Foromtale
Resumé
Kommentarer
Gæsteanmeldelse
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
110 |
| Dansk titel: |
Ødelagt |
| Bedømmelse: |
     |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 24/6 2002 kl. 14.50 |
| Seertal TV2: |
120.000 |
Skrevet af - Marti Noxon Instrueret af David Solomon |
|
|
| Foromtale |
Willows afhængighed
Efter deres hede nat sammen, vågner Buffy og Spike i det sammenfaldne hus,
hvor afskyen hurtigt melder sig hos hende. Det var en stor fejltagelse,
men alligevel føler Buffy lysten og må kæmpe hårdt for at stå imod. Også
Willow mærker eftervirkningerne af den vilde magiske nat sammen med Amy,
resten af dagen er alle hendes magiske kræfter brændt helt ud. Amy kender
dog en fyr Willow absolut skal møde og introducerer hende til Rack, som
lever i det skjulte og gør i magtfuld mørk magi. Willow får smag for det,
så i stedet for en tur i biografen, bliver Dawn slæbt med til hans hemmelige
skjulested, men Willow kan slet ikke styre det, noget slipper med ud og
forfølger de to piger.
|
| Resumé |
Om morgenen vågner Tara og Dawn i sofaen og bekymret undrer de sig over,
ingen er kommet hjem. Buffy og Spike har tilbragt en lidenskabelig nat
sammen og vågner nu i den forladte bygning, som bogstaveligt er styrtet
sammen omkring dem. Buffy skynder sig at komme i tøjet og vil allerhelst
glemme alt hvad der er sket i nattens løb, det var en fejltagelsen... Alligevel
kan hun ikke stå imod, da Spike begynder at kærtegne hende og snart kysser
de igen. Til sidst får Buffy dog taget sig sammen og skubber Spike væk,
hun føler afsky ved det de har gjort, det betyder intet fortæller hun Spike,
han var bare belejligende. Det sårer Spike lidt, men han tror nu ikke på
det, tingene har ændret sig og hun kan lide det hun har følt, mener han.
Med dirrende stemme afviser Buffy på det bestemteste og skynder sig hjem.
Willow har også været ude hele natten, sammen med Amy har de festet og
smidt om sig med magi, så da hun ligger sig på sengen for at sove lidt,
er hun helt udbrændt og har ikke engang magi nok tilbage til at trække
gardinet for. Mens Willow sover sidder Buffy, Anya og Xander i magi-forretningen
og forsøger stadig at finde noget i bøgerne om hvem, der røvede museet
den anden dag. Det er dog håbløst og samtidig er Anya og Xander lidt bekymret
for Willow, de kan ikke lide tanke om hun hænger ud med Amy og sammen ukritisk
bruger magi.
Om aftenen har Willow fået sine kræfter igen og de to piger går nu rundt
i byens gader. Amy kender en fyr, Rack, som Willow absolut skal møde, han
behersker magtfuld magi og kan give hende oplevelser hun dårligt kan forestille
sig. Racks tilholdssted er skjult og flytter rundt, men i en øde gade går
Amy forrest indtil hun når en form for usynlig barriere, som hun går igennem
og forsvinder for øjnene af Willow. Efter et øjebliks betænkningstid følger
Willow efter. Indenfor står de nu i et venteværelse, da døren går op og
Rack kommer ud. Alle er ivrige for at komme ind, men han går direkte hen
til Willow og Amy og beder dem om at komme indenfor. Nervøst forklarer
Willow hun hurtigt brænder ud, men Rack kan føle hun udstråler stærke kræfter
og kan hjælpe hende. Men noget for noget, så han lægger sin hånd på hendes
bryst og tager en hurtig tur rundt i hendes bevidsthed, mens Willow er
helt væk i den fantastiske oplevelse.
I det næste stykke tid er begge piger på et fantastisk syretrip, Willow svæver oppe under loftet, men hun ser smukke og farvestrålende billeder - lige indtil et dæmon pludselig dukker op midt i hendes hallucination og hun falder hårdt ned på gulvet. Et stykke tid efter kommer hun til sig selv igen, liggende på gulvet hjemme på værelset! Efter den oplevelse står Willow længe under bruseren og prøver at vaske den værste beskidte følelse af sig, mens hun grædende savner Tara.
Hen under aften forsøger Dawn at lave lidt aftensmad, da Willow kommer
nedenunder. Hun har lidt dårlig samvittighed over ingen kom hjem til Dawn
den anden nat, så hun foreslår de går en tur i biografen. Senere kommer
Buffy hjem til det tomme hus, da hun i det samme hører støj ovenfra...
