Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
136 / 7x14 |
| Dansk titel: |
Det første stævnemøde |
| Bedømmelse: |
     |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 6/6 2004 kl. 13.55 |
| Seertal TV2: |
85.000 |
Skrevet af Jane Espenson - Instrueret af David Grossman |
|
|
| Foromtale |
Overraskende dates
Buffy undrer sig efterhånden lidt over rektor Wood, der er noget mystisk
ved ham. Derfor snuser hun rundt på hans kontor og er lige ved at blive
overrasket af ham, men snart kommer den næste overraskelse, da Wood inviterer
hende ud og spise om aftenen. Buffy er naturligvis mistænksom, men på trods
af det udvikler aftenen sig endnu mere uventet, end hun havde forestillet
sig. Også Xander er på en date med en ny pige, han har mødt og det viser
sig også fra sin uventede og ikke mindst blodige side. Imens er The First
begyndt at røre på sig igen, da den dukker op og tilbyder Andrew en aftale...
|
| Resumé |
Resume af Signe Gjøl
Giles fortæller på kirkegården Buffy og de potentielle om hvordan han mirakuløst overlevede angrebet fra The Firsts hjælper, da Spike pludseligt kommer springende og kaster ham til jorden. Spike er meget overrasket over, at Giles ikke er The First. På sin side er Giles overrasket over, at Spike kan angribe ham uden at hans chip giver ham smerte, Buffy og Spike må gå til bekendelse og indrømme at de fik chippen fjernet. I huset tager Giles en alvorlig snak med Buffy om hvor farlig Spike er uden en chip, men Buffy siger at hun stoler på at han kan være et godt menneske, hvis han bare får en chance for det.
Nær byggepladsen får Xander øje på en køn pige og hjælper hende med at
vælge noget reb, hun skal købe. De flirter og han inviterer hende ud -
hun accepterer. På skolen sniger Buffy sig ind på rektor Woods kontor for
at se hvad hun kan finde ud af om ham. Han griber hende i det, men hun
undskylder sig med, at hun ledte efter blyanter. Overraskende inviterer
han hende i stedet på middag samme aften. Da hun er gået tager han en blodig
kniv op af inderlommen og åbner et hemmeligt skab, hvor han har en imponerende
samling af knive!
Buffy fortæller Willow om sin kommende date og de diskuterer om Wood er
ude på at slå Buffy ihjel eller om han oprigtigt er interesseret i hende.
Buffy kan godt lide ham, han kan vise sig at være en almindelig fyr, noget
hun har brug for, men beder alligevel Willow lave et baggrundscheck af
ham. Xander kommer begejstret brasende for at fortælle om sin date, men
Willow kommer ham i forkøbet ved at fortælle om Buffys. Giles ankommer
sammen med den nye kinesiske potentielle, Chao-Ahn. Han mener de kommunikerer
fint sammen, selvom han ikke forstår et ord af hvad hun siger.
I køkkenet viser The First sig for Andrew i skikkelse af Jonathan. Han
siger Andrew må vælge side i kampen mellem godt og ondt og at det onde
helt sikkert vil vinde. Han overbeviser Andrew om at han aldrig vil blive
accepteret af Buffy og vil have at Andrew skal finde den pistol Willow
havde og slå de potentielle ihjel!
Buffy og Anya diskuterer aftenens dates, hvor Anya er jaloux på grund af
Xander. Bagefter løber den let påklædte Buffy ind i Spike ude på gangen
og der er et øjebliks pinlig tavshed før Spike siger, at han er ok med
Buffys date. Han er holdt op med at drømme om en fremtid for dem. Willow
forsøger at finde oplysninger om Wood på internettet, men uden held, det
er som om han ingen fortid har før han kom til Sunnydale. Giles bliver
samtidig tosset, da han finder ud af, at Buffy og Xander går i byen, når
situationen med The First er så alvorlig som den er.
Wood har ledt Buffy ned af en mørk gyde og siger at de er lige ved restauranten,
da de overfaldes af en flok vampyrer. Buffy nedkæmper tre stykker og skal
til at beskylde Wood for at have ledt hende i en fælde, da hun ser ham
meget professionelt nedkæmpe de sidste to! Wood afslører det nok er på
tide de får sig en lille snak. Imens mødes Xander og hans date, Lyssa,
på kaffebaren, hvor Xander fortæller historien om ham og Anya. Lyssa er
meget forstående og hun inviterer ham med hjem.
