Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
91 |
| Dansk titel: |
Blodets bånd |
| Bedømmelse: |
  |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 24/3 2002 kl. 15.10 |
| Seertal TV2: |
87.000 |
Skrevet af Steven S. DeKnight - Instrueret af Michael Gershman |
|
|
| Foromtale |
|
| Resumé |
 Buffy, Giles og vennerne sidder rundt om bordet i magi-forretningen og diskuterer Buffys kommende 20-års fødselsdag og Glory. Ifølge oplysningerne de har fra Rådet, herskede Glory og to andre medguder over en af de mere ubehagelige dæmon dimensioner, men det at hun nu er i menneskelig skikkelse og lever i denne verden ligger en begrænsning på hendes kræfter. Det påvirker hende også mentalt, så hun er nødt til at suge energi fra menneskelige hjerner, hvilket forklarer stigningen i antallet af sindssyge mennesker på det seneste. Efterhånden begynder vennerne at snakke om Nøglen, som Glory er så interesseret i. Buffy forsøger at nedtone dens betydning, men hun kan godt mærke at tiden efterhånden er inde til at afsløre hvad hun ved, de fortjener at vide det når de sætter livet på spil i kampen mod Glory. Tøvende afslører hun, der er noget de er nødt til at vide om Dawn...
 Aftenen efter fejrer de Buffys fødselsdag og spændt pakker hun gaverne op. Dawn har naturligvis også en gave, et billede af hende og Buffy sammen fra en gang de besøgte deres far. Buffy bliver meget rørt og samtidig tænker alle på det ikke er virkeligt, det er kun nogle falske minder de har, alle er helt stille og Dawn kan slet ikke forstå hvorfor det påvirker dem sådan. Selvom alle forsøger at opføre sig normalt overfor Dawn, kan hun i løbet af aftenen godt fornemme noget er anderledes, selvom alle benægter det. Til sidst bliver hun sur, siden ingen vil fortælle hvad der er galt, går hun op på sit værelse og smækker døren efter sig.
 Dawn bliver dog ikke længe på værelset, kort tid efter sniger hun sig ud af vinduet, men når ikke langt, før hun ramler ind i Spike, der lusker rundt omkring huset. Spike er overrasket over hun løber alene rundt i mørket og Dawn er pludselig heller ikke helt tryg ved det længere, så hun får ham overtalt til at komme med og hjælpe, hun har nemlig tænkt sig at bryde ind i magi-forretningen for at se nærmere på Giles' optegnelser. Dawn har tidligere bemærket at Giles gemmer sine notater et eller andet sted ved disken og snart lykkes det at finde skjulestedet i en hemmelig skuffe.
 I stearinlysets skær sidder de begge og studerer Giles' optegnelser om Nøglen: "research indikerer det er en energi matrix og kun dem udenfor virkeligeheden kan se Nøglens sande natur", dvs. skøre folk forklarer Spike og straks komme Dawn bekymret til at tænke på de skøre personer, der tidligere har opført sig mærkeligt overfor hende. Spike fortsætter med at læse: "munkene besad evnen til at transformere energi og selvom de blev forstyret af Glory, lader det til de fik gennemført opgaven. De skulle være sikker på vampyrdræberen ville beskytte den med sit liv, så de sendte Nøglen til hende i menneskelig form, i skikkelse af en søster". Tørt konstaterer Spike det må være Dawn, mens hun selv sidder og stirrer chokeret ud i luften...!
 Ved fødselsdagsfesten hos Buffy sidder de og snakker indtil Tara pludselig stopper midt i en sætning, da hun får øje på Dawn. Alle vender sig om og der står Dawn, med en kniv i en ene hånd, mens blodet løbet ned af den anden arm fra et sår tværs over håndledet! Buffy og Joyce farer over til hende, mens Dawn fortvivlet og med tårer i øjnene udbryder, at det ikke kan være hende, hun er ikke en nøgle, en ting - er hun noget som helst? Lidt senere ligger Dawn på sin seng, mens Joyce og Buffy forgæves forsøger at trøste hende. De forsikrer at de elsker hende, de er måske ikke hendes virkelige familie, men for dem har hun altid været deres datter og søster. Det hjælper dog ikke noget og hysterisk smider Dawn dem ud.
