BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
Grey's Hvide Verden Grey's Hvide Verden
Sæson 4 (DK)
CDON.COM - din danske plade- og filmbutik
Din danske plade- og filmbutik på nettet
Heroes
Sæson 2 (DK)
Heroes
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 07-05-03

Foromtale

Resumé

Kommentarer

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Citater

Angel soundtrack
Angel soundtrack hos Amazon.co.uk
Angel soundtrack

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Seeing Red


Episode: 119
Dansk titel: Rødglødende af raseri
Bedømmelse:
Sendetidspunkt: Søndag 4/5 2003 kl. 13.55
Seertal TV2: 55.000

Skrevet af Steven S. DeKnight - Instrueret af Michael Gershman
Seernes mening
Gennemsnit: 4.6









Ved ikke

Vis resultat
Foromtale

Kup, kærlighed og tragedie

Willow og Tara har fundet sammen igen, lykkelige som aldrig har de tilbragt natten sammen. Til gengæld har Buffy været væk hele natten, sammenbidt er hun på jagt efter Trioen og finder da også deres tilholdssted - forladt, men de har efterladt en livsfarlig hilsen til hende. Spike kan ikke forlige sig med tanke om det er slut mellem Buffy og ham, så han tager affære på sin egen måde, men det gør kun tingene værre - langt værre... Selvom Buffy er i hælene på dem, er nørderne i fuld gang med deres indbringende kup, men Buffy overrasker dem på fersk gerning og får sig noget af en overraskelse, da Warren med hjælp af nogle ældgamle magiske kugler nu pludselig har superkræfter, som gør ham stærkere end vampyrdræberen!


Resumé

Resume af Tina Susanne Johansson

Tara og Willow ligger sammen i sengen, glade og tilfredse. De er sammen igen. Willow siger at hun helt havde glemt hvor fantastisk det kunne være uden magi, Tara forsikrer hende om at der var masser af magi. Willow er bekymret for Buffy, ikke på grund af nørderne, men på grund af hendes reaktion over at se Anya og Spike sammen. Tara afslører at Buffy har været sammen med Spike og Willow bliver såret over at Buffy ikke havde fortalt det til hende. Da hun checker Buffys værelse er sengen urørt og Dawn er tydeligt bekymret. Hun er bange for at Buffy kunne finde på at gøre Spike ondt. Til gengæld bliver Dawn helt ekstatisk da Tara viser sig, svøbt i sengetæppet. Hun gør sig straks usynlig.

Samtidig har Buffy fundet nørdernes hovedkvarter - forladt. Da hun vil undersøge nogle efterladte papirer starter hun en fælde, der er sat for hende - rundsave raserer hele huset. Buffy slipper med nød og næppe ud med en håndfuld papirer. Vel hjemme i Summers huset undersøger Willow, Tara og Dawn de overlevende papirer sammen med Buffy. Da Dawn foreslår at Spike kan hjælpe dem, melder Buffy ud at han ikke er en del af holdet og at han ikke vil komme forbi så ofte længere.

Hen under aften opsøger Dawn Spike, der drukner sorgerne i blod blandet med spiritus. Hun spørger om det var det hele værd, det han gjorde med Anya? Spike tror Buffy har fortalt det til Dawn og bliver chokeret, da Dawn fortæller om nørdernes kamera i butikken. Dawn spørger om han elsker hende, hvor Spike misforstår og forklarer at han ikke elsker Anya. Men da Dawn siger at det er Buffy hun taler om, tier han. Dawn ved hvad det betyder og fortæller hun ikke kan forstå hvordan han kunne gøre sådan imod hende og at hvis det var hans mening at såre Buffy, så er det lykkedes.

De tre nørder befinder sig i en underjordisk hule, hvor de netop har myrdet en Nezzla dæmon. Jonathan har nu iklædt skindet fra dæmonen for at træde igennem en magisk barriere som kun Nezzla dæmoner kan gå igennem, men imens han er væk lægger Warren og Andrew planer som Jonathan ikke skal delagtiggøres i. Da Jonathan kommer ud igen medbringer han et træskrin, i det er der to kugler, som giver styrke og uovervindelighed. Da Warren tager dem løber der en selvlysende kraft igennem ham og et øjeblik senere dræber han egenhændigt en Nezzla dæmon uden nogen form for anstrengelser! De to andre får dog ikke lov at røre kuglerne, som han gemmer i en bæltetaske.

