BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 21-04-02

Nyhedsartikler

27-02-02
Buffyspeak

10-02-02
Nye serier på vej

23-04-01
Fremtiden sikret... på en ny kanal

14-07-00
Chris Beck stopper

12-07-00
Jane Espenson interview

14-06-00
MTV Movie Awards 2000

02-05-00
Teen Choice Awards 1999

11-04-00
Kommende film

Nyhedsarkiv

Nyeste nyheder

Marts 2005

Februar 2005

Januar 2005

December 2004

November 2004

Oktober 2004

September 2004

August 2004

Juli 2004

Juni 2004

Maj 2004

April 2004

Marts 2004

Februar 2004

Januar 2004

December 2003

November 2003

Oktober 2003

September 2003

August 2003

Juli 2003

Juni 2003

Maj 2003

April 2003

Marts 2003

Februar 2003

Januar 2003

December 2002

November 2002

Oktober 2002

September 2002

August 2002

Juli 2002

Juni 2002

Maj 2002

April 2002

Marts 2002

Februar 2002

Januar 2002

December 2001

November 2001

Oktober 2001

September 2001

August 2001

Juli 2001

Juni 2001

Maj 2001

April 2001

Marts 2001

Februar 2001

Januar 2001

December 2000

November 2000

Oktober 2000

September 2000

August 2000

Juli 2000

Maj & juni 2000

Før maj 2000

Nyheder januar 2002


<Februar 2002 December 2001>

27-01-02 Sarah på video... og måske i biografen
Det er snart 1½ år siden Sarah Michelle Gellar indspillede filmen 'Harvard Man', den er for længst færdigklippet og har faktisk været vist på Cannes film festivalen og i franske biograferer, men den er stadig ikke nået ud til biograferne andre steder - og gør det måske heller ikke. SMGFan.com rapporterer at filmen udkommer på video og DVD den 16. juli, men der stadig er en lille chance for den alligevel får premiere på det store lærred (i USA formentlig) i starten af i marts. I 'Harvard Man' spiller Sarah enhver mands hedeste drøm, en smuk og sexet cheerleader, der både har penge og magt, som datter af en mafia boss. Hendes kæreste og samtidig universitets basketball stjerne (spillet af Adrian Grenier) bliver rodet ud i store problemer, da hun får ham manipuleret til at fikse resultatet af en kamp, så hun på bedste mafia maner kan tjene en formue hos bookmakerne. Filmen er skrevet og instrueret af James Toback.

(Kilde: SMGFan.com/Internet Movie Database)

27-01-02 Hvem ligner du?
Lidt underholdning her i den Buffy-løse tid. E! Online har for tiden en lille morsom Buffy quiz, hvor det afsløres hvilken person fra Buffy universet man ligner mest. Quizzen går ganske simpelt ud på man får stillet 10 'personlige' spørgsmål og den regner så ud hvem man ligner mest - undertegnede blev i første forsøg bedømt til at ligne Buffy!! Test dig selv hos E! Online her (selve quizzen er spoiler fri, men de øvrige ting i deres Buffy special indeholder spoilers).

(Tak til T-J)

20-01-02 DVD: Angel 2. sæson
Første sæson kom på DVD lidt før jul og hele anden sæson af Angel er nu på vej, da Blackstar netop har åbnet for forudbestilling med forventet udgivelsesdag den 15. april. Hvad der i det hele taget er på diskene ud over de 22 afsnit er endnu lidt uklart, men disse videofeatures er på tale:
  • Stunts of Angel (5.15 min)
  • Making up the monsters (6:37 min)
  • Season 2 overview (14:40 min)
  • Fraklip (5:33 min)
DVD'erne kan forudbestilles hos Blackstar her. Der er meget stille om den næste Buffy DVD udgivelse, på et tidspunkt var der tale om 4. sæson udkom i marts, men nu siger rygtet i stedet starten af maj indeholdende blandt andet Joss Whedons kommentarer til afsnittene 'Hush' og 'Restless'. Se også i Merchandise...

