Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
85 |
| Dansk titel: |
Kærlighedens nar |
| Bedømmelse: |
  |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 18/11 2001 kl. 15.35 |
| Seertal TV2: |
183.000 |
Skrevet af Douglas Petrie - Instrueret af Nick Marck |
|
|
| Foromtale |
|
| Resumé |
 Buffy er som sædvanlig i kamp mod en vampyr på kirkegården og det ser da heller ikke ud til han volder nogle problemer, men alligevel går det galt. I et øjebliks skødesløshed får vampyren drejet staven i hendes hånd og stikker den i stedet i maven på hende! Hårdt såret og forpint forsøger Buffy at stikke af, men vampyren indhenter hende og er klar til at sætte det afgørende stød ind, da Riley i allersidste øjeblik dukker op og jager den på flugt, inden hun besvimer i hans arme.
 Næste dag er såret blevet forbundet af Riley, men Buffy kan ikke forstå
det kunne gå galt, hun er stærkere og i bedre form end nogensinde. Det
får hende til at tænke på hvordan de tidligere vampyrdræbere døde, men
selvom hun sammen med Giles studerer vogternes gamle dagbøger, finder de
ikke noget svar, deres sidste kamp er aldrig beskrevet. Så kommer de til
at tænke på en de kender, der personligt har oplevet to vampyrdræberes
død, han har nemlig selv dræbt dem - Spike! Selvom Buffy ikke er meget
for det, opsøger hun Spike og får ham til at fortælle sin historie, selvfølgelig
kun mod en passende kontant betaling forstås.
 London 1880: William er digter og ved et fint middagsselskab forsøger han at skrive
smukke digte til sin store kærlighed. Men gæsterne morer sig over hans
værk og da han endelig røber sine sande følelser overfor sin store kærlighed,
afviser og spotter hun ham, han betyder intet for hende - han er hende
uværdig. Det knuser hans hjerte og ulykkelig vandrer han rundt i byens
gader, inden han i en gyde møder en mystisk smuk dame - Drusilla! Hun lader
til at forstå ham bedre end nogle andre han nogensinde har mødt, som om
hun kan se hvad følelser, der er i ham. Han rives helt med af hendes indsigt
og ønsker at blive indført i hendes verden, så han gør ingen modstand da
hun forvandler sig til vampyr og sætter tænderne i hans hals.
 På The Bronze lytter Buffy interesseret, mens Spike fortsætter med sin
historie, nu var han færdig med at leve efter samfundets regler. Yorkshire, England 1880: Han kalder sig nu Spike og går sammen med Angel, Drusilla og Darla, hvor han for første gang hører om Vampyrdræberen og fra første øjeblik af var han besat af hende... Som vampyr behøver man ikke at frygte noget, med undtagelse af denne ene pige. Kina 1900: Under den store opstand møder Spike sin første vampyrdræber og i et buddhistisk
tempel kæmper de mod hinanden, men opstanden raser i gaderne. Kampen er
meget lige, flere gange er det kun tilfælde der redder Spike, men endelig
får han fast greb i hende og sætter tænderne i hendes hals, indtil hun
falder død om på gulvet! Efter det er overstået kommer Drusilla ind af
døren, begejstret over det hun ser.
 I The Bronze indrømmer Spike, til Buffys store afsky, at det var hans livs
bedste nat nogensinde. Begge går udenfor, hvor Spike fortæller at Buffy
stiller de forkerte spørgsmål, i stedet for at spørge hvordan han vandt,
skulle hun hellere spørge hvorfor de tabte. For øvrigt er hun ikke parat
til at vide det, men det mener Buffy hun er, så Spike fortsætter. New York 1977: I et undergrundstog kæmper Spike mod hans anden vampyrdræber, mens der
klippes frem og tilbage mellem den gang og nutiden, hvor Spike tilsvarende
kæmper mod Buffy, dog kun demonstrativt, for det aktiverer ikke hans chip.
I undergrundstoget får Spike overmandet vampyrdræberen og med en enkelt
bevægelse brækker nakken på hende, mens han fortæller Buffy svaret på hendes
spørgsmål. Døden er altid i hælene på hende, hver dag spørger hun sig selv
om dét bliver dagen hun dør og dele af hende ønsker det. Døden er dræbernes
håndværk, det fredfyldte øjeblik, som dele af hende desperat ønsker at
vide hvordan er - enhver vampyrdræber har en dødsdrift, selv hende!
