Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
| Musical soundtrack |
'Once More, With Feeling' CD
Amazon.co.uk
|
|
| Episode: |
103 |
| Dansk titel: |
Liv efter døden |
| Bedømmelse: |
   |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 6/10 2002 kl. 14.45 |
| Seertal TV2: |
75.000 |
Skrevet af Jane Espenson - Instrueret af David Solomon |
|
|
| Foromtale |
Hvad døden bringer med sig
Lykkeligt følger Dawn sin søster hjem, nu Buffy er tilbage bliver alt godt
igen. Men Buffy er tydeligvis ikke sig selv endnu, hun går bare stille
gennem huset uden at sige meget, det tager tid at vende sig til livet igen.
Alle er lykkelige over at have hende tilbage igen, men underligt nok virker
Buffy hverken specielt glad eller taknemmelig. Til gengæld er Spike rasende
over de ikke indviede ham i planen og advarer nu om, at magi altid har
konsekvenser - og han har ret. Noget har taget turen med tilbage og snart
begynder skræmmende ting at ske, billeder ændrer sig for øjnene af Buffy,
Willow og Tara angribes i deres seng og en efter en bliver de besat af
en mystisk magt!
|
| Resumé |
 Lykkelig har Dawn fulgt Buffy hjem til deres hus og sørger nu for at hendes
søster får vasket det værste jord af og får noget rent tøj på. Buffy er
tydeligvis ikke helt sig selv endnu, hun går stille gennem huset uden at
sige meget, mens Dawn fortæller lidt om hvad der er sket mens hun har været
væk. Dawn er lidt frustreret over Buffy er så fraværende, da døren i det
samme går nedenunder - det er Spike som vender tilbage. Han er først vred
på Dawn over hun bare stak af fra ham, men taber helt mælet, da Buffy kommer
ned af trappen. Han bemærker hurtigt hendes blodige hænder fra at grave
sig ud af kisten og får Dawn til at hente noget bandage til at forbinde
dem med, mens han selv går ind i stuen samme med Buffy.
 I samme øjeblik vælter Willow, Tara, Anya og Xander ind af døren, de har
været urolige over hun stak af fra dem, måske var der gået noget galt eller
hun havde taget skade af pinslerne i helvedes dimensionen. Buffy bombarderes
med spørgsmål fra dem, det er tydeligvis alt for meget for hende, så Dawn
er nødt til at skride ind og bede dem om at tage det lidt med ro. På trods
af de andres glæde over at have hende tilbage, ser Buffy ikke selv specielt
glad ud og går i stedet ovenpå til sit værelse for at få lidt fred og sove.
Spike gik stille ud, da de andre væltede ind af døren og på vejen hjem
møder Xander og Anya ham derfor udenfor. Diskret tørrer han sine fugtige
øjne, inden han rasende tager fat i Xander. Hvorfor fortalte de ikke hvad
de havde gang i, bebrejder han dem vredt - Xander har ikke noget svar,
men Spike har en teori. Willow vidste Buffy måske ville komme forkert tilbage,
så forkert de ville være nødt til at skaffe sig af med hende igen, men
det afviser Xander. Inden han kører væk på motorcyklen advarer Spike dem,
magi har konsekvenser - altid!
 Senere på natten er alle gået til ro, mens Willow og Tara ligger i sengen
og snakker. De er lettet over det gik godt, men Willow undrer sig hvorfor
Buffy ikke virker gladere over at være tilbage og takker dem. Tara mener
dog bare hun skal have lidt tid. På sit værelse sidder Buffy stille og
ser ud i luften, inden hun går hen for at kigge på billederne af sine venner
på væggen. Pludselig ændrer billederne sig, alle ansigterne forvandles
langsomt til døde kranier! Skræmt lukker Buffy øjnene og da hun åbner dem
igen, er alt normalt igen. Willow og Tara sover trygt, da et glas splintres
på væggen over deres hoveder - i mørket kan de skimte Buffy stå ved fodenden
og rasende råbe usammenhængende ting mod dem. Bange springer Willow ud
af sengen og får tændt lyset, men ud over dem er der ingen i værelset!
Buffy ligger og sover på sit værelse, så bekymret diskuterer de to piger
var det var de oplevede, måske var det bare en drøm, da de pludselig ser
billederne bevæge sig på væggen, som om noget kravlede inde i den.
