BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
Desperate Housewives Desperate Housewives
Sæson 4 (DK)
CDON.COM - din danske plade- og filmbutik
Din danske plade- og filmbutik på nettet
Eureka
Sæson 1 (DK)
Eureka
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 21-07-04

Foromtale

Resumé

Kommentarer

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Citater

Lies My Parents Told Me


Episode: 139 / 7x17
Dansk titel: Løgne, mine forældre fortalte mig
Bedømmelse:
Sendetidspunkt: Søndag 18/7 2004 kl. 13.10
Seertal TV2: 63.000

Skrevet af David Fury & Drew Goddard - Instrueret af David Fury
Seernes mening
Gennemsnit: 4.3









Ved ikke

Vis resultat
Foromtale

Woods hævn

Giles har noget med fra England, som måske kan bruges til at finde den udløser The First har på Spike, der uden varsel får ham til at blive ond. Det virker og får Spike til at tænker tilbage på sin gamle mor fra tiden før han blev vampyr og hans hengivenhed for hende. Men hvad er der med Spikes mor, som kan udløse sådan en kraftig reaktion? Wood observerer samtidigt med stor opmærksomhed, det er muligheden han længe har ventet på for at få sin hævn og tilintetgøre sin egen mors morder, men først må han have afledt Buffys opmærksomhed og der kan Giles måske hjælpe.


Resumé

New York City, 1977: I silende regnvejr sidder lille Wood gemt bag en bænk og ser sin mor Nikki, vampyrdræberen, kæmpe mod Spike. Kampen ender uafgjort, men Spike forsikrer at de snart vil mødes igen. Efter Spike er væk ser Nikki til sin søn, som helst vil være hos sin mor, men hun fortæller det er bedst han bliver passet hos hendes vogter indtil det igen er sikkert. Lille Wood protesterer lidt, men hun forklarer ham at hun har et job, der skal gøres - missionen er det, der betyder noget. Tilbage i nutiden kæmpen Buffy, Spike og Wood mod nogle vampyrer, Wood er i vanskeligheder, men Spike kommer han til hjælp. Efterfølgende må Wood dog bruge alt sin viljestyrke for at skjule sit had overfor sin mors morder.

Næste dag er Giles tilbage fra England, men han er stadig bekymret for Spike uden chippen og den udløser The First har på ham. Derfor har han noget med, der kan hjælpe dem. De er alle samlet i kælderen under Buffys hus, hvor Spike bliver kædet fast og Giles trækker en lille sten frem, som Willow vha. magi forvandler til et lille sneglelignende dyr. Spike er ikke begejstret, men via hans øje kraver det ind i hans hjerne, hvor det måske kan afsløre hvad der ligger i Spikes underbevidsthed og som The First bruger. Pludselig ser Spike noget fra sin fortid. London, 1880: Før han blev vampyr står Spike i stuen hos sin syge mor og læser et digt for hende. Som tidligere handler det om Cecilie og selvom Spike håber at finde en kvinde en dag, forsikrer han sin mor om, at han altid vil være der og tage sig af hende. Han sætter sig hen til hende og hun begynder at synge en lille sang for ham. Tilbage i nutiden får det Spike til at forvandle sig til vampyr og blive helt vild, kun kæderne holder ham - de andre ser chokeret på.

Efter stenen er ude og Spike er faldet til ro, fortæller han om sangen, mens afviser at kunne huske noget andet. Snart får han dog endnu et syn. Han og Drusilla danser rundt i stuen, da moderen kommer ind. Hun har været bekymret for ham i flere dage, men Spike forsikrer alt i er orden og præsenterer Drusilla for hende. Hun har gjort ham til det han nu er, en vampyr! Nu kan han helbrede sin mor og omfavner hende, mens han forvandler sig til vampyr og sætter tænderne i hendes hals!

Tilbage i kælderen løsner Buffy Spike fra kæderne, selvom Giles protesterer, udløseren er stadig aktiv, så han er til fare for dem alle. Hans protester er forgæves, men da Buffy og Giles er væk trækker Wood ham til side. Han er enig med Giles, de er nødt til at gøre noget, The First venter bare på det rigtige øjeblik til at bruge Spike. Wood afslører over Giles, at Spike dræbte hans mor, men forsikrer det ikke er årsagen, Spike er et redskab for det onde og de er nødt til at gøre hvad er nødvendigt. Wood skal bare bruge Giles til at holde Buffy hen for et par timer - tøvende accepterer han!