 Buffy er helt mundlam over at høre det og uden et ord står de overfor hinanden.
Spike har efterhånden svært ved at undertrykke sine følelser overfor Buffy
og føler tiltrækningen vokse, så han læner sig frem for at kysse hende.
Men med afsky afviser Buffy ham og skubber ham om på jorden, hvor hun smider
betalingen ud over ham, mens hun vender om og forlader ham med ordene 'han
er hende uværdig'. Sønderknust ligger Spike tilbage på jorden, men hans
følelser forvandler sig snart til kraftig vrede, det kan hun få betalt,
ligegyldigt hvilken smerte han udsætter sig selv for! Han stormer hjem
og finder et gevær frem, inden han begiver sig mod Buffys hjem.
 Hjemme hos Buffy er hendes mor ved at pakke sin taske, hvad Buffy undrer
sig lidt over. Joyce har udskudt at fortælle om det, men hun skal på sygehuset
til en scanning, det hun har haft det sidste stykke tid er måske alligevel
ingenting. Buffy forsøger at lade som om det ikke påvirker hende, men senere
går hun udenfor og sætter sig på trappen, hvor hun snart bryder i gråd.
I det samme når Spike frem, stadig rasende og fast besluttet på at gøre
det af med hende. Men det ændrer sig da han ser hendes tårevædede ansigt,
i stedet sætter han sig ved siden af og forsøger at trøste hende.
|
| Kommentarer |
 Spike var i sit oprindelige liv en følsom og forelsket digter, dét kommer
alligevel bag på en med tanke på hans efterfølgende brutale og blodige
opførsel - men øjensynligt var hans digte ikke noget at råbe hurra for,
så måske var det alligevel ikke hans virkelige kald... Hans følsomme sjæl
er dog ikke gået helt tabt, det beviser han til sidst, da han forsøger
at trøste Buffy i afsnittets bedste og meget følelsesladede scene. Og et
afsnit med alle disse interessante og opklarende tilbageblik, kan næsten
ikke blive andet end godt.
 Det er Spike, der driver afsnittet med Buffy på slæb, mens alle andre helt
er sat ud på reservebænken, hvor de ikke engang får lov til at kigge på.
James Marsters leverer en virkelig fornem og afvekslende præstation, som
følsom digter, blodig og opmærksomhedssøgende vampyr, ulykkelig og vred
vampyr med knust hjerte, indtil han slutter cirklen som følsom vampyr.
 Et glædeligt gensyn med mange gamle kendinge både Angel, Darla og sågar
Drusilla, mens der samtidig opklares mange løse ender fra tidligere og
der bliver sat billeder på store dele af Spikes omfangsrige historie. Personlig
er jeg altid vild med sådanne tilbageblik (det er ikke tilfældigt at Highlander
er en af mine ynglingsfilm) og med vampyrernes lange levetid er der jo
materiale nok at tage af. Flere ting kommer nu lidt bag på en, han kaldes
William den blodige, ikke pga. han blodige hærgen, men fordi hans digte
exceptionel ringe!
 Buffy er stærkere end nogensinde før og begynder åbenbart at blive overmodig
og skødesløs. Så går det selvfølgelig galt og for første gang i lang tid
føler hun frygt, da døden stirrer hende i øjnene. Det bringer hende tilbage
på jorden og minder om hun hverken er usårlig eller uovervindelig. I søgen
efter årsagen til de tidligere vampyrdræberes død find hun dog et svar,
som hun absolut ikke bryder sig om - alle vampyrdræbere har en skjult dødsdrift,
sågar hende! Buffy afviser bestemt det skulle være tilfældet for hende,
men overbevisende ser hun ikke ud - fordi hun selv kan føle, der måske
er noget om snakken, at hun længes efter det fredfyldte øjeblik?
 Som indledningsvis nævnt er afsnittets bedste scene afslutningen, hvor Buffy ulykkelig sidder på trappen, hvad får Spikes vrede til at forvandle sig til medlidenhed og han på sin egen kejtede måde forsøger at trøste hende - virkeligt smukt og rørende. Spike har alvorlige følelser for Buffy, det er ikke noget nyt, men denne gang afklares det endelig at det modsatte ikke er tilfældet - heldigvis, det ville også være for kunstigt efter forholdet til Angel. Buffys afvisning af Spike er dog ekstrem ondskabsfuld, at bevist bruge nøjagtigt de samme ord, som han blev afvist af sit livs kærlighed for så mange år siden, de ord smerter mere end alle slag han med tiden har fået af hende - der får man helt medlidenhed med ham.
