Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
115 |
| Dansk titel: |
Fald tilbage! |
| Bedømmelse: |
     |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 23/3 2003 kl. 13.10 |
| Seertal TV2: |
69.000 |
Skrevet og instrueret af Douglas Petrie |
|
|
| Foromtale |
Riley vender tilbage
Buffy er godt klar over der ikke er den store fremtid i hendes job hos
Doublemeat Palace, hvor kollegerne alle studerer eller går på aftenskole
for at komme videre i livet. Kun Buffy synes at sidde fast, da hun får
afslag på at blive genoptaget på universitetet og selv vampyrerne er begyndt
at kommentere hun lugter af stegeos. Men midt i alt mismodet står Riley
pludselig ved disken og beder om hendes hjælp! Mens Buffy målløs forsøger
at få styr på tankerne igen, forklarer Riley det er et nødstilfælde, han
behøver hendes hjælp til en vigtig mission i Sunnydale. Buffy er glad for
at se ham igen, men det viser sig snart, der er et par væsentlige detaljer
Riley i skyndingen har undladt at fortælle.
|
| Resumé |
Resume af Kent Damgaard
Man ved at ens liv er ved at ramme bunden, når ikke engang de levende døde
længere interesserer sig for en. Buffy patruljerer som sædvanligt på kirkegården,
men den vampyr der angriber hende kan lugte stegeosen fra Doublemeat Palace
og beslutter sig for at hun måske ikke er så sundt et måltid endda. Det
forhindrer ikke Buffy i at slå den ihjel, men det prikker samtidigt til
hendes selvfølelse. En smule sårbar kommer hun derfor hjem til huset, for
at finde Spike udenfor. Buffy starter med at afvise hans tilnærmelser,
men ....
Indenfor prøver Dawn og Wilow at hjælpe på hendes ikke alt for gode humør og få hende til at gå med på The Bronze, men hun vælger at blive hjemme og lytte til country musik og fjerne sporene fra aftenens romantiske udendørsmøde med Spike fra sit overtøj. Hos Anya og Xander på The Bronze er nerverne lidt på højkant over bryllupsforberedelserne. Et almindeligt bryllup kan i sig selv være et stort arbejde at arrangere, men med både familiemedlemmer og dæmoner fra alle vegne blandt gæsterne, er der ikke noget at sige til at Xander er begyndt at trøstespise.
Oven i presset med at få livet med Dawn til at hænge sammen og at skulle
kombinere et dårligt job med pligten som vampyrdræber, oplever Buffy næste
morgen endnu en skuffelse. Mens hendes venner fra jobbet alle har planer
for fremtiden og uddanner sig ved siden af, får hun et brev med afslag
på at blive genoptaget på UC Sunnydale.
For at føje spot til skade dukker Buffys tidligere kæreste Riley Finn fuldstændig
overrumplende op, mens hun er på arbejde ved kassen i Doublemeat Place!
Og han har brug for hendes hjælp. I første omgang kan Buffy slet ikke tænke
klart over denne overraskelse, men efter hun har samlet tankerne igen,
kan man dårligt fortænke hende i straks at følge ham. Riley, som sidst
er set i en helikopter på vej til Sydamerika for at jage dæmoner, har sporet
en Suvolte dæmon hele vejen fra Paraguay til Sunnydale, Suvolte dæmoner
formerer sig så hastigt, at det er nødvendigt at stoppe den i en fart.
Buffy og Riley forfølger Suvolte dæmonen i hans store firhjulstrækker og
i hel James Bond stil er de nødt til at forfølge den ned af en mindre dæmning.
Rileys udstyr omfatter selvfølgeligt et special-reb de kan fire sig ned
af, men kun et - så han er nødt til at løfte Buffy op i sine arme og holde
om hende, mens han sikkert firer dem ned. Riley og Buffy gør kort process
med dæmonen, som de slår bevidstløs og ender kampen meget strategisk belejligt
ansigt til ansigt. Et kort øjeblik ser det ud til den nærhed, de delte
da Riley firede dem ned, har været med til at tænde en ny gnist mellem
dem. Men i baggrunden dukker en af Rileys kolleger op, ikke bare en kvindelig
kollega, men en kvindelig kollega som er gift med Riley!
