Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
94 |
| Dansk titel: |
Liget |
| Bedømmelse: |
  |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 21/4 2002 kl. 15.10 |
| Seertal TV2: |
76.000 |
Skrevet og instrueret af Joss Whedon |
|
|
| Foromtale |
|
| Resumé |
 Buffy kommer ind af døren og råber til Joyce at hun er hjemme, men underligt nok er der ingen der svarer. I stedet kigger hun ind i stuen, hvor hendes mor ligger underligt livløst på sofaen. Panisk ringer Buffy efter hjælp og mens redningsfolkene er undervejs, forsøger hun at give førstehjælp efter vejledningen fra alarmcentralen i telefonen - uden virkning. Det føles som evigheder, men det tager kun et par minutter inden hjælpen er fremme og straks forsøger redningsfolkene at genoplive Joyce, men uden held. Kroppen er allerede helt kold - Joyce er død!
 Buffy står som forstenet med tårer i øjnene og lytter, mens den ene af
redningsfolkene må fortælle, at hendes mor er død. Det har formentlig været
en komplikation efter operationen, men det lader ikke til hun har mærket
noget, da de skete. Han har indrapporteret det, men der kan dog godt gå
lidt tid inden embedslægen kommer, så i mellemtiden skal hun undgå at flytte
liget. Redningsfolkene modtager i det samme endnu et nødstilfælde og er
nødt til at skynde sig videre, så de lader Buffy blive alene tilbage, mens
Joyce ligger på gulvet i stuen.
 Buffy fik ringet efter Giles inden redningsfolkene nåede frem og som i
en døs vandrer hun nu rundt, indtil han når frem. Buffy fabler bare om
hun er nødt til at fortælle det til Dawn, som er i skole, men Giles er
ikke klar over hvad der er sket, forfærdet opdager han derfor Joyce ligge
livløs på gulvet i stuen og styrter hen for hjælpe. Buffy råber efter ham,
at han skal lade være, de må ikke flytte liget... I det samme går det op
for Buffy hvad hun har sagt, hvad der er sket, og chokeret stirrer hun
på liget, mens Giles trøstende omfavner hende.
 I skolen har Dawn tegneundervisning, hvor hele klassen står ved hvert sit staffeli og skal tegne en statue. Dawn snakker med drengen ved siden af, da Buffy stille kommer ind i klasse og beder hende komme med uden for. Forundret følger Dawn med, mens hele klassen kigger efter dem, de kan godt fornemme noget er galt. Ude på gangen vil Dawn have at vide, hvad der er sket, hvorfor kommer Joyce ikke og henter hende? Buffy må fortælle, hun har dårlige nyheder om deres mor. Inde fra klassen ser man gennem vinduet, at Buffy fortæller hvad der er sket, Dawn vil ikke tro det og falder grædende på knæ foran Buffy, der forsøger at trøste hende, mens læreren og alle eleverne ser bedrøvet ud på dem.
 Vennerne har også fået at vide hvad er sket og på sit værelse har Willow efterhånden været hele sit garderobeskab igennem, men kan ikke finde en bluse hun mener passer til lejligheden. Hun er helt fortvivlet og tårerne triller, Buffy har behov for hendes støtte, men hun kan ikke engang finde noget passende tøj. Tara trøster og kysser hende, indtil Xander og Anya dukker op for at køre dem til hospitalet, hvor de skal mødes med Buffy. Stille står de alle på værelset og kan ikke rigtig tage sig sammen til at tage af sted. Xander har svært ved at acceptere det bare er noget, som sker. Han er overbevist om det enten er Glorys eller lægernes skyld, de burde havde gjort noget mere. Anya stiller mange spørgsmål om liget og hvad der skal ske, upassende spørgsmål mener de andre, som man ikke stiller i den nuværende situation. Til deres overraskelse udbryder Anya med gråd i stemmen, at hun ikke ved hvordan hun skal reagere og hvad er passende, alle opfører sig anderledes, men hun har aldrig oplevet sådan noget før, de er nødt til at forklare hende det. Det kan de ikke, de ved ikke hvordan det fungerer eller hvorfor.