 Hele afsnittet er intenst og pakket med indhold og handling, der kommes
virkeligt vidt omkring. Det er altid godt med disse flotte tilbageblik,
hvoraf mange nærmest er i filmkvalitet, så flotte er de, tænk f.eks. på
opdstanden i Kina, hvor Darla, Angel, Spike og Drusilla i slowmotion går
frem mod kameraet med flammer i baggrunden. Under Spikes kamp mod den sidste
vampyrdræber i undergrundstoget (hvor Spike giver den som vampyrernes svar
på 80'er idolet Billy Idol) klippes der frem og tilbage med nutiden, inden
de nærmeste helt smelter sammen og han taler direkte til kameraet, med
en meget virkningsfuld effekt til følge. Alt i alt flot arbejde af instruktøren
Nick Marck, det samme kan siges om forfatteren Doug Petrie.
 Hvordan er det nu lige Willow, Anya og Xander opfører sig på patrulje? Morsom, men en meget mærkelig opførsel, hvor mange år er det efterhånden de har kendt Buffy og patruljeret med hende? De burde da vide bedre - okay så længe det er så morsomt går det alligevel. Spike var åbenbart lidt af en piveskid i hans dage som menneske, han piver i det mindste en del da Drusilla bider til.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Spike kom til Sunnydale i 'School Hard' (15) sammen med Drusilla, hvor det blev afsløret at han allerede havde to vampyrdræbere på samvittigheden, som vi med selvsyn ser denne gang. Dengang påstod han også, at den sidste havde tryglet for sit liv, det er jo tydeligvis forkert, hun sagde ingenting.
Det afklares endegyldigt det var Drusilla, der skabte Spike, ikke Angel, det var ellers det indtryk man kunne få i 'School Hard'. Se også nedenfor i 'Vidste du at...'.
 Der er gensyn med flere gamle kendinge. Drusilla (Juliet Landau) har ikke været med siden hun og Spike flygte fra Sunnydale i 'Becoming - part 2'. Angel (David Boreanaz) forlod som bekendt Sunnydale og Buffy i 'Graduation Day - part 2', men har dog været med i enkelte afsnit siden, senest i 'The Yoko Factor'. Darla var ved The Masters side helt fra første afsnit af, indtil hun blev dræbt af Angel i 'Angel' (7). Hun har siden været med i tilbageblik i 'Becoming - part 1', hvor det blev vist da hun skabte Angel.
Afslutningsvis er Spike alvorlig vred på Buffy og er fast besluttet på at dræbe hende. Harmony forsøger at tale ham fra det, men beder ham samtidig om ikke at spidde hende, ligesom han gjorde sidste gang. I 'The Harsh Light of Day' blev Spike så træt af at høre på Harmony, at han stak en stav i hjertet på hende, men heldigvis bar hun på det tidspunkt Amaras sten, et smukke som gør vampyrer usårlige, så der skete hende ikke noget.
 Det allersidste tilbageblik viser Drusilla og Spike, der skændes foran en slimet dæmon, det er en situation, som Spike fortalte om i 'Lover's Walk', hvor han var ulykkelig over Drusilla havde forladt ham. Scenen udspiller sig efter de begge flygtede fra Sunnydale i 'Becoming - part 2'.
|
| Vidste du at... |
I 'School Hard' omtaler Spike Angel som sin 'sire', dvs. den der skabte
ham, men som vi ser denne gang er det ikke helt korrekt, det var jo Drusilla.
Det er dog ingen fejl, for ved flere lejligheder har Joss Whedon fortalt,
det var Drusilla der skabte Spike. Ifølge Joss betyder ens 'sire' bare,
at vedkommende er i samme blodlinie som en selv, hvad også passer med at
Angel skabte Drusilla, så man får Angel -> Drusilla -> Spike.
Under Spike historie på The Bronze høres flere forskellige melodier i baggrunden:
Crushing Velvet med 'XXX', Avenue A med 'Run Cold', Virgil med 'Heal Yourself'
og The Killingtons med 'Belladovie' (efter Spike har fortalt om den kinesiske
pige). I tilbageblikket til før Spike blev vampyr, høres Felix Mendelssohn
med den klassiske melodi 'A Midsummer Night's Dream' da Spike bliver afvist
af sin store kærlighed.
|
| Citater |
Buffy: I can't believe I passed out. Do you think I'm a total wuss now?
