Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
| Musical soundtrack |
'Once More, With Feeling' CD
Amazon.co.uk
|
|
| Episode: |
108 |
| Dansk titel: |
Tavlen er visket ren |
| Bedømmelse: |
  |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 10/11 2002 kl. 14.45 |
| Seertal TV2: |
153.000 |
Skrevet af Rebecca Rand Kirshner - Instrueret af David Grossman |
|
|
| Foromtale |
Hvem er jeg og hvem er du?
Buffy var i himlen...! Vennerne forsøger at komme over deres skyldfølelser
efter afsløringen af Buffys hemmelighed, men Willow er sikker på hun kan
hjælpe Buffy med magi. Der siger Tara stop og giver Willow et ultimatum,
en uge uden at bruge magi, så kan det være deres forhold alligevel har
en fremtid! Willow kan dog ikke lade være, igen forsøger hun den hurtige
løsning med magi, men denne gang går det galt - med ét har alle mistet
hukommelsen, ingen kan huske hvem eller hvad de er. Forundret står de i
magi-forretningen og forsøger at finde ud af den rette sammenhæng. Er Giles
og Spike virkelig far og søn? Hvorfor tror Buffy hun hedder Joan? Passer
det Anya og Giles er forlovet!? Og hvad er det for nogle skræmmende vampyrer,
der pludselig er efter Spike?
|
| Resumé |
 Buffy møder Spike under sin natlige patruljering, men afviser ham, det at de kyssede tidligere betyder ikke noget, det var en fejl og hun vil aldrig røre han igen... i det samme kaster Buffy sig over Spike og smider ham til jorden, mens en træstav borer sig ind i et træ over dem. Lidt derfra står en lånehaj, som Spike skylder nogle kattekillinger han har tabt i kortspil, men selvom Spike forsikrer han nok skal betale, pudser lånehajen alligevel sine hjælpere på dem. De kommer dog hurtigt til kort overfor Buffy, men i mellemtiden er Spike til gengæld forduftet. Hjemme hos Xander og Anya sidder de sammen med Willow og Tara og er helt nedtrykt over det de har gjort mod Buffy. De rev hende ud af himlen, hvor hun var lykkelig. Willow er sikker på hun med magi kan få Buffy til at glemme det, men der siger Tara stop. Vredt fortæller hun Willow, at hun ikke skal bruge magi til den slags. Hver gang der er et problem bruger Willow den lette løsning og griber til magi, det må stoppe nu. Tydeligt ked af det giver Tara hende et ultimatum, en uge uden magi, så kan det være deres forhold alligevel har en fremtid!
 I magi-forretningen har Giles også en trist ting at meddele Buffy, han
har besluttet af rejse hjem til England. Buffy er chokeret, mens Giles
ulykkelig forklarer det er det bedste for hende. Hun har lært alt hun skal
vide som vampyrdræber og om livet, men sålænge han er der, vil hun bare
komme til ham, hun er nødt til at være tvungent til at stå på egne ben.
Buffy tager det dog ikke særligt pænt, vredt går hun væk... Willow kan
ikke lade være, hun er alene i huset, hvor hun tager en hel pose af de
blomster hun tidligere brugte på Tara og lægger en af dem ind i kaminen,
mens hun fremsiger en besværgelse med en krystal i hånden, som hun bagefter
stikker i lommen. Så snart ilden brænder ud vil krystallen blive sort og
både Tara og Buffy vil glemme det der er sket.
 Willow skynder sig nu hen i magi-forretningen, hvor alle venter, Giles
har noget vigtig at fortælle. Inden han får startet, kommer Spike dog overraskende
ind af døren, han har brug for skjul et stykke tid, da lånehajen er efter
ham. I huset har Willow ladt posen med blomsterne ligger tæt på kaminen,
så nogle gløder springer nu ud og antænder dem, mens Giles i forretningen
afslører overfor dem alle, at han rejser hjem til England. De er naturligvis
overrasket og kede af det, men i det samme brænder blomsterne ud og besværgelse
træder i kraft - med ét falder alle i en dyb søvn!
