BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
Sex and the City Sex and the City
Alle 6 sæsoner (DK)
CDON.COM - din danske plade- og filmbutik
Din danske plade- og filmbutik på nettet
Bones
Sæson 2 (DK)
Bones
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 22-06-04



Buffy på DVD
Buffy sæson 7 DVD'er hos Amazon.co.uk
Sæson 7 på DVD

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Tegneserier


Slayer, Interrupted

Anmeldt af Kent Damgaard

Anmeldelse af "Slayer, Interrupted" (trade paperback)

Titlen på denne Trade Paperback henviser selvfølgeligt til filmen "Girl, Interrupted", som fortæller om forfatteren Susanna Kaysens (spillet af Wynona Ryder) ophold på en psykiatrisk afdeling. Så ud fra det kan man jo hurtigt gætte, at vi denne gang skal beskæftige os med den periode, som kom frem i forbindelse med sjette sæson af Buffy, hvor det blev afsløret at Buffy tidligere havde været indlagt med mentale problemer.

Men inden vi når så langt er der lige en lille urelateret historie i "Dawn and Hoopy the Bear" af Paul Lee. Det er en sød lille Dawn-centrisk historie, som også foregår i tiden før den første sæson af Buffy. En dæmon og en nørdet troldmand, som stadigt bor hjemme hos sin mor, har lagt en skummel plan for at få ram på Buffy. Umiddelbart skulle en teddybjørn ikke lyde skræmmende, men ved magiens mellemkomst bliver den forheksede teddybjørn til et farligt våben. Den har godt nok evnen til at opfylde ønsker, men også muligheden for at tage mere fra sin ejer end den giver.

Buffy er imidlertid ikke hjemme - hun er stukket af til Las Vegas sammen med kæresten Pike, som de der har set den oprindelige film vil vide. Så i stedet havner bjørnen i hænderne på Dawn, der tror det er en gave Buffy har sendt til hende. Som tøjtigeren i "Steen og Stoffer" begynder Hoopy at blive levende, når Dawn og han er alene sammen og en kæmpebjørn viser sig også at være nyttig at have ved hånden, når man bliver drillet i skolen. Men selvfølgeligt skal det går galt på længere sigt og det er det også tæt på at gøre. Men det hele ender på en meget sød måde.

Mere alvorlig er så hovedhistorien "Slayer, Interrupted", som foregår efter at Buffy er vendt tilbage fra sit eventyr i Las Vegas (fortalt i "Viva Las Buffy") og det efterfølgende brud med kæresten Pike. Mens Buffy er væk har hendes ti-årige lillesøster nemlig fundet hendes dagbog og efter at have læst hvad Buffy skriver om sine oplevelser som vampyrernes skræk, har hun givet den videre til forældrene.

I mellemtiden er Buffys vogter også røget i vanskeligheder ovenpå hans historie i "Viva Las Buffy" og The Council of Watchers beslutter han skal gennemgå en prøvelse. Denne finder sted i en klippehule i Irland ved navn The Blackshed, hvor Giles må udkæmpe en kamp mod en personifikation af sit ungdommelige alter ego Ripper.

Buffy lader sig til sidst indlægge for at få terapi for sine "vrangforstillinger" om at være udvalgt til at kæmpe mod vampyrer og dæmoner. Men når vi nu ved at Buffy ikke en gang kan ryge på hospitalet med en slem influenza uden at støde på et monster, så ved vi jo også godt, at der må være noget under overfladen på det hospital hun er indlagt på.

Når man nu ved at historien er placeret før sæson 1 af Buffy, så overrasker det ikke at de begge består hver deres prøvelse. Men trods det er der et par små overraskelser undervejs og vi får tilføjet et par facetter til Buffys personlighed, som er med til at forklare hendes mangel på autoritetstro overfor The Council of Watchers. Omvendt kan man godt føle det er lidt forkert at give Buffy for meget baggage med på vejen mod Sunnydale, hun skal jo trods alt stadigt ankomme med en god dosis tvivl overfor sit hverv som vampyrdræber.

Historien slutter i en langt mere humoristisk måde. Giles lykønskes af Quintin Travers med at have klarte sin del, for derefter med vantro i stemmen må konstatere om sin kommende elev "Her name is Buffy?!". I mellemtiden har Buffy besluttet sig for at invitere en af sine tidligere medpatienter ud og spise og hvad ville være mere naturligt end at snuppe en burger på Doublemeat.

Scott Lobdell og Fabian Nicieza fortsætter den fine form i de her Buffy-forhistorier, ligesom Buffy-veteranen Cliff Richards leverer en flot præstation i scenerne hvor Giles kæmper mod Ripper.

'Slayer, Interrupted' kan købes hos Amazon.co.uk

BuffyFan DK 17-06-04



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site