Riley: Oh, yeah. I like a girl who can play a few hard sets of tennis with a major stab wound.
Riley: I still think you need to see a real doctor.
Buffy: That would put me in a real hospital which would get my real mom real freaked out. I can't do it. Don't worry. Accelerated healing powers come with the Slayer package. And the boyfriend who comes complete with combat medical training? That's just a Buffy Summers bonus.
Dawn: Did I just pull a Slayer-related Mom cover-up thing? Come on, who's the
man?
 Buffy: You are. A very short, annoying man.
Dawn: Oh, cool! I mean, gross!
Buffy: And Mom cannot know. Okay? You'll help me with the household stuff?
Dawn: Oh, sure. I save your butt and you dump all your chores on me. - I got
it. You're covered. We're good. Just lucky it's not bikini season.
Dawn: When do I get to patrol?
Buffy: Not until you're never.
(På patrulje med Riley)
Xander: What's with the hand move? Does that like mean something?
Willow: It's code. I think it breaks down to "choo-choo".
Xander: Hey, Riley! What's the (viser hans tegn) all about?
Riley: It means yell real loud so the vampires who don't know we're coming will have a sporting chance.
Xander: See, now he's all mean and sarcastic.
Willow: That's because you were doing all the yelling, Mr. Stealthy-Pants.
Riley: Guys, I'm thinking if we split up, we could cover more ground. Tell you
what? I'll take the cemeteries, you guys get the Bronze.
(Snakker om de tidligere vampyrdræbere)
Buffy: Same as all the others. Slayer called... blah, blah... great protector... blah, blah... scary battles... blah, blah... oops! She's dead. Where are the details?
Buffy: I slipped up, Giles. I've been training harder than ever and still I...
And there's nothing in any of these books to help me understand why. I
mean... look, I realize that every Slayer comes with an expiration mark
on the package. But I want mine to be a long time from now. Like a Cheeto.
Giles: Yes, well, the problem is after a final battle, it's difficult to get
any... well, the Slayer's not... she's rather...
Buffy: It's okay to use the D-word, Giles.
Giles: Dead. And hence not very forthcoming.
Buffy: Why didn't the Watchers keep fuller accounts of it? The journals just stop.
Giles: Well, I suppose if they're anything like me, they just find the whole subject too-
Buffy: Unseemly? Damn. Love ya but you Watchers are such prigs sometimes.
Giles: Painful... I was going to say.
Spike: Ow! Wait. Not ow. You feeling all right, Slayer? This stuff usually hurts.
(I tilbageblik)
Spike: Sod off! Come on. When was the last time you unleashed it? All out fight
in a mob, back against the wall, nothing but fists and fangs? Don't you
ever get tired of fights you know you're going to win?
Angelus: No. A real kill. A good kill. It takes pure artistry. Without that, we're just animals.
 (Spike har lige fortalt om hans første dræber)
Spike: That was the best night of my life. And I've had some sweet ones. What are you looking at?
Buffy: You got off on it.
Spike: Well, yeah. I suppose you're telling me you don't?
Buffy: How'd you kill 'em, Spike?
Spike: You're not ready to know.
Buffy: I'm ready.
 Spike: Every day you wake up, it's the same bloody question that haunts you:
is today the day I die? Death is on your heels, baby, and sooner or later
it's gonna catch you. And part of you wants it... not only to stop the
fear and uncertainty, but because you're just a little bit in love with
it. Death is your art. You make it with your hands, day after day. That
final gasp. That look of peace. Part of you is desperate to know: What's
it like? Where does it lead you? And now you see, that's the secret. Not
the punch you didn't throw or the kicks you didn't land. Every Slayer...
has a death wish.
(Hun afviser Spike)
Buffy: It wouldn't be you, Spike. It would never be you. You're beneath me.
Spike: Beneath me... I'll show her. Put her six bloody feet beneath me. Hasn't got a death wish? Bitch won't need one.
 (Buffy sidder ulykkelig på trappen)
Buffy: What do you want now?
Spike: What's wrong?
Buffy: I don't want to talk about it.
Spike: Is there something I can do?
|
|
