BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 08-01-02

Foromtale

Resumé

Kommentarer

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Citater

Superstar


Episode: 73
Dansk titel: Superstar
Bedømmelse:
Sendetidspunkt: Søndag 26/8 2001 kl. 15.10
Seertal TV2: 126.000

Skrevet af Jane Espenson - Instrueret af David Grossman
Seernes mening
Gennemsnit: 3.8









Ved ikke

Vis resultat
Foromtale

Jonathan - byens superhelt

Et eller andet er forandret i Sunnydale, pludselig er den tidligere high school nørd Jonathan helten over alle helte, bedst til det hele, ligegyldigt om det er forfatter, militærekspert, musiker eller vampyrjæger. Selv Buffy kommer til ham for at få hjælp til at bekæmpe dæmoner! Det føles helt naturligt for alle, indtil en ukendt dæmon dukker op og Jonathan bare slår det hen. Buffy får efterhånden på fornemmelsen at noget ikke helt stemmer og begynder at undersøge sagen nærmere, men ingen af de andre vil tro på hende og hvor langt vil Jonathan gå for at beskytte sin hemmelighed - hvem er han villig til at ofre?


  



Resumé

Hele kliken er i kamp mod nogle vampyrer på kirkegården, hvor det mærkeligt usikkert og kluntet lykkes Buffy at gøre det af med en af dem, mens de øvrige stikker af. De følger efter og opdager en vampyrrede i en krypt, hvor fem vampyrer er ved at spise af et offer. Buffy er godt klar over de ikke kan klare dem alle alene, de er nødt til at få hjælp, så ydmyg opsøger de byens superhelt - Jonathan. Han sidder i sin store villa, smart klædt og villig til at hjælpe dem. Med hans hjælp får de gjort det af med alle vampyrerne, faktisk er det Jonathan der overlegent klarer de fleste af dem, mens Buffy bare forsøger at gøre sit bedste, men det er ingenting i forhold til Jonathan. De er alle benovet over at arbejde sammen med Jonanthan og han roser dem, da de efterfølgende forlader krypten badet i blitzlys fra fotograferne, der er på pletten for at tage billeder af den berømte Jonathan.

Hele historien med Faith, der tog hendes krop og var sammen med Riley, går stadig Buffy på, så næste dag giver Jonathan hende nogle gode råd, mens de får en kop kaffe på en cafe, hvor de dog løbende bliver afbrudt af fans, der vil have Jonathans autograf eller have signeret hans nye bog. Han mener at Buffy og Riley har noget helt specielt sammen, hun er nødt til at stoppe med at bebrejde Riley, at han ikke gennemskuede Faith og i stedet tilgive ham.

I The Initiatives hovedkvarter har de fået ny kommanderende oberst, men deres vigtigste opgave er stadig at fange Adam. Derfor har han indkaldt deres taktiske ekspert for at bistå dem, nemlig Jonathan. Efter Jonathans mening er de nødt til at forstå Adam bedre for at finde ham og derfor har han studeret professor Walsh's tegninger og kan konstatere at Adam henter sin energi fra en lille urankilde inde i sig. For at stoppe ham, er de derfor nødt til at tilintetgøre ham fuldstændigt.

Senere på aftenen optræder Jonathan med et par numre fra sit nyeste album i The Bronze, som er fyldt til bristepunktet med begejstrede gæster. Buffy og Riley danser tæt og Riley undskylder det med Faith overfor hende, men det er slet ikke nødvendigt, Buffy kan godt mærke at hun er den eneste for ham. Midt i det hele stormer en pige blodig og forrevet ind for at få hjælp, hun blev overfaldet af en dæmon, da hun ventede udfor Jonanthans villa. Hjemme hos Jonathan fortæller hun om dæmonen og at den havde et symbol på panden, som hun hurtigt tegner for dem. Da Jonathan ser det, stivner han et kort øjeblik, men slår det så hen overfor Buffy og Riley, han kender godt den type dæmon, den vil ikke være nogen fare fremover.

Et sted i byen sidder Adam og kigger på nogle tvskærme, som viser forskellige billeder af Jonathan. Men Adam kan se det hele er en løgn, det er ikke virkeligt, verden er blevet ændret. Men det behøver han ikke at gøre noget ved, den slags magi er ustabilt og skaber kaos - og det er lige hvad han ønsker! I sin villa står Jonathan stille og eftertænksomt og ser ind i kaminen, inden han tager sin badekåbe af for at gå i seng - på skulderen har han et symbol, det samme som pigen så på dæmonen!

