Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
| Musical soundtrack |
'Once More, With Feeling' CD
Amazon.co.uk
|
|
| Episode: |
138 / 7x16 |
| Dansk titel: |
Fortæller |
| Bedømmelse: |
   |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 27/6 2004 kl. 14.05 |
| Seertal TV2: |
88.000 |
Skrevet Jane Espenson - Instrueret af Marita Grabiak |
|
|
| Foromtale |
Livet på hjemmevideo
Buffy kæmper mod vampyrer på kirkegården, mens Andrew er lige i nærheden
og optager det hele på video. Efter han har fået den ide, at deres kamp
mod det onde skal dokumenteres til senere generationer, render Andrew rundt
med videokamera og filmer alt og alle. Det går dog hurtigt de øvrige på
nerverne, ikke mindst fordi han ofte har sin helt egen version af historien.
På skolen går tingene efterhånden helt af lave, seglet i kælderen rører
på sig og spreder sin ondskab, så stedet snart ligner en hel krigszone.
Det var Andrew der aktiverede seglet, så han må vide noget mere - om Buffy
og vennerne så skal hive det ud af ham.
|
| Resumé |
Resume af Cecilie Holm
 I et bibliotek med åben ild, iklædt sort jakke og holdende en pibe, introducere
Andrew seerne for Buffy, Vampyr Dræberen. Andrew fungerer som fortæller
gennem Buffy's kamp mod en vampyr på en kirkegård, men den dramatiske stemning
falder til jorden, da Anya banker på døren til badeværelset og undre sig
over hvad Andrew laver derude i hans almindelige tøj og med et videokamera.
På kirkegården dræber Buffy vampyren og Andrew kommer ud af det omkringliggende
mørke med sit kamera. Han fortæller glad det var helt perfekt, mens Buffy
er mindre end glad for at han følger efter hende. I nutiden spørger Anya
igen hvad Andrew laver og han forklarer, han prøver at dokumentere deres
kamp mod det onde, så de næste generationer kan få historien. Han får endda
overbevist Anya om det er en god ide.
 Senere nede i kælderen taler Andrew igen til videokameraet, mens han bruger
sin store hvide tavle til at forklare om Sunnydale, de største mystiske
elementer og monstre de kæmper imod. I køkkenet introducere Andrew os for
de potentielle og nævner at han gemmer Scooby banden til senere interviews.
Mens Dawn og de potentielle spiser morgenmad, ankommer Spike og Buffy,
hvor Andrew begynder at introducere dem i malende sprog. I hans "video-fantasi"
forestiller Andrew sig, hvordan Buffy i gyldent lys, forførende hælder
cornflakes i en skål. Spike kommer ind uden bluse på, Anya spiser vindruer
og en tilfældig potentiel står bare og ser godt ud.
 Fantasien bliver brudt, da Buffy opdager at Andrew stadig filmer dem, noget
hun er meget irriteret over. Hun begynder at fortælle gruppen om hendes
syn, hæren af Turok-Han under jorden, og Andrew benytter lejligheden til
at snige sig ud. Han begynder i stedet at fortælle om sig selv og i en
ny video-fantasi ser vi ham og trioen i en lidt ændret version, hvor Andrew
er lederen. Tilbage i virkeligheden taler Buffy stadig, så Andrew begynder
at filme igen, denne gang Willow og Kennedy. Han genlever sit møde med
den mørke Willow, men i en version hvor han står op imod hende og forsvare
sig med magi, mens Jonathan gemmer sig bag ham, selvfølgelig.
 Buffy ankommer til Sunnydale High og observerer hvordan tingene der udvikler
sig til det værre, eleverne slås, en pige bliver usynlig fordi ingen lægger
mærke til hende og adskillige andre magiske forstyrrelser. Hun finder Wood
og forklarer de mærkelige, men velkendte skøre ting, der sker, mens hun
hjælper ham med et sår i panden han har fået af en kastet sten. Buffy fortæller
Wood, at hun har en ide om at det er Danzalthars Segl, som har indflydelse
på det hele og hun mener det er på tide at gøre noget ved det. Efter Dawn
interviewer Andrew samtidigt Xander og Anya og spørge ind til deres mislykkede
bryllup. Det ender med at Xander og Anya taler med hinanden om hvad der
skete og begge indrømmer de stadig har følelser for hinanden.
