BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 09-04-04



Angel på DVD
Angel sæson 5 DVD'er hos Amazon.co.uk
Sidste sæson på DVD

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Spil


Chaos Bleeds


Af Kent Damgaard

Indehavere af Playstation 2 eller PC og folk der ikke bryder sig om Microsoft, har nok bandet fælt, da det første Buffy-spil kom på markedet udelukkende på XBox. Men det er der rodet bod på med efterfølgeren 'Chaos Bleeds', som kommer både til Playstation 2, XBox og Gamecube. Ligesom det første spil udspiller handlingen sig som om det var en episode midt i sæsonen, der bare aldrig har været vist på TV. Folkene bag historien er Chris Golden og Tom Sniegorsky, som er velkendte fra både bog- og tegneserie-udgaverne af Buffy. I 'Chaos Bleeds' er handlingen flyttet frem fra sæson 2 til sæson 5, med de muligheder det giver for at spille nye figurer.

I det første spil kunne man kun være Buffy, men i toeren har man valget mellem Buffy, Xander, Willow, Spike, Faith og endda Sid the Dummy. Hvis nogen undrer sig over hvordan Sid er dukket op igen, så er der faktisk udgivet en særudgave af Buffy tegneserien, også forfattet af Chris Golden, som giver en lille forhistorie. Blandt skurkene støder vi på en gammel tilbagevendende favorit som Ethan Rayne og The First, der hjemsøgte Angel i 'Amends' i tredie sæson. Ud over det er der også udgivet en 'novelisation', altså en bog som er bygget over spillets handling, skrevet af James A. Moore (se mere hos Amazon.co.uk her...)

Variationerne i spillet er også større, ud over at kunne spille forskellige personer kan man også spille mod hinanden. Denne mulighed fandtes også i det første spil, hvis man kendte de rette snydekoder, men denne gang er der hele 6 forskellige variationer med op til fire samtidige spillere.

Desværre er det ligesom i det første spil ikke Sarah Michelle Gellar, der har lagt stemme til Buffy, men erfaringen fra det første spil var at det faktisk ikke var så generende, som man skulle tro. Til gengæld medfølger der en del bonusmateriale med interviews, billeder og materiale om hvordan spillet er udviklet.

Der er kort sagt ingen grund til at 'Chaos Bleeds' ikke burde stå meget højt på enhver Buffyfans ønskeliste.

Til spillet findes også en officiel strategibog med tips, tricks og vejledning, se mere hos Amazon.co.uk her...

Spillet kan bestilles hos
CDON.COM (PS2 / Xbox / Gamecube)
Amazon.co.uk (PS2 / Xbox / Gamecube)

BuffyFan DK 27-11-03



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site