Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
78 |
| Dansk titel: |
Hvileløs |
| Bedømmelse: |
  |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 30/9 2001 kl. 15.05 |
| Seertal TV2: |
141.000 |
Skrevet og instrueret af Joss Whedon |
|
|
| Foromtale |
|
| Resumé |
 Efter det store opgør og sejren over Adam, er de alle taget hjem til Buffy
for at se videofilm, de er alt for opstemte til at kunne sove. Filmen er
dog dårligt begyndt før alle sover dybt, men de har nogle mærkelige drømme.
 Willows drøm: Tara ligger på sengen, mens Willow stille og roligt maler et græsk digt
på hendes ryg. Willow føler sig tryg og uden bekymring sammen med Tara,
men Willow ved ikke alt om hende, advarer Tara om, mens Willow går over
til vinduet og trækker forhænget fra. Hun kigger ud på den brændende sol
over en gold ørken - hun kan føle, der er noget derude. Nu er Willow tilbage
på den gamle skole, hvor hun på gangen kort møder Xander og Oz, inden klokken
ringer til time. Det er første gang i drama klassen, men da hun kommer
indenfor er alle allerede udklædt og klar til at gå på scenen, både Buffy,
Riley og Harmony, mens Giles skal instruere. Buffy har set at hele Willows
familie sidder klar på første række og er imponeret over Willow kostume,
ingen vil bemærke sandheden om hende. Willow er dog helt tabt, det her
hendes almindelige tøj og hun troede de skulle øve først. Giles giver de
afsluttende instruktioner, mens Willow forvirring vokser og samtidig kan
hun skimte, at der lusker et eller andet rundt mellem dem.
 Stykket går i gang og Willow begiver sig på vej ud til scenen i en lang
gang mellem nogle røde forhæng. Der møder hun Tara, som Willow fortæller
om sin bekymring for den rolle hun slet ikke har øvet på. Men stykket er
helt uden betydning forklarer Tara, alle er begyndt at undre sig over hende,
fortsætter Tara om Willow, hvad hun virkeligt er. På scenen er stykket
godt i gang, men bagved forhænget er Tara pludselig væk og nogle dæmoner
går til angreb på Willow, indtil Buffy kommer til og trækker hende ud gennem
forhænget. Nu er de i deres gamle klasselokale, hvor Buffy ikke kan forstå
at Willow stadig har sit kostume på, alle ved det allerede og stykket er
for længst forbi. Willow forsøger at forklare, at det ikke er noget kostume,
men Buffy river det bare af hende og nu står hun foran hele klassen i sit
gamle nørdede tøj, fra dengang de første gang mødte hinanden. Hele klassen
morer sig over hende, mens Willow usikkert forsøger at fortælle om en bog
hun har læst. Men lige med et bliver hun angrebet af en behåret dæmon,
hele klassen bare ser passivt til, mens Willow forgæves kæmper for sit
liv. Hjemme i stuen ligger den sovende Willow nu og gisper efter vejret.
 Xanders drøm: Alle sidder stadig i stuen og ser video, da Xander går ovenpå for at gå
på toilettet. Der møder han Joyce, som i nattøj snakker forførende med
ham og inviterer ham ind på hendes soveværelse, inden han til sidst alligevel
går på toilettet. Men i den ene ende af badeværelset opdager han en hel
forsamling af The Inititatives forskere og soldater, så han går skønsomt
ud og ind af døren på den anden side af gangen, kun for overraskende at
ende hjemme i hans kælderværelse, hvor det lyder som om nogle roder ved
døren og forsøger at komme ind. I næste nu er han i parken på en legeplads
i fuldt dagslys, hvor Buffy leger i sandkassen, men Giles og Spike sidder
og svinger frem og tilbage i et gyngestativ. Xander fortæller, at man er
nødt til at have noget at give sig til og bevæge sig fremad, men samtidig
er han lidt bekymret for at Buffy sidder alene i den store sandkasse, men
han kan være helt rolig beroliger hun ham, det kommer ikke efter hende
endnu. Længere væk i parken holder isbilen, hvor Xander står og sælger
is til børnene, mens han betragter sig selv og Buffy på afstand, inden
han går op i førerhuset til Anya.