 Buffy og Wood checker seglet i kælderen, men wood kommer for tæt på og
bliver pludselig besat af en form for ondskab. I en dæmonisk stemme anklager
han Buffy for hendes forhold til Spike! Buffy skubber ham væk fra seglet
og Wood bliver sig selv igen, uden at kunne huske noget. Nede i Summer
husets kælder fortæller Spike vredt den kamera-bærende Andrew, at han skal
pisse af. Andrew bryder ind med et par ændringer og Spike gentager hans
verbale angreb - han spiller skuespil for kameraet. Ovenpå taler Anya og
Xander om deres kærlighed til hinanden, men uvidende bliver de filmet,
optagelser Andrew senere sidder og ser om og om igen. Buffy og Wood ankommer
til huset og informere Andrew om at de skal bruge ham - han har åbnet seglet,
så han må være med til at lukke det.
 Samtidig, i skolens kælder, stiller fem elever sig rundt om seglet. De lægger alle hænderne på det og det begynder at lyse! Mexico 2002: Andrew og Jonathan vågner op fra et fælles mareridt om deres fortid og
den ondskab der lurer. I nutiden sidder alle samlet om Andrew og prøver
at få flere informationer om seglet ud af ham, de bruger tilmed magi for
at tvinge minder op til overfladen. Fortællingen forsætter med Jonathan
går på toilettet, The First dukker op i Warrens form og spørger til Andrews
fremskridt og en kniv, han har fået besked på at skaffe. Den kniv, som
Andrew senere dræbte Jonathan med! Willow spørger hvor kniven er nu og
Andrew indrømmer han har gemt den i Buffys køkken. Der er skrift på bladet
af kniven i et ældgammelt sprog, som måske betyder noget for seglet. Willow
benytter lejligheden til at undersøge kniven nærmere..
 Buffy, Spike, Wood og Andrew ankommer til skolen og finder den totalt hærget af eleverne. Andrew prøver at filme deres tur gennem skolen, da de bliver angrebet af unaturligt stærke elever. Til sidst får de slået dem tilbage, så Buffy kan slæbe den noget modvillige Andrew ned i kælderen, mens Wood og Spike bliver i gangen for at holde eleverne ude. Andrew genkalder hvordan han slog Jonathan ihjel, men han husker det som om han blev tvunget meget mere end han blev i virkeligheden. Buffy lytter til hans forklaring og kommentere hun så Wood blive besat af seglet. Andrew ændre straks sin erindring så den passer til Woods tilfælde. De kommer ind i kælderrummet og finder de fem elever stående rundt om seglet, deres øjne lukkede og skåret som The Firsts hjælpere. I Summers husets kælder ligger Xander og Anya i sengen efter at have haft sex igen. De begynder at tale om at de må til at komme videre med deres liv og efter samtalen følger en akavet stilhed.
 På skolen bliver Spike og Wood angrebet af flere elever. I virvaret får
Wood en lejlighed til at spidde Spike, men de bliver angrebet igen inden
det kommer så vidt. Buffy kæmper mod de nye hjælpere, mens Andrew begynder
at filme igen. Da Buffy har fået gjort kål på alle The Firsts hjælpere,
trækker hun kniven frem og går over mod Andrew. Hun fortæller at for at
lukke seglet, skal de spilde blodet af den der åbnede det til at starte
med. Buffy fortæller vredt sandheden om det han har gjort, myrdet Jonathan,
han skal stoppe med sine historier, det er ikke som Andrew prøver at få
den til at se ud i sin film og fantasiverden. Han indser ulykkeligt, at
det han har gjort findes der ingen undskyldning for, han lyttede til Warren
selvom han godt vidste det ikke var ham. Buffy løfter ham ind over seglet
mens tårerne triller ned af hans kinderne og et par stykker lander på seglet.
Det lukker og Buffy erkender overfor Andrew, at det var tårer der skulle
til for at lukke seglet, ikke blod! Hun var bare nødt til at tvinge dem
ud af ham. Eleverne på gangene holder op med at slås - frie af forbandelsen.
Senere sidder en ulykkelig Andrew på badeværelset og taler igen til videokameraet.
Han indrømmer at han sikkert vil dø og han fortjener det; han slog sin
bedste ven ihjel. Uden flere ord slukker han kameraet.
|
| Kommentarer |
 Endeligt noget anderledes, forfriskende og også lidt absurd. Det er klart Andrews afsnit, hvor han til slut redder dagen og får sin syndsforladelse - i det mindste over for sig selv. Afsnittets svaghed er til gengæld selve historien, med undtagelse af den sidste del er der nærmest ingen sammenhængende handling.
