Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
102 |
| Dansk titel: |
Der købslås - 2. del |
| Bedømmelse: |
  |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 29/9 2002 kl. 14.50 |
| Seertal TV2: |
93.000 |
Skrevet af David Fury - Instrueret af David Grossman |
|
|
| Foromtale |
Tilbage fra de døde
Det mislykkes, alle Willows pinsler var forgæves, det lykkes ikke at bringe
Buffy tilbage. Med disse tanker må alle tage flugten fra motorcykelbanden,
som hærger og plyndrer byen. Men på kirkegården sker noget, ritualet lykkes
faktisk, panisk graver Buffy sig ud af sit fangenskab i kisten, inden hun
omtåget og forvirret vandrer omkring i den brændende by. Mens Spike gør
sit bedste for at beskytte Dawn, er Willow, Tara, Anya og Xander på vild
flugt gennem byens dunkle gader, da de pludselig ikke tror deres egne øjne
- lige foran dem står Buffy! Men det lader ikke til hun genkender dem og
uden et ord løber hun skræmt væk... hvad har de bragt tilbage?
|
| Resumé |
Fortsættelse fra sidste afsnit
 Dæmonerne er over dem på kirkegården, hvor det lykkes Xander, Willow, Anya
og Tara at bringe sig i dækning mellem træerne, men der er ikke noget de
kan gøre for Buffy-bot'en, den er helt i rocker dæmonernes vold, som står
og sparker løs på den. De er ikke klar over det, men ritualet lykkes og
i jorden under dem er Buffy bragt tilbage til livet - indespærret i sin
kiste forsøger hun panisk at slippe ud og råber efter hjælp, men ikke en
lyd kommer over hendes læber!
 De må forsøge at komme i sikkerhed og nå frem til magi-forretningen, så
Xander mener det er bedst de deler sig. Anya og Tara går sammen i den ene
retning, mens Xander løfter den bevidstløse Willow og skynder sig af sted.
Snart kommer Willow til bevidsthed og selvom hun er svag, vil hun tilbage
og fuldføre ritualet, men Xander minder hende om at urnen er ødelagt. Ulykkeligt
bliver det nu klart for Willow, at der er intet de kan gøre, Buffy er væk
for evigt - grædende trykker hun sig ind til Xander. Dæmonerne fortsætter
deres plyndring af byen og hjemme i Buffys hus hører Spike og Dawn snart
støjen fra deres motorcykler. Spike er klar over de ikke kan blive i huset,
der er de ikke i sikkerhed, men der er heller ikke tid til at vente på
de andre vender tilbage. De er helt på egen hånd, så Spike forsikrer Dawn
om, at han nok skal passe på hende, de får ikke lov til at krumme et hår
på hendes hoved.
 Under jorden river og slår Buffy panisk på kisten låg, indtil det splintres
og jorden vælter ind. Ovenfor kan man ikke se noget, men pludselig bryder
hendes hånd frem og snart har hun trukket sig helt op på græsset, hvor
hun gipsende efter luft ser sig ængsteligt omkring. Hun ser frygtelig ud,
beskidt og med uglet hår kommer hun langsomt på benene, inden hun først
forvirret, men snart chokeret, får øje på sin egen gravsten! Omtåget vandrer
hun langsomt ind i den plyndrede by, hvor hun forvirret stirrer på de smadrede
butikker og brændende biler, som står spredt ud over hele gaden.
 Anya og Tara når først frem til magi-forretningen, naturligvis bekymret
for de andre. Specielt Anya er bange for der er sket Xander noget, men
Tara forsøger at berolige hende, hvis der var sket dem noget, ville de
kunne føle det. Måske er de faret vild, men det har Tara en løsning på
og sætter sig koncentreret op på bordet. I skoven er Willow og Xander ganske
rigigt faret vild, Willow er helt udmattet, men pludselig ser de en lille
flyvende lyskugle - det er Tara, som viser dem vej. I mellemtiden har Spike
og Dawn sneget sig udenfor, hvor dæmonerne er i fuld gang med at hærge
hele kvarteret. Spike kan godt se de får svært ved at snige sig væk, i
stedet har han en ide og stiller sig ud midt på vejen. Snart er en af dæmonerne
i fuld fart på vej mod ham, men Spike springer til side og sparker dæmonen
af motorcykel. Han samler den væltede motorcykel op og med Dawn bagpå flygter
de væk i fuld fart.