Det er Samantha, også kaldet Sam, som Riley nu er lykkeligt gift med. Buffy
er på en gang forvirret og måske en smule såret. Sam viser sig at være
mange af de ting som Buffy også er, stærk, selvstændig og en kriger, noget
hun får lejlighed til at vise da Suvolte dæmonen vågner op igen. Buffy
tror at hun gør dem en tjeneste ved at blande sig i kampen og slå dæmonen
ihjel, kalder det endda spøgende for en bryllupsgave til dem. Men faktisk
har hun uden at vide det gjort ondt værre. Målet var ikke af dræbe dæmonen,
men at sikre at den ikke formerer sig og uden dæmonen er der ikke store
chancer for at finde dens æg. Det eneste spor de har at gå efter er at
æggene tilsyneladende skal sælges på det sorte marked af en, som går under
betegnelsen 'The Doctor'.
Hjemme hos Buffy genforenes Riley så også med resten af Scoobi'erne. Dawn har ikke glemt hvordan han forlod hende og Buffy og har ikke tænkt sig sådan lige at tilgive ham. Willow tilbyder straks at hade Sam af et ondt hjerte, så Buffy ikke behøver at virke smålig. Kun Xander virker for alvor begejstret over at gense Riley, men også han har sine egne motiver. Stillet overfor et efterhånden ret skræmmende bryllup kan han hente styrke ved at se hvor åbenlyst lykkelige Sam og Riley er sammen. Sam ser ikke ud til at skulle blive den mest afholdte person, men efterhånden som handlingen skrider frem ser man hvordan resten af gruppen opdager, at deres modvilje måske i virkeligheden skyldes at de vender deres egen frygt og usikkerhed imod hende.
Den første til at opdage det er Willow, da Sam beder hende bruge magi til
at finde den forsvundne Suvolte dæmon. Willow afviser hende med at hun
ikke længere kan bruge magi, fordi hun var afhængig og vender hende ryggen.
Sam forstår hun har trådt i det og følger efter Willow ud i køkkenet. Hun
fortæller Willow, at hun tidligere i sit arbejde i junglen har set folk
blive afhængige af sort magi, så afhængige at det til sidst tilintetgjorde
dem. Willow er den første hun nogensinde har set, som har det mod og den
styrke der skal til for at overvinde afhængigheden.
Buffy får også en dosis, da hun senere på aftenen patruljerer sammen med
Sam. Sam fortæller meget åbent og ærligt omkring sit forhold til Riley,
specielt hvor svært det har været for hende at skulle være den næste kvinde
i hans liv efter Buffy. At høre om hvor følelsesmæssigt ødelagt Riley var
da Sam mødte ham, berører tydeligvis Buffy, men måske berører det hende
endnu mere at høre hvordan Sam fortæller, at han er kommet sig over det
og at de er lykkelige sammen nu.
Efter at have foreslået Sam, at de deler sig mens hun selv opsøger en meddeler,
haster Buffy af sted til Spikes krypt. Hun prøver at virke hård og målrettet
ansigt til ansigt med ham og kræver at få at vide hvad han ved, men det
hårde ydre krakelerer hurtigt da Buffy pludseligt beder Spike fortælle,
at han elsker hende og har brug for hende. Buffy greb i sin tid Riley meget
ubelejligt, mens han var sammen med en kvindelig vampyr, men denne gang
er tingene vendt på hovedet. Efter at Buffy og Spike har været i seng med
hinanden, dukker Riley op og se dem begge ligge der. Men Riley virker helt
uberørt og grunden til hans opdukken er ikke jalousi - han har derimod
fundet ud af hvem den mystiske bagmand er. Efter at have opsøgt et par
meddelere og uddelt et par øretæver, har han nemlig fået oplyst at Spike
rent faktisk er 'The Doctor'!
Spike benægter pure at kende noget til de ting, men hverken Riley eller
den lidt mere modvillige Buffy lader sig overbevise af hans forklaringer.
En hurtig gennemsøgning af det nedre niveau af krypten viser da også, at
Spike ikke har rent mel i posen, der er fyldt med Suvolte-æg. Buffys argument
for at Spike ikke kunne være skurken, var at han simpelthen ville være
for inkompetent til at gennemføre en så avanceret plan og på et punkt har
hun ihvertfald ret, for Spike har forsømt at afkøle æggene, som nu er klar
til at udklækkes.