Willows ting ligger spredt ud over gulvet, hvor Buffy overrasker Amy, som
forsøger at snige sig ud med favnet fuld af magi ingredienser. Amy ryster,
nærmest som om hun har abstinenser, og forklarer hun behøver de ting. Det
har Buffy svært ved at forstå, men Amy afslører Willow er endnu hårdere
ramt, hun er sikkert på vej til Rack lige nu for at få en ny dosis. Og
det sammen med Dawn forstår Buffy, vredt forsøger hun at få Amy til at
fortælle hvor det er, men hun ved ikke hvor hans skjulested er i dag.
Willow og Dawn går gennem byen og snakker, Willow er specielt ivrig efter at høre hvordan det går Tara. Snart begynder Dawn dog at undre sig, det er da ikke den rigtige vej til biografen, men Willow forklarer hun lige skal en ting først. Snart står pigerne i venteværelset, hvor Dawn bliver siddende mens Willow går indenfor til Rack. Willow får endnu et trip, drømmende svæver hun rundt mellem stjernerne indtil uhyret pludselig igen dukker op og Willow skriger af rædsel. Tiden går, Dawn sidder og venter utålmodigt indtil Willow endelig kommer ud igen, men skræmt opdager Dawn at Willows øjne er kulsorte! Willow er nu i et vældig højt humør og har lyst til at more sig, da de senere går gennem de mørke gader, men Dawn vil bare hjem. Ingen af dem bemærker derfor den dæmon, der følger efter - den fra Willows hallucination!
Buffy har modstræbende hentet hjælp hos Spike, som udemærket kender Rack
og den farlige magi han roder med. Sammen går de gennem gaderne, selvom
Buffy nu helst ville fortrænge alt hvad der skete mellem dem. Willow og
Dawn har stadig ikke bemærket noget, før dæmonen pludselig står foran dem.
Skrigende flygter de rundt om hjørnet og ind i en bil, som Willow med magi
får startet, så de kører væk i fuld fart med dæmonen lige efter sig. Hurtigere
og hurtigere slingrer bilen ned af gaden, Dawn ser skræmt på Willow, som
grinende sidder og styrer bilen vha. magi - lige indtil den med voldsom
kraft kører ind i en stolpe!
Blødende får Dawn slæbt sig ud af det rygende vrag, da dæmonen i det samme
springer frem og smidder hende flyvende hen ad jorden. Buffy og Spike har
hørt hendes skrig og kommer nu til hjælp. Buffy kæmper mod dæmonen, men
har det svært lige indtil den overraskende begynder at ryste og snart opløser
sig i en byge af gnister - bagved står Willow med magisk energi springende
fra hendes hænder, blod i ansigtet og kulsorte øjne. Bekymret ser Buffy
til Dawn, mens Willow ulykkelig kommer hen og beder om undskyldelse, men
de ignorerer hende bare, uden et ord hjælper de Dawn på benene og begynder
at gå - Willow falder grædende om på jorden bag dem. Vredt hiver Buffy
hende op, inden Willow hulkende omfavner hende og bønfalder hende om at
hjælpe, hun behøver hjælp...
Willow sidder på sin seng svøbt i et tæppe, da Buffy senere på natten kommer
ind til hende. Hun har brækket armen, ellers er Dawn i orden kan Buffy
berolige hende med. Willow er ked af det, hun ville aldrig kunne tilgive
sig selv, hvis der var sket Dawn noget. Hun troede hun havde magien under
kontrol, men hun var ikke sig selv. Nu er det slut, ingen magi mere lover
hun, det er ikke det værd, lige meget hvor fristende det er eller hvor
godt det føles. Buffy kan kun give hende ret og tænker imens på Spike -
det må slutte nu... Senere på natten ligger Willow uroligt i sin seng,
mens Buffy sidder med et kors på sit værelse, hvor der er hængt hvidløgsranker
i vinduerne for at holde vampyrer væk...
|
| Kommentarer |
    
Willow rammer bunden - hårdt! Ulykkeligt og virkeligt flot spillet af Alyson Hannigan, men jeg er langtfra glad for den umiskendelige parallel, der trækkes mellem magi og misbrug/afhængighed. De seneste par afsnit har nu været meget alvorlige, denne gang med et virkeligt seriøst emne, jeg savner til tider lidt glad underholdning - problemer kan man altid opleve...