 Dæmonbanden har alle samlet sig på en plads inde i byen, deres nye hjem! Og deres anfører har den helt rigtige ide til at markere den store begivenhed, tilintetgørelsen af Buffy-bot'en. Ubemærket er Buffy kommet helt hen til de opstemte dæmoner, hvor hun i sin omtågede tilstand chokeret kan se sig selv stå kædet fat til flere motorcykler. I det samme giver anføreren tegn, motorcyklerne gasser op og robotten bliver flået i flere stykker - rædselslagen giver Buffy et skrig fra sig ved synet. Alle dæmonerne vender sig om ved lyden, mens Buffy flygter ned af gaden. Hurtigt har flere dæmoner på motorcykel optaget forfølgelsen, men det lykkes Buffy at slippe væk ved springe over et højt hegn.
 Med Tara lysende hjælp finder Willow og Xander tilbage til magi-forretningen,
hvor de dog ikke bliver længe, de er nødt til at gå ud for at lade efter
Spike og Dawn. Samlet sniger de sig gennem nogle små mørke gyder, da noget
pludselig springer ned foran dem - det er Buffy! Først tror de det er robotten,
hurtigt indser Willow dog det er den rigtige Buffy, men uden et ord løber
hun skræmt væk. De følger efter hende og finder snart Buffy siddende sammenkrøllet
i et hjørne ikke ret langt væk. Hun ser bare ængsteligt på dem og reagerer
slet ikke når de forsøger at komme i kontakt med hende, også selvom de
fortæller at alt bliver i orden nu, hun er hjemme igen. I det samme hører
de stemmer - bag dem står flere dæmoner, med bandens anfører i spidsen!
 Dæmonerne er i klart overtal, så først er det nærmest en krig på ord, mens
Buffy i baggrunden langsomt rejser sig op og går frem mod anføreren. Han
giver hende et voldsomt slag på hovedet, men det rør hende dårligt, inden
hun med flere slag og spark sender ham i jorden. Resten af dæmonerne går
til angreb på hende og efter en voldsom kamp ligger de døde tilbage på
jorden. De andre er nu alle overbevist om Buffy endelig er sig selv igen,
men hun ser sig igen skræmt omkring, inden hun uden et ord løber væk, hen
mod det høje tårn, hvor hun tidligere gav sit liv for at redde dem alle.
Samtidig når Spike og Dawn på motorcykel frem til pladsen, hvor dæmonerne
rev robotten fra hinanden og ser de ødelagte stumper liggende på jorden.
Mens Spike ser sig lidt omkring, går Dawn hen til robottens krop, som der
stadig er lidt liv i. Med den sidste energi spørger Buffy-bot'en forundret,
hvor den anden Buffy løb hen, et spørgsmål Dawn først ikke helt forstår,
men så går det chokeret op for hende og hun løber i fuld fart ned af gaden
- ned mod tårnet...
 Tårnet står vakkelvornt og svajer i blæsten, mens Buffy står øverst oppe
og tænker tilbage på det klare og fredfyldte øjeblik, da hun sprang ud
fra denne platform for at lukke porten, som Glory havde åbnet. Det lader
til hun vil til at gentage det hele, da hun pludselig hører Dawn kalde
hendes navn. Hun vender sig om og får øje på Dawn, som står længere inde
på platformen, forundret, men lykkelig for at se sin storesøster i live.
Buffy reagerer dog ikke på hende, men vender sig bare tilbage, lukker øjnene
og ser ud til at være klar til at springe igen. Desperat forsøger Dawn
at overtale Buffy til at komme ind fra det usikre udhæng og endelig siger
hun noget. "Er dette helvede?" er Buffys ord og fortsætter "Det
var så klart... jeg husker hvor skinnende og ligetil alting var, men nu...".
