BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 12-06-02

Foromtale

Resumé

Kommentarer

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Citater

Buffy soundtrack
Buffy soundtrack 'Radio Sunnydale' hos Amazon.co.uk
'Radio Sunnydale' CD

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Spiral


Episode: 98
Dansk titel: Spiral
Bedømmelse:
Sendetidspunkt: Søndag 26/5 2002 kl. 14.10
Seertal TV2: 63.000

Skrevet af Steven S. DeKnight - Instrueret af James A. Contner
Seernes mening
Gennemsnit: 4.6









Ved ikke

Vis resultat
Foromtale

På flugt fra Glory

Glory ved nu Dawn er Nøglen og selvom det i første omgang lykkes at slippe fra hende, er Buffy udemærket klar over de aldrig har en chance mod en gud, hun kan ikke se andre muligheder end de alle flygter fra byen. Med Spike som chauffør tager de flugten i en gammel bus, men snart dukker endnu en modstander op - ridderne af Byzantium er vendt talstærkt tilbage og er uophørligt indstillet på at jage og tilintetgøre Nøglen. Med hele deres hær angriber de bussen, Buffy og vennerne forsvarer sig dog tappert og i første omgang lykkes det at slå dem tilbage, men Giles er hårdt såret og det ser ikke godt ud, hvis han ikke hurtigt får lægehjælp. Det kan dog blive et problem, for de er midt i ødemarken og ridderne er ved at gøre klar til næste angreb!


  



Resumé

Fortsættelse fra sidste afsnit

Smilende ser Glory på Dawn, hun er Nøglen, hendes søgen er ovre! Resolut tager Buffy fat i sin lillesøster og kaster sig gennem døren, mens det med magi lykkes det Willow at forsinke Glory et kort øjeblik. Men selvom Buffy og Dawn løber alt det de kan gennem parken, bliver de så let som ingenting indhentet ved hovedvejen. Triumferende står Glory på vejen foran dem og spørger om de har en sidste bemærkning, da hun i det samme rammes af en af de helt store lastbiler og flyver gennem luften! Buffy og Dawn benytter lejligheden til at tage flugten, uden at kigge efter hvad der er sket med deres modstander. Glory har dog ikke taget skade, skal lige til at rejse sig op og genoptage forfølgelsen, da hun i det samme forvandler sig tilbage til Ben - han ser sig forundret omkring, hvad er der lige sket?

De alle samlet i Xanders lejlighed, hvor de overvejer deres muligheder. Buffy er klar over de aldrig har en chance mod en gud og nu Glory ved Dawn er Nøglen, har de kun en mulighed - flugt fra byen! De andre er chokeret over at høre hende foreslå det, men kan ikke selv komme med andre forslag, derfor beordrer Buffy dem til at samle de mest nødvendige ting, så arrangerer hun et transport middel. Snart står de alle samlet i en sidegade, da en stor autocamper kører op ved siden af dem med Spike ved rattet. Hverken Giles eller Xander er begejstret for at se Spike, men Buffy bliver vred, der er ikke noget at diskuttere, Spike er den eneste udover hende, som har en chance for at beskytte Dawn. Efter det udbrud går hun ind i camperens bageste rum og lukker døren efter sig, mens Spike giver den gas.

I Glorys lejlighed er Ben fortvivlet over sit liv, han ønsker bare at have et normalt liv, men han har lige mistet sit job som læge pga. Glory og som en af hjælperne påpeger, så eksisterer han kun pga. Glory. Lige indtil den dag hun får fat i Nøglen, tilføjer Ben, så ophører han med at eksistere - men det sker ikke, hvis han får fat i Nøglen først. Han planlægger at beholde sit liv, men hjælperen er dog ikke bekymret, hun tror ikke han kan gøre noget mod et andet menneske, når det kommer til stykket. På hospitalet bliver Orlando, den ridder som Glory tidligere har haft fingre i, udskrevet fra den psykiatriske afdeling. Han bliver afhentet af to helt almindelige fyre, men det viser sig at være andre riddere i forklædning. Ridderne af Byzantium er vendt tilbage og de bringer Orlando hen til deres general ude i skoven. Han lytter opmærksomt, da Orlando fabler om han har set Nøglen, den er så smuk, en smuk lille pige. Ridderne forstår nu hvad Nøglen er og straks bryder de og resten af den talstærke hær op!