 På hospitalet er Ben på stuegang i den psykiatriske afdelingen, da han genkender en af patienterne. Glory har tidligere fået fingre i en af de riddere, som for nylig overfaldt Buffy og forsøgt at få ham til at røbe noget om Nøglen. Dog uden held, i stedet sugede hun energien ud af hjernen på ham og derfor ligger han nu på hospitalets psykiatriske afdeling, hvor Ben straks genkender mærket på hans pande - det bekymrer ham at de er i byen. Samtidig træder en af Glorys hjælpere frem fra mørket og forklarer at Glory snart er ved at miste tålmodigheden med ham. Men Ben er ligeglad, Glory kan ikke krumme et hår på hans hoved og det ved hun.
 Aftenen efter sidder Dawn på sit værelse og bladrer i alle sine dagbøger, mens Buffy og Joyce nedenunder i stuen snakker om hvad de kan gøre for at hjælpe. Dawn lister ud på gangen og overhører lidt af deres samtale, kun nogle flygtige sætninger revet helt ud af sammenhæng, så det lyder som om de bare opfatter hende som en ting. Grædende løber hun tilbage til værelset, som hun i frustration raserer fuldstændig, hiver tingene ned fra væggen, river dagbøgerne i stykker og smider siderne i papirkurven. Buffy og Joyce bliver kort tid efter afbrudt af røgalarmen og løber op på værelset, hvor flammerne står op af papirkurven og vinduet står på vid gab - Dawn er stukket af...!
 Dawn strejfer målløst rundt i byen, inden hun tager ind på den psykiatriske afdeling på hospitalet i håb om de sindssyge måske kan sige noget om hvad hun er og hvor hun komme fra. På stuen ligger alle fastspændt til sengen og ævler løs inden ridderen bagest i lokalet får øje på hun. Han priser sig lykkelig over endelig at have fundet hende - hun må tilintetgøres! Bange flygter Dawn ud af døren, hvor hun løber lige i armene på Ben. De sætter sig ind i omklædningsrummet og over en kop chokolade spørger han hvad der er galt. Dawn forklarer det er hende, hun er intet, kun en ting munkene har skabt så Glory ikke kan finde hende. Ben forstår straks at hun er Nøglen og flipper helt ud, Dawn er nødt til at skynde sig væk før hun finder hende, hun er allerede på vej kan han mærke. Han griber Dawn i armene og i det samme forvandler han sig til Glory!
 Glory undrer sig først over hvad Ben lavede med vampyrdræberens lillesøster og lettet forstår Dawn, at Glory ikke kan huske noget af det Ben fik at vide. I det samme kommer en vagt ind af døren, uden at blinke brækker Glory halsen på ham, inden hun slæber af med Dawn til et tomt laboratorium. I mellemtiden har de ledt efter Dawn overalt i byen og som en sidste mulighed tager de nu hen på hospitalet, hvis der skulle være sket noget med hende. Uden held, men i det samme kommer nogle vagter forbi og snakker om den døde mand, de har fundet - Buffy forstår straks det er Glorys værk.
 Glory forsøget at finde ud af hvor meget Dawn ved om Nøglen. Dawn er dog smart og påstår, at hun ikke er sikker, men hvis Glory nu fortalte lidt om den, kunne det være hun kom i tanke om noget. Glory fortæller at den har været der forevig og på spørgsmålet om den er ond, svarer hun ja! Det passer dog ikke helt indrømmer hun hurtigt til Dawns store lettelse, det afhænger lidt af hvordan man ser på det. Men efterhånden har Glory dog lugtet lunten, hun får øjensynligt intet ud af Dawn, men i det mindste kan hun efterlade en besked til Buffy og samtidig få lidt frisk energi... i det samme kommer Buffy heldigvis ind af døren.
