BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 09-12-01

Nyhedsartikler

27-02-02
Buffyspeak

10-02-02
Nye serier på vej

23-04-01
Fremtiden sikret... på en ny kanal

14-07-00
Chris Beck stopper

12-07-00
Jane Espenson interview

14-06-00
MTV Movie Awards 2000

02-05-00
Teen Choice Awards 1999

11-04-00
Kommende film

Nyhedsarkiv

Nyeste nyheder

Marts 2005

Februar 2005

Januar 2005

December 2004

November 2004

Oktober 2004

September 2004

August 2004

Juli 2004

Juni 2004

Maj 2004

April 2004

Marts 2004

Februar 2004

Januar 2004

December 2003

November 2003

Oktober 2003

September 2003

August 2003

Juli 2003

Juni 2003

Maj 2003

April 2003

Marts 2003

Februar 2003

Januar 2003

December 2002

November 2002

Oktober 2002

September 2002

August 2002

Juli 2002

Juni 2002

Maj 2002

April 2002

Marts 2002

Februar 2002

Januar 2002

December 2001

November 2001

Oktober 2001

September 2001

August 2001

Juli 2001

Juni 2001

Maj 2001

April 2001

Marts 2001

Februar 2001

Januar 2001

December 2000

November 2000

Oktober 2000

September 2000

August 2000

Juli 2000

Maj & juni 2000

Før maj 2000

Musical soundtrack
Once More, With Feeling på CD hos Amazon.co.uk
'Once More, With Feeling' CD

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Nyheder august 2001


<September 2001 Juli 2001>

16-08-01 Teen Choice Awards 2001
De seneste to år har Sarah Michelle Gellar fået prisen som årets skuespillerinde ved den årlige Teen Choice Awards uddeling og igen i år var der en flot pris til hende, da 2001 udgaven løb af stablen i sidste weekend. I forhold til andre prisuddelinger får prismodtagerne her ikke en kedelig statue eller skulptur, men i stedet et surfboard og Sarah var dybt taknemmelig og beæret over at blive opfattet som rollemodel, da hun fik overrakt den helt speciel pris for en ekstraordinær præstation (Extraordinary Achievement Award), mens hun sendte kærlige tanker til kæresten Freddie Prince Jr. nede blandt publikum. Teen Choice Awards uddeles af amerikanske Seventeen Magazine og prisvinderne findes via en afstemning blandt bladets læsere i teenagealderen, deraf navnet. Bladets hjemmeside har i skrivende stund endnu ikke noget om årets prisvindere, men det ændrer sig formentlig i starten af næste uge, hvor hele showet sendes på amerikansk tv. Hvis det går som det plejer, viser TV2 sikkert også prisuddelingen en gang i løbet af foråret. (kilde: Fox News)

14-08-01 Mordtrusler mod Sarah
Det at være kendt har også en bagside og lige nu er det ikke alt for sjovt er være Sarah Michelle Gellar, i det mindste ikke hvis man skal tro Internet Movie Database, som rapporterer at hun for tiden modtager en stribe mordtrusler, sågar hjemme hos hende selv. Som en reaktion på det hele omgiver hun sig med bodyguards, mens politiet seriøst efterforsker sagen. Sarah modtager hver uge tusindvis af breve fra fans og enkelte har i den seneste tid indeholdt disse ubehagelige mordtrusler, fra en som påstår at hun ignorerer ham. Som Sarahs talskvinde siger om hele sagen 'Vi ønsker ikke at tale om det - men der er nogle sære personer derude'.

13-08-01 Alle bryder ud i sang og dans

Joss Whedon
Joss Whedon er længe blevet regnet som en af de mest kreative og nyskabende personer i den amerikanske tv-verden, bare tænk på afsnit som 'Becoming' og 'Hush'. Og nu ser det ud til at også hans nyeste ide finder vej til skærmen, nemlig et helt afsnit som musical, noget han længe har snakket om. Han skriver selv musikken, men får en hjælpende hånd fra komponisten Chris Beck, som ellers stoppende efter seriens 4. sæson, men senest for en kort bemærkning kom tilbage og lavede musikken til afsnit nr. 100 - 'The Gift'. Som Joss udtrykker det i et interview til IGN Sci Fi: 'Forhåbentlig kender jeg deres personligheder godt nok til jeg kan skrive sange som virkeligt afspejler deres følelser og hvad de gennemlever'. Ved flere lejligheder har han indrømmet det er lidt nervepirrende, det kan sagtens blive den værste times tv, der nogensinde er set, men efterhånden tror han på det bliver godt. Forlydender siger at praktisk talt alle skuespillerne synger og Sarah Michelle Gellar faktisk har en rigtig god stemme, mens det er mere kendt at både Anthony Stewart Head (Giles) og James Marsters (Spike) er habile sangere og musikere, som ved flere lejligheder har optrådt ved diverse arrangementer, Giles har sågar flere gange tidligere sunget i serien (endnu ikke vist på dansk tv). Ifølge de første rygter vil afsnittet bl.a. indeholde en kærlighedssang for Willow og Tara. Efter planen bliver det afsnit 6 af de nye afsnit, der optages for tiden (6. sæson) og det når de amerikanske tvskærme i løbet af november, når det sker skal vi nok forsøge at viderebringe nogle af reaktionerne i disse spalter. (kilde: IGN Sci Fi, BBC Online, TV Guide Online, The Bronze)