Buffy og Riley er pludseligt omringet af Suvolte dæmoner i babystørrelse,
som hverken er søde eller nuttede. Heldigvis for dem begge går Riley aldrig
på jagt efter dæmoner uden at have et par granater med i bæltet, så Buffy
smider et par afsikrede granater ned til baby-dæmonerne, efter de selv
har bragt sig i sikkerhed ovenpå
Efter at have sprængt dæmonerne i luften kan Riley og Sam drage videre
mod næste opgave i Nepal. Alt ånder igen fred og idyl, Willow får Sams
email adresse, Dawn er parat til at tilgive Riley og Xander har fået endnu
et værktøj til at håndtere sin bekymring for bryllupet med Anya. Det er
gået op for ham at selve bryllupet kun er en kort begivenhed, som snart
vil være overstået, men det liv han bagefter vil få sammen med Anya vil
overskygge alle de prøvelser de skal igennem og de evige skænderier mellem
hans slægtninge.
Med Riley på vej mod nye eventyr er der kun en løs ende er skal bindes
op. Buffy vender tilbage til Spikes krypt, hvor han stadigt prøver at finde
hoved og hale i de udbombede rester. Spike tror hun vender tilbage for
igen at blive bekræftet, men Buffy har en slem overraskelse i baghånden
til ham. Det er langt om længe gået op for hende, at selv om hun er tiltrukket
af Spike, så elsker hun ham ikke. Det er slut, hun har udnyttet hans kærlighed
til hende og hun kan ikke klare det med sig selv - selv ikke da Spike meget
patetisk må indrømme, at han hellere så at hun udnyttede ham end at deres
forhold skal slutte der. Afsnittet slutter med Buffy på vej op fra Spike's
krypt. Ud af det hemmelighedsfulde og underjordiske mørke og op mod lyset
som skinner imod hende, da hun kommer ud.
|
| Kommentarer |
    
Riley er tilbage med flere overraskelser i bagagen, men desværre i et meget skuffende afsnit. Historien er simpelthen for tynd og konstrueret, det virker nærmest som om forfatterne med kort varsel skulle finde på en spændende handling med Riley som omdrejningspunkt. Meget sigende er afsnittets bedste øjeblik afskeden, da han rejser igen - og jeg kan endda godt lide Riley! Kun at vi endelig får en god afrunding på hans skæbne efter Buffy, trækker lidt op.
Gensyn med Riley (med ar, James Bond gadgets og det hele), som jeg altid godt har kunne lide, men inden sin afsked var han desværre blevet inderligt overflødig og det bliver ikke bedre denne gang - slet ikke. I afsnittet forsøger man krampagtigt at bygge en historie op omkring ham, absolut uden held, afsnittet ligger langt fra den vanlige høje standard. Det virker lidt som om forfatterne ikke rigtig kunne finde på noget at bruge Riley til, så de fandt på denne her historie, hvor Spike pludselig er 'The Doctor'... hvad for noget? Det har vi da aldrig hørt om før og langt fra Buffys vanlige stil, hvor alting er velunderbygget og ofte introduceret med små hints flere afsnit i forvejen.
Okay, at Riley er kommet videre og lykkeligt gift med en intelligent og attraktiv pige (som på flere punkter godt kunne opfattes som lidt af en Buffy erstatning) er selvfølgelig rart at se og endelig får de forskellige (inkl. Buffy) lejlighed til at tage ordentlig afsked med ham. Alt i alt en god afrunding på Riley efter 'Into The Woods', men tydeligvis ikke nok til et helt afsnit. En ting undrer mig også en del, hvorfor viser Riley ikke den mindste reaktion, da han opdager Buffy i seng hos Spike, er han virkelig så god til at skjule sine følelser? Fru Finn virker faktisk også lidt for perfekt, måske har hun en uddannelse som psykolog i bagagen, som hun får snakket til bl.a. Willows problemer.
En afrunding på Riley, selvom han og Buffy tydeligvis stadig føler en del
for hinanden og måske også slut på forholdet til Spike. Skrækkelig at se
som Buffy ikke siger fra overfor Spike udenfor huset i starten, det er
muligt hun føler at hun udnytter ham, men han er nu heller ikke for god.
Buffy søger bekræftigelse hos Spike og får da også noget tilbage, men kan
nu ikke længere klare det med sig selv og afslutter deres 'forhold'. På
tide og man må så håbe det rent faktisk holder denne gang, men på en måde
lidt synd for Spike.