Om aftenen har Giles taget Buffy på træningstur til kirkegården, mens Wood i mellemtiden har taget Spike hjem til sig selv, så han ikke er alene på pigerne. Snart kravler der en ny vampyr ud af en grav og mens Buffy kæmper mod den, forklarer Giles at de er i krig og hun skal til at kigge på det store billede, som deres leder er hun sommetider nødt til at tage nogle svære beslutninger. I mellemtiden har Wood taget Spike med ud i sit udhus og da han tænder lyset får Spike noget af en overraskelse - væggene er fyldt med kors! Wood begynder at rode med sin computer, mens han op af skuffen tager nogle våben, som han spænder på håndledene. Spike undrer sig over ham, så Wood afslører at han længe har søgt efter Spike, lige siden han dræbte hans mor. Samtidig trykker han på computeren, den gamle melodi begynder at spille og snart forvandler Spike sig - der er monstret, som dræbte hans mor!

London, 1880: Spike vender hjem og finder sin mor rask og livlig, et syn som glæder ham. Hans mor er også taknemlig, men snart begynder monstret i hende at vise sig og hun bliver ondskabsfuld. Hendes største glæde ville være at slippe for ham og hans omklamring fortæller hun, hun havde sådan håbet han havde fundet sig en kvinde, så hun kunne få frem for hans ævl, men nej - han vil altid være et sentimentalt fjols! Imens i nutiden tæsker Wood løs på Spike, som dårligt gør modstand. Slutteligt er Spike slået til jorden, Wood tager sin mors jakke af ham og gør klar til at sætte det afgørende stød ind. I sit syn fortsætter Spikes mor og påstår han kun gjorde det for at kunne få hende og lægge sine hænder på hende, vil han nogensinde kunne røre ved Drusilla uden at føle sin mor? Nu kan han lige så godt gøre det helt og hun presser sig mod Spike for at kysse ham! Spike skubber hende væk, han gjorde det kun fordi han ville hende det bedste, men moderen fortsætter, så til sidst har han ikke andet valg, han spidder hende, så hun bliver til støv i hans arme!

I nutiden blokerer Spike i det samme Woods afgørende stød og kommer på benene med ny energi. Spike er ligeglad med Woods mor fortæller han, hun var vampyrdræber, han vampyr, sådan er spillets regler. Han kan ikke gøre for at Woods mor ikke elskede ham nok til at kvitte jobbet for ham. Wood ligger snart forslået på jorden, så Spike går hen og tænder for melodien igen, som ikke længere har nogen virkning på ham. Han forklarer han nu har indset, at det var dæmonen i hans mor, som talte, hans virkelige mor elskede ham stadig af hele sit hjerte.

På kirkegården slår Buffy løs på vampyren, mens hun forsikrer Giles, at hun kan tage de svære beslutninger og at hun ved ingen er uundværlige i denne krig. Så er det Giles påpeger Spike og Buffy forstår det bare er et trick, for at lokke hende væk! Hun stormer hen til Woods hjem, hvor Spike i det samme kommer ud af døren. Indenfor ligger Wood forslået og blodig på gulvet, mens Spike fortæller hende, at han lod ham leve denne gang, men det gør han ikke næste gang, hvis han forsøger noget igen! Buffy hjælper Wood på benene og fortæller ham stille, at hun godt kan forstå ham, hun har også selv mistet sin mor, men den Spike han søger eksisterer ikke længe. Hun forbereder sig til krig og har ikke tid til den slags personlige hævntogter, næste gang lader hun Spike gøre det, fortæller hun truende. Hendes missionen er at redde verden og missionen er det eneste, der betyder noget.

Hjemme i huset har Buffy sagt godnat til Dawn, da hun møder Giles i gangen. Han forsøger at forklare, at det han fortalte stadig er sandt, men Buffy er ikke interesseret i at høre på ham. Hun tror han allerede har lært hende alt, hun har behov for at vide - med de ord lukker hun døren foran ham!


Kommentarer



Woods hævn går ikke helt som planlagt og Giles som virkelig er ude i noget snavs. Et underholdende, lidt kompliceret og afslutningsvis også spændende afsnit, der kommer dybt ind på noget, som nok betyder meget for os alle - vores mor (og far). Og hvem kunne have gættet det, Spike som mors lille dreng. Lidt en skam der sikkert var en del, som missede afsnittet her midt i sommerpausen, men det må vi desværre tage med, når TV2 nu efterhånden bare bruger serien til at fylde huller imellem sportsudsendelserne.