Med gråd i stemmen forsøger Dawn at tale til Buffy, hun har forsøgt at
være stærk, men det er så svært uden hende, hun behøver hende...
 I det samme ryster hele tårnet faretruende og dele begynder at falde ned,
så Dawn i angst råber efter hjælp - Det får Buffy til at reagere, hurtigt
løber hun hen for at beskytte Dawn og mens tårnet falder sammen om ørerne
på dem, tager hun fat i Dawn og får hende bragt i sikkerhed nede på jorden.
Da støvet har lagt sig, får de for første gang lejlighed til rigtig at
se på hinanden og selvom hun dårligt kan tro det, omfavner Dawn med glædestårer
trillende ned af kinderne sin søster, mens Buffy til gengæld bare stirrer
udtryksløst ud i luften.
|
| Kommentarer |
 Buffy er tilbage - alt er godt igen! Nej så let er det naturligvis ikke, hendes sindstilstand lader vist en del tilbage at ønske. Buffy er fuldstændig traumatiseret, storspil af Sarah Michelle Gellar, som afsnittet igennem flot får vist følelserne helt uden ord. Helt anderledes end 1. del, men et stort og velskrevet afsnit, som skaber glæde over Buffy er tilbage og samtidig bekymring for om hun virkelig er sig selv. Det hele kulminerer med afslutningen, som på fornemmeste vis bygger videre på Buffys sidste ord fra 'The Gifts' sørgelige afslutning.
 Yeah - Buffy er tilbage, men hendes tilstand lader tydeligvis et del spørgsmål åbne, som forhåbentlig bliver besvaret i de følgende afsnit. På en måde ret irriterende og frustrerende at hun ikke bare er tilbage og fluks - hun er den gode gamle Buffy igen, men det ville selvfølgelig også være alt for let og urealistisk (hvis man da kan snakke om realisme i denne forbindelse). I det mindste fejler hendes fysiske tilstand ikke noget - tværtimod - hun får jo dårligt sved på panden, da hun giver dæmonerne en dødelig lektion i god opførsel og samtidig redder sine venner. Sarah Michelle Gellar leverer en stor præstation afsnittet igennem, som den traumatiserede Buffy får hun på fornemmeste vis vist alle følelserne, helt uden ord.
 Selvfølgelig er det Dawn, der får Buffy (i det mindste delvist) til at
vende tilbage til virkeligheden. Da tårnet er ved at falde sammen om ørerne
på dem, er det Dawns råb om hjælp, som vækker de gamle beskytterfølelser
i Buffy - Dawn betyder alt for hende. Instinktivt springer hun i aktion
og redder sin elskede lillesøster, som hun har gjort så ofte før. Dawn
er naturligvis lykkelig over Buffy er tilbage og med glædestårer i øjnene
omfavner hun sin søster, men Buffy stirrer bare foruroligende tomt ud i
luften - hun virker ikke særligt lykkelig. Der spilles klart på at da hun
i 'The Gift' indså hvad hun var nødt til at gøre for at redde Dawn og hele verden, fandt hun i et kort øjeblik den fred og klarhed, som hun så længe havde længtes efter - men nu er hun tilbage i den kaotiske verden.
 Afsnittet har mange følelsesladede højdepunkter, f.eks. da vennerne pludselig
står foran Buffy og indser hun er tilbage eller da Dawn forstår det samme,
da hun hører Buffy-bot'ens sidste ord. Buffys tilstand er afsnittets omdrejningspunkt,
glæden over hun er tilbage og bekymringen for om hun virkelig er sig selv.
Det absolutte højdepunkt er dog slutningen, som fornemt bygger videre på
afslutningen fra 'The Gift'. Ikke kun krydret med klip fra afsnittet, men tårnet og Buffys sidste
ord fra dengang er hele grundlaget for Dawn fortvivlede forsøg på at trænge
ind til sin traumatiserede storesøster. Hun har forsøgt at være stærk,
som Buffy sagde hun skulle, men det er svært, hun behøver sin søster.