 Buffy springer straks på Glory og selvom hun får hjælp fra Spike, hjælper
det ikke det store, hun smider dem bare væk. Xander forsøger at slå hende
ned med et brækjern, helt uden effekt, i stedet tager Glory brækjernet
og kaster det mod Dawn. Buffy får dog smidt sig ind foran hende, så det
i stedet borer sig ind i Buffys skulder. Ubemærket har Dawn og Willow stået
og fremsagt en besværgelsen, de kaster nu noget pulver ud over Glory og
med et enkelt ord afslutter Willow besværgelsen og Glory forsvinder i den
blå luft. Det er en transportations besværgelse, desværre har de ikke rigtig
kontrol over hvor det ender henne. Denne gang materialiserer Glory sig
i luften højt over Sunnydale, inden hun styrter til jorden.
 Nu det hele er overstået undrer Dawn sig over hvorfor Buffy bekymrer sig om hende, men Buffy presser sin blodige hånd mod Dawns egen blodige hånd og fortæller det er Summers blod, det er nøjagtig ligesom hendes - det betyder ikke noget hvor hun kommer fra eller hvordan, hun er hendes søster og de omfavner hinanden. Dawn kommer til at tænke på Ben, men kan pludselig ikke huske hvor han blev af, han må åbenbart være gået inden Glory dukkede op.
|
| Kommentarer |
 Et stort og meget følelsesdrevet afsnit, en fantastisk historie og flot spillet af Michelle Trachtenberg, man kan ligefrem mærke de følelser, der løber gennem Dawn, da sandheden endelig afsløres for hende og tæppet nærmest trækkes væk under hele hendes tilværelse. Man kan kun sige stakels Dawn, mens hun fortvivlet forsøger at finde svar på sin eksistens - det har virkeligt fortjent sine 4½ stjerner.
 Stakels Dawn, sådan at få smidt i hovedet at hun slet ikke er virkelig, alle hendes minder er falske, Buffy er ikke hendes søster og Joyce er slet ikke hendes mor - faktisk har hun kun eksisteret et halvt års tid. Ikke så mærkelig hun går helt forrykt, bare tænk hvis du fik noget lignende at vide. I virkelighedens verden er adoption vel det tætteste man kommer på en tilsvarende situation. Michelle Trachtenberg leverer en fornem præstation hele vejen igennem, mens Dawn desperat søger efter nogle svar på sin eksistens, hun går endda så langt som i sin fortvivlelse at opsøge de sindssyge på hospitalet, når de kan se hendes sande jeg, har de måske også svaret på hendes oprindelse. Men nej, i stedet ender hun lige i løvens klør, altså Glorys velplejede hænder.
 Steven S. DeKnight debuterer som forfatter på Buffy - og hvilken debut. Nu er det selvfølgelig vanskeligt at vide hvor meget er hans egen ide og hvor meget forfatterteamet i fællesskab står bag, men under alle omstændigheder er hele historie storslået. Afvekslende og overraskende hele vejen, inkl. en spændende afslutning med en opfindsom løsning. Det eneste man måske kan pege lidt fingre af - og det er nede i småtingsafdelingen - er da Dawn overhører Joyces og Buffys samtale og reagerer på nogle sætninger helt ude af sammenhæng. Det er en meget tynd ide, som bliver (mis)brugt til hudløshed i alverdens serier.
 Hver gang jeg ser Michael Gershmans navn, kommer jeg til at tænke på det fantastiske afsnit 'Passion', som han også instruerede. Men ellers har han skuffet med sine afsnit siden, men denne gang lever han endelig igen op til fortidens præstation. Han får virkeligt skabt et utal af flotte følelser og billeder, f.eks. den slående stemning der skabes, da Buffy pakker Dawns gave ud eller da Dawn ligger nedbrudt på sengen omgivet af sine bamser.