 Alle er samlet på hospitalet, hvor de bedrøvet omfavner hinanden, da lægen
kommer ud efter at havde undersøgt liget. Deres første antagelse var rigtig,
hun døde af en pludselig blødning i nærheden af der, hvor svulsten tidligere
var fjernet. Joyce vidste der en risiko ved operationen hun gennemgik,
sommetider kan de opdage det, andre gange ikke. Det hele gik meget hurtigt
og uden smerte, selvom der havde været nogle i nærheden, var det meget
tvivlsom om hun kunne være reddet. Giles lover at tage sig af alt papirarbejdet,
mens Buffy og Dawn går tilbage til vennerne.
 Dawn vil inderst inde stadig ikke tro på det, så med en undskyldning om
hun går på toilettet, sniger hun sig i stedet ned af den øde gangen og
ind i lighuset, hvor flere tildækkede lig ligger på metalborde. Hun låser
døren efter sig og i fuldstændig stilhed går hun ængsteligt hen mod det
fjerneste bord, hvor Joyce ligger. Tøvende forsøger hun at samle mod til
at fjerne klædet, mens der ubemærket sker noget bag ryggen på hende, liget
på bordet længst væk sætter sig op - en vampyr! Vampyrer smiler, da den
får øje på Dawn og går stille nærmere... I mellemtiden undrer Buffy sig
over hvor Dawn bliver af og går ud for at se efter.
 Buffy får hurtigt mistanke om hvor Dawn kunne være henne og da hun nærmer
sig lighuset, kan hun høre skrig og se vampyren har haft i Dawn. Buffy
sparker døren op og kaster sig hurtigt over vampyren, mens Dawn tumler
om på gulvet. I kampens hede glider klædet lidt ned af Joyces krop og nede
fra gulvet kan Dawn ængsteligt se op mod bordet, hvor liget ligget. Buffy
kæmper mod vampyren og selvom hun i den øjeblikkelige situation slet ikke
er ved sine fulde kræfter, får hun den halshugget med en af de save, der
normalt bruges til obduktion. Efter at have sundet sig lidt, kigger Buffy
over mod Dawn, der rystende er ved at sætte sig op og kigge på liget af
deres mor. Længe sidder hun bare og kigger, inden hun meget tøvende rækker
hånden frem for at røre ved det kolde ansigt...
|
| Kommentarer |
 Det tætteste man kan komme på kunst i Buffys verden, et fantastisk følelsesmættet
og samtidig meget trist afsnit. Det mangler måske lidt i underholdningsværdi
og spænding, i stedet kan man ikke undgå at beundre de viste følelser og
de blændende skuespiller præstationer, hvis man da ikke selv bliver overvældet
af de massive følelser undervejs.
 Joss Whedon brillerer igen som både forfatter og instruktør af dette afsnit. Han forstår virkelig at få det bedste frem i skuespillerne, specielt Sarah Michelle Gellars, Alyson Hannigans (Willow) og Michelle Trachtenbergs (Dawn) præstationer er helt exceptionelle. Til gengæld er det virkeligt ondskabsfuldt fundet på, at Buffy, i en form for forståelig ønskedrøm, forestiller sig, at hendes mor bliver vækket til live igen - i et splitsekund tror man virkelig på en lykkelig udgang, men straks er vi tilbage ved den kolde krop på gulvet.
 Buffy og kunst - for mange en utænkelig kombination, men hvis man skal snakke kunst i forhold til Buffy, må dette absolut være tidspunktet. Dette afsnit slår en gang for alle fast at serien ikke 'bare' er letbenet underholdning, men har oftest en dybere mening eller overført betydning. I de fleste tilfælde er dagligdagens problemer symboliseret vha. vampyrer eller dæmoner, men ikke her, denne gang bliver det fremstillet råt og usødet.