 Det er blev mørkt, da de efterhånden begynder at vågne igen. Ingen kan huske noget som helst, hvem eller hvad de er og kigger forundret på hinanden. Det lykkes dem efterhånden at gætte sig til flere ting ud fra de papirer de har på sig, Buffy kan dog ikke finde sit navn nogle sted og gætter i stedet på hun hedder Joan. Giles og Anya ejer tydeligvis magi-forretningen, så de regner med de er forlovet, mens noget kunne tyde på Spike er Giles' søn! Måske kan de på hospitalet finde ud af hvad de fejler, men da de åbner døren står de ansigt til ansigt med lånehajens vampyrhjælpere - skrigende smækker de døren og søger dækning. Det var dog ikke længe før vampyrerne vælter ind og tager i Spike og Buffy, men til alles overraskelse står Buffy dem instinktivt i gulvet, så de flygter. Overrasket over sin egen styrke forstår Buffy, hun må være en slags superhelt.
 De kan dog ikke blive ved med at skjule sig, Buffy og Spike vil prøve at
nå hospitalet, mens Giles og Anya bliver i forretningen og forsøger med
magi, mens de resterende søger tilflugt i kloakken nedenunder. Buffy og
Spike løber ud gennem døren, men Spike kommer ikke så langt før de får
fast i ham. Instinktivt får han vampyransigt på og smider modstanderne
langt væk, mens Buffy rædselsslagen ser hvad Spike er og løber skrigende
væk. Spike kan ikke forstå hvad går af hende og løber forbavset efter.
Han indhenter hende, men bliver smidt til jorden af Buffy, siddende overskrævs
på ham undrer de sig begge over hvorfor de åbenbart hjælper hinanden, det
er ikke naturligt, hvad kan grunden være til det? I fællesskab kæmper de
mod vampyrerne da de når frem og snart har de fået bekæmpet dem alle.
 Tilbage i forretningen forsøger Anya sig med tilfældige besværgelser, med
det resultat at der er små nuttede kaniner overalt - til Anyas store rædsel.
Willow, Dawn, Tara og Xander er nået ned i kloakken, men der er de ikke
i sikkerhed, pludselig står en vampyr foran dem, så de må søge skjul i
en af sidegangene. Skjulestedet holder dog ikke længe og Tara og Willow
bliver smidt til jorden, hvorved Willows krystal falder ud af lommen, mens
Xander kæmper mod vampyren. Det lykkes ham at spidde den, men da han fortumlet
kommer tilbage på benene træder han på krystallen, som splintres i tusinde
stykker - besværgelsen er brudt. Willow og Tara landede ovenpå hinanden,
tiltrækningen mellem dem er intakt og de skal lige til at kysse hinanden,
da alle får hukommelsen tilbage. Med afsky skubber Tara hende væk, hun
forstår nu det hele var Willows skyld. Et øjeblik bliver Willow ulykkelig
siddende alene på jorden, mens alle står og kigger på hende inden de uden
et ord begynder at gå tilbage. Grædende følger Tara efter dem.
 Ulykkelig er Tara senere ved at pakke sine ting hjemme i huset, det er
tydeligt hun har grædt. Ingen siger et ord, Willow sidder bare alene på
gulvet og kigger ulykkeligt ud i luften. Giles sidder i flyvemaskinen på
vej til England og ser trist ud, mens Buffy sidder ved baren i The Bronze
og stirrer tomt ud i luften, indtil Spike kommer hen til hende. Hun afviser
ham, men snart ser man dem alligevel stå og kysse i hjørnet...
|
| Kommentarer |
 Ingen sang og dans denne gang, til gengæld massevis af god humor og den
helt store ordløse, men følelsesmæssige massive afslutning. Absolut et
af de bedre afsnit, som bevæger sig ned af humorens underholdende vej,
inden man til sidst fuldstændig skifter retning og er henne ved tilværelsens
triste sider. Farvel til Giles (igen) og bruddet mellem Willow og Tara
- trist og sørgeligt.
 Lad os hellere tage den morsomme del først. Willows magi går (igen) helt galt og igen bliver det yderst morsomt. Sidst det skete var i 'Something Blue', en af Buffys mest sjove afsnit, og denne gang lever det helt op til 'traditionen'.
En perlerække af morsomme forvekslinger efter de alle har mistet hukommelsen.
Giles og Spike som far og søn - helt i top, Giles og Anya som par - en
syg ide, Buffy mener hun hedder Joan - kan man virkelig føle hvad man hedder?