Parallellen er ikke til at tage fejl af, men som nævnt indledningsvis er jeg sket ikke glad for man så tydeligt forbinder magi og misbrug/afhængighed med hinanden (og som man kan se i gæsteanmeldelsen nedenfor, er jeg ikke den eneste). Magi er en glad og uskyldig fantasi ting, mens
misbrug og afhængighed af diverse stoffer er en dybt alvorlig sag, som
ikke burde mixes. Til gengæld er det flot spillet af Alyson Hannigan, hun
er virkelig nedbrudt til sidst og falder grædende om på jorden, så Buffy
simpelthen ikke har andet valg end at tage sig af og trøste hende, som
den tætte veninde hun er og på trods af den forståelige vrede. Det er jo
ikke fornuftige-Willows skyld, men misbruger-Willows, som har et desperat
behov for hjælp og støtte. For øvrigt opstår en ny ide undervejs, vi har
da aldrig tidligere rigtig hørt noget om man kan udbrænde og løbe tør for
magiske evner - eller blive afhængig af det for den sags skyld.
Det er dagen derpå for Buffy og hun er slet ikke glad for det, der er sket
sammen med Spike, et freakshow, som hun selv kalder det. Helst ville hun
glemme alt, men alligevel... Det er tydeligt Spike giver hende noget hun
savner, nærhed (men absolut ikke tryghed) og hun kan da heller ikke stå
imod, da han begynder igen. Samtidig har han jo ret, vampyrer, eller nærmere
faren og det forbudte Spike repræsenterer, tænder hende. Buffys kommentar,
da de vågner om morgen er helt genial "hvornår styrtede bygningen
sammen?". Samtidig er det dejligt at se, at på trods af situationen
er Dawn noget af det første Buffy tænker på om morgen.
Afsnittets to emner smelter flot sammen i afslutningen, afsnittets bedste
scene, hvor Willow sidder på sengen og fortæller om sin ulykke, det er
nødt til at stoppe nu. Buffy kan fuldt forholde sig til Willows situation
og relatere den til sin egen med Spike, ham kan hun heller ikke sige nej
til. Virkelig illustrativt, som Buffy afslutningsvis sidder på sengen med
et kors i hånden og hvidløgsranker hængende i alle vinduer - adgang forbudt
for Spike. Den mest rørende scene er dog Willow og hendes længsel efter
Tara, ulykkelig får hun lavet en luftdukke af Taras efterladte tøj, som
hun trøstende trykker sig ind til. Hun savner virkelig Tara.
Startscenen i køkkenet skaber lidt minder om 'The Body', heldigvis dør ingen denne gang, men den lange scene er helt uden underlægningsmusik og skaber derved denne lidt kolde og uvirkelige stemning, som kendetegnede det afsnit. Endnu engang går det ud over Dawn, denne gang er det dog ikke hendes skyld hun ender i problemer, noget hun normalt ellers ikke har problemer med at skaffe sig på egen hånd. Spike mange kvindelig fans jubler sikkert, men for mig virker det kunstigt at han sidder nøgen på sengen, det er altså ikke i Buffys stil at vise halv- eller hel-nøgne mennesker.
|
| Gæsteanmeldelse |
Af Signe Gjøl
    
'Wrecked' er et stærkt afsnit, hvor vi for alvor opdager de negative konsekvenser af Willows afhængighed af magi. Desværre kan man mene at både dette afsnit og 'Smashed' også er forbløffende svage afsnit fordi parallellen mellem misbrug af magi og stofmisbrug er så tydelig. Josh Whedon har aldrig ladet, hvad vi herhjemme tit opfatter som den hykleriske moral, der er så almindelig i amerikanske TV-serier, få lov at komme til orde i Buffy. Men i disse afsnit synes han alligevel at falde for det lidt billige trick at fortælle en historie med en åbenlys moraliserende symbolik.
Willow lokkes til at besøge Racks "skjulte" tilholdssted for
at prøve noget stærkere magi end den hun og Amy selv er i stand til at
bruge. De kommer ind i et venteværelse hvor adskillige junkie-lignende
personer sidder og venter på deres næste fiks. Fordi de er nye og spændende
får de med det samme adgang til Rack, men det viser sig hurtigt, at de
må betale en pris for det trip han kan give dem. En klar hentydning til
en udveksling af seksuelle ydelser, som unge piger kan lokkes til at give
for at få stoffer. Og selve trippet minder helt klart om et LSD-trip, med
hallucinationer og forstyrrelser af farve og bevægelsesmønstre. Willow
er bogstaveligt talt "høj" (hun hænger på loftet) og "spaced"
(hun svæver ude i rummet). Dagen efter er hun tappet for energi og føler
sig syg. Et "come-down" med abstinenser.
