BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
Klovn Klovn
Sæson 5: Et hjerte af guld
CDON.COM - din danske plade- og filmbutik
Din danske plade- og filmbutik på nettet
Eureka
Sæson 1 (DK)
Eureka
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 19-05-04



Buffy på DVD
Buffy sæson 7 DVD'er hos Amazon.co.uk
Sæson 7 på DVD

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Tegneserier


Tales of the Vampires #5

Anmeldt af Kent Damgaard

Anmeldelse af "Tales of the Vampires #5"

I Tabarys tegneserie om den onde storvezir Iznogood er der en historie om en "Alting på hovedet"-dag, hvor tingene den ene gang om året gøres omvendt af hvad man gør til daglig, tjeneren er herre og herren er tjener.

Lidt sådan føler jeg mig efter at have læst det femte hæfte i Tales of the Vampires serien. Nu har jeg brug de sidste tre anmeldelser til at fortælle, at Joss Whedons rammefortælling for de øvrige historier er seriens svageste led og at den bevæger sig for langsomt og forudsigeligt. Og så pludseligt bevæger den sig hurtigt og viser sig slet ikke at være forudsigelig alligevel.

Pigen Edna, som hele vejen har været skarpsindig og observerende overfor den historiefortællende vampyr, gennemskuer hvad der i virkeligheden sker omkring hende og at fortælleren har en medskyldig. Det sætter gang i handlingen, samtidigt med at det afslører at hun faktisk er forelsket i bagerens søn, som de andre børn har drillet hende med tidligere i historien. Men først til sidst, da det afsløres hvem bageren er, går det op for læseren at Edna faktisk har en vigtig plads i Buffy-universet også.

For at fuldende "Alting på hovedet"-dagen, så måtte de to øvrige historier i hæftet så til gengæld være af dårligere kvalitet end ellers og det er også tilfældet. Der er tale om genbrug af temaer, som allerede har været fremme i Buffy og Angel, men uden at der for alvor fortælles nogen historie eller tilføjes noget nyt.

"Some like it hot", af den ellers meget velanskrevne duo Sam Loeb og Tim Sale, fortæller om en vampyrs længsel efter igen at kunne være ude i solen. Som vi lærte i Angels "Heartthrob" så kan den slags omgås ved at få fjernet sit hjerte og dermed blive usårlig. Denne vampyr prøver så at finde en vej udenom ved hjælp af en gal videnskabsmand. Men hvad så? Resten af historien har jo været fortalt en gang allerede og det virker som om at det først går op for forfatteren, da operationen er lykkedes. Så det hele ender som en halvflad joke.

"Numb" er også et resultat af lad-os-genfortælle-en-historie-folk-allerede-kender skolen. Jeg er ellers en stor tilhænger af Cliff Richards tegninger, men Brett Matthews' historie er desværre ikke det store nye. Angel jages af spøgelser fra sin fortid. De leder ham frem til en grav, hvor han igen konfronteres med den afdøde Jenny Calendar. Gennem hende ledes han frem til en konfrontation med sit Angelus-selv. Det er jo ikke specielt nyt, det har vi allerede set i Buffy afsnittet "Amends" og senere igen i Angel afsnittet "Orpheus", som lige har været vist på dansk TV. Temaerne er velkendte, men efter at have gennemlæst historien føler man ikke rigtigt at der er føjet noget til i forhold til de interne konflikter hos Angel, som vi allerede kendte fra TV serien.

Nye læsere har ikke meget at hente i dette nummer, men de der har læst de første fire numre må ikke snyde sig selv for afslutningen. At hæftet får en samlet karakter over middel skyldes især Joss meget overraskende plot-drejning.

'Tales of the Vampires #5' kan købes hos danske Fantask

Læs også anmeldelsen af Tales of the Vampires #4

BuffyFan DK 19-05-04



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site