 Straks efter havde Xander og Anya en tilsvarende skræmmende oplevelse,
da noget kortvarigt tog besiddelse af Anya, så næste dag mødes de alle,
for at finde ud af hvad de skal gøre. Anya tror det er en dæmon, som har
taget turen med Buffy tilbage, så de forsøger at finde noget i bøgerne
i magi-forretningen. De finder dog ikke rigtig noget brugbart, så Buffy,
der det meste af tiden bare har siddet stille for sig selv, beslutter i
stedet at gå på patrulje. På vej ud af døren råber Dawn efter hende, at
hun roligt kan gå, hun er i sikkerhed hos de andre - i det samme ser man
hendes ansigt, øjnene er helt hvide og hun smile ondt - hun er besat! De
andre bemærker ikke noget i et stykke tid, før hun pludselig vender sig
og råber usammenhængende ukvemsord mod dem, inden hun som en menneskelig
flammekaster spyer ild efter dem. Heldigvis får de kastet sig i sikkerhed,
inden Dawn synker om på gulvet, hvad end det var har nu forladt hende og
man ser noget ligesom kravle i gulvet på vej væk fra dem.
 I krypten går Spike restløs rundt, da Buffy til hans store overraskelse dukker op. Hun siger ikke meget, de sidder nærmest bare og kigger på hinanden, inden Spike fortæller, at siden hendes død har han tænkt på det hver eneste nat, om han kunne havde gjort noget anderledes - og hver nat har han reddet hende... I magi-forretningen har Willow haft heldet med sig i en af bøgerne, det viser sig at dæmonen er en de selv har skabt, som bivirkning af besværgelsen de bragte Buffy tilbage med. Den er fanget udenfor denne verden, derfor kan de ikke se den. I stedet tager den besiddelse af deres kroppe, men heldigvis er den kun midlertidig og vil snart forsvinde, den kan kun overleve hvis den dræber målet for den oprindelige besværgelse - Buffy. I det samme løfter Xander hovedet og afslører nogle helt hvide øjne, han er besat og takker for oplysningen, inden han synker til jorden og man ser dæmonen løbe som en boble inde i gulvet og ud af døren!
 Buffy er vendt hjem til det tomme hus efter sin patruljering og går ovenpå
for at gå i seng, men på trappen lige efter hende svæver ubemærket en mystisk
hvid sky, som langsomt aftegner en menneskelig skikkelse - dæmonen! Inde
på værelset går den til angreb på Buffy, som forsøger at forsvare sig,
men forgæves, hendes slag går bare gennem skyen. Imens er Anya, Dawn og
Xander i hans bil med fuld fart på vej for at hjælpe, mens Willow og Tara
tilbage i forretningen forsøger sig med magi for at give dæmonen form,
så Buffy kan bekæmpe den. Hjælp er efterhånden påkrævet, da Buffy bliver
smidt rundt i værelset, hun forsøger med en stor økse, men stadig lige
virkningsløst. Samtidig med Anya, Dawn og Xander når frem, lykkes det Willow
at gennemføre besværgelsen og dæmonen får nu skikkelse, så med et voldsomt
øksesving hugger Buffys dæmonens hoved af!
 Det lader til Buffy er ved at være sig selv igen, på en dejlig solskinsdag
nogle dage senere sender hun Dawn af sted i skole, inden hun selv tager
ind til magi-forretningen, hvor vennerne sidder. Buffy er ked af hun ikke
har sagt det før, men hun takker dem for alt hvad de har gjort på hende.
Hun var i helvede, men de bragte hende tilbage, hun kan ikke sige hvor
meget det betyder for hende. Det bliver alle glade for at høre, specielt
Willow, som får tårer i øjnene - længe omfavner de hinanden, men Buffy
ser stadig ikke specielt glad ud.
 Spike sidder beskyttet mod solen i gyden bag forretningen, da Buffy kommer ud. Hun har behov for at være alene et øjeblik, men det er i orden han bliver. Spike kan hurtigt se, der er noget, som går hende på og tøvende afslører Buffy, at hun var lykkelig hvor hun end var. Spike stirrer vantro på hende, mens hun fortsætter. Hun var lykkelig og havde fred, alle, som betød noget for hende, havde det godt - hun tror hun var i himlen. Men ikke længere, hun blev revet ud - af sine venner! Her er alt hårdt, hun forsøger bare at klare sig gennem det næste øjeblik, når hun ved hvad hun har mistet - dette er helvede! Målløs ser Spike på hende, mens hun fortæller at de andre ikke må få det at vide - aldrig!
|
| Kommentarer |
 De andre er lykkelige, Buffy er langsomt på vej tilbage til livet, men for hende er det tydeligvis ikke lykken og til sidst kommer den chokerende afsløringen af hvorfor. Det krævede magtfuld magi for at bringe Buffy tilbage og selvfølgelig har det konsekvenser, oplagt og måske ikke lige den største historie, men det er vellykket og underholdende og for en gangs skyld lykkes det dem faktisk at skabe decideret uhygge.