På den romantiske restaurant fortæller Wood den forbløffede Buffy, at han er søn af en vampyrdræber, der blev dræbt af en vampyr da han var fire år! Han blev opdraget af hendes vogter og har derfor lært at kæmpe. Siden prøvede han at finde den vampyr, der dræbte hans mor, men uden held. Han fortæller, han vidste noget stort var på vej og derfor søgte til Sunnydale for at hjælpe Buffy i kampen.
I huset viser Andrew Jonathan/The First pistolen, som han har fundet. Han
begynder nervøst at udspørge The First om dens planer og om den har nogen
svagheder, det går hurtigt op for The First at det er et trick, Andrew
har en skjult mikrofon på sig! Men sådan leger man ikke med The First,
den viser sig som den døde og rådnende Jonathan mens dens stemme runger
i hele huset. Inden den forsvinder siger den truende, at de aldrig vil
kunne vinde kampen. Tilbage til Xanders date, der nu har taget en ny, men
med Xanders fortid, dog ikke helt uventet drejning. Lyssa er i ledtog med
The First og har spændt Xander fast på hjulet hen over Danzalthars segl
i skolens kælder, som hun nu har tænkt sig at åbne ved hjælp af hans blod!
Hjemme holdes der krisemøde om at The First nu er tilbage, da Willow får
en sms fra Xander, der ved hjælp af deres gamle kodesystem fortæller han
enten har scoret og ikke vil forstyrres, eller at han er taget til fange
af en ond dæmon og skal bruge hjælp - Willow kan ikke helt huske hvad.
De bliver enige om ikke at tage chancer og Spike tager af sted for at hente
Buffy. På restauranten er stemningen blevet ret romantisk da Spike dukker
op. I kælderen viser Lyssa sig nu fra sin dæmoniske side og stikker Xander
i maven, så hans blod begynder at dryppe på seglet.
I bilen på vej ud for at redde Xander er stemningen en anelse trykket mellem
Buffy og hendes to mænd, mens Wood prøver at regne ud hvad der er mellem
Buffy og Spike. Buffy, Spike og Wood ankommer til kælderen, hvor de kæmper
med Lyssa og Wood opdager under kampen at Spike er en vampyr. Han bemærker
også, hvordan Buffy straks er ved den sårede Spikes side, efter hun har
dræbt dæmonen. De hjælper Xander ned lige i tide til at forhindre den første
Turok-Han i at komme op gennem seglet.
Hjemme i huset er de andre ved at være nervøse for deres venner, da de
endeligt kommer. Xander er træt af altid at date dæmoner og de laver sjov
med at Willow kan gøre ham til bøsse, så han slipper for at bringe sig
selv i fare med kvinder. Men Giles mener ikke det er tid til sjov og han
giver dem et par formanende ord om at The First er tilbage, og at de må
tage situationen alvorligt. Senere tager Buffy og Spike en snak, hvor Spike
foreslår at tage væk. Men Buffy beder ham blive, hun er endnu ikke rede
til at give slip på ham.
Hjemme hos rektor Wood viser The First sig i skikkelse af hans mor. Det
er den vampyrdræber Spike slog ihjel i New Yorks undergrundsbane og hvis
læderjakke han bar i alle sine år som vampyr. Wood er dog ikke bange for
den og ignorerer den, men The First fortæller så Wood, at det var Spike
der slog hans mor ihjel!
|
| Kommentarer |
    
Humoren er delvist tilbage og overraskelserne vælter frem da Buffy tager
på 'date' med sin mystiske chef, som absolut har sin del af hemmeligheder
i tasken. Xander viser han alligevel har en helt speciel evne, nemlig evnen
til at møde de helt forkerte kvinder på de mest uheldige tidspunkter -
Xander som ren dæmon magnet i en ret hullet bihistorie, mens resten af
historien er fin og lover rigtig godt for de næste afsnit.
Umiddelbart en noget syg ide med Buffy og Wood på en form for date, men det virker forbavsende godt. Naturligvis ikke i en 'kæreste'-agtig måde, men modspillet er godt da de begge har deres hemmeligheder og overraskelser, som efterhånden bliver afsløret overfor hinanden. Der har lige fra starten været noget mystisk over Wood og denne gang står hemmelighederne ligefrem på spring til at blive afsløret. Han er udemærket klar over hvem og hvad Buffy er, så det vil sige at Buffy ikke blev ansat pga. sine faglige kvalifikationer (ok, det kan vist ikke lige
siges at komme som en overraskelse). Men at han er søn af en tidligere
vampyrdræber kommer nu som noget af en overraskelse, helt uden fortilfælde
og at Spike samtidig er inde i billedet gør det ikke mindre interessant.
At det var Spike, som dræbte hans mor havde den opmærksomme seer måske
allerede på fornemmelsen efter Woods afsløring på restauranten, men det
bliver endeligt bekræftet af The First - der er rigelig ammunition til
historien fremover.