Så kommer endelig opgøret mellem Wood og Spike, som der er spillet op til i et godt stykke tid nu. Og glædeligvis er det slet ikke så slemt, som jeg på forhånd lidt havde frygtet, faktisk bliver det rigtig godt og spændende. Wood er blind af had overfor Spike, forståeligt da han ikke har oplevet de store ændringer, der er sket med Spike de seneste år, han er nu langt fra uhyret, som dengang dræbte Woods mor. Men for Wood er han stadig den, som dræbte hans mor, ligegyldigt hvad. Han forsøger godt nok at begrunde det med, at Spike er en risiko for dem alle - og der har han ret - men på trods af alt snakken er hans motiv stadig ren selvisk, nemlig sin personlige hævn. Man kan dog godt få den mistanke, at det ikke kun er Spike alene, som står for skud, inderst inde er en del af vreden måske også rettet mod hans egen mor, at hun svigtede ham fordi hun satte missionen højere end sin søn.

Spike har også sine traumer med sin mor og de er nu ret overraskende. Hvem kunne lige på forhånd have gættet at Spike sådan var mors dreng. Nogle virkelig flotte scener med tilbageblik til tiden lige omkring Spike blev vampyr, som viser at han er noget af et paradoks som vampyr. Vampyrer skulle ellers være kolde og følelsestomme væsner, men ikke Spike som vampyr. Han følte kærlighed til både Drusilla og Buffy længe før han fik sin sjæl og sin første gerning som nyudklækket vampyr er af et godt hjerte at helbrede sin mor (at Drusilla så langt fra er begejstret ved tanken om at skulle rejse rundt med hende på slæb er en helt anden og meget morsom sag). Desværre viser vampyrudgaven af moderen ikke at være ligeså følsom, faktisk er hun desto mere ondskabsfuld og Spike må gribe til den ultimative tragedie - dræbe sin egen onde mor!

Ikke så mærkelig traumerne vælter frem efter sådan en historien, men nu så (forbavsende) mange år efter kommer Spike frem til den erkendelse, at det ikke var moderen, men dæmonen i hende, som stod bag. Så længe han er overbevist om det, er det naturligvis godt, men er det nu virkelig den fulde forklaring? Som vi har set i mange eksempler tidligere, så afspejler og forstærker vampyren den personlighed, den har overtaget. Så inderst inde følte moderen nok, uden at hun nogensinde kom frem med det i levende live, at han var for meget mors dreng og det var på høje tid han forlod sin mors trygge skød, så hun kunne få lidt fred.

Nogle triste skæbner, men afsnittets største tragedie er nu Giles, som opfører sig som et fjols! Vi kan ikke blive uenig om at Spike var en stor risiko og der burde gøres noget ved det, men hvordan havde han lige forestillet sig at Buffy ville reagere, når han sådan gik bag hendes ryg og forrådte hende? Han burde vide bedre efter 'Helpless'. Faktisk er han inde på noget af det rigtige, for i deres samtale på kirkegården forsøger han at åbne hendes øjne for, at visse store ofre sommetider er nødvendige, også selvom de smerter dybt og længe. Men rækkefølgen er helt forkert, det skal jo ligesom ske før Wood går i gang. I stedet tyder alt på deres tætte far/datter forhold er forbi - trist. Illustreret med afsnittets sidste sekunder, hvor Buffy afviser og lukker døren for Giles, faktisk rigtig sørgeligt.

Undervejs i samtalen på kirkegården indrømmer Buffy pludselig overfor Giles, at tingene har ændret sig og hun formentlig nu ville lade Dawn dø, hvis det var nødvendigt for at redde verden! Jeg er chokeret - dybt chokeret - det Buffy gjorde i 'The Gift' står for mig stadig som det største bevis på søskendekærlighed, der kan tænkes (at det så var fuldstændig irrationelt skal ikke ødelægge min lille idyl).

For øvrigt forbavsende lidt man ser til Willow (af naturlige årsager), Xander, Dawn, Anya, Andrew og de potentielle piger denne gang, det er helt Buffy, Spike, Giles og Wood det drejer sig om.