Buffy besøger Xander i hans lejlighed for at fortælle at Anya stadig elsker ham. Xander er forvirret og siger at han forstår hvorfor Anya gjorde det hun gjorde, men ikke hvorfor Buffy var sammen med Spike. Buffy fortæller at hun har haft det svært siden de bragte hende tilbage til livet, at det med Spike bare var noget der skete. Xander føler sig forrådt og forlader lejligheden for at gå en tur. På sin vej igennem byen kommer han forbi magi-forretningen, hvor han trist iagttager Anya gennem vinduet inden han går videre.

Derhjemme forbereder Buffy et bad efter at være blevet kastet rundt med af en vampyr under nattens patrulje. Spike opsøger hende overraskende på badeværelset og forsøger at undskylde for alt han har gjort mod hende. Han gik ikke til Anya for at få sex, han ville have en fortryllelse der kunne fjerne alle hans følelser. Han mener hun skulle have ladet Xander dræbe ham, men det siger Buffy hun ikke kunne. Spike insisterer på at det er fordi hun elsker ham, hvad hun dog benægter. Han taler for den vilde, passionerede kærlighed og forsøger at tvinge Buffy til at elske med ham, for at få hende til at føle kærligheden igen. Buffy beder ham om at stoppe, men Spike bare fortsætter, selvom hun desperat kæmper for at få ham skubbet væk. Det lykkes hende til sidst at sparke ham fra sig og hun erklærer med tårer i øjnene, at hun aldrig har elsket ham og at hun skulle have stoppet ham for længe siden.

I mellemtiden er Xander falder i snak med en ung kvinde på en bar og afviser hendes tilnærmelser til pigens store overraskelse. I samme øjeblik ankommer nørderne, hvor Warren forsøger at få en date. Da den udvalgtes kæreste dukker op udvikler det sig til et slagsmål, hvor Warren er uovervindelig. Xander forsøger også at stoppe ham, men bliver bare kastet halvvejs igennem rummet. Da Xander lidt senere blødende ankommer til Summers hjemmet for at fortælle han har fundet Warren, finder han Buffy på badeværelset, grædende og forslået. Han forstår straks og vil sætte efter Spike, men Buffy standser ham.

Willow og Tara har undersøgt papirerne og nogle cd'er fra fra nørdernes hovedkvarter, som er fyldt med alle mulige diagrammer og skemaer. Der er planer over banker, bankbokse og sikkerhedssystemer - og de ved hvor nørderne planlægger at slå til. Tilbage i krypten forsøger Spike at drikke lydene og billederne fra badeværelset væk. Clem kommer for at holde en hyggeaften og finder Spike deprimeret og aggressiv. Han vil ikke være forelsket i Buffy, tingene skal være simple igen. Han giver chippen skylden, den vil ikke lade ham være et monster og han kan ikke være en mand. Men nu vil han ændre tingene! Senere, i nattens mulm og mørke, forlader Spike Sunnydale på motorcykel, når han kommer tilbage vil tingene blive anderledes!

Om natten skal to sikkerhedsvagter til at køre med en fyldt pengetransport, da Warren holder bilen tilbage og tipper den om på højkant. Inden han når at gøre noget er Buffy der dog og de kæmper. Warren er stærk, måske stærkere end Buffy, han overlevet at blive kvast under en bunke kampesten og kampen fortsætter. Jonanthan bryder sig dog ikke om det og blander sig i kampen, hvor han hvisker til Buffy, at hun skal knuse kuglerne i Warrens bæltetaske, da hun gør det forsvinder hans superstyrke. Det lykkes dog Warren at flygte med en jetpack på ryggen, da Andrew forsøger det samme flyver han direkte op i et halvtag og slår sig selv bevidstløs. Da han og Jonathan bliver bragt ind på politistationen er de begge bitre, Jonathan fordi han slet ikke havde fået en jetpack og Andrew fordi Warren forlod ham.