The First viser sig igen og tager fat i det svageste led - Andrew. Med det Andrew tidligere har vist er det rigelig grund til nervøsitet, men han viser sig fra en overraskende side og står imod. Hvor dum en ide er det lige at forsøge at aflytte The First? Men også det viser sig at fungere ok og lidt information får de da ud af det. The First kan måske ikke tage korporlig form, men den forstår så sandelig at spille på de rigtige psykologiske strenge, faktisk nogle meget flotte scener.
Man kan nu ikke sige andet end at Wood viser sig at være virkeligt imponerende,
med den koldblodighed han klarer vampyrerne og hvordan han helt frygtløs
går lige igennem The First. Det samme kan vist ikke siges om Xander, som
viser en udsøgt evne til at vælge de forkerte kvinder. Det er dog afsnittets
klart svageste del, en bihistorie uden større betydning for den øvrige
handling og det bliver aldrig rigtig godt forklaret hvem hun var og hvorfor
hun absolut ville åbne seglet? Hun (eller skal vi kalde den 'det') kan
vist heller ikke siges at været specielt erfaren, siden hun dårligt kunne
vælge noget reb, der kan holde - hvor svært kan det være? Hvornår var det
for øvrigt lige at Xander fik sendt den sms til Willow, før eller efter
han blev bundet og hængt op? Afslutningsvis har historien også lidt tidsmæssige
problemer, det er meget hurtigt Spike finder frem til Buffy og ligeså hurtigt
de pludselig er fremme hos Xander, som burde være løbet tør for blod ved
en normal tidsregning, det er ligesom der mangler en scene eller to.
Jalousien lurer i det skjulte (okay, hos Anya er følelserne som altid frit
fremme og Spike er meget hurtig til at komme ud af døren for at afbryde
Buffys aften, da lejligheden byder sig), da Buffy og Xander begge er på
deres første date siden deres brud med henholdsvis Spike og Anya. Officielt
er der måske ikke længere noget mellem Spike og Buffy, men hvem er det
lige hun bekymret først ser til efter kampen i kælderen? Først senere står
Xander for tur, selvom det helt klart er ham, som har modtaget det værste.
Spike er nu helt uden chip og alene med sjæl - meget Angel-agtigt. Men
alligevel ikke, for til forskel fra Angel, så har Spike også uden sjæl
vist følelser og gode gerninger, egentlig har man ikke kunne mærke nogen
forskel på ham efter han fik sin sjæl, mens Angel uden sjæl er ren ondskab.
Afsnittet er skrevet af Jane Espenson og det kan mærkes. Hendes øje for
humor er absolut med til at løfte afsnittet, f.eks. den kinesiske potentielle
eller de forskellige bemærkninger om Buffys jobkvalifikationer, humoren
har ellers været en mangelvare den seneste tid. Så kommer den endegyldige
forklaring på Giles' møde med øksen og ikke mindst hvorfor hans hoved stadig
hænger sammen med resten af kroppen - Giles blev måske reddet, men det
gjorde den del af historien absolut ikke. Anyas reaktion på Xanders date
er morsom og samtidig er det lidt nostalgisk at Giles er imod, det bringer
minder frem om 1. sæson, hvor han heller ikke var begejstret for Buffys
dates og forsøg på at leve et almindeligt teenager liv.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Afsnittets titel kan godt hentyde lidt til første sæson afsnittet 'Never
Kill a Boy on the First Date', hvor en date også gik helt galt.
Der startes med forklaringen på hvad der egentlig skete med Giles og øksen i slutscenen af 'Sleeper'.
En ny kinesisk potentiel pige er dukket op, det var hende Giles var i lufthavnen for at hente i 'Potential'.
Spike er nu uden chip, det viser sig at være Buffys beslutning fra sidste afsnit, hvor hun i The Initiatives gamle hovedkvarter havde valget mellem at
fjerne eller erstatte den.
Overfor Giles indrømmer Buffy, at hun er lidt mistænksom overfor Wood og nævner dengang i 'Bring on the Night', hvor hun mødte ham med en spade i kælderen.
Andrew står i køkkenet og forsøger at finde ud af den nye mikroovn, efter den gamle blev smadret af Dawn i 'Conversations with Dead People', sammen afsnit hvor Jonathan, som The First nu viser sig som, blev dræbt af netop Andrew. Jonathan er ikke videre imponeret over Andrew, at han ikke engang kan finde ud af mikroovnen og kan godt forstå det gik galt dengang med hans jetpack, som han forsøgte at flygte med i 'Seeing Red', efter de havde røvet pengetransporten.