 Bilen kører nu og Anya spørger Xander, om han ved hvor han er på vej hen,
uden dog at få svar. De snakker lidt, men bliver afbrudt af Willow og Tara,
der i meget sexet tøj og kraftig makeup står bag i bilen og kæler kraftigt
med hinanden. De opfordrer Xander til at komme ned til dem. Han kravler
om bagved, hen over nogle hylder og ender igen hjemme i kælderværelset,
hvor der stadig er et eller andet der forsøger at komme ind af døren. Derfor
skynder han sig ud af en anden døren og er nu på gangen i den gamle skole,
hvor han møder Giles, men kan fornemme at et eller andet følger efter ham.
Giles forklarer det er på grund af det de har gjort og nu skal Xander lytte
godt efter, hans liv afhænger af det han nu får at vide. Men det eneste
Xander hører er fransk tale, som han ikke forstår, selv da Anya kommer
til snakker hun også kun fransk. Xander er fortvivlet og de begynder alle
at trække ham ned af gangen, indtil han pludselig er krigsfange midt i
junglen, ligesom den videofilm de så. Han bliver ført ind til den øverstbefalende,
inspektør Snyder, som langsomt spørger hvor han er på vej hen - hans tid
er ved at løbe ud. Xander får igen øje på det der forfølger ham, samme
dæmon, der var efter Willow, og flygter ind gennem Giles' lejlighed, videre
gennem kollegiet indtil han igen ender hjemme i kælderen. Nu bliver indgangsdøren
brudt op og hans far står i døråbningen, inden han rasende kommer ned af
trappen, stiller sig foran Xander og river hans hjerte ud af brystet, mens
man ser det er en dæmon!
 Giles' drøm: Kirkegården er forvandlet til en trænings forlystelsespark, hvor Giles
går sammen med Olivia og Buffy, som ligner en lille pige, der er ivrig
efter at prøve det hele. I en bod skal man kaste bolde efter en falsk vampyr,
først rammer hun langt ved sige af, så Giles beder hende tage sig sammen
og næste gang rammer hun præcist og vender sig stolt om mod ham, men han
roser hende ikke, selvom Olivia mener han ikke skal være så hård, men det
er hans helt egen sag, svarer han. Spike har i sin krypt travlt med at
postere for en masse fotograferende turister, da Giles går igennem og ender
i et proppet The Bronze, hvor Xander og Willow sidder med nogle bøger og
forsøger at finde ud af, hvad der overfaldt dem. De mener det er Giles'
skyld, et eller andet er efter dem, en urkraft og nu må han snart tage
sig sammen og finde en forklaring. Giles begynder at synge og går op på
scenen, hvor han synger om hvad han tror det er. Den magi de lavede sammen
med Buffy må havde frigivet en urkraft, som nu kommer tilbage efter dem.
Han er nødt til at advare Buffy, men i det samme forsvinder lyden og han
følger ledningen til mikrofonen, der ender i en stor bunke af kabler. Da
han roder i bunken, går det op for ham hvad det er, der er efter dem og
at det undervurderer ham, det er ikke så mærkeligt, hun har jo aldrig haft
en vogter! Men det er for sent, dyret står bag ham og kører en kniv hen
over panden på ham, så blodet løber.
 Buffys drøm: Buffy står på sit værelse derhjemme og ser på sin seng, mens Tara stille og roligt fortæller, at Buffy tror hun ved hvad der kommer, hvad hun selv er, men hun er ikke engang begyndt... Buffy hører dog ikke rigtigt efter, går i stedet ud af døren for at lede efter de andre og ned af gangen i den gamle skole, hvor hun gennem et hul i væggen ser sin mor inden bagved. Buffy er forundret over at se hende leve inde i væggen, men Joyce beroliger hende, hun har det godt der, men hvis Buffy ville, kun hun godt nedbryde muren. I det samme får Buffy øje på Xander, følger efter ham og står snart i et kontor i The Initiatives hovedkvarter, hvor Riley og den oprindelige menneskelige udgave af Adam sidder ved et bord. De planlægger hvordan de skal overtage verdens herredømmet, hvad Buffy er utryg ved at høre, det kan Adam godt forstå, aggression er en almindelig menneskelig tilbøjelighed, selvom han og Buffy benytter det på forskellige måder. I det samme lyder alarmen, nogle dæmoner er sluppet løs, så de løber af sted, mens Buffy åbner sin taske og opdager den er fyldt med mudder. Hun smører det i ansigtet og går ned af gangen, indtil hun til sidst står alene midt ude i ørkenen.