 Afsnittet er fyldt med højdepunkter, så det er en nærmest håbløs opgave, men enkelte skal alligevel fremhæves. Først og fremmest da Dawn pludselig står i stuen, med kniven i den ene hånd, mens blodet løber ned af den anden arm, en meget forståelig reaktion, lidt i stil med da hun raserer sit værelse og brænder dagbøgerne, hele sin 'livshistorie'. Den spændende afslut må ikke forglemmes, ikke mindst scenen til allersidst, 'blodets bånd' hvor Buffy trykker deres blodige hænder sammen og erklærer de er søstre, deres blod er det samme.
 Dawn er ikke dum, smart får hun pumpet Glory for oplysninger om Nøglen, selvom skrækken løber gennem hende, da Glory afslører den er ond. Heldigvis trækker hun straks i land igen, det afhænger helt af hvordan man ser på det (og formentlig hvad man vil bruge den/hende til). Men i realiteten får vi andre ingen nye oplysningerne om hvad Nøglen i det hele taget er for noget. Dawn og Spike har deres helt eget sympatiske samspil kørende, kemien mellem dem er virkelig god, som da de udenfor huset barnligt konkurrerer om hvem der er mest ond/slem.
 Hvad er nu lige det for noget med Ben og Glory, nok er det blevet antydet der er en forbindelse mellem dem, men at de ligefrem er den samme person! For øvrigt lidt specielt at Ben har en kjole hængende i skabet, som Glory straks kan hoppe i. Inden du begynder at undre sig over, hvorfor Dawn ikke straks afslører den forvandling Ben gennemgik, så er det fordi hun ikke længere kan huske det. Det bliver meget dårligt (og hurtigt) forklaret denne gang, men hvis man oplever deres forvandling, kan man (af ukendte årsager) ikke huske det bagefter.
I parken får Dawn øje på nogle gynger og tænker tilbage på sin ikke virkelige barndom, mens vi ser et klip af hende og Buffy, der gynger. Afhængig af hvordan man ser på det, kan det godt opfattes som en fejl, da de slet ikke var flyttet til Sunnydale på det tidspunkt, men det skal formentlig ikke forestille at være den samme gynge. Til gengæld passer det ikke med tidligere, at unge Buffy er lyshåret, i tilbageblikkene i 'Killed by Death' var hun faktisk brunhåret (opmærksomt observeret af Ditte).
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Alt det her med at Dawn i virkeligheden er Nøglen, blev afsløret i 'No Place Like Home', hvor vi fik hele historien om munkene, der skabte hende.
Ridderne, som er så forhippet på at tilintetgøre Nøglen, dukkede overraskende op
i sidste afsnit og erklærede at Buffy er deres fjende, siden hun beskytter den.
 Buffy fejrer denne gang sin 20-års fødselsdag og fødselsdage er ikke ligefrem noget hun har gode erfaringer med. I 'Surprise' (25) mistede Angel sin sjæl og blev til onde Angelus, mens Rådet spolerede hendes 18 års fødselsdag i 'Helpless' ved at udsætte hende for en prøve, der indbefattede at blive spærret inde i et hus, alene og forsvarsløs mod en vampyr.
Spike lusker rundt udenfor Buffys hus med en bulet æske chokolade. Æsken stammer fra 'Triangle', hvor han øvede sig overfor en mannequindukke udklædt som Buffy og endte med at slå løs på dukken med æsken, derfor er den så bulet.
Xander har stadig armen i gips efter mødet med trolden i 'Triangle' og det er samme trolds hammer Spike forgæves forsøger at løfte i magi-forretningen under indbruddet.
Mens Dawn og Spike sidder og læser Giles' optegnelser i magi-forretningen, tænker hun tilbage på den skøre mand på hospitalet i 'Listening to Fear' og den ligeså tosset mand udenfor magi-forretningen i 'Real Me'. Slangen hun husker tilbage på, er den slangedemon Glory fremmanede i
'Shadow' for at lede efter Nøglen.
Til fødselsdagsfesten sidder de og snakker om Buffy ikke har hørt noget, hun har ikke engang fået et kort. Det er naturligvis Riley de tænker på, som rejste væk i 'Into the Woods'.