 Bemærkede du den udprægede brug af stilhed? Konsekvent er der ingen underlægningsmusik
overhovedet i hele afsnittet, i nogle scener er selv den naturlige lyd
fjernet. Det giver en meget specielt stemning, ret kold og klinisk, som
passer godt i de fleste af situationerne. Men jeg er ikke ubetinget fan
af hele denne stilhed, i nogle scener ville lidt stemningsunderstøttende
musik være det ekstra plus, som kunne få de 5 stjerner frem på lystavlen.
Stilhed er kun en af de virkemåder, der benyttes. Både klipperytmen og
scenerne er meget langsomme, i de fleste scener er der virkeligt langt
mellem klippene, mens der tilgengæld bliver kælet om skuespillernes udtryk
og deltaljer ved at kameraet bevæger sig langsomt omkring eller med dem.
Buffy er nærmest i en tilstand af chok, da redningsfolkene må fortælle
hende at hendes mor er død. Det illustreres meget fint ved brug af slørede
billeder fra Buffys synsvinkel og nogle underlige og mange gange irrelevante
fokuseringer, f.eks. hvor man hører redderens forklaring, men ser kun en
del af hans ansigt.
 De triste højdepunkter er nærmest ved at falde over hinanden, specielt scenen hvor Dawn får overbragt den tragiske nyhed brænder sig fast. Vi hører ikke Buffy sige det, men gennem vinduet kan vi se Dawns reaktion og alle ser bedrøvet på hende - mere sørgeligt kan det ikke blive. Scenen i lighuset med vampyren kan diskutteres, en vampyr er måske malplaceret denne gang, men det er trodsalt det serien handler om og giver en udemærket overgang til afslutningen, hvor begge piger sidder på gulvet og Dawn tøvende og ængsteligt rækker hånden frem for at røre det kolde ansigt - en følelsesmæssig virkelig stærk scene.
 Personligt bringer afsnittet meget triste minder frem, som gør det hele virker ekstra stærkt og jeg kan nikke genkendende til flere af reaktionerne, som er meget naturlige. Vennerne reagerer forskelligt, Xander forsøger desperat at finde en forklaring, der må simpelthen være en årsag, enten Glory eller lægerne, for sådan noget kan
ikke bare ske af sig selv. Willow vil gerne støtte og trøste Buffy, men
har problemer nok med at støtte sig selv, hun er helt færdig og skifter
tøj i et væk - hvorfor er hun dog ikke mere voksen, bebrejder hun sig selv.
Tara har mest styr på det, hun har trodsalt også oplevet det før og er
derfor en stor støtte for Willow. Anyas reaktion er ubetinget den mest
overraskende og gribende. På trods af sine over 1000 år som dæmon, hvor
hun har spredt hævn og lemlæstelse, er det første gang hun på personlig
hold oplever menneskernes dødelighed og ved slet ikke hvad hun skal gøre
med disse ukendte følelser, der vælter frem i hende.
 Inderst inde vil Dawn ikke tror på det - at hendes mor virkelig er død
- derfor søger hun sine egne svar. For hende bliver det først virkeligt,
da hun med egne øjne ser liget i lighuset. En helt naturlig reaktion, som
man også er opmærksom på i virkelighedens verden, hvor det i tilsvarende
situationer faktisk anbefales at man ser liget for at får vished. Det er
rørende at opleve, at det første Buffy tænker på i sin omtågede tilstand
er Dawn. Det viser virkelig hvor meget hun føler og bekymrer sig om sin
ikke helt ægte lillesøster.