Nu med Giles ved rattet er de efterhånden nået ud på en langstrakt landevej i ødemarken. Stemningen er trykket, ingen ved hvor de er på vej hen og Buffy opholder sig stadig alene i det bageste rum. Dawn vover pelsen, åbner døren og går ind til Buffy, som sidder og kigger opgivende ud i luften. Buffy mener det bare bliver værre og værre, så Dawn forsøger at muntre hende op og bemærker at det i det mindste ikke blive værre nu - i det samme borer en pil sig gennem væggen! Ridderne har fundet frem til dem, hele deres hær er til hest og med fuld middelalderlig rustning går de til angreb. Giles forsøger tvinge dem væk med vognen, men snart lykkes det flere at ridderne at få fat og kravle op på taget. Buffy kravler efter og tager kampen op, mens de inden i camperen desperat forsøger at forhindre dem i at kravle ind af vinduerne. Efter hård kamp får Buffy smidt ridderne væk fra taget og et kort øjeblik virker det som om de alle er væk igen, da der pludselig kommer en ridende på vejen foran dem og smider et spyd gennem forruden. Giles bliver ramt i maven og mister kontrollen over camperen, som skrider ud og styrter om på siden i en stor støvsky!

Ridderne lader til at være væk, så forslået slæber de Giles hen til en gammel forladt tankstation. Giles er hårdt såret, Willow prøver at standse blødningen, mens Buffy forsøger at samle tankerne. De kan ikke blive længe, det er for farligt, de er nødt til at komme videre. I det samme flyver flere brændende pile ind af vinduet, ridderne angriber igen! De er fuldstændigt omringet, så Willow arbejder desperat på en besværgelse, mens de andre barrikaderer alle døre og vinduer og kæmper fortvivlet mod dem, der alligevel når ind. Selveste deres general når indenfor og forsøger straks at gå til angreb på Dawn, men Buffy kommer imellem og får ham slået ud. I det samme fuldfører Willow besværgelsen og oprettet et magisk kraftfelt omkring hele bygningen - de er i sikkerhed indtil videre.

Buffy binder den tilfangetagne general til en stolpe i midten af lokalet og forsøger at få oplysninger ud af ham. Men han er ikke bange for Buffy, han lever for at tilintetgøre Nøglen og selvom Buffy ophidset forsøger at gøre det klar, at den nu er en uskyldig lille pige, rør det ham ikke. Den er alt for farlig til at få lov til at eksistere, den skal tilintetgøres! Det ser ikke godt ud med Giles, han er hårdt såret og bekymret sidder Buffy nu ved hans side. Med stort besvær afslører Giles han er så stolt af Buffy, hun er alt det han kunne drømmer om, inden han glider over i bevidstløshed. Rørt beder Buffy Willow om at åbne en dør i kraftfeltet, hun skal snakke med riddernes anfører. Giles har brug for hjælp, men i første omgang er de ikke villige til at lade nogle komme igennem og hjælpe ham, så belærer Xander dem om de er i krig og der gælder visse regler, hvis de da er så ærefulde, som de påstår. Med lidt magi får Willow den gamle mønttelefon til at virke og Buffy ringer efter hjælp.

Snart når Ben frem, han undrer sig kraftigt over alle de middelalderlige folk, men får lov til at slippe ind, hvor han behandler Giles det bedste han kan, mens han ser lidt urolig over på Dawn. Imens afslører generalen flere skærmende ting om Glory. En gang herskede hun sammen med to andre helvedesguder over en dæmondimension, men hun blev for mægtig, så det kom til et opgør, som hun tabte og blev forvist til denne verden, fanget i en mands krop. Det er hendes eneste svaghed, dræb denne mand og dræb guden, desværre er det aldrig lykkes dem at finde ham. Dawn spørger om Nøglen, men bryder sig slet ikke om de svar hun får fra generalen. Nøglen er skabt til at åbne portene mellem dimensionerne, Glory vil bruge den magt til at rejse tilbage til sin egen verden, men når Nøglen først er aktiveret vil den åbne portene til alle dimensioner, alt vil flyde sammen og universet vil blive kaos. Dawn er skabt til at tilintetgøre universet!