Buffy undrer sig lidt over Jonathans reaktion overfor dæmonen og hendes undren bliver bestyrket, da Tara om natten bliver overfaldet af selvsamme dæmon, men vha. magi lykkes det hende at slippe væk. Buffy undersøger det nærmere og hos Giles fortæller hun de øvrige om sin mistanke, at Jonathan er lidt for perfekt, hvordan kan han være den bedste til alting? Hun er ikke sikker på de kan stole på de ting de husker, måske har han gjort noget der ændrer verden, Anya har jo erfaringer med alternative virkeligheder.

De andre vil ikke rigtigt tro på hende, Jonathan er jo alles idol, så hun finder en badetøjskalender frem, hvor han er model og på et af billederne kan de tydeligt se symbolet på hans skulder. I det samme dukker Jonathan dog op og fortæller at symbolet har en god forklaring. Han har tidligere kæmpet mod dæmonen, men den har en eller anden magt over for ham, derfor har han fået tatoveret symbolet på sin skulder, så han ikke undervurderer den næste gang. De andre er lidt flove og stiller sig tilfreds med den forklaring, men Buffy er stadig skeptisk og mener at hun og Jonathan skal gå på jagt efter den med det samme - lidt tøvende accepterer Jonathan.

På kirkegården forsøger de at få oplysninger ud af Spike. Som tidligere holder Buffy sig ydmyg tilbage, mens Jonathan fører ordet, men Spike er ikke villig til at sige noget, så Jonathan giver hurtigt op. Men så træder Buffy til og får ud af Spike, at en dæmon har smidt nogle vampyrer ud af en grotte i nærheden. Hjemme hos Giles har de forsket lidt nærmere i sagen og fundet noget interessant om symbolet i en af bøgerne. De er chokeret, det er en del af et ritual, som gør en til den bedste til alting, alles ideal. Men der er en ulempe, samtidig skabes der den modsatte, en dæmon der er alle mareridt. Hvis denne dæmon dør, bliver Jonathan igen det han var førhen, så han er formentlig ikke særligt interesseret i at Buffy finder dæmonen!

I grotten står Jonathan og Buffy på randen af en dyb kløft og det ser ud til Jonathan seriøst overvejer at skubbe Buffy derned. Men han dropper tanken og leder hende væk, da dæmonen pludselig overfalder dem og slår ham i jorden. Buffy kæmper det bedste hun kan mod den og jo mere hun gør mod dæmonen, jo svagere bliver Jonathan, mens det modsatte er tilfældet når dæmonen får overhånden. Efterhånden begynder det at kæmpe at føles bekendt for Buffy igen, hun får sin velkendte styrke tilbage og kan lide det. Til sidst kaster Jonathan sig mod dæmonen og de falder begge ned i det dybe hul, men i sidste øjeblik lykkes det Buffy at gribe fat i Jonathans fod og hive ham op. Magien er brudt nu dæmonen er død, så alt forvandles tilbage til det, det oprindeligt var.

Næste dag sidder de alle i parken, de er lidt nede og undrer sig over de troede på det hele, det var så virkeligt, men de vil altid have gode minder om deres idol. Lidt væk står Jonathan for sig selv, igen den stille, generte og ensomme dreng, men Buffy får øje på ham og går derover. Folk snakker ikke længere med ham og han er ked af den ballade han har skabt, han ønsker at undskylde. Buffy forklarer ham at alting er kompliceret, det kan ikke bare ændres uden videre, det tager tid og arbejde - og han giver hende ret. Men det gode råd han gav hende om Riley gælder stadigt og om aftenen sidder Buffy og Riley på sengen, kærtegner lykkeligt hinanden og glæder sig over deres forhold er tilbage på rette spor...


Kommentarer



Jonathan som Sunnydales svar på James Bond, der kan man bare se. En let og ligefrem historie, Jonathan er helten, men selvfølgelig er der en alvorlig ulempe ved det hele og til sidst dør hans dæmon modpart og alt er tilbage ved det gamle og velkendte. Simpelt og ukompliceret, men det gør det ikke dårligt, det behøver ikke altid at være så indviklet og eftertænksomt, sommetider er det dejligt med noget let og afslappende underholdning - og det lever dette afsnit til fulde op til. Det eneste lidt atypiske er faktisk de kan huske det hele efterfølgende, det plejer normalt ikke at være tilfældet i sådanne situationer.