 For første gang kysser Willow og Tara hinanden for åben skærm, jeg kan ikke se det skulle være noget specielt, men i USA har der længe været spekulationer om hvornår det ville ske. Til gengæld er jeg rystet over, at Buffy bare bliver efterladt alene med hendes døde mor liggende på gulvet inde i stuen, mere umenneskeligt kan det ikke blive!
|
| Hentydninger til andre afsnit |
 Selve starten er nøjagtigt den samme, som blev vist afslutningsvis i sidste afsnit 'I Was Made to Love You'. Blomsterne Joyce har fået, hvor Brian takker for en dejlig aften, har ligeledes relation til sidste afsnit, hvor Joyce var ude og spise sammen med ham.
Under julemiddag i starten er Buffy ligeglad med hvor meget vin Joyce og Giles drikker, bare de holder sig væk fra 'band candy'en, hvad får Joyce og Giles til at se lidt flove ud. Buffy tænker på chokoladen i 'Band Candy', som havde den specielle bivirkning, at alle voksne begyndte at opføre sig som teenagere. Det resulterede i de to kom ret tæt på hinanden, faktisk meget tæt har det efterfølgende vist sig.
Operationen, som er årsagen til denne tragiske hændelse, gennemgik Joyce i 'Into the Woods', hvor hun fik fjernet en svulst fra hjernen, faktisk af den samme læge, som obducerer hende denne gang.
I skolen er der rygter om Dawn har skåret sig i armen og at hun er adopteret, alt sammen afledt af det der skete i 'Blood Ties', hvor Dawn fandt ud af hun ikke er Buffys virkelige søster, men er Nøglen/The Key.
Xander forsøger at finde en forklaring på det der er sket og en af hans muligheder er Glory, som har truet med at gå efter Buffys familie. En trussel Glory kom med i 'Checkpoint'.
 Tara tager det hele nogenlunde fattet, fordi, som hun fortæller Buffy på
hospitalet, hendes egen mor døde da hun var 17, hvad tidligere blev antydet i afsnittet 'Family'.
|
| Vidste du at... |
Tv-kritikere, anmeldere og seere i almindelighed var begejstret og 20th Century Fox (som producerer serien) og fans forsøgte også at promovere afsnittet i forbindelse med nomineringerne til de prestigefulde Emmy priser (tv's svar på filmverdens Oscar), bl.a. med annoncer i branchebladet 'Variety'. Desværre uden held, da afsnittet ikke blev nomineret.
Som så meget andet i serien, er Joyces død ikke noget de bare lige fandt
på, det har været planlagt længe. Joyce var en sjælden gæst i løbet af
hele 4. sæson, hvor Kristine Sutherland (som spiller Joyce) planlagde at
forlade serien, men har siden fortalt SFX Magazine, at Joss Whedon kom
til hende og afslørede han havde store planer i 5. sæson: "Men du
må vende tilbage. Jeg er nødt til at slå dig ihjel, og det er virkelig
vigtigt".
Julemiddag scenen i starten er rent fyld har Joss Whedon efterfølgende afsløret i et interview, det var kun for at få overstået åbnings-'rulleteksterne' (alle navnene i bunden af skærmen i starten af hvert afsnit), så de ikke kom ind over ambulancescenen: "Jeg vidste jeg havde åbningcredits og jeg vidste at jeg under absolut ingen omstændigheder ville havde dem ind over ambulancescenen". Der var også ballade om kyssescenen mellem Willow og Tara, som tv-selskabets chefer ville havde fjernet, men det afviste Joss blankt.
 Sarah Michelle Gellars og Michelle Trachtenbergs (Dawns) spil virker meget oprigtigt denne gang, faktisk har de begge indrømmet, det var et følelsesmæssigt hårdt afsnit for dem, da de begge er tæt knyttet til deres egne mødre.
|
| Citater |
(Ser blomsterne)
Buffy: Still a couple of guys gettin' it right.
Buffy: Mom? Mom? Mommy?
Redder: She's cold, man.
Redder: (Til Buffy) I'm sorry, but I have to tell you that your mother's dead.