 Hen under slutningen kommer Buffy endelig lidt til sine sanser og hendes første ord er: "er dette helvede?". Ikke så mærkeligt, først har hun panisk gravet sig ud af sin egen grav, hvorefter hun ender omtåget og forvirret i en mareridt verden, hvor alt er plyndret, ødelagt og bilerne ligger brændende i gaderne, inden hun ser sig selv (dvs. robotten) blive revet i stumper og stykker! Hvis det ikke er helvede, så vil jeg nødigt tænke på hvordan det så kunne være.
 Spike og Dawn på motorcykel, hvilket syn (selvom det er typisk amerikansk
at hun selvfølgelig har hjelm på). Som han har lovet Buffy tager Spike
sig trofast af Dawn, selvom han nu alligevel nyder at se dæmonernes hærgen
og tænker tilbage til de lykkelige gamle dage, hvor han var chipløs og
selv hærgede og plyndrede. Hans åbenlyse fornøjelse får naturligvis et
par løftede øjenbryn med på vejen af fra Dawn. Det lader til at være enden
for Buffy-bot'en denne gang, lidt trist, jeg vil komme til at savne den
og dens ukomplicerede, ligefremme og morsomme væremåde.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
 Det er anden del af et dobbelt afsnit, så i sagens natur er der mange ting tilfældes med 1. del, som vi ikke skal komme nærmere ind på her.
Buffy vender tilbage til livet i sin kiste og forsøger panisk at grave sig ud, ikke så mærkelig, da det allerede i 'Nightmares' (10) kom frem, at et af hendes mareridts var at blive levende begravet.
Tara sender en magisk lyskugle ud for at lede Willow på rette vej. Formentlig en lidt større model end
dem Willow forsøgte at få til at vise vej i det forheksede hus i 'Fear, Itself'. I begge tilfælde er det gudinden Aradia de påkalder.
Anya prøver igen at få Xander til at afsløre, at han har friet til hende i 'The Gift' og derfor snart skal giftes, men ligesom i første del uden held.
I gyden er de omringet af flere af dæmonerne, hvor Willow truer bandens anfører med at bruge magi. Han er dog ikke bange for dem og tror ikke de kan lave flere kunstner end at trække en kanin op af en hat. Dét får Anya til at reagerer, som det blev afsløret i 'Fear, Itself' er hun af ukendte årsager panisk angst for kaniner og kan derfor ikke
forstå hvorfor de skulle finde på at gøre sådan en gruopvækkende ting.
 Hele afslutningen foregår i det tårn Glory fik bygget i 'The Gift', som Buffy sprang ud fra for at lukke portalen og redde Dawn og resten
af menneskeligheden, hvad de forskellige tilbageblik også viser. Hele situation
og de ord Dawn bruger i hendes forsøg på at trænge igennem til sin søster,
er en direkte relateret til hvad der skete og ikke mindst Buffys sidste
ord, da hun sprang ud i slutningen af afsnittet.
|
| Vidste du at... |
 Som omtalt i forbindelse med 1. del, er dette oprindeligt et langt helaftensafsnit, som siden er delt i to.
Scenen i starten, hvor Spike og Dawn er hjemme i huset og de for første
gang hører støj og ser banden hærge udenfor, hørte oprindeligt til i første
del lige inden Buffy-bot'en forsøger at stoppe dæmonerne inde i byen og
må tage flugten til kirkegården. Men i forbindelse med opdelingen er scenen
rykket et godt stykke længe ind i afsnittet til den placering vi så.
 En af rocker dæmonerne (spillet af Geoff Meed) har faktisk været med før, bare i en anden rolle. Håndlangeren Mag (ham som bl.a. sidder i baren sammen med vampyren i første del) var i første sæson afsnittet 'Never Kill a Boy on the First Date' den vampyr, som Buffy og de andre troede var den Salvede/the Anointed One og derfor havde en voldsom kamp mod i lighuset, inden Buffy fik ham smidt ind i en af ovnene og brændt.
|
| Citater |
(På flugt)
 Anya: Less talk, more running away.
Xander: I'm sure the woods'll give us cover. Their motorcycles can't follow us
in here.
Anya: Someone should tell them that.
Willow: Broken. It's broken. I remember.
Xander: So we'll find another one. Better made. Anya and I will jump back on the web-
Willow: There is no other one.