Morgenen efter er Willow og Tara endelig kommet op af sengen. Igennem vinduet kan de se at Xander er nede i haven og snakker med Buffy. Xander er beklemt over den situation de er i, at Buffy ikke har stolet nok på ham til at fortælle ham om Spike. Buffy forsikrer ham om at han ikke er alene, de har alle gjort ting på det sidste, som de ikke er stolte af. De bliver gode venner igen og omfavner hinanden.

I samme øjeblik træder Warren igennem havelågen. Han er vred over Buffy har nedværdiget ham, trækker en pistol og affyrer flere skud efter hende! Et af skuddene rammer vinduet i Willow og Taras værelse og igennem brystet på Tara, der kollapser. Xander rejser sig i haven og opdager Buffy er blevet ramt i brystet, hun ligger bare livløst og stirrer op i himlen, mens han desperat forsøger at stoppe blødningen. På værelset græder Willow hysterisk imens hun kalder Taras navn igen og igen. Da hun løfter blikket er hendes ansigt vredt og hendes øjne sorte indtil en rød ild fylder dem!


Kommentarer



Et handlings- og spændingsmættet afsnit med først ren idyl og lykke i slutningen, men i løbet af et øjeblik splintres det hele - kan man forestille sig afslutningen blive mere spændende, overraskende og trist? En masse løse ender, hvor spændingen er mere end intakt, starten på sæsonafslutningen er skudt i gang...

Willow og Tara er sammen igen, Dawn er mere end begejstret og det er da også rart at se dem lykkelige, selvom det nu går lidt over gevind denne gang, så interessant er det nu heller ikke at se dem i sengen det meste af tiden. Tydeligt det skal skabe en kontrast til den blodige og ulykkelige slutning, så hurtigt forvandler lykke sig til sorg og fortvivlelse i Buffys verden. Men det må nu også sige at være en ret overvældende slutning, blodet sprøjter ud over Willow og Tara falder dødeligt såret om i armene på hende, mens Buffy ligger i haven i samme tilstand, hvor blodet pibler frem mellem Xanders fingre - billed- og stemningsmæssigt meget flot, der bliver absolut ikke lagt fingre imellem.

En anden meget stærk scene foregår på badeværelset - voldtægtsscenen mellem Spike og Buffy. Blandt afsnittets højdepunkter (hvis man kan kalde den slags for højdepunkt), exceptionelt flot spillet af Sarah Michelle Gellar, som gør det virkeligt ubehageligt at opleve. Det er fuldt bevidst der ingen underlægningsmusik er, ud over stilheden høres kun Buffys desperate forsøg på at slippe væk, hvad gør det endnu mere virkningsfuldt og får det til at løbe koldt ned af ryggen. En virkeligt ubehagelig scene, som en gang for alle slår fat at Spike er ond, hvis vi nu skulle have glemt det - og det er formentlig formålet med det hele, at minde om Spike inderst inde er ond, for det har vi jo nærmest glemt efterhånden som vi har oplevet ham som Buffys lille lydige hundehvalp. Men det er han tydeligvis opsat på at ændre nu.

Trioen udvikler sig desværre i en forkert retning. I starten var de virkelige morsomme, men efterhånden som deres gerninger bliver mere alvorlige (og primitive, nu er de kun ude efter penge) er de desværre også blevet kedelige, kun i korte glimt er der den tidligere humor, f.eks. Jonathan i monsterdragten og ikke mindst Buffys reaktion, da Warren flyver væk. Jonathan er klart den mest sympatiske af de tre, faktisk er det synd hvis der skulle ske noget med ham, mens Warrens psykopatiske tendenser kan man vist ikke længere komme uden om, man håber efterhånden snart, der endelig er nogle som stopper ham.

Buffy og Xander bliver uvenner, men heldigvis forsones de til sidst og de lyder igen som i de gode gamle dage, da de gik i skolen sammen, rart - men midt i alt idyllen kommer Warren lige forbi og ødelægge det hele. Der er nu ikke noget at sige til Xander føler sig såret over Buffys hemmelighed med Spike, Xander har jo altid hadet og hånet Spike med han aldrig ville have en chance hos Buffy. Til gengæld lyder Buffy undervejs lidt som tidligere på sæsonen, med hvor svært det er for hende efter hun vendte tilbage til livet - jeg troede ellers lige hun var kommet over det.