Mens Ben og Dawn sidder og snakker på hospitalet, spørger han bekymret om hendes mor er blevet indlagt igen. Det var i 'Into the Woods' at Joyce blev opereret for en hjernesvulst.
|
| Vidste du at... |
Det er Steven S. DeKnights debut som forfatter på Buffy denne gang, men
helt grøn er han ikke. I flere år var han forfatter på MTVs serie 'Undressed'
(som til fulde lever op til sit navn) og han skriver nu også manuskripter
til den animerede/tegnede udgave af Buffy, som dog endnu ikke har haft
premiere. Han fik jobbet på Buffy efter at have indsendt en historie, som
handlede om at Xander overtog Buffys kræfter, ret uhørt for øvrigt, da
man efter sigende normalt indsender historier omhandlende andre ting end
den serie man søger, fordi man ikke kan have den samme indsigt i detaljerne
som de nuværende forfattere har. Joss Whedon kunne dog lide det han læste,
selvom han ellers er kendt for at være ekstremt kritisk overfor historier
til 'hans' univers. Det er for øvrigt muligt at historien om Buffy og Xander
bliver brugt i en af tegnefilmsafsnittene.
I et interview til BBC Online har Clare Kramer (Glory) fortalt lidt om optagelserne til de morphing
scener, vi så et eksempel på denne gang, hvor Ben forvandlede sig til hende.
Det tog ret lang tid (scenen denne gang tog 5 timer) og krævede brug af
en kasse hun skulle stå på, fordi de ikke er lige høje:
For example, the first time we morphed you see Charlie talking to the Key.
All of a sudden it's me morphing. That was about a five hour process. He
would be standing there in a certain position and then they'd be like "Okay,
freeze." He'd run out and I'd run in and stand on an apple box so
I could be the same height. I'd adjust myself and they'd be yelling at
me from the monitor, "Move a little to your left" or "a
little to your right." We'd finally get in the right position and
then you'd come out of the morph.
Hele interviewet kan ses og læses her hos BBC Online.
Under fødselsdagsfesten hører man Star Ghost Dog med melodien 'Holiday' fra albumet 'The Great Indoors'.
En kort, men meget sød scene med Willow og Tara nåede ikke den endelige
udgave, så her få du den fra manuskriptet som en lille bonus:
(De er ude og lede efter Dawn)
EXT. WOODS - NIGHT
Willow and Tara are searching the woods at the edge of town. Willow scans the night.
WILLOW
Maybe - maybe that way.
TARA
(gently)
We looked that way. And this way, and
the other way. She's not out here.
Willow sags, knowing she's right.
WILLOW
Where would you go? If you felt lost
and alone? Where would you go?
TARA
(a beat)
To you.
Willow takes Tara in her arms and hugs her tight.
|
| Citater |
(Om Glory)
Xander: We're going up against a god. An actual mightier-than-thou god.
Willow: Well, you know what they say, the bigger they are...
Anya: The faster they stomp you into nothing.
Giles: All we have to worry about right now is she's immortal, invulnerable,
and insane.
Xander: A crazy hellgod? And the fun just keeps on leaving.
(Om Dawn)
Tara: How can she not be real?
Willow: She's real, she's just ... kinda ... new.
Anya: You make a very pretty little girl!
Buffy: How was school today?
Dawn: Um, the usual. Big square building filled with boredom and despair.
Buffy: Just how I remember it.
Dawn: Like you'd tell me anyway. Dawn's too young and Dawn's too delicate.
Buffy: Right. A young delicate pain in my butt.
Dawn: I just think you're freakin' out 'cause you have to fight someone prettier than you. That is the case, right?
Buffy: Glory is evil. And powerful. And in no way prettier than me.
Glory: Where ... is ... the key?
Ridder: Even if I knew, I'd die a thousand deaths before I'd tell you.
Glory: Well, you won't need a thousand, sweetie. I'll make the first one last. Long time.
(Fødselsdagsfesten er i gang)
Anya: We were talking about sex. I mean, you know us, sometimes we like to pretend stuff...
Joyce: Um...
Xander: Anya!