Og så Anya og hendes kaniner, det bliver bare bedre og bedre. Bare det
at se dem alle stå ansigt til ansigt med vampyrerne for første gang og
skrigende søge dækning, er absolut det hele værd. Der er et stænk af parodi
over det hele, deres reaktion på disse ukendte væsener, ikke mindst Spikes
'vampyr med en sjæl' opfattelse og hvad Buffy synes om den ide. Buffy reaktion
over at opdage sin egen superstyrke og evner er altså morsom.
 Rørende at opleve Buffy instinktivt bekymre sig om Dawn, mens Willow og
Taras kærlighed slår også fuldt igennem selv når de ikke ved hvem de er,
men det gør det til gengæld også mere smertefuldt at opleve bruddet mellem
dem. Deres personlighed skinner hurtigt igennem magien, Buffy ordner lige
et par vampyrer og optræder automatisk som leder, der ved hvad der er at
gøre, faktisk ser hun ud til at more sig i kampen mod vampyrerne lige indtil
hukommelsen og alle de ulykkelige minder vender tilbage, så går hun helt
i baglås. I forretningen i starten opfører Xander sig som en eller anden
(undskyld) nar, der går helt i panik, som man også så i seriens start inden
han modnede og voksede med oplevelserne. Dog lidt bekymrende at Giles starter
med at affærdige magi som noget overtroisk pjat, sådan noget skal måske
tillæres.
 Afsløringerne fra sidste afsnits sange lige fra hjertet skal behandles denne gang. Alle er nede over Buffys afsløring af hvor lykkelig hun var i himlen og Willow indrømmer åbent hvor egoistisk de var, de tænkte kun på sig selv - og det kan man sådan set ikke argumentere imod. Willow har generelt sine problemer, hvor svagt hun igen forsøger at løse alt med magi og synd for Tara (naturligvis også for Willow), som virkelig er ulykkelig over at måtte forlade sin store kærlighed. Meget illustrativt, som Willow sidder alene på jorden efter besværgelsen er brudt og alle står og ser ned på hende. Det ser ikke så meget bedre ud for Buffy, flere gange afviser hun Spike, men alligevel ender de med at storkysse i afslutningen, kan hun finde ud af hvad hun vil eller ej?
 Og nu til den triste del - afslutningen, som er det trist højdepunkt (kan
man egentlig sige det?). Michelle Branchs musik og sang passer perfekt
til den ordløse afslutning med Taras og Willows ulykkelige brud, Buffys
forsøg på at finde sine egne følelser og Giles trists afrejse. Buffy tager
godt nok ikke Giles' beslutning om at rejse hjem til England særligt pænt,
sådan at blive vred på Giles, hun burde hellere være taknemmelig over alt
han har givet og gjort for hende.
 Hvad er det lige for et kostume de har proppet denne lånehaj i? De behøver altså ikke ligefrem at skære det ud i bølgepap for os, det kostume er simpelthen for plat. Spikes gamle engelske tweed jakkesæt er til gengæld alle pengene værd. Det store spørgsmål denne gang må være - hvad betyder afsnittets titel egentlig? (helt som forventet er der flere seere, der ved det - se forklaringen i vidste du at... nedenfor)
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Willows magi går helt galt denne gang, men det er nu ikke første gang det sker. Også i 'Something Blue' gik det knap så godt, da alt det hun ønskede gik i opfyldelse med morsomme og farlige situationer til følge.
Alle forsøger denne gang at håndtere de afsløringer, som kom frem i sidste afsnit 'Once More, With Feeling'. Buffy var i himlen, ikke helvede, Giles fandt ud af han var nødt til at rejse fra Buffy, for hun kunne komme videre og Tara opdagede Willow havde brugt magi på hende.
Lånehajen er efter Spike, fordi han skylder nogle killinger han har tabt i kortspil. Af ukendte årsager spiller dæmoner åbenbart om
kattekillinger, som det blev vist i 'Life Serial'.
Tara afslører, at hun er klar over Willow har brugt magi for at få hende til at glemme det skænderi de havde i 'All The Way' (det er også de samme blomster/planter Willow bruger til besværgelsen
denne gang). Det er Tara naturligvis vred over og hentyder specielt til
Glory tidligere også har rodet med hendes forstand i 'Tough Love', hvor Glory forsøgte at 'suge' oplysninger ud med det resultat Tara mistede forstanden. Den fik hun først tilbage i 'The Gift'.