 På afstand kommer Tara gående mod Buffy, hun er kun et talerør for det,
der er efter dem og som nu kredser omkring Buffy. Det ligner en kvindelig
sort hulepige - hun er den første vampyrdræber! Tara forklarer, hun er
destruktion, absolut og alene, men det vil Buffy ikke acceptere. Hun er
ikke alene og vil have sine venner tilbage, sådan foregår det ikke længere,
hun har udvikler sig siden dengang. Den første vampyrdræber nægter, ingen
venner - kun dræbe og så har Buffy fået nok, hun truer med at vågne. De
ryger i toterne på hinanden og triller ned af en lang bakke i sandet, indtil
Buffy overrasket vågner op på gulvet hjemme i stuen. Der springer den første
dræber på hende igen og dolker løs med en kniv, men der sker hende ikke
noget, så Buffy rejser sig bare, går over på sofaen og ligger sig - hvor
hun vågner igen, det samme gør de andre også - tilbage i virkeligheden!
 Lidt senere sidder de alle ved bordet og snakker om det de lige har oplevet,
den første vampyrdræber - og så forsøgte hun endda at dræbe dem. Det var
altsammen deres magiske forening med Buffy i kampen mod Adam, der fremkaldte
kilde til hendes kræfter. Buffy går ovenpå for at tage et hurtigt bad og
ser lige ind på sit værelse, da hun kommer forbi - og endnu engang høres
Taras ord "Du tror, du ved... hvad der skal ske... hvad du er. Du
er ikke engang begyndt"...
|
| Kommentarer |
 Et specielt og anderledes afsnit, det vil ikke være helt ved siden af at
kalde det underligt. Faktisk har det nærmest ingen sammenhængende handling,
men skaber i stedet nogle utroligt flotte og kunstneriske billeder og situationer,
som kan tolkes ud i det uendelige, for det betyder altsammen noget, spørgsmålet
er bare hvad? Der er fyldt med forvarsler og forventninger til den fremtidige
historie fra manden, der kender den og bestemmer den, det er Joss Whedons
kringlede og geniale hjerne for fuld udblæsning.
 Der findes afsnit, der uden den store tankevirksomhed bare glider ind -
og så findes der afsnit som dette... Her skal der virkeligt spekuleres
og fortolkes, selv efter at havde set det mange gange dukker nye ting og
sammenhænge op, et afsnit der bliver bare vokser og bliver bedre for hver
eneste gang. Indrømmet - i første omgang kan det virke meget underligt,
endda kedeligt, og det er formentligt et afsnit man enten rigtig godt kan
lide eller virkelig ikke kan fordrage. Jeg hører til den første kategori
og faktisk var det meget tæt på at få 4½ stjerne.
Tænk sig, et helt afsnit uden nogen decideret sammenhængende handling, i stedet stilles der skarpt på de 4 bærende kræfter Buffy, Willow, Xander og Giles og der er virkeligt noget at tænke over. Drømmene kan tolkes på mange leder og kanter, her er et bud på en lille del af det:
 Willows drøm: Willow står ved en skillevej i sit liv, på den ene side er der den nye
og selvsikre Willow, som er lykkelig og tryg sammen med Tara, men inden
i er der stadig den oprindelige Willow, usikker og nørdet. Fornemt illustreret
da Buffy bogstaveligt trækker den ydre skal af hende og der står oprindelige
Willow foran hele klassen, i praktisk talt samme tøj som første gang vi
mødte hende i allerførste afsnit. Hvilken af dem er hun virkeligt og i
hvad retning bevæger hun sig?
 Xanders drøm: I parken betragter Xander sit liv lidt på afstand, har ikke noget mål
i sin tilværelse, selvom han flere gange snakker om at bevæge sig fremad
og have noget at give sig til, bliver han ved med at ende tilbage i sit
kælderværelse, lige meget hvad han end gør. Han er den eneste af dem, som
ikke studerer og da Giles endeligt vil fortælle ham noget vigtigt, bliver
det selvfølgelig til fransk, så han ikke forstår en brik. Xander er på
vej, men hvorhen?
 Giles' drøm: Det er snart længe siden Giles har været Buffys vogter og hun virkeligt har haft behov for ham, men han føler en masse for hende, lidt som sin egen datter. Olivia kritiserer lidt den måde han opdager unge Buffy i forlystelsesparken, men han afviser det, det er hans egen sag, men inderst inde føler han sig utilstrækkelig, netop fordi han ikke føler de har behov for ham. I sidste ende forstår han hvad det er der jager dem, men desværre for sent.