 "Øhh" er den umiddelbare reaktion efter de første par minutter af afsnittet, for hvad sker lige her? Men så tager Andrew et sug af piben, begynder at hoste og så ved vi man er tilbage på sporet. Andrew kan være irriterende for de andre beboere i huset, men da slet ikke i forhold til nu, hvor han har fået et kamera i hænderne og begynder på sin egen fortolkning af virkeligheden, ikke mindst med de morsomme indslag og sine frie fantasi. Hans drømmesyn med Buffy, Anya og den ukendte pige er absolut værd at bemærke, eller hvad med ham selv, Jonathan og Warren som guder i en eller anden lykkelig, blomstrende og rig verden.
 Buffys kedsommelige og meget lange taler får lige en tur med på vejen,
men det er ikke bare sjov og spas det hele, i den mere alvorlige afdeling
kommer Andrews tyngende skyld under behandling. Det har ikke været fremme
særligt meget, men ingen tvivl om han plages af skyld over mordet på sin
bedste ven Jonathan. Afslutningsvis forsøger han at bortforklare det i
flere versioner, men til sidst må han alligevel krybe til korset og indrømme
sin skyld, der findes ingen undskyldninger for hvad han har gjort. Om det
er nok til at give syndsforladelse er vel nærmest et trosspørgsmål, men
det er med til at give ham selv lidt fred i sindet at indrømme det. En
flot slutning, overraskende, selvom man nok hurtigt kan fornemme hvor det
bærer hen, da tårerne begynder at trille ned ad kinderne. For øvrigt forbavsende
så psykologisk Buffy pludselig er i den situation, sådan med få ord og
blodig trussel at få Andrew til at åbne op for sine indespærrede følelser.
 Nå ja, så er der også hele historien med seglet og tingene som går amok
på skolen, det bruges egentlig kun som middel til at tage Andrews under
behandling. Det kræver pudsigt nok en masse blod at aktivere seglet, men
kun 2-3 tårer af lukke det ned igen - det virker ikke helt logisk. Der
er flere tegn på afsnittets mangel på sammenhængende handling undervejs,
hvor den første halvdel nærmest består af en masse enkeltdele, mange er
så heldigvis vældige morsomme og pudsige, men alligevel.
 Mange trækker relationer til Jane Espensons tidligere afsnit 'Superstar', hvor det var Jonathan, som var hovedpersonen og superhelten i hans magiske skabte (fantasi) verden. Der er da også nogle paralleller, men jeg vil nu sige at 'Superstar' er bedre, da det er langt mere helstøbt og sammenhængende. Men det er lidt af et 'nørd' afsnit det her, med en masse små hentydninger til tidligere afsnit.
 Det er et år siden deres ikke-bryllup, men der er stadig lidt gnist tilbage mellem Xander og Anya, i det mindste nok til en tur i kanen. Wood og Spike sagen kører videre, mens Spike også kan være truende på video, endda i flere optagelser hvis lyset ikke er rigtig første gang. Der bringes også lidt gode minder frem i starten, hvor Buffy kæmper mod nogle tilfældige vampyrer på kirkegården, noget man desværre ikke ser så meget til mere, som man gjorde i de 'gode gamle dage'.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
 Andrew laver en introduktion af de forskellige og kalder Xander "hjertet af vampyrdræber maskinen". Det passer meget godt med 'Primeval', hvor de i det endelige opgør med Adam forenede deres kræfter med Buffy og Xander netop var hjertet. I Dawns introduktion nævner Andrew, at hun oprindeligt var The Key/Nøglen, en mystisk energi menneskeliggjort af nogle munke, som hele 5. sæson
handlede om.
 Buffy går i gang med en lang tale til pigerne og vi når lige at høre hun fortæller om det syn med alle over-vampyrerne, hun fik af skyggemændene i sidste afsnit 'Get It Done'. Willow og Kennedy har også fundet sammen igen efter sidste afsnit, hvor Willows magi trak energi ud af Kennedy.
 I en af Andrews fantasier er Trioen, Andrew, Jonathan og Warren samlet igen, ligesom de var i 6. sæson, hvor
de gjorde livet surt for Buffy. Sæsonen sluttede af med Willow blev ond
og bl.a. ville tilintetgøre Andrew og Jonathan i magi-forretningen i 'Two to Go', som vi ser Andrews nyfortolket udgave af denne gang. Scenen består af Willows oprindelige klip fra dengang og nye, hvor Andrew i stedet afværger hendes angrib. Oprindeligt lykkes det også afværge hendes angrib, men kun pga. magisk hjælp fra Anya, hvorefter de to flygtede til Mexico, det er deres tid der Andrew nu tænker tilbage på.