 Alle er overbevist om de har reddet Buffy fra uendelige pinsler i helvede
og er lykkelige nu Buffy langsomt vender sig til livet igen, men for hende
er det slet ikke lykken, tværtimod havde hun endelig fundet den fred hun
så inderligt ønskede, inden hun brutalt blev revet ud - af sine venner
- og tilbage i den hårde og kaotiske verden - for hende er dette helvede
og daglige pinsler! Ikke så mærkelig Spike se chokeret på hende, da den
indespærrede hemmelighed lukkes ud. Buffys indelukkethed og triste stemning
bemærkes da også af de andre, som naturligt nok undrer sig over hun ikke
er lykkelig og takker dem. Det gør hun da også til sidst, men det er ikke
ægte og kun for at glæde vennerne, alligevel er det dog dejligt at se dem
samlet igen og omfavne hinanden - Buffy forstår sikkert de kun gjorde det
i bedste mening. I afsnittets afslutning lægger omgivelserne ellers op
til den helt store lykke, lyst og varmt med sol fra en skyfri himmel, virkelig
idyllisk.
 Kun Spike får sandheden at vide, måske ikke helt bevidst, men det virker lidt som om Buffy nu føler et vis fællesskab med ham. Allerede indledningsvis i stuen, hvor Spike vil forbinde hendes hænder, kan man mærke en form for fortrolighed mellem dem selvom hendes tanker er helt fraværende. Uden videre grund opsøger hun også hans krypt om natten, måske fordi de begge har døden til fælles og hun derfor ubevidst kan fornemme han kan forstå hendes smerte, mens vennerne slet ikke kan være med længere - deres verden er helt anderledes.
 Alle er naturligvis lykkelige over Buffy er tilbage (med undtagelse af
hendes selv), Dawn i særdeleshed, selvom hun hurtigt bliver dybt frustreret
over Buffys opførsel i starten. I nogle flotte scener går Buffy mere eller
mindre fraværende rundt i huset, mens Dawn omsorgsfuldt forsøger at følge
med og forstå, hvad der i det hele tager sker. Så stormer vennerne ind
af døren og nærmest tromler Buffy ned med en bygge af spørgsmål og bekymring,
meget illustrativt bliver hendes synsvinkel filmet nedefra og op, så de
nærmest virker som en overvældende mur foran hende, mens hun selv er helt
lille og fortabt. Spike er virkelig lykkelig, diskret forsøger han at skjule
de fugtige øjne, han har grædt af glæde, nat efter nat drømte han om hende
og nu er hun tilbage. Willow føler tydeligt behov for at forsvare sin handling,
lige så snart der er den mindste antydning af noget ikke er helt i orden,
springer hun i forsvarssituation - var hun virkelig klar over det kunne
være gået grusomt galt, men alligevel gennemførte det af egoistiske årsager?
Et ubesvaret spørgsmål, men heldigvis ser der ikke ud til at være noget
galt med Buffy.
 Flere gange tidligere har de forsøgt det, at skabe en uhyggelig stemning,
altid uden held, men denne gang lykkes det faktisk. Ikke mindst Buffy,
der i mørket står for forenden af Willows og Taras seng, og Anyas besættelse,
hvor hun på skræmmende vis snitter sig selv i ansigtet, er uhygge i højsæde.
Et ondskabsfuldt smil og tomme hvide øjne har absolut noget gyseragtigt
over sig. For øvrigt lidt atypisk for et Jane Espenson afsnit, hun plejer
normalt at holde sig til den humoristiske side.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Historien fortsætter fra det foregående dobbeltafsnit 'Bargaining - part 1' og 'part 2', hvor Buffy vendte tilbage fra de døde, mens rocker dæmonerne hærgede. De sidste af dæmonerne har nu travlt med at komme ud af byen på deres motorcykel, efter deres leder blev dræbt. Den motorcykel Spike kører rundt på stammer også fra afsnittet.
 Der er meget snak om Buffy var fanget under umenneskelige pinsler i en eller anden helvedes dimension og at tiden måske forløber anderledes der. De tænker formentlig på den viden de har fra den helvedes dimension Angel blev sendt til af Buffy i slutningen af 'Becoming - part 2' og nævner da også han var som et vilddyr, dengang han vendte tilbage (i 'Faith, Hope and Trick' og 'Beauty and the Beasts').