En god ide, som er fuldstændigt gennemført i hele afsnittet, alverdens merchandise og plakater med Jonathan pryder hele byen og alle hjem, selv Riley har en fanplakat hængende. Endda titelintroen er tilrettet, så Jonathan optræder som helten i den på bekostning af Buffy, ret imponerende. Afsløringen trækkes dog lidt for længe, man begynder at blive for skeptisk overfor det hele, før det endeligt afsløres at det hele bare er magi. Det gode vinder alligevel i Jonathan til sidst og han viser sig villig til at ofre sig selv, for at redde Buffy i kampen mod dæmonen, men et kort øjeblik i grotten så det virkeligt ud til han var fristet til at skubbe Buffy ned i hullet, så han kunne fortsætte som superhelten lidt endnu. Man må sige der er voldsom forskel mellem den selvsikre Jonathan i topmoderne jakkesæt og den usikre og lille Jonathan til sidst i afsnittet, imponerende hvad det rette tøj, holdning og skuespil kan gøre.

Parodien på James Bond er ikke til at tage fejl af i mange scener, specielt med musikken da Jonathan første gang præsenteres i starten af afsnittet. James Bond er jo som bekendt god til mange ting, men her tager de yderligere et skridt og gør Jonathan supergod til alting - forretningsmand, psykolog, helt, musiker, forfatter, opfinder og meget mere, den får virkeligt hele armen - meget morsomt.

Hele afsnittet igennem er Buffy den svage og underdanige overfor Jonathan, hun udstilles faktisk på nogle punkter som den dumme vampyrdræber, der normalt ikke selv kan klare situationerne og lede de andre helskinnet gennem problemerne, måske lige groft nok. Først overfor Spike og i kampen mod dæmonen til sidst, begynder hun at få erindringer om sine faktiske evner og kræfter tilbage - og hun kan lide det der efterhånden dukker frem. Men rart til en afveksling at opleve Buffy fra en lidt anden side, specielt de gange hvor hun gør noget virkeligt godt og Jonathan roser hende, så hun smiler stolt. Faktisk roser Jonathan dem meget hele vejen igennem afsnittet, han lever virkeligt op til de moderne ledelsesprincipper, hvor han motiverer dem og får dem til at føle sig betydningsfulde. Helt i tråd med det han fortæller Buffy til sidst, at de ikke var dukker i hans lille spil, men venner.

Superpsykologen Jonathan får Buffys og Rileys forhold bragt tilbage på ret køl igen, dejligt at se dem danse kærligt sammen på The Bronze. Anyas kommentarer er som altid guld værd, den ligefremme, naive og morsomme måde hun kan få tingene sagt på. Danny Strong leverer en flot præstation som superhelten Jonathan, indtil nu har han kun haft små biroller, men denne bliver han virkeligt stillet frem i rampelyset og lever fuldt op til tilliden.


Hentydninger til andre afsnit

Jonathan (Danny Strong) har denne gang hovedrollen, men har tidligere kun været med som en biperson, mest betydningsfuldt i 'Earshot' (52), hvor han skjulte sig i skolens klokketårn med et gevær, da han ville begå selvmord. Buffy troede i første omgang han ville lave en massakre på skolen og brasede derfor ind for at stoppe ham, som det også vises i resumeet i starten af afsnittet. Det er den situation han nævner til sidst i afsnittet, som årsagen til han gik til rådgivning/psykolog, hvor han hørte om ritualet. Han var senest med i 'Graduation Day - part 2' (56)

De problemer Buffy har overfor Riley, at han var sammen med Faith dengang hun havde byttet krop med Buffy, stammer fra sidste afsnit.

På Rileys værelse for tæller han Buffy at det går bedre med ham nu, men Buffy er lidt bekymret for om han stadig spiser The Initiatives specielle beriget mad, hvad han dog ikke gør. Riley er ved at komme sig efter han blev såret af Adam i 'Goodbye Iowa' (70), hvor de også fandt ud af, at den mad han fik var fyldt med kemikalier og doping for at gøre dem stærkere.

Buffy får Anya til at fortælle om sine erfaringer med alternative virkeligheder, noget hun kender til fra dengang hun var en dæmon, en magt hun dog mistede i 'The Wish' (43) efter hun havde skabt en alternativ verden, hvor Buffy aldrig var kommet til Sunnydale.