(Opdager Joyce på gulvet)
 Giles: Oh god.
Buffy: No. No. Don't. No, it's too late.
Giles: Joyce?
Buffy: They're, they're coming for her, no, no, we're-
Giles: Joyce!
Buffy: We're not supposed to move the body!
(Dawn er i skole)
Lisa: He didn't say you were a freak.
Dawn: Forget it.
Lisa: He just said you were... freaky. Which, you know, freaky can be ... sort of cool.
Dawn: Oh yeah. Real cool. I'm a suicidal head-case.
Dawn: Great. Now I look like a wet rat.
Lisa: Yeah, you know you can't go out there looking all cry-faced. That'll just
give Kirsty more ammo.
Dawn: You know? My big sister could really beat the crap out of her. I mean, really really.
Kevin: So I heard you, like, had a freak-out and cut yourself.
Dawn: Uh, no, not even. It was a whole ... it was so not...
Kevin: I've felt like that before. Things get so crazed, you know, you just feel
like you wanna do something ... extreme.
Dawn: Yeah. I just ... I had a lot of intense stuff going on. A lot of people don't understand that. Pain.
Kevin: Yeah.
Dawn: Then Kirsty's gotta blab it everywhere, 'cause she's-
Kevin: Kirsty, man. It's like she thinks, "I'm so hot, everybody should just bow down before me." And I'm like, whatever.
(Buffy dukker uventet op i skolen)
 Buffy: It's bad. Please, can we-
Dawn: Where's Mom?
Buffy: Mom ... had an accident. Or, um... something went wrong from the tumor.
Dawn: Is she okay? Is she ... but she's okay? But ... it's, it's serious, but...
Buffy: Dawn...
(Høres gennem vinduet til klasselokalet)
Dawn: No. No, it's not true. No, you're a liar, she's fine!
Willow: No, no, I-I, I should, I should wear the purple. The purple, I, I, I think
the purple, it's just that it's so, I don't know, i-it doesn't mean something
bad?
Tara: I think it's, um ... royal. Purple means ... royalty.
Willow: Well, I can't see Buffy at the morgue and be all royal! "Oh, I'm the king of everything, I'm better than you!" I have to be supportive, I, Buffy needs me to be supportive, I... God, why do all my shirts have such stupid things on them? Why can't I just dress like a grownup? Can't I be a grownup?
Tara: Shh. Shh, darling.
Willow: I can't do this.
Tara: We can do this.
Xander: They should have checked her over, they should have had her in. Well,
don't we have enough monsters in this town, the doctors gotta help 'em
out?
Willow: Xander, I-I don't think it was ... any ... it just happened.
Xander: Things don't happen! I mean... they don't just happen. Somebody... I mean, somebody's got...
Willow: Okay. Let's go. Come on, you and me. Come on.
(Anya stiller upassende spørgsmål)
Anya: Nobody will tell me.
Willow: Because it's not okay for you to be asking these things!
Anya: But I don't understand! I don't understand how this all happens. How we go through this.I mean, I knew her, and then she's, there's just a body, and I don't understand why she just can't get back in it and not be dead anymore. It's stupid. It's mortal and stupid. And, and Xander's crying and not talking, and, and I was having fruit punch, and I thought, well, Joyce will never have any more fruit punch ever, and she'll never have eggs, or yawn or brush her hair, not ever, and no one will explain to me why.
Willow: We don't know ... how it works... or why.
Xander: The avengers gotta get to the assembly. We'll go. We'll deal. We'll help. That's what we do. We help Buffy.
(Om Taras mor)
Buffy: Was it sudden?
Tara: What?
Buffy: Your mother.
Tara: No. Yes... It's always sudden.
(I lighuset rækker Dawn hånden frem mod liget)
Dawn: Is she cold?
Buffy: It's not her ... it's not her ... she's gone.
Dawn: Where'd she go?
|
|