Tingene går helt af lave på skolen, hvor Buffy oplever en pige blive usynlig (som pigen i 'Invisible Girl'), hun nævner at alle hader cheerleaders (lidt ligesom 'The Witch'), svømmeteam monstre (fra 'Go Fish') og dræber afslutningsbal hundene fra 'The Prom', som Andrews bror Tucker slap løs på festdeltagerne.
Anya og Xander interviewes og Andrew starter med at nævne det nu er et
år siden Xander forlod hende ved alteret i 'Hell's Bells'. Rent afsnitsmæssigt er det faktisk nøjagtigt et år siden, 'Hell's Bells' er 6. sæsons 16. afsnit, mens dette ligeledes er 16. afsnit i 7. sæson.
Under tilbageblikket til Jonathans og Andrews tid i Mexico vises der en serie af korte klip fra tidligere på sæsonen og så er der også et meget kort klip af 'ostemanden' fra drømmeafsnittet 'Restless'.
 Hen under slutningen har Andrew flere versioner af dengang fra 'Conversations with Dead People', hvor han dolkede Jonathan ovenpå seglet i et forsøg på at åbne det med hans blod. Det mislykkes og kort tid efter i 'Never Leave Me' forsøgte han igen med en lille gris, som dog slap væk, det er sikkert den gris Buffy og Wood ser løbe rundt
i kælderen. Seglet blev dog senere i samme afsnit åbnet af blod fra Spike
og ud slap over-vampyren.
|
| Vidste du at... |
Mutant Enemies papmonster i slutningen af afsnittet siger denne gang ikke det sædvanlige "Grrr Aaargh", men man hører den synge "We are gods" (vi er guder) fra Andrews gudefantasi. Tidligere variationer har været i 'Becoming - part 2', hvor den siger "I need a hug", efter 'Amends' med en nissehue og i 'Once More, With Feeling', hvor den synger.
'Ostemanden' fra drømmene i 'Restless' dukker op i et meget kort klip i Andrews og Jonathans drøm i Mexico. Allerede i forbindelse med 'Restless' pointerede Joss Whedon at Ostemanden ikke betød noget og det gør han stadig ikke, har Joss efterfølgende bekræftet.
 Tom Lenk (Andrew) har på en Buffy konference fortalt, at dette afsnit var hans favoritafsnit at optage. Han synes det var vanskeligt at holde op med at grine gennem store dele af afsnittet, ikke mindst da Emma Caulfield (Anya) indspillede hendes vind gennem håret scene.
|
| Citater |
Andrew: Oh! Hello there, gentle viewers. You caught me catching up on an old favorite.
It's wonderful to get lost in a story, isn't it? The adventure and heroics
and discovery... don't they just take you away? Come with me now, if you
will, gentle viewers. Join me on a new voyage of the mind, a little tale
I like to call Buffy, A Slayer of the Vampires
 Anya: For god's sakes, Andrew! You've been in here thirty minutes. What are
you doing?
Andrew: Entertaining and educating.
Anya: Why can't you just masturbate like the rest of us?
Buffy: Are you still filming me? Stop!
Andrew: But it's a valuable record. An important document for the ages. A Slayer in action.
Buffy: A nerd in pain. Would they like that? 'Cause we could do that.
(Fortæller om The First)
Andrew: And now there's this thing in the basement of the high school called the Seal of Danth... Danthazar and it's sort of a door to the Hellmouth. Due to some circumstances, it got opened up a little bit... recently... and this nasty, nasty vampire thing came out of it
Andrew: Oh, there's also these guys. They work for The First. We don't know much about them except for they're very ugly and they're very mobile for blind people. Is that all clear?
(Buffys lange taler)
Andrew: Honestly, gentle viewers, these motivating speeches of hers tend to get a little long.
[...senere...]
Buffy: ...I mean mentally. And from what I've seen so far, there's no way you girls are ready.
Andrew: She's not done. Even Willow looks bored and she usually can take a lot of that stuff.
[...senere...]
Andrew: Hey, I think Buffy's stopped talking. That usually means she had to go to work
(På skolen)
Buffy: Oh, you're hurt. What happened?
Wood: Someone threw a rock at me as I got out of my car. I didn't really get
a good chance to see who.