Så optræder Tara/Amber Benson endelig i introen, men som det lader til er årsagen meget trist... Og for nu at tage starten til sidst, så er Trioens efterladte 'savværksfælde' til Buffy måske lidt overgearet, men god og det er en typisk actionscene, som jeg levende kan forestiller mig afsnittets forfatter Steven S. DeKnight finde på.


Hentydninger til andre afsnit

Willow og Tara snakker i starten om Spike, hvor Willow tror der måske er noget mellem ham og Buffy, hvad får Tara til at afsløre hun ved de går i seng sammen. Det fandt hun ud af i slutningen af 'Dead Things', da Buffy havde bedt hende om at undersøge, om der var noget galt med magien, de havde brugt for at hente hende tilbage til livet.

Der er undervejs flere hentydninger til Buffys tilbagevendingen fra de døde i 'Bargaining - part 1', bl.a. Buffy nævner det selv, da hun snakker med Xander i hans lejlighed. Anya er også inde på emnet, da hun i stedet for at lytte den forsmåede piges ønsker har travlt med at fortælle om sig selv og det mislykkedes bryllup i 'Hell's Bells'. Hun nævner bl.a. der var en apokalypse (i 'The Gift', hvor Xander friede til hende) og så var der det der med at vende tilbage fra graven.

Dawn opsøger Spike uden Buffy ved det, hun har brugt undskyldningen at hun sover hos sin veninde Janice. Det er langt fra første gang Dawn bruger den undskyldning, første gang ske det i 'All the Way', hvor hun i stedet kom i store problemer med nogle vampyrer.

Den løshudede dæmon Clem er tilbage, ham så vi senest i 'Hell's Bells'.

Xander sidder i baren og overfor pigen nævner han, han er delvis fisk. Det er ikke bare noget han siger, men faktisk stammer det fra 'Go Fish', hvor han gik undercover på skolen svømmehold og det viste sig deres træner gav dem fiske-DNA som doping.

Efter 'situationen' med Buffy i badeværelset er Spike tilbage i sin krypt og er fortvivlet over den indvirkning Buffy har på ham, ham som ellers har taget livet af to vampyrdræbere. De to vampyrdræberes skæbne oplevede vi i 'Fool for Love'. Hen under slutningen forlader han Sunnydale på den motorcykel han tilkæmpede sig fra en af dæmonerne i sæsonåbningen 'Bargaining - part 2'.

I kampen mod Warren kalder Buffy ham en morder, hvad han giver hende ret i, da han i 'Dead Things' som bekendt dræbte sin ex-kæreste, godt nok ved et uheld.

Til slut ude i baghaven har Buffy travlt med at undersøge for skjulte kameraer og tænker her på Trioens kamera, som hun fandt i forhaven i sidste afsnit 'Entropy'.


Vidste du at...

Hele scenen med overfaldet på pengetransporten er optaget i forlystelsesparken 'Six Flags Magic Mountain' lidt nord for Los Angeles. Optagelserne strakte sig over to dage med Sarah Michelle Gellar og hele Trioen, begge dage startede de sidst på eftermiddagen, mens optagelserne den sidste dag stod på helt indtil næste morgen.

Ved en fejltagelse slap afsnittet ud en uge for tidligt, faktisk blev det set af mange fans før det foregående 'Entropy' overhovedet var vist. Misseren skete fordi Buffy også vises i Canada samtidig med udsendelsen i USA, hvortil det bliver distribueret via satellit et par dage i forvejen, men ved en fejltagelse blev det forkerte afsnit sendt af sted til Canada i første omgang. Fejlen blev hurtigt opdaget og det rigtige afsnit sendt af sted, men flere satellitentusiaster med det rette udstyr ser også med på disse specielle distributionskanaler (wildfeed kaldes de) og derfra var flere som optog afsnittet og sendte det ud på internettet. Så det var hurtigt spredt ud over hele verden over en uge før det i det hele taget blev vist.