Ben behandler stadig Giles, da han pludselig kan mærke noget at ved at ske med ham. Desperat råber han de skal lukke ham ud, det haster... i det samme forvandler han sig til Glory! Skræmt forsøger Buffy at beskytte Dawn, men Glory får fat på hende og slæber hende med udenfor, hvor hun slår hul i kraftfeltet og slipper ud. Buffy er lige i hælene, men hullet lukket sig igen foran hende og inden Willow har fået ophævet feltet, er det for sent. Alle ridderne ligger grufuldt massakreret på jorden og Glory og Dawn er væk. Fortvivlet og med blanke øjne synker Buffy til jorden, mens hun stirrer tomt ud i luften...


Kommentarer



Så er der dømt action hele vejen igennem, selvom det nu virker en lille smule langt ude at se en hær af middelalderlige riddere galoppere rundt og angribe en moderne autocamper, men det er storslået og spændende underholdning. Historien er ved at falde på plads, nedtællingen til den snarlige sæsonfinale er i fuld gang og det ser sort ud, for Glory har nu alle trumferne på hånden - spændingen er sandelig intakt.

Stemningen er virkelig deprimerende for tiden, Buffy er hårdt presset og reagerer med vrede, først Glory og nu disse riddere. De er måske ikke guder, men til gengæld er de en hel hær. Som sidste udvej tager alle flugten og tror måske lige de har skaffet sig et kort pusterum, men nej. Ikke så mærkeligt Buffy reagerer helt opgivende og nærmest synes det er lidt komisk, da hun ser ud gennem camperens rude og opdager de nye forfølgere til hest. Afsnittets stemningsspiral er tydeligt i nedadgående retning.

Situationen er ikke mindre deprimerende for Dawn, et utal af folk er efter dig og vil enten slå dig ihjel eller på en eller anden grusom måde bruge dig som Nøgle, som i parentes bemærket vil resultere i absolut destruktion og kaos. Samtidig kommer alle folk omkring dig til skade eller lider - ikke så mærkeligt Dawn føler sig lidt beklemt for tiden, det er ikke småting denne Nøgle kan forårsage, hvis den kommer i de gale velplejede kvindehænder.

Ideen med lastbilen, der rammer Glory er ret opfindsomt og selvom det meste af afsnittet som sagt er action præget, hvad jo er underholdende i sig selv, bliver der også tid til flere dejlige og intime øjeblikke. Selvfølgelig mest mellem Buffy og Dawn, men størst er overraskelsen over Xanders kortvarige venlighed overfor Spike, da han forgæves forsøger at tænde en smøg med sine sårede hænder, rørende at Xander på den måde indser og udtrykke sin taknemlighed over alle de ting Spike efterhånden har gjort for dem. Giles ligger - måske ikke på sit dødsleje, men i det mindste hårdt såret - og fortæller hvor stolt han er, dejligt og på den anden side ret oplagt.

Hvis nogle indtil nu har være i tvivl om hvor meget Dawn betyder for Buffy, så må enhver tvivl været væk nu, Buffy er tydeligvis villig til at gøre og ofre alt for Dawn, uden tanke for sig selv. Man ser det tydeligt flere gange, straks springer hun beskyttende ind foran Dawn når en farlig situation opstår, derfor er det ikke så mærkeligt hun i slutscenen synker ulykkeligt til jorden og stirrer tomt og modløst ud i luften - hun har svigtet sit løfte og mistet sin lillesøster! I realiteten afsnittets bedste scene. Jeg er altså helt vild med hele Buffy/Dawn vinklen, de varme øjeblikke og søskende kærligheden mellem dem og kan fuldt ud forstå Buffys beskyttende følelser for sin lillesøster.