Pistolen, som Andrew finder frem, er den Willow købte i sidste afsnit og truede at skyde Kennedy med i Buffys baghave.
Anya forsøger at rense Buffys trøje for blod, eller er det nu pizza? Det kan sagtens være samme trøje, som Dawn kom til at spilde pizza på, da hun var alene hjemme i 'Conversations with Dead People', en ting hun dengang slog hen med at hendes søster sikkert bare ville tro det var blod.
Overfor Lyssa overtæller Xander om sit næsten-bryllup med Anya i 'Hell's Bells'. Dengang troppede Spike op med en ukendt pige for at gøre Buffy jaloux, det er den pige Buffy foreslår Spike kunne gå ud med, da de snakker i gangen.
Med Xanders blod forsøger Lyssa at åbne Danzalthars segl, på samme måde som The First gjorde med Spike og hans blod i 'Never Leave Me'.
Xander er træt af kun at møde dæmonkvinder eller det der er være. Det er bl.a. sket i 'Teacher's Pet', hvor lærerinden
viste sig at være et kæmpe insekt (som der også hentydes til, da de kort
overvejer hvad Xanders sms kode betyder og Giles foreslår "...noget
spiser Xanders hoved"). I 'Inca Mummy Girl' var det en mumie-pige,
senre Anya ikke at forglemme og i 'Something Blue' blev han virkelig en dæmon-magnet pga. Willows magi.
På restauranten afslører Wood, at han er søn af en vampyrdræber, som blev dræbt af en vampyr da han var 4. Til slut afsløres det så endeligt af The First, at det var den vampyrdræber, som vi i 'Fool for Love' så blev dræbt af Spike i undergrundsbanen (dengang blev hun dog spillet af en anden skuespiller). Det er faktisk hendes læderjakke, som han har gået med siden da.
|
| Vidste du at... |
Xanders dæmon-date Lyssa spilles af Ashanti, en kendt og specielt i USA meget populær sangerinde. Allerede hendes debut single 'Foolish' blev nr. 1 på den amerikanske hitliste og hendes debutalbum har solgt mere end nogle andre kvindelige debutanter i historien. På et tidspunkt havde hun 3 singler i top 10, hvilket ikke var sket siden The Beatles tid. Desuden skriver hun også for andre, bl.a. har hun skrevet sange for Jennifer Lopez og Christina Milian.
Ifølge manuskriptet skulle dæmonpigen oprindeligt hedde Maya, men det blev ændret til Lyssa (eller Lissa, afhængig af stavemåden) i stedet - årsagen er ikke kendt.
Startscenen, hvor Giles afværger økseangrebet, blev optaget sammen med hele den forudgående scene i 'Sleeper', den har bare ligget på lager siden da og ventet på at blive brugt.
Vampyrdræberen Nikki blev i 'Fool for Love' spillet af stuntkvinden April Weeden-Washington, men bliver denne gang spillet af skuespilleren K.D. Aubert, som bl.a. tidligere har medvirket i filmen 'The Scorpion King'.
Man får ingen videre forklaring på hvem dæmonen Lyssa er eller kommer fra og Willow's Demon Database, som er på sæson 7 DVD'erne, giver heller ingen bedre forklaring: "Lyssa: Sexy fristerinde dæmon
besluttet på at ofre Xander for at åbne Danzalthars segl vha. massive mængder
af hans blod".
|
| Citater |
(Overfaldes af Spike på kirkegården)
Spike: Hey! You're not The First!
Giles: Hey! You're not in pain! What?
Spike: Anya said you were The First. Said you were evil. You're supposed to be all... go-through-able.
Giles: Then why the hell did you tackle me, you berk? What was that supposed to do?
Spike: Yeah... didn't think of that.
Buffy: Spike has a soul now. That's what's going to stop him from hurting people.
Giles: Buffy...
Buffy: He can be a good man, Giles. I feel it. But he's never going to get there if we don't give him the chance.
(Overrasket af Wood)
Wood: What are you doing tonight?
Buffy: Preparing for tomorrow's counseling sessions.
Wood: No, really.
Buffy: Watching a reality show about a millionaire.
Wood: Well, then I'd like to take you out to dinner if that's all right with you. I mean, you don't have to. I'm certainly not saying "come to dinner if you enjoy having a job." You know, I may have to make up a little document saying I didn't just say that and have you sign it.
Buffy: Sure, I'd be happy to have dinner with you.
Wood: Great. I'll draw up the paperwork.
Buffy: Or it could be work-related. Maybe I'm getting promoted for doing such a good job.