Anya: You know, like, say there's a fireman, or a shepherd...
Buffy: You know what? Let's not have this exchange of images right now.
Dawn: Oh. Right. Of course. Can't let Dawn hear anything. Fine. I'm just gonna go to bed. That way I won't accidentally get exposed to, like, words.
Spike: Shouldn't you be tucked away in your beddy-bye? All warm and safe where nothing can eat you?
Dawn: Is that supposed to scare me?
Spike: Little tremble wouldn't hurt.
Dawn: Sorry, it's just ... come on. I'm badder than you.
Spike: Are not!
Dawn: Am too.
Dawn: I can take care of myself - (pludselig lidt utryg) You wanna come steal some stuff?
Spike: Yeah, all right.
(Dawn med kniven)
Dawn: This is blood, isn't it? It can't be me. I'm not a key. I'm not a thing.
Joyce: Oh, sweetie, no. Wha-what is this all about?
Dawn: What am I? Am I real? Am I anything?
Dawn: How old am I now?
Joyce: You're fourteen, sweetheart, you know that.
Dawn: No. The monks. When did ... when did they ...
Buffy: Six months ago.
Dawn: I've only been alive for six months, huh?
Joyce: Honey, you've been alive a lot longer than that to us.
Dawn: You don't know that! You don't know anything. I'm, I'm just a key, right? Everything about me is made up.
Buffy: Dawn ... Mom and I know what we feel. I know I care about you. I know that I worry about you...
Dawn: You worry about me because you have to. I'm your job. Protect the key, right?
Buffy: I worry because my sister is cutting herself!
Dawn: Yeah? How do you know? Maybe this is just another fake memory from my fake family.
Spike: Oh, yeah, here it comes. Something goes wrong in your life, blame Spike.
News flash, blondie. If kid sis wants to grab a midnight stroll, she'll
find a way sooner or later. I just thought she'd be safer with big bad
looking over her shoulder.
Buffy: She shouldn't have found out like that.
Spike: You didn't think you could keep the truth from her forever, did you? Maybe if you had been more honest with her in the first place, you wouldn't be trying to make yourself feel better with a round of Kick The Spike.
Joyce: Honey? You're gonna be late for school.
Dawn: I'm not going. Blobs of energy don't need an education.
Joyce: Honey, calm down, okay...
Dawn: Don't tell me what to do. You're not my mother.
Ben: (Til Glorys hjælper) Do what? What is she going to do? Send a six-pack
of minions to bore me to death? Glory can't lay a finger on me. You know
it, I know it, she knows it. So save the threats, or I'll finish the job
I started on your head.
Joyce: What she needs is her sister, Buffy, not the Slayer.
Buffy: The Slayer is the only thing standing between Dawn ... and this god from the bitch dimension that wants to shove her in some kind of lock and give her a good twirl.
(Alle leder efter hende)
Xander: There's so many things I remember. Seeing Dawn ... hanging with her ... listening to Buffy complain about her. Mostly that last one. How could it be that all those things never really happened?
Giles: Well, it takes some getting used to. The idea of a ... bright fourteen-year-old actually being living energy thousands of years old.
(Om Spike)
Glory: If he wakes up, tell your boyfriend to watch his mouth.
Buffy: He is NOT my boyfriend.
Buffy: What did you do to her?
Willow: Teleportation spell. Still working out the kinks.
Buffy: Where'd you send her?
Willow: Don't know. That's one of the kinks.
Buffy: Are you okay? Did she hurt you?
Dawn: Why do you care?
Buffy: Because I love you. You're my sister.
Dawn: No I'm not.
Buffy: Yes you are. Look, it's blood. It's Summers blood. It's just like mine. It doesn't matter where you came from, or, or how you got here. You are my sister. - There's no way you could annoy me so much if you weren't.
Dawn: Oh. Is she mad about the whole fire thing?
Buffy: I think you sorta have a get-out-of-jail-free card on account of big love and trauma.
Dawn: Really? Okay. Good - You think she'd raise my allowance?
Buffy: Don't push it.
|
|