 Buffys drøm: Der er bogstaveligt en mur mellem Buffy og hendes mor, som der er opbygget
gennem et stykke tid, da Buffy længe ikke har haft særligt meget kontakt
til hende. Men hvis Buffy ville, kunne hun godt nedbryde den mur, som Joyce
selv siger. Buffy står ansigt til ansigt med den første vampyrdræber, grundlaget
for hele hendes kraft. Den første dræber forsøger at skille Buffy fra vennerne,
men det går hun ikke med til, de er en del af hende nu. Hun har tydeligt
udviklet sig meget siden urtiden, men ved stadig ikke særligt meget om
hendes baggrund og rødder, som Tara flere gange siger "Du tror, du
ved... hvad der skal ske... hvad du er. Du er ikke engang begyndt".
Et kraftigere forvarsel og appetitvækker kan næsten ikke laves - og det
er afsnittets afsluttende ord.
 Afsnittet er spækket med forvarsler om den fremtidige handling, alt har
en mening - med undtagelse af manden med osten (se også Vidste du at...). Der kommes ikke nærmere ind på den fremtidige handling her, men det bliver et afsnit man flere gange kan vende tilbage til og tænke, aha. det var det, det betød dengang. Det er 4. sæsons afsluttende afsnit, hvor handlingen normalt afrundes, men det modsatte er jo nærmest tilfældet her, aldrig har der været så mange spørgsmål og forventninger til starten på næste sæson.
 Som nævnt skabes der mange helt utroligt flotte billeder. Den legende killing i slowmotion, Willow tegner på Taras ryg og sollyset skinner ind af vinduet, det helt absurde skuespil, sandkasse- og gyngescenen i parken, sexede Willow og Tara giver den hele armen foran Xander, Buffy som lille pige, Buffy og den første dræber i ørkenen, bare for at nævne nogle få. Alt understøttes fornemt af Chris Becks fantastiske musik, desværre er det sidste afsnit han står for musikken, selvom han dog vender tilbage i et par enkelte afsnit i fremtiden (se også Vidste du at...). Og Giles synger igen, smukt smukt...
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Der er mange varsler om fremtidig handling, men det kommes der ikke ind på her.
De er alle oppe at køre efter kampen mod Adam i sidste afsnit 'Primeval', hvor de vha. magi forenende sig med Buffy og derved fremkaldte den første vampyrdræber, der jager dem i hele dette afsnit.
Der er gensyn med flere personer, vi ellers ikke har set i et stykke tid:
- Joyce (Kristine Sutherland) har vi ikke set noget til siden Buffy og Faith byttede krop i 'Who Are You' (72).
- Oz (Seth Green) er med igen for en kort bemærkning, han rejste ellers væk
i 'New Moon Rising' (75)
- Harmony (Mercedes McNab) er med i skuespillet, men har ellers ikke været med siden hun sparkede Spike ud i 'Pangs' (64)
 Tidligere skoleinspektør Snyder (Armin Shimerman) er denne gang vendt tilbage fra de døde, efter han ellers blev spist af borgmester slangen i 'Graduation Day - part 2', hvad Xander også hentyder til.
- Giles veninde Olivia (Phina Oruche) har vi ikke set siden 'Hush' (66)
 Den killing Tara anskaffede sig i 'The Yoko Factor' (76) leger sødt med et garnnøgle i Willows drøm. Allerede i 'Nightmares' (10) kom det frem, at Willow har sceneskræk, dengang skulle hun i sit mareridt optræde i 'Madame Butterfly', et stykke hun også nævner denne gang. Buffy river tøjet af hende, så hun står foran klasse i sit nørdede tøj, næsten det samme tøj hun havde på, da Buffy første gang mødte hende i
allerførste afsnit 'Welcome to the Helmouth' (1)
I Xanders drøm overvejer Anya at vende tilbage til jobbet som hævner for svigtede kvinder, en evne hun mistede i 'The Wish' (43), men det er langtfra første gang hun drømmer om at få disse evner tilbage.
I starten af sin drøm står Buffy hjemme på sit værelse og kigger på den uredte seng, mens hun beklager sig over, at hun og Faith lige havde ordnet den. Det var faktisk i en drøm Faith havde i 'This Year's Girl' (71), hvor de i fællesskab ordnede sengen. Uret ved siden af sengen står på 7:30, et tal der går igen fra en anden af Faiths drømme i 'Graduation Day - part 2' (56), hvor Faith nævner overfor Buffy, at der tælles ned fra 730.