Buffy: Yeah, well, it could have been any of them. Students, teachers... something is going on today.
Wood: Yes, well, that occurred to me as I ducked the other two rocks.
(Interview med Anya og Xander)
Andrew: I understand that exactly one year ago today you left Anya at the altar. Any comment on that?
Xander: Whoa. What the hell?
Xander: I've apologized enough. That's what I have to say.
Andrew: But you think it was something that called for an apology?
Xander: Well, yes.
Andrew: So you don't think it was the right thing to do.
Anya: Of course he doesn't think it was the right thing to do.
Xander: It was the right thing to do.
Anya: What?
(Undersøger seglet i kælderen)
Buffy: I had a... vision the other day.
Wood: You have visions?
Buffy: Sometimes.
Wood: Well, how do you know that they're not just dreams?
Buffy: If you're running to catch the bus naked, that's a dream. Army of vicious vampire creatures, that's a vision. Also, I was awake.
Buffy: Well, I know it's a goat's head with its tongue out. Willow did a search on the symbolic database but it turns out everyone likes a good goat's tongue... rock groups, covens and Greek cookbooks. She said she couldn't narrow it down.
 Spike: I thought I told you to piss off with this bloody camera. And here you
are again with that thing in my face. Sod off 'fore I rip your throat out
and eat it-
Andrew: Spike, the light was kinda behind you...
Spike: Oh, right. This better, then? I thought I told you to piss off with this bloody camera. And here you are again with that thing in my face. Sod off-
Xander: Yes, I still love you. I always will. I just don't know if that means anything for us anymore.
Anya: Well, I love you, too. And I don't know if that means anything, either.
Xander: Well, it's nice to hear. I'm not going to find anyone out there like you, am I?
Anya: It doesn't seem likely.
Xander: I guess I'm more replaceable, obviously.
Anya: No, there's no one like you, Xander. You were willing to stand up to danger even when your hands had no weapons. You were ready to protect me with your life.
Xander: Yeah, I guess we fit together pretty good.
Anya: We fit together great.
Xander: You know, sometimes I want to be back in your life.
Anya: I hope you know you never left my heart.
(Andrew må vide noget om seglet)
Andrew: But I'm not a part of this. I document. I don't participate. I'm the detached journalist, recording with a neutral eye.
Buffy: Andrew. Stop it or I'm going to smash this camera over your head. Actually, I'm going to do that anyway so you might as well talk.
Willow: And stop going off topic.
Andrew: I wasn't off topic. It's going to get relevant in a second because Jonathan's going to go to the bathroom.
Jonathan: I'm going to go to the bathroom.
Andrew: We live as gods.
The First/Warren: That's right, man. The Trio. Livin' as gods.
Andrew: We are as gods! Oh, we are gods! We are as gods! We are as gods!
Willow: Wait a second. Go back. What was that part again?
Andrew:: You mean this part?
Trio: We are as gods!
Willow: Not that part!
(På vej til seglet)
Buffy: No more.
Andrew: I... I just want the world to see what you do.
Buffy: What I do is too important to show to the world.
Buffy: Doesn't really make sense, does it? Bringing you here to talk to it? This thing doesn't understand words. It understands blood.
Andrew: How... how much blood? Are you going to...?
Buffy: I don't know. Maybe not enough to kill you.
Andrew: So this is my redemption at last. I buy back my own bruised soul with the blood of my heart... but not... not enough to kill.
Buffy: Stop! Stop telling stories. Life isn't a story.
Buffy: You didn't lose him! You murdered him.
Andrew: I know. But you don't need to kill me. You said we could all get through this.
Buffy: Yeah, well, I don't like having to give a bunch of speeches about how we're all going to live, because we won't. This isn't some story where good triumphs because good triumphs. Good people are going to die. Girls. Maybe me. Probably you. Probably right now.
Andrew: Don't... please...
Buffy: When your blood pours out, it might save the world. What do you think about that? Does it buy it all back? Are you redeemed?
Andrew: No!
Buffy: Why not?
Andrew: Because I killed him. Because I listened to Warren and I pretended that I thought it was him but I knew it wasn't. And I killed Jonathan. And now you're going to kill me and I'm scared and I'm going to die. And this... this is what Jonathan felt.
(Før han slukker kameraet)
Andrew: Here's the thing. I killed my best friend. There's a big fight coming and I don't know what's going to happen. I don't even think I'm going to live through it. That's probably the way it should be. I guess I...
|
|