Xander: Okay, we'll fix this one. A little tape, a dab of Crazy Glue.
Willow: No. It's no use. The urn's defiled. It's gone. Nothing, it was all for nothing. Buffy's gone. She's really gone.
Anya: They can't loot the magic shop, not now! I just got it.
Tara: Let's go.
Anya: You don't think they'll cause a lot of damage, do you?
(Leder efter våben blandt Buffys ting)
Spike: A couple of stakes... holy water, one cross - Ow! Brilliant.
(Når først frem til forretningen)
Anya: They could be hurt. Xander could be lying somewhere broken and bleeding,
calling out my name.
Tara: Anya.
Anya: Like that, oh god! What if, what if they're really hurt, what if they're dead?
Tara: They're not.
Anya: How do you know?
Tara: Because he's with Willow. And if something ... happened, I'd know. And so would you.
Xander: Okay, this is really starting to grate my cheese. These woods aren't that big. Now, I know we've been going straight because I've been following the North Star.
Willow: Xander. That's not the North Star. It's an airplane.
(Ser Taras lyskugle)
Willow: Hello?
Xander: "Hello"? We're being hunted, and you're hello-ing a strange fast-moving light in the dark? It could be anything.
Xander: And how long have you known that your girlfriend's Tinkerbell?
(Dæmonerne hærger)
Dawn: I-it looks like they're just ... wrecking stuff. No thought other than
just destruct-o-rama. What?
Spike: Uh, oh, nothing, just, uh ... looked like fun. I'm just sayin'.
(Det banker på døren til forretningen)
Anya: Already been looted, sorry! Uh, try the appliance store down the block, they've got great toasters.
Xander: Maybe they're on their way here. I mean, this place is NORAD, and we are at DefCon One.
(Pigerne ser spørgende på ham)
Xander: Okay, I so need male friends.
Anya: It's just, how are we supposed to fight these guys? I mean, we can take a vampire or two, sure, but there's a whole cavalcade of demons out there ... I mean, I think this, you know ... it, it takes, um ... I mean, I ... we need...
Xander: Buffy.
Anya: Buffy.
Willow: Buffy... is not coming back. We failed.
Tara: Maybe it wasn't supposed to. I mean, those demons showing up at the exact wrong time? Maybe we really were in over our heads. Invoking forces that we have no right to. Maybe the fates sent down all that destruction on us to stop us. I mean...
Willow: You mean, maybe it was my fault.
(Ser Buffys blodige hænder)
 Xander: Our spell. Our resurrection spell worked like a magic charm. We brought
you back to life, Buffy. Right where we left her.
Willow: Oh god.
Xander: In her coffin.
Tara: She had to ... dig out of her own grave.
(Dæmonerne overrasker dem i gyden)
Anya: Plus, we have a Slayer here, uh, who might actually be looking to eat
some brains, so, I think a little quiet moseying, no hard feelings, and
I'm sure your demon horde won't think any the less of you.
(Robottens sidste ord)
Buffy-bot: Where did I go?
Dawn: What?
Buffy-bot: Where did I go? I was here. Here. But then I ran away.
Dawn: I-I don't...
Buffy-bot: No. Not me. The other Buffy. Yes. The other Buffy.
Dawn: Buffy?
Buffy-bot: I don't ... I don't ... know where she ran off to. Maybe-
(Oppe i tårnet)
Buffy: Is ... this hell?
Dawn: What?
Buffy: Is this hell?
Dawn: No! Buffy, no! You're here ... with me. Whatever happened to you, whatever you've been through, it's ... it's over now. You're- We have to get off this tower!
Buffy: It was so ... clear ... on this spot. I remember ... how ... shiny ... and clear everything was. But ... now ... now...
Dawn: Buffy ... please ... listen to me. You told me I had to be strong ...
and I've tried. But it's been so hard without you. I'm sorry. I promise
I'll do better, I will! If you're with me. Stay with me ... please. I need
you to live. Live! For-
(Omfavner sin søster)
Dawn: Buffy. You ... you ... you're really here. You're alive, and you're home. You're home.
|
|