Noget af de første Buffy får øje på, da Dawn følger hende rundt i huset, er et billede af deres mor Joyce, som døde i 'The Body'. Under rundturen fortæller Dawn også at Giles lige er rejst, afskeden foregik i 'Bargaining - part 1'.
Xander og Anya er på vej hjem fra Buffy, da de ser Spike vente udenfor. Xander advarer Spike om at forsøge på noget med Buffy nu hun er tilbage, som Spike ellers har gjort siden det i 'Out of My Mind' gik op for ham at han elsker hende.
Uventet opsøger Buffy Spike i hans krypt, hvor han afslører, at han nat efter nat har tænkt over hvad han kunne havde gjort anderledes og leve op til det løfte han gav om at beskytte Dawn i 'The Gift', så det ikke havde været nødvendigt for Buffy at springe i slutningen af afsnittet.
|
| Vidste du at... |
Den hvide spøgelsesagtige dæmon, som Buffy kæmper mod på værelset, spilles af Lisa Hoyle, der normalt arbejder som stuntkvinde. Hun har tidligere lavet stunts på bl.a. 'Pearl Harbor', 'Charlie's Angels', 'Scream 3' og 'Austin Powers 2', men ses her i en af hendes få 'rigtige' roller.
Den forvandlede rotte Amy (fra 'Gingerbread') er ikke glemt, manuskriptet nævner faktisk rotten skulle løbe rundt i
sit bur, da Buffy går ind på Willows og Taras værelse under turen rundt
i huset.
Det lader til afsnittet var ved at blive for langt, for en del ordvekslinger fra manuskriptet er ikke nået igennem til det endelige afsnit. De fleste er bare bemærkninger og betyder ikke så meget, men enkelte er lidt interessante. Bl.a. kunne det godt virke som en fejl, at Spikes chip ikke bliver aktiveret, da han tager fat i Xander uden for Buffys hus. Ifølge manuskriptet gør den det også, først rammes Spike af smerte efterfulgt af samme udbrud fra Xander, da han trykkes op mod træet.
 Det viser sig at Willow faktisk også er bekymret for, om det er det rigtige
de har gjort, som denne ordveksling mellem Willow og Tara fra manuskriptet
viser, efter de de er gået i seng om aftenen:
Willow points at her head.
WILLOW
It's just a little noisy in here
right now.
TARA
Yeah? Let me hear?
Tara puts her head next to Willow, cheek-to-cheek, listens. Willow smiles
gently. Tara pulls back, returns the smile.
TARA
I can't hear it. Tell me about it.
WILLOW
Well, there's a little voice that's so
proud of what I did. And there's
one that says it was a huge mistake,
that she'll never be right again. And
then the first one -- it's a chatty one -
it says that people get over all kinds
of things, and Buffy's way stronger
than people. And then the second
voice is all like, "Oh yeah? Sez who?"
and then the first voice gets all
defensive--
TARA
Wow. I have this voice that says
you're not gonna get much sleep
tonight.
Tara wraps herself around Willow.
TARA
Is this good?
WILLOW
Yeah. I think it makes it quieter in here.
 Dagen efter sidder alle i haven og diskuterer nattens skræmmende oplevelse,
hvor Anya ifølge manuskriptet bebrejder Willow (inden Buffy dukker op),
at hun ikke var opmærksom på følgevirkningerne af besværgelsen:
ANYA
I think we shouldn't've brought Buffy
back. I knew it was going to go badly.
I should've said something.
WILLOW
Hey, you know what, yeah! You
should've! At least you could've
mentioned the "highjackers" so
we could stop 'em!
ANYA
They're hitchhikers, not highjackers,
and I thought you knew! It's basic
stuff! You're supposed to be the
all-powerful witch, which--
XANDER
Witch-witch?
ANYA
Witch, which raises the question,
why are you having us skulk around
and meet in the backyard like ...
like conspiracy squirrels? Sitting on
this arm is making my buttocks hurt.
|
| Citater |
(I de mørke gyder)
Tara: This is the fastest way?
Xander: Absolutely.
Tara: You sure?
Xander: Hey, I've done a lot of fleeing on these mean streets. I know all the shortcuts.
Anya: I think we screwed it up. She's broken.
Willow: No! She's not broken! She's just .... disoriented from being tormented
in some hell dimension. Probably tortured and ... It's like, we don't even
know how much time has passed there for her, uh, possibly years. That's
not something you just get over. Oh my God. What if she never gets over
it?
Anya: And you think of this now?