Hentydninger til andre afsnit

Afsnittet starter i New York, hvor Spike kæmper mod vampyrdræberen Nikki - Woods mor. Som vi så i 'Fool for Love' dræbte han hende kort tid efter i undergrundsbanen og tog samtidig hendes læderjakke, som han har brugt siden. Store dele af historien bygger på tilbageblikkene i 'Fool for Love', hvor man bl.a. oplevede Spike som digter, hans kærlighed til Cecilie, som hans digte er skrevet til, og hvordan Drusilla gjorde ham til vampyr. Drusilla selv så vi senest noget til i 'Bring on the Night' hvor The First havde antaget hendes skikkelse mens den pinte Spike.

Situationen er ved at være normal på skolen igen, er både Buffy og Wood enig om i starten og tænker på sidste afsnit 'Storyteller' , hvor seglet i kælderen fik eleverne til at gå amok og det hele nærmest lignede en krigszone. Buffy tror dog ikke helt det er ovre, så let kan hun ikke stoppe en apokalypse uden at død, som det er sket to gange før i 'Prophecy Girl' og 'The Gift'.

Buffy og Giles forsøger at forklare Wood situationen med Spikes chip (som The Initiative indsatte i 'The Initiative', indtil han fik den fjernet igen i 'The Killer in Me'), hans sjæl fra slutningen af 'Grave' og ikke mindst den udløser The First har på ham. Den viser sig stadig at være aktiv, som vi senest så i effekt i 'Never Leave Me', hvor Spike bl.a. gik til angreb på Buffy og Andrew efter han også havde dræbt en stribe unge kvinder i 'Sleeper'. Udløseren har ikke været benyttet siden da, som Andrew fik lokket ud af The First i 'First Date' var det endnu ikke tid til det, hvilket Wood overfor Giles også bruger som begrundelse for at gå efter Spike.

De lænker Spike fast i kælderen og i den forbindelse brokker Xander sig lidt over, at kæderne ikke allerede var sat op i sidste uge. I 'Storyteller' havde Anya og ham nemlig sex i kælderen og snakkede om de godt kunne have brugt kæderne.

Pigerne er lidt bekymret over at Spike går frit omkring i huset, når han er så farlig, men Anya siger de godt kan glemme det. Om han så dræbte 100 fyre ville Buffy ikke gøre ham noget, men trækker hurtigt i land, da det faktisk var hende som lavede en massakre i 'Selfless'.

Under samtalen på kirkegården kommer Giles ind på, om Buffy er parat til at ofre hvad er nødvendig for at redde verden. Buffy svarer at den diskussion har de allerede haft tidligere (i 'The Gift') med hensyn til at ofre Dawn, hvad hun dengang absolut afviste at gøre - nu vil hun dog ikke længere afvise det! Senere i samtalen nævner Giles at Angel var fornuftig og forlod Buffy, fordi han kunne se hvor farligt deres forhold var. Han forlod Buffy i slutningen af 'Graduation Day - part 2' og tog til Los Angles.

Buffy når tilbage til Woods hjem og finder han forslået på gulvet. Hun forklarer, hun godt kan forstå hvad han forsøgte at gøre, siden hun selv fandt sin mor liggende død på sofaen i starten af 'The Body' (faktisk allerede vist i et kort klip i slutningen af 'I Was Made to Love You'.


Vidste du at...

Melodien, der udløser Spikes onde side, er 'Early One Morning', en gammel traditionel engelsk folkemelodi - du kan finde den fulde sangtekst på Contemplator.com. Melodien har bl.a. været brugt som titelsang til en mangeårig canadisk børneserie 'The Friendly Giant' og Sarah Brightman har også indspillet en version på hendes album 'The Trees They Grow So High'.

Først var 'Mothers and Sons' (mødre og sønner) tænkt til at være afsnittets titel, men da de indså det også omhandlede Buffys og Giles' forhold, blev titlen ændret.

Som David Fury også fortæller på DVD kommentarerne, var afsnittet oprindeligt hele 12 minutter for langt, så der blev klippet en del. Bl.a. en del af scenen på kirkegården, hvor Giles indrømmer overfor Buffy, at han i sin tid dræbte Ben i 'The Gift' for at forhindre Glory i at vende tilbage.

Man hører det ikke i afsnittet, men Spikes mors navn er 'Anne', ligesom Buffys mellemnavn.

Willow modtager et telefonopkald fra Fred i Los Angeles og hun tager afsted for at hjælpe Angel. Desværre passer TV2s senderækkefølge ikke med denne crossover, hvor vi allerede har set Willow dukke op hos Angel og hjælpe dem med at genskabe Angels sjæl i afsnittet 'Orpheus'.