Flere tidligere begivenheder er denne gang vendt helt på hovedet og omtales som om det er Jonathans bedrifter.
  • Buffy overrakte Jonathan prisen som Klassens beskytter til skolens afslutningsbal. I 'The Prom' (54) var det i virkeligheden Jonathan, der overrakte prisen til Buffy.
  • Jonathan knuste The Masters knogler. I 'When She Was Bad' (13) var det Buffy som endegyldigt lagde The Master bag sig og knuste hans knogler, efter de øvrige vampyrer forsøgte at genoplive ham.
  • Jonathan sprang en stor borgmesterslange i luften. I 'Graduation Day - part 2' (56) bekæmpede hele skolen i fællesskab borgmesteren, der forvandlede sig til en kæmpestor slange, inden Buffy og Giles til sidst sprang ham og hele skolen i luften.
I titelintroen er der indsat en del klip med Jonathan, hvor de fleste er konstrueret til lejligheden, bl.a. et hvor han er ved at desarmere en bombe, som sandsynligvis er inspireret af Xanders bedrift i 'The Zeppo' (47).


Vidste du at...

Jonathan.com, som ses på række plakater i løbet af afsnittet, findes faktisk, men indeholder på nuværende tidspunkt bare en overskrift og et e-mail link.


Tvillingerne Inga og Ilsa (Chanie og Julie Costello), som vi ser hos Jonathan, er som navnet antyder virkeligt tvillinger.

Det er naturligvis ikke Jonathan/Danny Strong, der i virkeligheden spiller trompet og synger i The Bronze, men gruppen Royal Crown Revue, som også er dem der optræder på scenen. De spiller melodierne 'Trapped (in a Web of Love)', 'Jonathan's Fanfare', 'Serenade in Blue' (sunget af Brad Kane, skrevet af Harry Warren og Mack Gordon i 1942), 'Jonathan's Trumpet Solo' og 'Hey Sonny'.

Sangen Jonathan optræder med i The Bronze ('Serenade in Blue') synges til lejligheden af Brad Kane, som tidligere har været med i 'The Prom' (54), hvor han spillede Tucker, ham der trænede helvedes hundene og slap dem løs på gæsterne.

Til allersidst, hvor Buffy og Riley sidder på sengen og kysser, mumler hun 'Jonathan', hvad der får Riley til at kigge misfornøjet. Det var meningen det skulle efterfølges af 'Just kidding' (bare for sjov), men det kom af ukendte årsager alligevel ikke med.

Xanders kælderværelse flyder med Jonathan merchandise, da Buffy kommer forbi for at forhører sig lidt om Anyas erfaringer med alternative verdener, bl.a. ligger der en bunke tegneserier på bordet. Og faktisk findes der en Jonathan tegneserie i virkeligheden, som udgives af Dark Horse Comics, der også står bag Buffy og Angel tegneserierne. Albumet hedder 'Buffy the Vampire Slayer: Jonathan' og historien er skrevet af Jane Espenson, der også skrev dette afsnit. Nærmere info findes på Dark Horses hjemmeside. (tak til Bjarke for tippet)


Citater

Willow: I don't care if it is an orgy of death, there's still such a thing as a napkin.
Buffy: A nest. No biggie. I bet I could do it. I know I can take at least two.
Anya: Yes and then we can run for help while the other three suck your heart out through your neck.
Buffy: You're right. It's too many for just us. You know who we need.

Xander: I think we did great. We knocked 'em dead. Which they already were.
Willow: We knocked 'em deader!
Anya: They weren't very well organized. If they had all rushed at Buffy they could have killed her right away.
Buffy: Thanks Anya. That won't keep me awake all night.

(Spike lusker rundt på kirkegården)
Spike: I live here. I wasn't exactly pining for a noisy visit from 'wonder Jonathan and his fluffy battle kittens'.
Buffy: Yeah? You think that one up with all the time you spend not being able to bite people?
Jonathan: Careful, he's still pretty dangerous.
Spike: Yeah, back off 'Betty.'
Buffy: It's Buffy, you big bleached... stupid guy.
Jonathan: Spike you're the worst type of scum. The second you're back to your old tricks well, let's just say before you even sniff out your first victim you'll be pretty indistinguishable from, oh what should we say... instant soup mix.