 (Har fulgt Buffy hjem)
Dawn: Home! See? You're back home. We're all okay now.
Spike: Thank God. You scared me half to death ... or more to death. You - I could
kill you.
Dawn: Spike.
Spike: I mean it. I could rip your head off one-handed and drink from your brain stem.
(Om hendes blodige hænder)
Spike: I do. Clawed her way out of a coffin, that's how. Isn't that right?
Buffy: Yeah. That's ... what I had to do.
Spike: Done it myself.
(Buffy gå ovenpå for at sove)
Willow: Well, she, she's fine! Normal! She used to go to bed all the time!
Anya: I think Willow's wrong. I don't think she's particularly normal at all.
Xander: Well, she just got back. Give it time. I bet in a week she'll be our little Bufferin again.
Anya: Oh yes, cause six or seven days, that's all you really need to get over eternal hell experiences.
(Har ringet til Giles)
Tara: How did he take it?
Willow: Um ... I'm not sure. I mean ... glad, but ... kinda weirded out, which I get, you know? Lots of "dear lords". And I think I actually heard him cleaning his glasses.
(I baghaven dagen efter)
Willow: It's okay. We, we just kill the beastie and then all is good. We're rolling in puppies! ... Right?
Buffy: So what are we killing?
Anya: A demon you brought back from Hell with you.
Buffy: Oh.
(Om billederne, der ændrede sig)
Buffy: They were ... dead. I-I-I mean, we were dead. Like, um ... dead bodies? But, but then they were okay. So I just, you know, figured it was me. That I was going crazy.
Anya: Well, maybe you are. Going crazy. From Hell - No. You're fine.
(Research i magi-forretningen)
Dawn: "Skaggmore demons, Trellbane demons, Skitterers, Large and Small Bone-Eaters" ... If we get to pick, I say we go with the Small Bone-Eaters.
Anya: Well, that just means they prefer to eat things with small bones, like you.
Anya: I found one of those 24-hour places for coffee. Remember that bookstore? Well they became one of those books-and-coffee places, and now they're just coffee. It's like evolution, only without the getting-better part.
(Har måske fundet en løsning, men...)
Willow: Uh-huh. Except that ... it's linked to the spell. So, if we sent it away
... it would be like the spell doesn't exist. Like it never happened.
Dawn: Like it never brought Buffy back.
Willow: Yes.
Dawn: You can't do that. You can't think for a second that you're going to do
that.
Tara: Dawn-
Dawn: If you think you can give her back to me and then take her away again? No. That's worse than if you'd never brought her back. You can't mess with people's lives this way!
(I bilen)
Dawn: Xander! Drive faster!
Xander: I can't!
Dawn: I could drive faster and I can't drive!
Anya: She's right, you're like a snail. A snail who's driving a car very
slowly. Come on, give it the lead foot! We've got to help Buffy with that demon you sent after her!
Xander: I did not send the demon, I was possessed. The demon used me to eavesdrop
on our conversation.
(Dæmonens hoved ruller hen ad gulvet)
Dawn: That's probably the sort of thing I'm not supposed to see, right?
(Dawn på vej i skole)
Buffy: You better go. You've been out since ... I got back. And you know what they say. Those of us who fail history? Doomed to repeat it in summer school.
Dawn: Are you okay?
Buffy: I'm going to start charging money for every person that asks me that.
Dawn: Everyone's been doing that, huh?
Buffy: A little bit.
Dawn: It's because they care about you a lot. When you were gone ... it was bad when you were gone. But it'll be better now. Now that they can see you being happy. That's all they want.
(Takker vennerne)
Buffy: You brought me back. I was in a ... I was in hell. I, um ... I can't think
too much about what it was like. But it felt like the world abandoned me
there. And then suddenly ... you guys did what you did.
Tara: It was Willow. She knew what to do.
Buffy: Okay. So you did that. And the world came rushing back. Thank you. You guys gave me the world. I can't tell you what it means to me.
(Sandheden kommer frem)
 Buffy: I was happy. Wherever I ... was ... I was happy. At peace. I knew that
everyone I cared about was all right. I knew it. Time ... didn't mean anything
... nothing had form ... but I was still me, you know? And I was warm ...
and I was loved ... and I was finished. Complete. I don't understand about
theology or dimensions, or ... any of it, really ... but I think I was
in heaven. And now I'm not. I was torn out of there. Pulled out ... by
my friends. Everything here is ... hard, and bright, and violent. Everything
I feel, everything I touch ... this is Hell. Just getting through the next
moment, and the one after that ... knowing what I've lost...
Buffy: They can never know. Never.
|
|