 Det er for øvrigt ikke første gang Giles rejser hjem til England, det skete også allerede i 'Bargaining - part 1'. Han vendte dog tilbage igen, da Buffy blev bragt tilbage til livet.
Både Spike og Buffy undrer sig over de ikke bekæmper hinanden og Spike får den ide at han er en god vampyr, vampyr med en sjæl. Hele hans beskrivelse er en klar hentydning til Angel, som netop er i
den situation.
 Så er der dømt fuld kanin panik hos Anya. Som vi har set utallige eksempler på siden det blev afsløret i 'Fear, Itself', er Anya af uransagelige årsager panisk angst for kaniner.
|
| Vidste du at... |
Afsnittets titel er et latinsk udtryk, der betyder ren tavle eller renvasket tavle. I vore dage bliver det blandt andet brugt i psykologi, når man diskuterer om om mennesket er genetisk disponeret eller om personligheden er et produkt af miljøet og dermed starter som en 'renvasket tavle' som nyfødt. I samme forbindelse blev betegnelsen blev også brugt i oplysningstidens Frankrig, da man diskuterede om små børn blev født 'syndige' og så skulle bruge resten af deres liv på at komme i himlen eller som uskyldige børn, sammenlignet med rene (skole)tavler. Indenfor medicinske verden skulle betegnelsen sågar blive brugt om en 'grønsag', en person uden hjerneaktivitet. (tak til Peter Søholm, Rune183 og Sshpadoinkel for disse opl.)
 I The Bronze optræder Michelle Branch med 'Goodbye to You' fra hendes album The Spirit Room. Joss Whedon har senere på Buffy.coms nu hedengangne diskussionsforum 'The Bronze' afsløret, at han hørte om
hende gennem Jesse Tobias fra gruppen Splendid, som bl.a. gav en hjælpende
hånd til det foregående musical afsnit. Jesse Tobias spiller også for Michelle
Branch, så Joss Whedon tog til en koncerter i Boston og var helt vild med
en af melodierne, som gav nøjagtig den følelse han ønskede til dette afsnit.
Desværre kunne han ikke lide udgaven på albumet, den var overproduceret
efter hans mening, men i stedet indspillede de denne liveudgave under touren.
Michelle Branch er nu gået hen og blevet et rigtigt stort navn i musikverdenen.
Giles rejser denne gang og det er efter ønske fra Anthony Stewart Head selv. Han stammer som bekendt fra England, hvor hans kone og børn bor, mens han selv arbejder i USA det meste af året. Sådan har det stået på i mange år, men i et interview til avisen New York Post har han efterfølgende afsløret hvorfor han besluttede at vende hjem til familien. Til festen efter jubilæumsafsnittet og sæsonafslutningen 'The Gift' kom hans datter med en bemærkning "Far, du har været væk mere end
halvdelen af mit liv". Joss Whedon var indforstået med beslutningen
og skrev hans afsked ind i serien på en måde som Anthony Stewart Head er
meget glad for. Han siger til avisen "Han gav mig en meget god grund
til at rejse, at Buffy er nødt til at lære at stå på egne ben, og en vidunderlig
platform at sige det på - i musicalen, hvilket er meget vovet". Han
forlader dog ikke serien helt, men vender tilbage i gæsteoptrædener i fremtiden.
Efter alle er kommet til sig selv i magi-forretningen ser Anya sig omkring
og siger "Jeg ser ingen sprut. Jeg kan ikke mærke nogle buler. Jeg
ser ikke Allen Funt". Med den sidste bemærkning tænker hun på skjult
kamera, da Allen Funt var 'Mr. skjult kamera' i USA. Han var skaberen af
og vært på det første skjult kamera show i USA, en ide han allerede begyndte
på i slutningen af 40'erne i sine radioshows. Mere info om Allen Funt findes
på Candid Cameras hjemmeside her.
|
| Citater |
(På kirkegården)
Spike: Can we talk?
Buffy: Vocal-cord-wise, yes. With each other? No.
Spike: We ... we kissed, you and me. All Gone With The Wind, with the rising music, and the rising ... music, and what was that, Buffy?
 Lånehaj: Time, time, time! Is what turns kittens into cats! Look, I don't wanna see anyone get hurt. Boys.