(Kilde: Blackstar/DVDTimes/BBC Online)

20-01-02 Tegnefilm lader vente på sig
Den tegnede udgave af Buffy kommer måske senere end først forventet. Til SciFi Wire fortæller Marti Noxon, executive producer på den 'rigtige' Buffy, at den animerede serie måske bliver holdt hen indtil videre, fordi Fox Family TV er i tvivl om de vil sende flere af den type programmer for tiden. Men serien skal nok blive lavet, forsikrer hun, spørgsmålet er bare hvornår og på hvilken kanal. Joss Whedon og de andre Buffy forfattere har allerede skrevet manuskripter til en hel del af afsnittene og Noxon omtaler dem som "virkelige morsomme og charmerende ... en af de tegneserier, som både er for børn og voksne".

Til gengæld er der udpræget forvirring om hvilke af skuespillerne, der lægger stemme til deres farvelagte udgaver. Serien kommer til at foregå i high-school tiden før Angel forlod Sunnydale, men David Boreanaz har fortalt SciFi Wire, at han ikke lægger stemme til Angel, han kan ikke finde tiden til det. Trods tidligere meldinger om det modsatte, skabte Joss Whedon samtidig tvivl om Sarah Michelle Gellars medvirken, da han for nylig i et interview udtalte, at alle skuespillerne med undtagelse af Sarah lægger stemme til. Det fik BBC Online til at undersøge sagen nærmere og ifølge co-execute producer Jeph Loeb er tingene ikke endeligt afklaret endnu. De håber stadig at Sarah, trods hendes overfyldte kalender, finder tid til at komme i studiet, men alle de andre er med kan han tilføje.

(Kilde/yderligere info: SciFi Wire/BBC Online)

20-01-02 Buffy forbliver firkantet
Selvom Buffy siden starten af 4. sæson er optaget i wide-screen, skal vi ikke forvente at se det på tv til forskel fra Angel, som nu vises som wide-screen i USA. Skaberen Joss Whedon kan bedst lide Buffy i det firkantede 4:3 format, som de fleste andre serier også sendes i. "Det startede sådan og de fleste tvserier er stadig firkantet" udtaler han, "Hvorimod Angel, opfatter jeg som en mørk og melodramatisk film". Som et af de eneste steder i verden sender engelske BBC Buffy i wide-screen, mens vi andre er nødt til at vente på DVD udgivelserne, før vi kan få den brede fornemmelse.

(Kilde: The Watchers Web)

20-01-02 Sarah og Freddie med fælles stemme
Efter Sarah Michelle Gellars og hendes forlovede Freddie Prinze Jr.'s fælles medvirken i filmen 'Scooby Doo', planlægger de nu at gentage oplevelsen i en ny film. Denne gang dog ikke i køb og blod, men kun med deres stemmer, da SciFi Wire rapporterer de lægger stemme til den animerede komedie 'Happily N'Ever After' sammen med blandt andre Sigourney Weaver. Filmen er inspireret af de klassiske Grimm eventyr og foregår i eventyrlandet Simsala, hvor Sarah ligger stemme til Ella, den ene part i en kærlighedstrekant med en prins og hendes sande kærlighed, en palads opvasker (med Prinzes stemme). Weaver tager sig af den onde stedmors stemme. Sarah har tidligere lagt stemme til filmen 'Small Soldiers' og Disneys tvserie 'Hercules'.

(Kilde: SciFi Wire/Internet Movie Database)

20-01-02 Angel og ballet!
For ikke mere end et par måneder siden stod Joss Whedon for det meget roste musical afsnit 'Once More, With Feeling' på Buffy, men for øjeblikket har han vendt blikket mod en af sine andre serier. For første gang siden Angels allerførste afsnit 'City of...' står han igen bag et af seriens afsnit, som vises på de amerikanske tvskærme i starten af februar. Han har skrevet og instrueret 'Waiting in the Wings', den konkrete handling skal vi ikke komme nærmere ind på her, men kan godt afsløre den indbefatter Angel og Cordelia, der danser ballet! Umiddelbart en skræmmende tanke, men lad os nu se hvordan det forløber...

(Kilde: SciFi Wire (spoilers))

02-01-02 Videoer til halv pris!
Først bruger man en formue på julegaver og straks i det nye år kan man købe det meste til noget der ligner halv pris... Sådan er det hvert år når udsalgsfeberen raser, men i år er der virkelig noget at glæde sig over som Buffy fan. Britiske Blackstar har for tiden et helt fantastisk tilbud på Buffy og Angel videoer, køb ét bokssæt og vælg et andet helt gratis! Tilbudet gælder dog kun i en begrænset periode, så skynd dig hen til deres hjemmeside og se nærmere på tilbudet her.


<Februar 2002 December 2001>


 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site