Anmeldt af Kent Damgaard

Denne trade paperback bestående udelukkende af historier med Spike og Drusilla har været imødeset med stor spænding blandt seriens fans. Årsagen er selvfølgelig at forfatter-teamet ud over de velkendte Christopher Golden og Eric Powell også indeholder James Marsters, som spiller rollen som Spike i TV-serien.

Af de fire historier har James Marsters dog kun været medforfatter på en. De øvrige tre består af to genoptryk af tidligere one-shots i den almindelige Buffy tegneserie med Spike og Dru og et genoptryk fra samlingen af kærligheds-historier 'Lovers walk'.

Normalt indledes bøger og tegneserier der udspiller sig i Buffy-universet med en sætning om at 'Denne historie foregår mellem tredje og fjerde sæson', men i 'Spike and Dru' er den store pensel taget frem og man nøjes med at konstatere 'These stories take place in the twentieth century'. Med to hovedpersoner som har mere end hundrede år på bagen er der jo nok at tage af, derfor er det også kun den sidste historie 'Who made who' som har nogen direkte forbindelse med Buffy-universet som vi kender det fra TV-serien.

Vi ved fra TV-serien at Spike allerede inden han kom til Sunnydale havde slået to vampyrdræbere ihjel. Hvem nummer to var afsløres først i løbet af femte sæson, men den første var en kineser, som han dræbte under bokseropstanden.

'All is fair' starter umiddelbart efter at det er sket, men springer hurtigt i tid frem til verdensudstillingen i Chicago i 1933. Det giver mulighed for en sidehandling hvor den afdøde vampyrdræbers brødre dukker op for at hævne sig på Spike.

Egentlig er der ikke noget der binder Spikes handlinger i Kina sammen med den øvrige historie om en gal videnskabsmand som forsøger at hente energi ud af en anden dimension og det er egentlig synd, for den Lovecraft-inspirerede handling kunne sagtens stå alene.

Ideen er ikke specielt ny eller original, vi kender den for eksempel fra film som 'Shadowzone' og flere andre hvor mennesker forsøger at trænge ind i andre dimensioner, kun for at opdage at der er noget på den anden side som meget gerne vil ud.

Eric Powell har stået for tegningerne til både 'All's fair' og 'Who made who', og hans stil med meget rene linier minder mig en del om den belgiske serie 'Blake & Mortimmer' af Edgar Jacobs. Den stil står meget i kontrast til Ryan Sook's stil i 'Queen of hearts' og 'Paint the town red'.

Hos Sook er det skygger og mørke rum der præger tegningerne, farvelægningen som Guy Major har stået for er holdt næsten udelukkende i sort, grønt og rødt. Det giver en effekt der er i begyndelsen godt kan være svær at vænne sig til når man nu kender figurerne fra Sunnydales californiske solskin.

Men i 'Queen of hearts' er vi stadigt i tiden inden Sunnydale, faktisk i tiden lige inden, for Spike & Dru's eventyr i St. Louis er sidste stop på vejen inden den dødelige duo ruller ind over velkomstskiltet til Sunnydale.

St. Louis er lidt farligt territorium at placere en historie i, for ligesom Anne Rice nærmest har fået patent på New Orleans, så er St. Louis territoriet hvor Laurell K. Hamiltons vampyrjæger Anita Blake slår sine folder.

Christopher Golden løser opgaven ved at fokusere på stedets gammeldags sydstats-charme og henlægge dem meste af handlingen til et flydende casino ombord på en gammeldags flodbåd.

Igen er det Lovecraft der leverer en stor del af inspirationen til historiens skurk, for selv om Spike & Dru er onde, så ender de også i denne historie med at kæmpe mod andre overnaturlige væsener. Ikke fordi de to er specielt interesserede i at bekæmpe ondskab, men fordi omstændighederne tvinger dem ud i det.

Det var også omstændighederne der tvang Spike til at forråde Angel og Drusillas plan om at vække dæmonen Acathla. Overfor Buffy forklarer han at det er fordi han ikke vil udslettes sammen med resten af verden når Acathla vækkes, fordi han i virkeligheden holder af verden som den er.

Tilsyneladende noble intentioner, men inderst inde er Spike ligeså opsat på at forpurre Angels planer fordi Angel er kommet mellem ham og Drusilla. Vi ved at det hele ender med at Buffy dræber Angel og at Spike & Dru flygter fra byen, men derefter ved vi ikke noget før Spike vender tilbage til Sunnydale uden Dru.

Hvad der er sket i mellemtiden er det som James Marsters og Christopher Golden udforsker i 'Paint the town red'. Spike har nok fået Drusilla tilbage, men selv om Angel (midlertidigt skal det vise sig) er død, så fortsætter han med at kaste en skygge ind over de to vampyrers liv.

Vrede og jalousi driver dem fra hinanden, og Spike stikker af til Tyrkiet hvor han etablerer sig som en anden sultan ud af 1001 nat, men Drusilla dukker op igen, måske for at hævne sig på ham, måske fordi hun ikke kan undvære ham.

Begivenhederne tager fart da den nekromantiker af en troldmand Dru har allieret sig med viser sig at have sin egen dagsorden og en kedelig evne til ikke bare at kunne kontrollere de døde, men også de levende døde. Ideen er ikke ny, Laurell K. Hamilton brugte den i "The killing dance" i 1997, samme år som Buffy havde premiere i USA, men den kan sagtens bruges igen.

Samlingens sidste historie 'Who made who?' er desværre også den dårligste af de fire historier. Den blev oprindeligt lavet til specielnummeret 'Lovers walk' og handler om hvad der sker mellem Spike og Drusilla før og efter Buffy afsnittet af samme navn.

Personligt holder jeg meget af afsnittet 'Lover's Walk', hvor man følger en sønderknust Spike efter at Drusilla har forladt ham, gennem drukturen på vej mod Sunnydale, selvmedlidenheden mens Buffys mor byder på varm kakao i køkkenet og frem til hans genvundne livslyst mens han kører bort fra Sunnydale med Sex Pistols for fuldt drøn på bilradioen.

Christopher Goldens historie har ingen af disse momenter, kun tomhed, frustration og bitter hævntørst er tilbage af hvad der engang var et forhold mellem to mennesker - eller rettere, to levende døde. Gudskelov har forfatterne bag TV serien mere at byde på for de to i den nuværende sæson af Buffy og Angel.

'Spike and Dru' kan købes hos Amazon.co.uk

BuffyFan DK 28-11-01/Covers fra Dark Horse Comics