Dagen efter afsnittet blev vist i USA gav forfatteren Steven S. DeKnight et interview til det amerikanske radioprogrammet 'The Succubus Club' på KLBC.org, hvor flere meget interessante detaljer om afsnittet kom frem, bl.a.:
  • Manuskriptet, som blev delt ud til de forskellige medvirkende, manglede med vilje den sidste scene i første omgang, så overraskelsen med Taras død ikke skulle slippe ud for tidligt.
  • Taras død har været planlagt af Joss Whedon længe, allerede før starten af sæsonen. Han havde en helt bestemt forestilling om hvordan det skulle foregå og beskrev scenen til DeKnight i detaljer, da han skulle skrive afsnittet. Oprindeligt var det godt nok meningen det skulle ske udendørs, men ellers forklarede han det nøjagtig, som det blev optaget. At man først skulle se Willow blive sprøjtet til med blod og så klip til Tara, der med ordene 'Your shirt' (din skjorte) skulle falde sammen foran hende.
  • Willow og Tara tilbringer en del tid sammen i sengen og oprindeligt var den sidste scene, hvor de ligger i sengen og Willow arbejder på computeren, noget mere vovet. I første udgave ser man faktisk Willow kravle ind under dunen og Tara får hurtigt et sageligt udtryk i ansigtet - men det var alligevel lidt for stærkt for tvstationen.
  • Man skal ikke ligge alt for meget i at Spike efterlod sin læderjakke hos Buffy, der er to grunde, nemlig for at illustrere Spikes sindstilstand efter det der skete og for at Xander kunne se han havde været der.
  • DeKnight påpegede flere gang at de absolut intet har mod Tara, men det ulykkelige øjeblik var nødvendigt, så de kunne udvikle historien og Willow i den retning, som det længe havde været planlagt.
Tre melodier høres undervejs i afsnittet. Daryll-Ann med 'The Leaves' (mens Xander gør alene ned ad gaden og ser ind til Anya), Alien Ant Farm med 'Stranded' og Azure Ray med 'Displaced' (begge høres i baren).


Citater

Willow: Mmm, I forgot how good this could feel. Us. Together. Without the magic.
Tara: There was plenty of magic.

(Om Buffy og Spike)
Tara: They've been sleeping together.
Willow: No. I wouldn't go that far.
Tara: No, I mean she told me they've been sleeping together.
Willow: Sleeping together? You mean like the naked kind of together?

Tara: Oh. Hey.
Dawn: Oh! You and-
Tara: Uh, that's my cue to put some clothes on.
Dawn: No! No no no! I'm totally not here! You guys, you do whatever you want. Um ... I'll go watch TV. Downstairs, really loud! In the basement. Where I can't hear anything. Oh my god! - I love you guys!

(Har fundet Trioens tilholdssted, som dog er forladt)
Buffy: Fine. But I'm not leaving till we have a little chat. Very little, considering the pummeling that needs to occur.

Buffy: Well, that can't be good.

Kvinde: How could Carl do that to me? That bastard!
Anya: He's a man. Look no further.
Kvinde: But with my sister? She's not even pretty.
Anya: Well ... it isn't always about looks. Or a beating heart. Sometimes intimate sweaty relations with the wrong person just seems like a good idea at the time.
Kvinde: She's fat! He cheated on me with my fat ugly sister!

Anya: They say, "I love you," and, and you think it's true. They say, "Oh, Anya, I want to be with you for the rest of my life," and, and you believe them, you believe they feel the same way about you, because that's the way love's supposed to be, right?
Kvinde: Who's Anya?
Anya: And then you get all excited with the tingly anticipation, but wait! Not so fast! There's the apocalypse, a-and the back from the grave, and the blah blah blah blah blah, and by the time you're finally standing there in that beautiful expensive white dress you've dreamed about ever since you became human, he's gets all heebie-jeebie and decides, "you know, I'd rather just go steady."

(I Spikes krypt)
Dawn: I don't know what happened between you two. But what you did last night ... If you wanted to hurt Buffy, congratulations. It worked.