I 'Wrecked' ser vi så for alvor hvor afhængig Willow er blevet, og hvordan
hendes afhængighed får hende til at handle på en måde, der er totalt i
kontrast med hendes personlighed. Hun inviterer Dawn i biografen øjensynligt
fordi hun har dårlig samvittighed over at Dawn blev ladt alene i huset
en hel nat. Men på vejen overtager trangen til et fiks, og hun ender med
at slæbe Dawn med til Rack, hvor hun efterlader hende i venteværelset.
Da hun kommer ud er hendes øjne helt sorte, ligesom folks øjne er anderledes
når de har taget stoffer og hun er klart påvirket. Det ender naturligvis
helt galt, da Willow kører galt i en stjålen bil med Dawn som passager.
Og Dawn er ved at bliver offer for en dæmon, der er en direkte manifestation
af Willows magitrip. Heldigvis redder Buffy hende, og det går op for Willow,
hvad hun har gjort. Det er det laveste vi nogensinde har set Willow synke;
hun bryder helt sammen og ligger grædende på jorden og trygler Buffy om
tilgivelse. Det er noget der gør ondt i enhver Willow-fan, og Buffy kan
da heller ikke vende hende ryggen. Det er i denne scene at vi tilgiver
Whedon, at han har leget lidt med symbolikken, for vi kender og elsker
Willow, og måske er dette punkt en naturlig konsekvens af hele hendes udvikling
indtil nu.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Rigtig meget er en fortsættelse af handlingen fra sidste afsnit 'Smashed', bl.a. Amy er tilbage fra sin rottetilværelse, hendes og Willows tur i byen, Buffy og Spikes lidenskabelige nat og indbruddet på museet, som Buffy, Anya og Xander stadig forsøger at finde en gerningsdæmon til.
Overfor Spike i starten forsøger Buffy at bortforklare det der er sket mellem dem, men Spike mener vampyrer tænder hende. Det afviser Buffy på det kraftigste, der har kun været en, men han er væk og tænker her på Angel, hendes store kærlighed, som rejste væk i 'Graduation Day - part 2'.
Anya har travlt ned at læse bryllupsmagasiner og gøre sig tanker om hendes kommende bryllup med Xander efter han friede til hende i 'The Gift'.
Dawn hænger en besked på køleskabet til Buffy, da det er det første sted hun går til efter en dæmonjagt. Allerede i 'Faith, Hope and Trick' fortalte Faith hun blev vildt sulten efter sådan en jagt, en ting Buffy dengang slet ikke kunne genkende. Men det tyder på det har ændret sig siden den gang.
Willow og Dawn går sammen i de mørke gader og inden de er nået hen til Rack, er Willow meget nysgerrig efter at få at vide hvordan det gik den anden dag, da Dawn var sammen med Tara. 'Den anden dag' er sidste afsnit hvor Tara og Dawn var i biografen og bl.a. bagefter fik en milkshake bagefter,
inden hun fulgte Dawn hjem og ente med at blive hele natten, da ingen af
de andre kom hjem.
|
| Vidste du at... |
Afsnittet afslutter med 'Til minde om J.D. Peralta'. Hun var executive
producer Marti Noxons personlige assistent og meget afholdt af hele holdet,
men i tiden omkring dette afsnit døde hun tragisk af kræft i en alder af
kun 30 år.
Virker Rack lidt bekendt? Så er det fordi rollen spilles af Jeff Kober, der tidligere i 'Helpless' har kunne opleves som den halvskøre vampyr Zackery Kralik, Buffy blev udsat for i Rådets test på hendes 18 års fødselsdag.
Efter deres hede nat sammen vågner Buffy og ser sig overrasket omkring med ordene 'hvornår styrtede bygningen sammen?' ('when did the building fall down?'). Den bemærkning er af det kendte webmagasin Salon blevet kåret som den bedste 'morgenen derpå' bemærkning nogensinde.