09-08-01 Nye Buffy og Angel sites
20th Century Fox, som producerer Buffy og Angel, har netop lanceret både en Buffy og Angel hjemmeside. Siderne promoverer deres video- og DVD bokssæt med omtale og fyldige trailere, men har også flotte wallpapers/baggrundsbilleder og en pauseskærm, som kan downloades. Buffy siden har yderligere en drilsk lille quiz og mulighed for at sende elektroniske postkort til ens venner og bekendte, mens Angel bl.a. har et galleri med Angel, Cordelia og Wesley. Tag selv et kig på www.fox.co.uk/buffy og www.fox.co.uk/angel.

09-08-01 Heller ingen priser her
Efter skuffelsen ved Emmy nomineringen forleden, hvor serien og skuespillerne slet ikke blev nomineret i år, var der ikke megen trøst at hente for dem alle, da de amerikanske tv anmeldere (Television Critics Association) uddelte deres priser den anden aften. Selvom Buffy var nomineret i 3 af de kun 12 kategorier, var det Sopranos der blev kåret som årets udsendelse og delte prisen som bedste drama serie sammen med The West Wing, mens James Gandolfini løb med æren som bedste skuespiller i en drama serie, en kategori hvor også Sarah Michelle Gellar var nomineret. Pudsigt nok tyder det på at blive noget af en fordel, at Buffy slet ikke blev nomineret til nogle Emmy priser, da serien og Joss Whedon sjældent har fået så meget rosende medieomtale som i år, hvor alle mest har fokuseret på dem, der ikke blev nomineret og specielt den kolde skulder til Buffy har overrasket og domineret overskrifterne. (kilde: aint-it-cool-news.com)

06-08-01 Videoer på vej
De næste video bokssæt er lige på trapperne, den 20. august kommer de allernyeste afsnit af Buffy og Angel på gaden, den sidste halvdel af henholdsvis 5. og 2. sæson. Det er de nyeste afsnit, der indtil nu er lavet og blev først vist på amerikansk tv før sommerpause, bl.a. den meget omtalte og chokerende sæsonafslutning på Buffy, afsnit nr. 100 - 'The Gift'. Som altid består hver boks af 11 afsnit fordelt på 3 videobånd og kan forudbestilles hos britiske Blackstar - her for Buffy og her for Angel. Se også i Merchandise...

06-08-01 Både Buffy og Angel på DVD
Man har i et godt stykke tid kunne få hele første og anden sæson af Buffy på DVD og nu er 3. sæson også på vej. Buffy sæson 3 DVD boksen udkommer 29. oktober og ifølge BBC Online indeholder den 6 DVD'er med alle 22 afsnit, kommentarer til 4 af afsnittene, trailers, manuskripter og hele 5 video features:
  • Buffy Speak (6.08 min)
  • Wardrobe (6.45 min)
  • Special Effects (12.49 min)
  • Weapons (5.06 min)
  • Gag Reel (2.24 min)
Hvad der ligger bag de forskellige titler må man indtil videre selv forestille sig. Allerede nu kan DVD'erne dog forudbestilles hos Blackstar. Se også i Merchandise...

Som noget helt nyt er Angel også på vej på DVD, de første forlydender siger at første sæson kommer lige til julehandlen, nemlig den 10. december. De 22 afsnit kommer på 6 DVD'er med kommentarer, trailers, manuskripter, biografier, fraklip (4.03 min) og flere video features:
  • The Demons (7.38 min)
  • Season One (11.20 min)
  • Introducing Angel (3.36 min)
  • I'm Cordelia (5.24 min)
En af disse titler dækker formentlig over den meget lange trailer, der indledningsvis blev lavet for at sælge serien til tv-selskabet, hvor Angel bl.a. fortæller om sin fortid og introducerer hele serien. Mod forventning er det hele i standard 4:3 format og ikke i 16:9 widescreen. Bemærk at ingen af disse ting med hensyn til Angel er endnu officielt bekræftet, så der kan sagtens ske ændringer og forsinkelser inden da.

(Kilde Angel DVD: The R2 Project & DVDTimes/tak til Sandra for info om Buffy DVD'erne)


<September 2001 Juli 2001>


 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site