(I Xanders lejlighed)
Buffy: He's not my boyfriend.
Xander: I know why Anya ... I understand, I do. But you... All those times I told Spike to get lost ... that he didn't have a chance with a girl like you.
Buffy: You don't know how hard it's been.
Xander: What, lying to me?
Buffy: Being here. After I was brought back.

Buffy: Xander, what I do with my personal life is none of your business.
Xander: It used to be.

Xander: I'm not saying I didn't make any mistakes. But last time I checked, slaughtering half of Europe wasn't one of them. He doesn't have a soul, Buffy. Just some leash they jammed in his head. You think he'd still be all snuggles if that chip ever stopped working? Would you still trust him with Dawn then?
Buffy: It doesn't matter. I'm not seeing him anymore. It's over.
Xander: Yeah. There's a lot of that going around.

(Pige lægger an på Xander)
Xander: It's a good thing I'm part fish.
Pige: Which part?
Xander: The part with the hook in it.
Pige: Careful. Someone might reel you in.
Xander: Yeah, but then there'd be the flopping and the ... gasping, and ... sure, maybe it'd work out, but chances are I'd up and leave you at the helm in your white dress. Then find you spawning with another fish who turns out to be spawning my very good friend night and day behind my back. Then comes the fighting and again with the flopping and the gasping, 'cause hey , Chicken of the Sea here's not doing too good with the women these days.
Pige: Huh?
Xander: Sorry, I'm just looking to curl up with the quiet alone tonight.

Buffy: (til vampyr) Not bad. How hard you gonna hit when you're blowin' in the wind? - That was rhetorical.

(På badeværelset)
Spike: You should have let him kill me.
Buffy: I couldn't do that.
Spike: Why?
Buffy: You know why.
Spike: Because you love me.
Buffy: No. I don't.

Buffy: I have feelings for you. I do. But it's not love. I could never trust you enough for it to be love.

(Får ham skubbet væk)
Buffy: Ask me again why I could never love you.
Spike: Buffy, my god, I didn't-
Buffy: Because I stopped you. Something I should have done a long time ago.

(Warren vs. Xander i baren)
Xander: So, uh, why don't we leave the ladies to their impending nausea and move the freakshow outside, whaddaya say?
Warren: Okay. But lemme ask you something first. You think maybe you could put in a word for me with that Anya chick? 'Cause if she's taking it from a vamp ... I think I might have a chance. (Xander slår ham) No wonder she's screwing a dead guy. You hit like a girl.
Xander: Well, at least I know how to get one.

(Tænker på det han gjorde mod Buffy)
Spike: What have I done? Why didn't I do it? What has she done to me?

Spike: You know, everything used to be so clear. Slayer. Vampire. Vampire kills Slayer, sucks her dry, picks his teeth with her bones. It's always been that way. I've tasted the life of two Slayers. But with Buffy... It isn't supposed to be this way! It's the chip! Steel and wires and silicon. It won't let me be a monster. And I can't be a man. I'm nothing.

(Røver pengetranporten)
Buffy: Is this your bank? 'Cause if not, there's gonna be a fee for that.
Warren: I was wondering when Super Bitch would show up.
Buffy: You really got a problem with strong women, don't you?
Warren: Nothing I can't handle.

Buffy: (til Jonathan og Andrew) There's two ways this can end. And right now? I'm thinking they're both gonna hurt.

Warren: You know who I am? Huh, Slayer?
Buffy: You're a murderer.
Warren: Well, that too, but more to the point- I'm the guy that beat you.

(Warren flyver væk)
Buffy: Oh, come on.

Andrew: How could he do this to me? He promised we'd be together, but ... he was just using me. He never really loved- ...hanging out with us.

(Xander og Buffy i haven)
Willow: Think they're making up?
Tara: I hope so, that's the best part.

Xander: I thought I hit bottom, but ... it hurt. That you didn't trust me enough to tell me about Spike. It hurt.
Buffy: I'm sorry. I should have told you.
Xander: Maybe you would have, if I hadn't given you so many reasons to think I'd be an ass about it.
Buffy: Guess we've all done a lot of things lately we're not proud of.

Xander: I don't know what I'd do ... without you and Will.
Buffy: Let's not find out. I love you. You know that, right?

(Slutningen...)
Tara: Your shirt...



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site