Willow: (griner først, så...) Oh. Right. That would make sense, too.
Buffy: You know, it's not even that he's acting that suspicious. It's just there he is, on the Hellmouth, all day every day. That's got to be like being showered with evil, only from underneath.
Willow: Not really a shower.
Buffy: A bidet, then. Like a bidet of evil.
(Om den nytilkomne)
Giles: Yes, and the language barrier is formidable. I was concerned that my Mandarin is a little thin but, as it turns out, she speaks Cantonese, which is... thinner.
(The First dukker op)
The First/Jonathan: There's a button marked "clock set," for pity's sake. What kind
of a nerd are you?
The First/Jonathan: You don't have to stab. This'll be easy. Andrew, now I want you to think. Willow brought something to this house. Something good. Something you can use.
Andrew: The new microwave?
The First/Jonathan: The gun
(Aftenens date nærmer sig)
Anya: And I wasn't talking about your date, anyway. I was talking about this
sham date of Xander's. I think it's part of a plan to make me jealous.
Buffy: Well, it's not working.
Anya: Are you nuts? Of course it's working! Observe my bitter ranting. Hear the shrill edge of hysteria in my voice.
Spike: Buffy, I'm all right.
Buffy: You don't have to...
Spike: What? Be noble? I'm not. I really am all right. You think I still dream of a crypt for two with a white picket fence? My eyes are clear.
Buffy: Good. I'm glad. Thank you.
Spike: Never much cared for picket fences, anyway. Bloody dangerous.
Giles: Buffy has a date?
Anya: Yes, didn't you hear? Everybody has a date. Buffy has a date, Willow's been completely making out with this girl…
Kennedy: Hey!
Anya: ...and Xander's out with some hardware store whore. It's Datefest 2003.
(På restaurant)
Buffy: So you didn't hire me for my counseling skills?
Wood: (griner først, så...) They're valuable, too.
The First/Jonathan: Are you wearing a wire? You think you can trick The First? You think you can squirm free? I hold you, Andrew. I made you do this.
Andrew: Stop looking like Jonathan. You're not him. You're The First and you're trying to get me to shoot innocent girls but I won't do it. I'm good now and when the fight is over, I'm going to pay for killing Jonathan.
The First/Jonathan: You're going to pay for more than that. Know why? Because the biggest, baddest, First Evil in the world is angry with you.
(Xander bliver hængt op)
Xander: This can't just happen. It can't just keep happening that demon women
find me attractive! There's gotta be a reason.
Lyssa: You just seemed like a nice guy, that's all. And I wanted to get to know
you.
Xander: And kill me?
Lyssa: Sure. Do the ropes hurt?
Xander: Yes.
Lyssa: Good
Spike: You tried to record the ultimate evil? Why? In a complex effort to royally piss it off?
Anya: Yeah... what did it want you to do, anyway?
Andrew: Shoot all the girls.
Dawn: Shoot girls?
Andrew: Not you. Just the potentials.
Dawn: Oh, well, that's something anyway. - Something tragic.
Wood: So how do you two know each other?
Buffy: He works with me. You know, in the struggle against evil.
Wood: Hmm... cool.
(Venter på de kommer tilbage)
Anya: Where are they? It's after two. I can't believe Buffy hasn't brought him home yet. His slut ate him up.
Willow: His slut didn't eat him up. Besides, I thought you were all angry at him.
Anya: My feelings are changeable but intense.
Chao-Ahn: (Kinesisk) Why is everyone up? Are the flashcard monsters attacking?
Giles: She says she can't sleep. I made myself some warm milk. You can have it.
Chao-Ahn: (Kinesisk) You're trying to kill me!
Giles: She's shy.
Anya: Is Xander all right?
Dawn: He looks okay.
Anya: Damn him!
Xander: What do you think happened? Another demon woman was attracted to me. I'm going gay. I've decided I'm turning gay. Willow, gay me up! Come on, let's gay!
Buffy: What if you just start attracting male demons?
Dawn: Clem always liked you.
Anya: Would serve you right.
Giles: Children, enough.
Xander: I'll need some stylish new clothes...
(Spike er klar til at rejse)
Spike: It talked to the little boy. Said it wasn't time for me yet. I should move out. Leave town. Before it is time for me.
Buffy: No. You have to stay.
Spike: You got another demon fighter now.
Buffy: That's not why I need you here.
Spike: Is that right? Why's that, then?
Buffy: Because I'm not ready for you to not be here.
(Viser sig for Wood)
Tthe First/Nikki: You met him. You know him. You fought at his side.
Wood: Spike.
Tthe First/Nikki: Now... what do you say?
Wood: Thank you.
|
|