Anya har travlt med bryllupsblade i stedet for de kedelige bøger og i den forbindelse nævner Xander, at Anya åbenbart mener Martha Stewart står bag fryseoverfaldet. Martha Stewart kan betegnes som USA's superhusmor, hun står bag tvudsendelser, magasiner mm, som drejer sig om alt fra madlavning, boligindretning, havearbejde lige til hvordan man bygger en ny carport. Her i landet er bl.a. Isabella Smith, som udgiver magasinet 'Isabellas', skriver for diverse aviser og blade og har haft sin egen tvudsendelse på TV2, tydeligt inspireret af Martha Stewart. Pudsigt nok har Sarah Michelle Gellar, lige inden Buffy startede, medvirket i tvfilmen 'Beverly Hills Family Robinson', hvor hun spiller datteren af en Martha Stewart-agtig mor.
Flere af de kvindelige skuespillere vi efterhånden har oplevet i Buffy,
har før seriens start forsøgt sig til rollen som Buffy, naturligvis uden
at få den. Men de er blevet husket, også Elizabeth Anne Allen, som i stedet
fik rollen som Amy.
En enkelt melodi høres denne gang mens Willow svæver rundt under loftet i Racks junkiehule, Laika med melodien 'Black Cat Bone'.
|
| Citater |
(Morgenen efter...)
Buffy: When ... When did the building fall down?
Spike: I just don't see why you have to run off so quick. Thought we could-
Buffy: Not gonna happen. Last night was the end of this freak show.
Spike: Don't say that.
Buffy: What did you think was gonna happen? What, we're gonna read the newspaper together, play footsie under the rubble?
Spike: I knew. I knew the only thing better than killing a slayer would be f-
Buffy: What?! Is that what this is about? Doing a slayer?
Spike: Well, I wouldn't throw stones, pet. You seem to be quite the groupie yourself.
Buffy: Shut up.
Spike: I'm just sayin' ... vampires get you hot.
Buffy: A vampire got me hot. One. But he's gone. You're just... You're just convenient.
Spike: I may be dirt ... but you're the one who likes to roll in it, Slayer. You never had it so good as me. Never.
(Hjemme igen)
Dawn: Buffy! Uh, where were you, are you okay?
Buffy: I'm fine.
Dawn: You're not, you're all sore and limpy.
Buffy: I, I'm not ... sore, I just... I had a fight, you know, the ... all-nighter kind.
Dawn: No problem. I'll just ... go find some awake people.
(Research i magi-forretningen)
Xander: (Til Anya) Ahn, would you hand me that one next to you? Great, we're not
even married yet and already you've stopped listening to me.
Buffy: What's up?
Xander: Anya has a theory. She thinks that Martha Stewart froze that guy.
Anya: Don't be ridiculous. Martha Stewart isn't a demon. She's a witch.
Xander: Please, she- Really?
Anya: Of course. Nobody could do that much decoupage without calling on the powers of darkness.
(Beder Spike om hjælp)
Buffy: Get dressed. Dawn's missing.
Spike: Again? Ever think about a Lojack for the girl?
Spike: Things have changed.
Buffy: Will you quit that? The only thing that's different is that I'm disgusted with myself. That's the power of your charms. Last night ... was the most perverse ... degrading experience of my life.
Spike: Yeah. Me too.
Buffy: That might be how you get off, but it's not my style.
Spike: No, it's your calling. Gave me a run for my money, Slayer.
(Dæmonen er besejret, Dawn er ok, men Willow...)
Buffy: Get up.
Willow: I screwed it up, everything, Tara...
Buffy: Yeah, you know what, you did screw up, okay? You could have killed her! You almost did!
Willow: I know! I know! I can't stop, Buffy! I tried and I can't.
Buffy: You can.
Willow: I can't! I can't, I ju ... god, I need help. Please! Please help me, please.
(Hjemme på sengen)
Willow: But I mean ... if you could be ... you know, plain old Willow or super Willow, who would you be? I guess you don't actually have an option on the whole super thing.
Buffy: Will, there's nothing wrong with you. You don't need magic to be special.
Willow: Don't I? I mean, Buffy, who was I? Just ... some girl. Tara didn't even know that girl.
Buffy: You are more than some girl. And Tara wants you to stop. She loves you.
Willow: We don't know that.
Buffy: I know that. I promise you.
Willow: The magic wasn't all great. I won't miss the nosebleeds and the headaches and stuff.
Buffy: There you go.
Willow: Or ... keeping stinky yak cheese in my bra. - Don't ask.
Buffy: Now I don't have to.
Willow: 'Cause it's over.
Buffy: Exactly. It's over.
|
|