Willow: Oh yeah I know she's not over the whole Riley sleeping with Faith thing. Oh.. you know I mean - Faith's insides and Buffy's outsides when her insides were out.

(Buffy forsøger sig med lidt basketball)
Buffy: You'd think I could do that. Guess it takes different muscles than demon beheading.
Riley: You just need a few pointers.
Buffy: Now if slaying was a competitive sport, then I'd have a chance. You know we could have figure staking and speed staking.

(Han giver gode råd om Riley til Buffy)
Jonathan: I mean you have this amazing connection with him and then at the one moment when it matters the most he looks into your eyes and he doesn't even see that it's not you looking back at him.
Buffy: There's no way he could know. I mean you don't just look at someone and say 'Hey that's not your body, get out of that body with your hands up!'

Riley: I don't know Jonathan. I mean I don't know if she'll really ever forget it. Every time I try to touch her...
Jonathan: She's scared.
Riley: Scared of me?
Jonathan: Scared of what you're thinking about.
Riley: What do you mean?
Jonathan: She knows that Faith is .... experienced
Riley: What are you saying... experienced? God! Does she think that - what - that I'd be comparing? She knows she's the one I... care about.

(På The Bronze)
Xander: Last night with me you said Jonathan.
Anya: It was a moan!
Xander: Fine! You moaned Jonathan!
Anya: Not unh! It was like unnh-unnh-atha.
Xander: Maybe it was ahh-onathan. Still not fluffing up the old ego.
Riley: Quite the couple, aren't they?
Buffy: They get into a fistfight, I've got a fifty on Anya.

Riley: Buffy I want you to know.
Buffy: Do we have to have the talk? No talk, more dance.
Riley: I just want to say I'm sorry. That's it's only you that I want.
Buffy: I know. I know all of that.
Riley: You do? Since when?
Buffy: Since you put your arms around me.

(Buffy besøger Anya)
Anya: Xander's not here.
Buffy: Oh.
Anya: You're not going away. Why aren't you going away?
Buffy: Oh I was kind of hoping to look at some of Xander's stuff.
Anya: Oh. Sure. Come on in. Make yourself at home. And so on.

(Hun tager bogen fra Anya)
Anya: Hey! I was just at the part where he invents the internet.

Buffy: He fights better than I do. And I'm the slayer. The Slayer! That's supposed to mean something right?
Anya: Oh! buck up you. You kill the best. Go you. Kill, kill.
Buffy: Actually not needing validation right now, but thank you.

(Hun har indkaldt de andre til møde)
Buffy: I'm just saying it doesn't make any sense. H-he starred in the Matrix but he never left town. And how'd he graduate from med school? He's only eighteen years old.
Xander: Effective time management?

Buffy: The monster had a mark on it. Jonathan saw it a-and he kind of... blinked.
Xander: He blinked? The man moistened his eyeballs and we're having a meeting about it.
Buffy: Wuh. He knows something about the monster. He was reacting to the mark. Oh!!! Wait, I remember something. Giles, do you have a Jonathan swimsuit calendar?
Giles: No.
(Buffy ser skeptisk på ham)
Giles: Yes. It was a gift.

(Spike vil ikke rykke ud med sproget)
Buffy: You're pretty much relying on butcher's blood these days right, Spike?
Spike: What are you saying?
Buffy: Just that the butchers in this town respect Jonathan. They do him a favor and you might find yourself getting kind of thirsty.

Xander: Right you can't just go 'librum incendere' and expect..
(Bogen begynder at brænde)
Giles: Xander don't speak Latin in front of the books.

Xander: So we're saying he did a spell just to make us think he was cool?
Giles: Yes.
Xander: That is so cool!

(Står og ser ned i kløften)
Buffy: Wow! Fall down there and be dead for a while.
Jonathan: Yeah, don't want that to happen.

Willow: Buffy was right. Buffy was right!
Anya: It doesn't sound very likely, does it?

(Buffy får sine kræfter tilbage)
Buffy: I remember this. This good.

(Dagen efter)
Willow: Still not understanding how he got the house and everything.
Anya: And who really did star in the Matrix?
Riley: Wait. That wasn't real either?

Buffy: Jonathan you get why everyone is angry though, right? It's not just the monster. People didn't like being the little actors in your sock puppet theater.
Jonathan: You weren't! You weren't socks! We were friends.



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site