Vampyren Richard, som Buffy kæmper mod på kirkegården, spilles af Ira Streck, som også har medvirket i et afsnit af Joss Whedons serie Firefly (afsnittet 'Ariel').

sæson 7 DVD'erne er der kommentarspor til dette afsnit, hvor David Fury (forfatter og instruktør), Drew Goddard (forfatter), James Marsters (Spike) og D.B. Woodside (Wood) fortæller løst og fast om afsnittet, deriblandt mange interessante detaljer:
  • I startscenen i New York var der digitalt blevet tilføjet noget ekstra falsk regn, men det så skrækkeligt ud, at det blev hurtigt fjernet dagen før afsnittet havde premiere på amerikansk tv.
  • Det digt, som Spike læser op for sin mor, er skrevet af David Fury, som på DVD'en indrømmer han er meget stolt af at kunne skrive noget så forfærdeligt.
  • Det var det første, der blev optaget af afsnittet og pga. smart redigering bemærker man det ikke, men anden del af scenen på kirkegården (hvor kampen mod vampyren starter) med Buffy og Giles er optaget hver for sig med flere dages mellemrum. Først optog man hele Buffys del og fordi Giles ikke var til rådighed i starten optog man først hans del 10 dage senere, endda i en helt anden del af kirkegården! De gange man ser dem sammen i billedet er det altid Buffy bagfra, spillet af hendes stuntdouble.
  • Optagelserne på kirkegården blev yderligere besværliggjort af at nogle af naboerne festede med levende musik, så de var nødt til at optage i pausen mellem musikken.
  • Både instruktøren David Fury og D.B. Woodside, som spiller Wood, var enig om det ville virke bedst, hvis han kæmpede mod Spike i den undertrøje, som vi ser det i afsnittet. Men senere i scenen, hvor Spike smider rundt med ham, var det nødvendigt han havde noget stuntudstyr på. Derfor tager han sin skjorte på igen, da han tror Spike er klaret, så de kan skjule udstyret under den resten del af scenen.
  • Oprindeligt var hele historien med Spikes mor tænkt til at skulle være i 'Never Leave Me', som bl.a. handler om de piger Spike har myrdet i afsnittene før. Men det kunne de hurtigt se der slet ikke var plads til, så det blev gemt til dette afsnit i stedet.

Citater

(New York)
Spike: By the way… love the coat.

Lille Wood: No, I want to stay with you.
Nikki: Yeah, I know you do, baby, but remember, Robin honey, what we talked about. Always got to work the mission. Look at me. You know I love you but I got a job to do. The mission is what matters... right?

Wood: Just waiting for my moment.

(På Woods kontor)
Giles: Everything's terrible. Total catastrophe.
Buffy: Giles, what's wrong?
Giles: Have you seen the new library? There's nothing but computers. There's not a book to be seen.

Wood: Wait, sorry, chip?
Giles: It's a long story.
Buffy: The military put a chip in Spike's head so he couldn't hurt anyone.
Giles: And that would be the abridged version.
Buffy: But he wouldn't hurt anyone anymore because he has a soul now.
Giles: Unless The First triggers him again.
Wood: Triggers the chip?
Buffy: No, the trigger's a post-hypnotic thing. The First put it in his head. It made him... he was killing again.
Wood: So he has a trigger, a soul and a chip?
Giles: Not anymore.
Buffy: It was killing him, Giles.
Wood: The trigger?
Buffy: No, the chip. The trigger's not active anymore.
Wood: Because the military gave him a soul? Sorry.

Buffy: It wasn't like it had a catchy hook or anything, like "I'm coming up, so you better get this party started." It was boring, old and English. Just like you - ull. Yule Brenner. A British Yule Brenner.

(I kælderen)
Giles: The First has brainwashed you. There's something in your subconscious that it's using to provoke a violent reaction. So we have to put this in your brain.
Spike: Bugger that!

Spike: Oh, bollix. With all the rubbish people keep sticking in my head, it's a wonder that there's room for my brain.

Kennedy: So Spike's trigger has been active this entire time?
Rona: How can Buffy take this for granted? I mean, he lives in our house. We train with him.
Anya: Don't waste your time down that road. Spike's got some sort of "get out of jail free" card that doesn't apply to the rest of us. I mean, he could slaughter a hundred frat boys and - Forgiveness makes us human, blah-dee-blah-blah-blah.