Buffy: Then you'd better close your eyes.
Buffy: If I were to stop saving his life, it would simple things up so much.
(Hvad har de dog gjort mod Buffy)
Xander: It's ... too mind-boggling. So I've decided to simplify the whole thing.
Me like Buffy. Buffy's alive, so, me glad.
Willow: But I-I just wanted to make things better. Better for us.
Tara: But you don't get to decide what is better for us, Will. We're in a relationship, we are supposed to decide together.
Willow: But I ... I just wanna help people.
Tara: Maybe that's how it started, but ... you're helping yourself now, fixing
things to your liking. Including me.
(Giles afslører sin beslutning)
Giles: I've taught you all I can about being a slayer, and your mother taught
you what you needed to know about life. You ... you're not gonna trust
that until you're forced to stand alone.
Buffy: I can't do this without you.
Giles: You can. That's why I'm going. As long as I stay you'll always turn to me if there's something comes up that you feel that you can't handle, and I'll step in because, because ... Because I can't bear to see you suffer.
Buffy: Me too. Hate suffering. Had about as much of it as I can take.
Dawn: Hurry up. You don't wanna miss the lowdown on our latest featured creature.
(Alle mødes i forretningen)
Willow: Thanks for the jacket. It's cold out there.
Xander: Not a problem, the cold only makes me stronger and more macho-like.
Buffy: Sorry. Everybody's sorry. I know that you guys are just trying to help
... but it's just, it's too much. And, and I, I can't take it any more.
If you guys ... if you guys understood how it felt ... how it feels. It's
like I'm dying, it-
(Ingen kan huske noget)
Tara: This is a magic shop. A-a-a real magic shop.
Buffy: Well, maybe that's it. Maybe something magic happened-
Giles: Magic! Magic's all balderdash and chicanery. I'm afraid we don't know a bloody thing. Except I seem to be British, don't I? Uh, and a man. With ... glasses. Well, that narrows it down considerably.
Spike: Oh, listen to Mary Poppins. He's got his crust all stiff and upper with that nancy-boy accent. You Englishmen are always so... Bloody hell! Sodding, blimey, shagging, knickers, bollocks, oh God! I'm English!
Giles: Welcome to the nancy tribe.
Giles: Older brother?
Spike: Father. Oh, god, how I must hate you.
Giles: What did I do?
Spike: There's always something, and what's with the trollop?
Giles: You're not too old to put across my knee, you know ... sonny. Anyway, what did I call you?
Spike: Um... 'Made with care for Randy.' Randy Giles? Why not just call me 'Horny Giles,' or 'Desperate for a Shag Giles'? I knew there was a reason I hated you!
Dawn: So you don't have a name?
Buffy: Of course I do. I just don't happen to know it.
Dawn: You want me to name you?
Buffy: Oh, that's sweet, but I think I can name myself. I'll name me ... Joan.
Dawn: Ugh!
Buffy: What? Did you just 'ugh' my name?
Dawn: No! I just ... I mean, it's so blah. Joan?
Buffy: I like it. I feel like a Joan.
Spike: Dad can drive. He's bound to have some classic midlife-crisis transport. Something red, shiny, shaped like a penis.
Buffy: Monsters are real. Did we know this?
 (Buffy ordner en vampyr)
Dawn: Whoa!!
Willow: What did you just do?
Buffy: Uh ... I.... I don't know. But it was COOL! I think I know why Joan's
the boss. I'm like a superhero or something!
(Spike er vampyr)
Buffy: I kill your kind.
Spike: And I bite yours. So how come I don't wanna bite you? And why am I fightin'
other vampires? I must be a noble vampire. A good guy. On a mission of
redemption. I help the hopeless. I'm a vampire with a soul.
Buffy: A vampire with a soul? Oh my god, how lame is that?
Spike: Utter trust. No thought of me biting you, no thought of you staking me.
Buffy: Depends on how long you keep on yapping.
Buffy: Note to self: learn to duck.
(I skjul i kloakken)
Willow: How you doin', Dawn?
Dawn: Uh, I'm okay. It's scary ... but, weirdly? Kind of familiar.
Willow: I know what you mean.
Dawn: How are you?
Willow: A little confused. I mean, I'm ... all sweaty ... and trapped, no memory, hiding in a pipe from a vampire... And I think I'm kinda gay.
|
|