 Riley og Adam sidder ved bordet sammen og for første gang ser vi Adam (George Hertzberg) i menneske format uden alle sine dæmon- og robotdele,
som vi ellers har set ham hele sæsonen.
|
| Vidste du at... |
Dette afsnit kan fortolkes på rigtig mange måder og bliver det mange steder, en dybgående tolkning findes bl.a. på denne side.
Joss Whedon har efterfølgende afsløret flere interessante ting på diskussionsforumet The Bronze på seriens officielle hjemmeside (som desværre er lukket for tiden). Ostemanden betyder ikke noget, han er den eneste ting i afsnittet, der ikke betyder noget. Han havde behov for en ting som ikke kunne forklares, for drømme har altid et element, som bare er latterligt.
En anden ting direkte fra Joss Whedon om den franske synkronisering i Xanders
drøm. I sidste øjeblik fik han sin mexicanske assistent, som taler en smule
fransk, til at oplæse det direkte fra et manuskript, hvilke forklarer den
lidt grove lyd. Hvis du, som jeg, ikke kan fransk er her oversættelsen
af hele dialogen (fra manuskriptet):
Giles: (På engelsk) Now, listen very carefully. Your life may depend on what
I'm about to tell you. You need to get to... (nu på fransk) the house where
we're all sleeping. All your friends are there having a wonderful time
and getting on with their lives. The creature can't hurt you there.
Xander: What? Go where? I don't understand.
Giles: (fransk) Oh for God's sake, this is no time for your idiotic games!
Anya: (fransk) Xander! You have to come with us now! Everybody's waiting for you!
Giles: (fransk) That's what I've been trying to tell him.
Xander: Honey, I don't... I can't hear you.
Anya: (fransk, trækker af sted med ham) It's not important. I'll take you there.
 Det er sidste afsnit, hvor Chris Beck står for musikken, som han ellers har gjort siden anden sæson. Han besluttede at stoppe som komponist til serien, for at koncentrerer sig om at lave filmmusik, men vender dog kortvarig tilbage med musikken til afsnit 100 'The Gift' og hjælper Joss Whedon med det kommende musical afsnit. Læs mere i denne nyhedsartikel i nyhedssektionen. Og denne gang står han ikke kun for musikken, faktisk er han med i selve afsnittet, hvor han har en lille gæsteoptræden, som pianisten der spiller, da Giles går på scenen og synger.
Chris Beck er ikke den eneste udskiftning efter dette afsnit, men hvor
han gik frivilligt, blev stuntkoordinatoren Jeff Pruitt fyret og kort tid
efter gik hans kone, Sarah Michelle Gellars stuntdouble, Sophia Crawford
i hans fodspor. Hvorfor de blev fyret er ikke kendt, men rygterne siger
Jeff Pruitt var utilfreds med at skuespillerne og instruktøren får store
dele af æren for hans arbejde og havde derfor lidt for travlt med at promovere
sig selv og kritiserer de andre.
Sangen som Giles/Anthony Stewart Head synger på scenen i The Bronze kaldes 'The Exposition Song', mens det er Chris Beck og Four Star Mary, der er på scenen med ham og står for musikken. De har faktisk senere indspillet melodien sammen med Anthony Stewart Head. Tekst og musik er skrevet af Joss Whedon.
Digtet Willow skriver på ryggen af Tara er et græsk digt af den kendte lesbiske poet Sappho.
|
| Citater |
(På vej til afhøring)
Riley: They're not gonna make me disappear, and they're not pinning anything on me. I got Graham and a lot of the guys testifying I'm the reason they're alive. I might actually get out of this with an honorable discharge.
Giles: In return for your silence, no doubt.
Riley: Oh yeah. Having the inside scoop on the administration's own Bay of Mutated Pigs is definitely an advantage.
Willow: It's like you're blackmailing the government. In a... patriotic way.
(I Willows drøm)
Tara: You're not worried?
Willow: I never worry here. I'm safe here.
Tara: You don't know everything about me.
Buffy: Your costume is perfect. Nobody's gonna know the truth. You know, about you.
Willow: Costume?
Buffy: You're already in character! Oh, I shoulda done that!
Buffy: Well, you must have done something.
Willow: No. I never do anything. I'm very seldom naughty. I, I just came to class, and, and the play was starting.
Buffy: Play is long over. Why are you still in costume?
Willow: Okay, still having to explain wherein this is just my outfit.
Buffy: Willow, everybody already knows. Take it off.
Willow: No. No. I need it.