Buffy: This is pointless, Giles. He doesn't know anything. Your prophylactic stone didn't work.
Giles: Because he's not cooperating. This process takes time. He's blocking whatever's flooding his consciousness. And what he does - he's endangering us all.
Wood: So the trigger's still working?
Giles: Much as ever.

(Er lige blevet vampyr)
Drusilla: Oh, such a pretty house you have, sweet William. It smells of daffodils... and viscera.

Spike: We'll ravage this city together, my pet. Lay waste to all of Europe. The three of us will teach those snobs and elitists with their folderol just what-
Drusilla: Three?
Spike: You, me and mother. We'll open up their veins and bathe in their blood as they scream our names across - What?
Drusilla: You - you want to bring your mum wif us?
Spike: Well, yeah.

(Wood behøver Giles' hjælp)
Giles: Buffy would never allow it.
Wood: Buffy would listen to her Watcher, wouldn't she?
Giles: I don't think you have much of an idea of the Watcher-Slayer dynamic.

Wood: Does it matter? He's an instrument of evil. Now he's going to prove to be our undoing in this fight - Buffy's undoing - and she will never, never see it coming. Now I'm talking about what needs to be done for the greater good, Giles. And you know I'm right.

(Træning på kirkegården)
Buffy: Hello! All I do is look at the big picture. The other day I gave an inspirational speech to the telephone repairman.
Giles: It takes more than rousing speeches to lead, Buffy. If you're going to be a general, you need to be able to make difficult decisions regardless of cost.
Buffy: Have you seen me with those girls? I mean, the way I've treated my friends and my family and... Andrew. Believe me, I know how to make hard decisions.

Spike: So that's it, isn't it? Brought me here to kill me?
Wood: No, I don't want to kill you, Spike. I want to kill the monster who took my mother away from me - There he is.

(Mor som vampyr)
Anne: I hate to be cruel. No, I don't. I used to hate to be cruel in life. Now I find it rather freeing. Nothing less will pry your greedy little fingers off my apron strings, will it?
Spike: Stop. Please.
Anne: Ever since the day you first slithered from me like a parasite...

Anne: Had I known better, I could have spared myself a lifetime of tedium and just dashed your brains out when I first saw you. God, I prayed you'd find a woman to release me but you scarcely showed an interest. Who could compare to your doddering housebound mum? A captive audience for your witless prattle.

Spike: Whatever I was, that's not who I am anymore.
Anne: Darling, it's who you'll always be. A limp, sentimental fool.

Buffy: Giles, we had this conversation when I told you that I wouldn't sacrifice Dawn to stop Glory from destroying the world.
Giles: Ah, yes, but things are different, aren't they? After what you've been through, faced with the same choice now, you'd let her die.
Buffy: If I had to... to save the world. Yes.

(Spike er ovenpå igen)
Wood: Sorry? You think sorry's going to make everything right?
Spike: I wasn't talking to you. I don't give a piss about your mum. She was a Slayer. I was a vampire. That's the way the game is played.

Spike: She knew what she was signing up for.
Wood: Well, I didn't sign up for it.
Spike: Well, that's the rub, isn't it? You didn't sign up for it
Wood: You took my childhood. You took her away. She was all I had. She was my world.
Spike: And you weren't hers. Doesn't that piss you off?

Spike: I know Slayers. No matter how many people they've got around them, they fight alone. Life of the Chosen One. The rest of us be damned. Your mother was no different.
Wood: No, she loved me.
Spike: But not enough to quit, though, was it? Not enough to walk away for you.

Buffy: Spike is here because I want him here. We need him. I'm in the fight of my life.
Richard: Really?
Buffy: Not you, Richard.
Giles: You want Spike here even after what he's done to you in the past?
Buffy: It's different now. He has a soul.

Giles: It's time to stop playing the role of general and start being one. This is the way wars are won!

(Finder Wood forslået)
Buffy: I'm preparing to fight a war and you're looking for revenge on a man that doesn't exist anymore.
Wood: Buffy, don't delude yourself. That man still exists.
Buffy: Spike is the strongest warrior we have. We are going to need him if we're going to come out of this thing alive. You try anything again, he'll kill you. More importantly, I'll let him. I have a mission to win this war, to save the world. I don't have time for vendettas. The mission is what matters.

(Lukker døren for Giles)
Giles: Buffy... I understand your anger. Please believe me, we did what we-
Buffy: He's alive. Spike's alive. Wood failed.
Giles: Well, that doesn't change anything. What I told you is still true. You need to learn-
Buffy: No, I think you've taught me everything I need to know.



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site