Ben kan til tider godt gøre en lidt bekymret, specielt da han plejer Giles indspæret i tankstationen. Der spilles mere end åbenlyst på han måske kunne finde på at skifte side for at redde sit eget skind, et kort øjeblik breder nervøsiteten sig, men heldigvis ubegrundet.

Steven S. DeKnight, som har skrevet afsnittet, må være glad for tegneserier, for Anya har gang i flere referencer undervejs og har sågar sit helt eget indslag i bedste tegneseriestil, da hun går løs med sin stegepande i kampen mod ridderne. Selvom øjnene er kendt fra sidste afsnit, er de altså stadig skræmmende at se Willows kulsorte øjne, når hun kaster sig ud i den mægtige magi. På den anden siden kan sådan noget magi åbenbart komme ind meget handy, hvis du en dag skulle står foran en gammel mønttelefon, der ikke virker.


Hentydninger til andre afsnit

Som det ses, er afsnittet en direkte fortsættelse fra afslutningen på sidste afsnit 'Tough Love'.

I lejligheden i starten fabler Anya om at bruge et piano (!) mod Glory, hvad får Xander til at mindes de engang har brugt et raketstyr mod en dæmon. I 'Innocence' (26) brugte de en raket til at tilintetgøre Dommeren/The Judge i Sunnydales stormagasin. I samme scene er Buffy helt opgivende, mod Glory virker hverken stave, besværgelser eller at hive en uran kraftkilde ud. Med den sidste del tænker hun på Adam i 'Primeval', som de besejrede ved at hive kraftkilden direkte ud af brystet på ham.

En af Glorys hjælpere forsøger at tale fornuft med Ben med respekt og i angst for spidse genstande. Med spidse genstande tænker hun på den behandling Ben gav en af de andre hjælpere i 'Forever', hvor Ben kom til at afsløre Nøglen var menneskelig og derefter stak en kniv i maven på ham. I samme forbindelse er Ben træt af Glory, alt hvad han virkeligt ønskede sig har hun netop taget fra ham og tænker her på sidste afsnit 'Tough Love', hvor ham mistede sit job som læge pga. Glory.

Ridderne af Byzantium er vendt talstærkt tilbage igen, efter vi senest oplevede dem i 'Blood Ties', hvor Glory bl.a. sugede forstanden ud på den ene af dem (Orlando), som de denne gang får udskrevet fra hospitalets psykiatriske afdeling. Da han i samme afsnit var indlagt, opdagede han Dawn var Nøglen, som han ævler om overfor generalen.

Buffy sidder for sig selv bagest i autocamperen, hvor det på et tidspunkt er ved at blive for meget for hende og nævner en række af ulykkelig ting overfor Dawn, deriblandt deres mor, som døde i 'The Body' og Riley, som forlod hende i 'Into the Woods'.

Fra hospitalet flygter alle de indlagte, en af dem er den tossede mand (han slår sygeplejersken ned), som skærmte Dawn udenfor magi-forretningen i 'Real Me'. To af de andre er for øvrigt også gengangere, nemlig fra 'Blood Ties'.

Under sit fangenskab hos Buffy og vennerne på tankstationen, nævner generalen flere gange munkene, som fandt Nøglen først og håbede de kunne bruges dens kraft selv. Men som han tilføjer, så kom det til at koste dem livet, hvilket vi oplevede i 'No Place Like Home', hvor munkene lige nåede at gøre den menneskelig i skikkelse af Dawn, inden Glory fandt dem.


Vidste du at...

I et interview til BBC Online har forforfatteren Steven S. DeKnight mange interessante ting at fortælle om afsnittet. I starten var det meningen det hele skulle forgå i byen, men efter de en uges tid havde smidt rundt med historien uden rigtig at komme nogle vegne, kom Joss Whedon med ideen. Han spurgte hvor de var nået til og da han hørte deres ideer, sagde han "hmm, ved I hvad, jeg synes de skulle forlade byen i en Winnebago [amerikansk autocamper] og blive jagtet af ridderne af Byzantium".