Buffy: Oh, for god's sake, just take it off
(River tøjet af hende)
Buffy: That's better. It's much more realistic.
(Buffy sidder i sandkassen)
Xander: Buffy, are you sure you wanna play there? It's a pretty big sandbox.
Buffy: I'm okay. It's not coming for me yet.
Xander: I just mean... you can't protect yourself from... some stuff
Buffy: I'm way ahead of you, big brother.
Anya: I've been thinking about getting back into vengeance
Xander: Is that right?
Anya: Well, you know how I miss it. I'm so at loose ends since I quit. I think this is going to be a very big year for vengeance.
Xander: But... isn't vengeance kind of... vengeful?
Anya: You don't want me to have a hobby.
Xander: Not a vengeance hobby, no! It's dangerous. People can't do anything they want. Society has rules, and borders, and an end zone. It doesn't matter if...
(Willow og Tara blander sig)
Xander: Do you mind? I'm talking to my demon.
Snyder: Where are you from, Harris?
Xander: Well, the basement, mostly.
Snyder: Were you born there?
Xander: Possibly.
(I The Bronze)
Xander: Got the sucking chest wound swingin'. I promised Anya I'd be there for her big night. Now I'll probably be pushing up daisies, in the sense of being in the ground underneath them and fertilizing the soil with decomposition.
Anya: Okay. A man... walks into the office of a doctor. He's wearing on his head, um... Wait, there's, there's a, there's a duck. Is that right?
Publikum: You suck!
Anya: Quiet! You'll miss the humorous conclusion.
 (Dyret står bøjet over ham)
Giles: I know who you are. And I can defeat you... with my intellect. I... can cripple you with my thoughts. Of course, you underestimate me. You couldn't know. You never had a Watcher.
(Buffy vågner i sengen)
Anya: Buffy! Wake up! Buffy, you have to wake up right away!
Buffy: I'm not really in charge of these things.
Anya: Please wake up. Oh please.
Buffy: I need my beauty sleep. So stop it, okay?
Buffy: Faith and I just made that bed
Tara: For who?
Buffy: I thought you were here to tell me.
Buffy: I think I need to go find the others.
Tara: Be back before dawn.
(Joyce er inde i væggen)
Buffy: I, I really don't think you should live in there.
Joyce: Well... you could... probably break through the wall.
 Buffy: World domination? I-is that a good?
Riley: Baby, we're the government. It's what we do.
Adam: She's uncomfortable with certain concepts. It's understandable. Aggression is a natural human tendency. Though you and me come by it another way.
(I ørkenen)
Buffy: I'm never gonna find them here.
Tara: Of course not. That's the reason you came.
Buffy: You're not in my dream.
Tara: I was borrowed. Someone has to speak for her.
Buffy: Let her speak for herself. That's what's done in polite circles. - Why do you follow me?
Tara: I don't.
Buffy: Where are my friends?
Tara: You're asking the wrong questions.
Buffy: Make her speak
Tara: I have no speech. No name. I live in the action of death, the blood cry,
the penetrating wound. I am destruction. Absolute... alone.
Buffy: The Slayer.
Tara: The first.
Buffy: I am not alone.
Tara: The Slayer does not walk in this world.
Buffy: I walk. I talk. I shop, I sneeze. I'm gonna be a fireman when the floods roll back. There's trees in the desert since you moved out. And I don't sleep on a bed of bones Now give me back my friends.
Første dræber: No... friends! Just the kill. We... are... alone!
Buffy: That's it. I'm waking up.
(Tilbage i stuen)
Buffy: Are you quite finished? It's over, okay? I'm going to ignore you, and you're going to go away. You're really gonna have to get over the whole... primal power thing. You're not the source of me.
Willow: The First Slayer. Wow.
Xander: Not big with the socialization.
Willow: Or the floss.
Giles: Somehow our joining with... Buffy and... invoking the essence of the, the Slayer's power was an affront to the source of that power.
Buffy: You know, you could have brought that up to us before we did it.
Giles: I did. I said there could be dire consequences.
Buffy: Yes, but you say that about chewing too fast.
Xander: Yeah, from now on, you keep your Slayer friends out of my dreams. Is that clear
Willow: It's not good for the sleepin'
Buffy: Ah... Well, at least you all didn't dream about that guy with the cheese. I don't know where the hell that came from.
(Taras ord høres fra værelset)
Tara: You think you know... what's to come... what you are. You haven't even begun.
|
|