Det går godt for Riley, hvad man ikke lige kan påstå om Buffy. Fremtidsmulighederne ser ikke for lyse ud med det mislykkes forsøg på at blive genoptaget på universitet og hun har sådan set ikke noget liv for tiden andet end at arbejde og forsørge Dawn (og lidt vampyrdræber pligter). Fremtidens alvor er også ved at indhente Anya og Xander, efterhånden som deres bryllup nærmer sig, det som længe har været noget der lå langt ud i fremtiden er ved at komme foruroligende tæt på og bekymringerne er ved at melde sig hos dem begge - bryllup er jo en meget alvorlig sag.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Gensyn med Riley, som ellers forlod Buffy og hele serien i 'Into the Woods'. Det skete meget pludselig uden nogle af dem rigtig fik taget afsked med ham, bl.a. derfor er Dawn vred på ham denne gang.
I hans firhjulstrækker forfølger de dæmonen, mens Riley nævner han har
nogle store historier at fortælle. Buffy mener dog hun vinder, da hun som
den eneste af dem prøvede at død i mellemtiden, som hun gjorde i 'The Gift'. Kort tid efter roser Riley også Buffys nye frisure, som stammer fra 'Gone'.
Familie, venner og dæmoner kommer til Anyas og Xanders bryllup, deriblandt Xanders onkel Rory. Han har været omtalt i flere forskellige afsnit, men vi har nu aldrig set ham, bl.a. var det hans bil (den åbne Chevrolet) Xander lånte i 'The Zeppo'.
Sam spørger Buffy om hun har et sikkert sted at være, et 'safe house'. Buffy mener hendes hus er sikkert nok, sommetider kan de ikke engang forlade det og tænker her på sidste afsnit 'Older and Far Away'.
Willow afviser at bruge magi for at finde dæmonen og forklarer det er pga. hun var afhængig af magi. Alt dette oplevede vi indtil 'Wrecked' og siden da har hun holdt sig langt væk fra magi.
Riley overrasker Buffy og Spike i sengen og Spike nævner straks over for ham, at Buffy behøver lidt monster i hendes mand. Det er en nøjagtig gentagelse af hvad han sagde til Riley i 'Into The Woods'. I samme afsnit overraskende Buffy også Riley hos nogle vampyrer, som han lod suge blod fra sig, en ting Spike også hentyder til.
|
| Vidste du at... |
Afsnittets titel 'as you were' er en militær kommando, som angiver at man kan forlade den anspændte retstilling og vende tilbage til sine gøremål som før. Men som altid i Buffy er titlen dobbelttydig og henviser til det der var engang. (Tak til Kent Damgaard for beskrivelsen)
Kan du huske den genstridige mumiehånd fra 'Life Serial', som Buffy havde så stort besvær med i magi-forretningen? Dengang var det Alice Dinnean Vernon, der lagde hånd til og hun giver også en hånd i dette afsnit, som dukkefører på de små baby monstre.
|
| Citater |
(I Doublemeat Palace)
Todd: See you tomorrow!
Buffy: Yes, you will. And the day after that, and the day after that, and the
day after that...
Buffy: 'Get the double treat, that's the double sweet, oh it's hard to beat, when the meat meets-' Oh, why can't I get this stupid jingle out of my head?
(Spike forsøger sig)
Buffy: No! Not here.
Spike: Why not?
Buffy: Dawn. She's inside waiting for dinner, she's counting on me. I'm not letting her down by letting you in.
Spike: So it's the fear of getting caught, then, is it?
Buffy: Reason number one on a very long list.
Willow: Hey, workin' lady. Rough night?
Buffy: Why does everybody keep asking me that?
Willow: Uh, no reason, I just ... thought you were busy with the slayage 'cause of that grass stain.
(Riley dukker op)
Buffy: Riley.
Riley: Sorry to just drop in on you like this, Buffy.
Buffy: It's you.
Riley: It's me.
Buffy: You're here.
Riley: I know.
Buffy: And ... were you always this tall?
Riley: I want to explain, I just don't have time. I've been up for 48 hours straight tracking something bad, and now it's come to Sunnydale.
Buffy: My hat has a cow.
Riley: How you doin'?
Buffy: Complicated question.
Riley: I just meant-
Buffy: I know.
Riley: I hear ya. Got some, uh ... big stories to tell you to. If we ever get half a second.
Buffy: Did you die?
Riley: No.
Buffy: I'm gonna win.