Afsnittet indeholder meget action, men i første udkast havde Steven S. DeKnight planlagt endnu mere i åbningsscenen, hvor Buffy forsøger at slipper bort fra Glory sammen med Dawn. "Det var en ti minutter lang flugt scene, hvor Buffy bliver smidt ind i et træ 100 fod borte og afslutter med at tæske Glory med en afrevet lygtepæl, der var stor, stor action". Joss var begejstret for ideen, men bemærkede "Kubrick ville ikke kunne optage dette på 20 dage med 5 millioner dollars, så cut det hele".

Læs hele interviewet hos BBC Online her (interviewets sidste side indeholder spoilers for sæsonafslutningen).


Citater

Glory: I really hate it when people touch my things. Last words, slay-runt?
Buffy: Just one. Truck.

(Senere i Xanders lejlighed)
Buffy: Safe? We've barely been able to manage not getting seriously dead every time we've crossed paths with Glory. Now that she knows that Dawn is the key?

Anya: We should drop a piano on her. Well, it always works for that creepy cartoon rabbit when he's running from that nice man with the speech impediment.
Giles: Yes, or perhaps we could paint a convincing tunnel on the side of a mountain.

(Om sit liv)
Ben: Oh, yeah, I'm thrilled. Especially with the part where she gets her key back and I cease to exist.
Hjælper: True, this oh-so-appealing form will of necessity be shrugged off.
Ben: Not if I get the key first.
Hjælper: And if you did ... what then? Could you do it?

(Venter på et transportmiddel)
Giles: Look, everything will be all right, we just need to stay here calmly. As soon as Buffy arrives - we'll feel oddly worse.

Spike: (Til Dawn) I shoulda nicked that Porsche I had my eye on. There's just enough room for me, you, and big sis.

Buffy: Yeah. I'm doin' a great job.
Dawn: You are.
Buffy: I'm the Slayer. The chosen one. All mythic and defender-y. Evil nasties are supposed to flee from me. Not the other way around.
Dawn: You're not fleeing. You're ... moving at a brisk pace.
Buffy: Quaintly referred to in some cultures as the big scaredy runaway.

Dawn: At least things can't get any crazier. Right?
(En pil borer sig ind i væggen)
Buffy: You know this is your fault for saying that.

Giles: Weapons?
Spike: Hello! You're driving one!
Willow: Don't hit the horsies!
Buffy: Oh, we won't! - Aim for the horsies.

(Ser ud gennem vinduet)
Xander: We got company. And they brought a crusade.

Buffy: Will? How long will it hold?
Willow: Half a day maybe. Or till Heckle and Jeckle punch a hole through it.

Buffy: (til generalen) She doesn't remember anything about being this key you're all looking for. The only thing that she remembers is growing up with a mother, and a sister that love her. What kind of god would demand her life for something that she has no control over?

(Giles er stolt)
Buffy: I'm sorry.
Giles: For what?
Buffy: We should have stayed. If we had, none of this would have happened.
Giles: Don't. What you did ... w-was necessary ... what I've always admired.
Buffy: Running away?
Giles: Being able to place ... your heart ... above all else. I'm so proud of you. You've come so far. You're everything a Watcher ... everything I could have hoped for.

(Om Nøglen)
Generalen: You were created ... to open the gates that separate dimensions. The beast will use your power ... to return home and seize control of the hell she was banished from.
Buffy: That's it? That's Glory's master plan ... to go home?
Generalen: You misunderstand. Once the key is activated, it won't just open the gates to the beast's dimension. It's going to open all the gates. The walls separating realities will crumble. Dimensions will bleed into each other. Order will be overthrown and the universe will tumble into chaos ... all dark ... forever. That ... is what you were created for.

Dawn: Destroyer of the universe. I guess cutting school doesn't seem so bad now, huh?
Buffy: It's not you. You know that.
Dawn: But it's in me ... isn't it? It's inside me. What are we gonna do?
Buffy: I won't let anything happen to you. I promise.

(Buffy stirer tomt ud i luften)
Willow: Buffy, you have to get up! We need you! Buffy, please! Buffy...



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site