffy og Joss Whedon har aldrig tidligere haft den store succes ved de prestigefyldte Emmy priser og den kendsgerning ændre sig heller ikke i år, da nomineringerne til års Emmy Awards blev offentliggjort tidligt torsdag morgen amerikansk tid. Serien modtog 4 nomineringer, alle i de mindre betydende kategorier, selvom UPN og Fox ellers har slået kraftigt på trommen for det meget roste musicalafsnit 'Once More, With Feeling' skrevet og komponeret af Joss Whedon. Chris Beck og Jesse Tobias er nomineret for deres musikalske arbejde på musicalen (Outstanding Music Direction), mens resten af nomineringerne ligger i makeup kategorierne (Outstanding Hairstyling For A Series, Outstanding Makeup For A Series (Non-Prosthetic & Non-Prosthetic)) for 6. sæson afsnittet 'Hell's Bells'. Angel modtog slet ingen nomineringer i år. Se alle de nominerede hos Emmys.org her.

(Kilde: Emmys.org)

14-07-02 Sarah og Freddie gift?
Er Sarah Michelle Gellar og Freddie Prinze Jr. allerede blevet gift? Et meget aktuelt spørgsmål, da det i den seneste tid har summet med vedholdende rygter om de er blevet gift i alt hemmelighed, efter de nu har været forlovet længe. Herhjemme har Se & Hør netop haft det fremme i deres sladderspalter. Kendsgerningen er dog, at ingen rigtig ved noget med sikkerhed. For nyligt har Sarahs talskvinde afvist rygtet og i de talrige interviews og tv-optrædender i forbindelse med 'Scooby-Doo' premieren, har Sarah ikke nævnt noget, tværtimod blev hun flere gange spurgt hvornår det sker, men afviste hver gang at komme med en konkret bryllupsdato.

(Kilde: Se & Hør/BBC Online/Tak til Conni fra vores forum)

14-07-02 Nej til Britney
Til ligedelt rædsel og begejstring blandt fans, har der været forlydender fremme om at selveste Britney Spears skulle være på vej ind på rollelisten. Men nu har Sarah Michelle Gellar, ifølge avisen The Sun, nedlagt veto mod producernes planer om at sangfuglen skulle medvirke i flere af den kommende sæsons afsnit. "Hun kom med en masse ideer" fortaler Sarah til avisen "Vores producere sagde hun kommer med og jeg sagde 'under ingen omstændigheder'".

(Kilde: BBC Online)

14-07-02 Buffy er Xbox klar
Efter lang tids udvikling er arbejdet på det nye Buffy spil til Xbox afsluttet og de færdige kopier ligger klar til at blive sendt ud til butikkerne sidst på måneden. GameSpy.com har fået sig en snak med udviklerteamet og haft lejlighed til at prøvespille den færdige udgave, deres dom er helt klar - et sikkert hit. Læs selv hele deres begejstrede beskrivelse af spillet her.

En officiel hjemmeside til spillet er også klar, med info, en masse billeder og videoklips fra spillet, en lang trailer og meget mere. Tag et kig her.

(Kilde: GameSpy.com/EA.com)

14-07-02 Elevator anmeldelse
I starten af året udgav Anthony Stewart Head (Giles) sit første album 'Music for Elevators' med 14 melodier skrevet og indspillet sammen med produceren og komponisten George Sarah. Det er ikke en udgivelse som har haft den store opmærksomhed i medierne, dog med en naturlig undtagelse i Buffy verdenen, men faktisk har albumet fået helt gode anmeldelser, senest hos Cinescape, som har en omfattende anmeldelse her.

Anthony Stewart Head begyndte faktisk sin karriere indenfor musikken og har medvirket i flere af Londons berømte musicals. I flere tilfælde har han givet prøver på sit sangtalent i Buffy og på albumet medvirker da også mange velkendte navne, såsom James Marsters (Spike), Amber Benson (Tara), og Alyson Hannigan (Willow), mens Joss Whedon har skrevet tekst og musik til et af numrene. Mere info om albumet findes på MusicForElevators.com.

(Kilde: Cinescape/MusicForElevators.com)

02-07-02 Uheldig Emmy optakt
Tiden til årets Emmy prisuddeling nærmer sig, men optakten er indtil videre ikke faldet så heldig ud for Buffy. I år er Buffys kandidat det roste musical afsnit 'Once More, With Feeling' skrevet og komponeret af Joss Whedon, men organisationen bag prisen havde en enkelt smutter, da de udarbejdede årets stemmeliste til deres medlemmer - de glemte lige at sætte Joss Whedons navn på listen i kategorien bedste forfatter! De var dog hurtige til at indrømme fejlen og sende en tilføjelse af sted, men andre mener postkortet måske ikke er nok og samtidig for sent for flere, som allerede har stemt. Fejlen får dog ikke indflydelse på de andre kategorier, deriblandt bedste serie og Sarah Michelle Gellars kandidatur til bedste skuespillerinde.

Hvert år i tiden op til afstemningen er alle film og brancheblade fyldt med reklamer for de forskellige kandidater, men i år har 20th Century Fox og UPN fundet på noget nyt for at promovere Buffys kandidatur, alle abonnementer til branchebladet Variety modtog simpelthen hele afsnittet på DVD sammen med deres blad. Disse DVD'er er efterfølgende blevet et samlerhit blandt fans og handles nu til helt ublu priser på eBay (op til $100 eller højere).

Emmy priserne regnes for tv-verdenens svar på filmens Oscars og selvom Buffy konstant får ros for sin høje kvalitet, har serien til manges undren aldrig modtaget en af de prestigefulde priser i en kategori, der virkeligt betyder noget. Sidste år gik det slet ikke på trods af det kritiker roste afsnit 'The Body', da hverken Buffy eller Angel blev nomineret overhovedet. Om det går bedre i år vil vise sig den 18. juli, når de nominerede offentliggøres, selve priserne uddeles 22. september.

(Kilde: E! Online/Zap2it.com/Emmys.org)


<August 2002 Juni 2002>


 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site