(I en uendelige bilkø)
Anya: No! I've been through too much planning this wedding, and it is going to happen. It is going to be our perfect, perfect day if I have to kill every one of our guests and half this town to do it.
(Introduktion af Sam)
Sam: Hey there. What exactly are you doing with my husband?
Willow: Just so you know? I'm prepared to hate this woman any way you want.
Buffy: Thanks, but no. I don't wanna seem all petty.
Willow: Well, that's the beauty! You can't, but I can. Please. Let me carry the hate for the both of us.
Sam: Willow, you think you can help with a little locating spell?
Willow: I can't do the magicks.
Sam: Oh, Riley says you're comin' on as one major-league Wicca.
Willow: I got addicted. The way addicts do.
Sam: Hey Willow. I'm sorry, I think I really ... stepped in it in there. You know, back in the jungle ... we had not one, but two hard-core shamans working for us ... they were working the dark magicks, and ... got addicted. And now they're gone. Gone ... as in ... there's nothing left. I've never met anyone with enough strength to quit before.
(På patrulje)
Sam: I gotta tell you, Buffy, I'm a little bit intimidated. I mean, patrolling with the real live Slayer, you're like ... Santa Claus, or Buddha, or something.
Buffy: Fat and jolly?
Sam: Legendary. And it's not just slayer status I'm talking about. It's you.
Buffy: Riley talks about me?
Sam: He didn't say anything for a long time, but I could tell. He was ripped up inside.
Sam: I didn't mean to put you on the spot, Buffy. There's no bad guys in this
one. The only thing that could help Riley work it out was time. Lots of
time. Took him a year to get over you.
Buffy: I'm glad he's over me.
Sam: So, you seeing anyone new? Someone special?
Buffy: You know, I just take my time, you know, I don't ... I don't wanna jump right into anything, don't wanna ... you know ... be defined by who I'm with.
Sam: Yeah, better no guy than the wrong guy, that's for sure.
(Opsøger Spike)
Buffy: Tell me you love me.
Spike: I love you. You know I do.
Buffy: Tell me you want me.
Spike: I always want you. In point of fact-
Buffy: Shut up.
(Riley overrasker dem)
Spike: Well, looky here. I don't usually use the word delicious ...but I've gotta wager this little tableau must sting a bit, eh? Me and your former? Must kill. What can I say? Girl just needs a little monster in her man.
Riley: I'm taking this place apart until I find that nest.
Spike: Over my dead body.
Riley: I've seen enough of your dead body for one night, thanks.
Buffy: No more games.
Spike: Well, that's bloody funny coming from you! No more games? That's all you've ever done is play me. You keep playing with rules you make up as you like. You know what I am. You've always known. You come to me all the same.
Riley: Can you shut him up?
Buffy: Not so far.
(I sikkerhed for familien på toilettet)
Anya: So our wedding ...is not our marriage.
Xander: Separate things. One fills me with a dread akin to public speaking engagements.
Anya: And that would be the wedding.
Xander: Which will be over soon.
Anya: But our marriage...
Xander: That lasts forever.
(Afskeden)
Buffy: And then you come back ... and did you wait until your life was absolutely perfect and then send that demon here so you could throw it in my face?
Riley: Look ... you think this was easy for me?
Buffy: Yeah! I think it was a rollicking adventure, fun for the whole family.
Riley: I was terrified about seeing you again.
Buffy: Well, I'm sure my incredible patheticness softened the blow for you.
Riley: Hey! You want me to say that I liked seeing you in bed with that idiot? Or that blinding orange is your very best color? Or that that ... burger smell is appealing?
Buffy: You smelled the smell?
Riley: Buffy, none of that means anything. It doesn't touch you. You're still the first woman I ever loved ... and the strongest woman I've ever known. And I'm not advertising this to the missus ... but you're still quite the hottie.
Riley: Goodbye, Dawn.
Dawn: I thought it would suck less this time. It doesn't.
(Slår op)
Buffy: It's over.
Spike: I've memorized this tune, luv. Think I have the sheet music. Doesn't change what you want.
Buffy: I know that. I do want you. Being with you ... makes things ... simpler. For a little while.
Spike: I don't call five hours straight a little while.
Buffy: I'm using you. I can't love you. I'm just ... being weak, and selfish...
Spike: Really not complaining here.
Buffy: ...and it's killing me. I have to be strong about this. I'm sorry ... William.
|
|