Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
66 |
| Dansk titel: |
Tavshed |
| Bedømmelse: |
     |
| Sendetidspunkt: |
Lørdag 14/4 2001 kl. 15.10 |
| Seertal TV2: |
82.000 |
Skrevet og instrueret af Joss Whedon |
|
|
| Foromtale |
|
| Resumé |
Midt i psykologi forelæsningen har Buffy
en mærkelig drøm. Først handler den behageligt
om et kys med Riley, men så bliver det pludseligt
mørkt og de er helt alene i lokalet, mens
Buffy kan høre en der nynner. Ude på gangen
står en lille pige med en lille æske i hånden,
mens hun nynner et vers:
Kan ikke engang råbe
Kan ikke engang græde
Gentlemen'ene kommer forbi
kikker ind af vinduer
banker på døre
De har brug for at tage syv
og måske tager de dit
Kan ikke kalde på mor
Kan ikke sige et ord
Du vil dø skrigende, men du bliver ikke
hørt
Buffy fortæller om sin drøm til Giles, men
han ved heller ikke hvad det betyder og hvad
disse Gentlemen er. Buffy og Riley ser efterhånden
meget til hinanden, men de er begge ret trætte
af, at de ikke kan fortælle om deres respektive
hemmelighed og hvad de virkelig er, de er
hele tiden nødt til at lyve og komme med
dårlige undskyldninger overfor hinanden.
Willow deltager i en heksegruppe i et håb
om at finde nogle ligesindede, men er indtil
nu blevet skuffet, de andre lader kun til
at være med fordi det er oppe i tiden at
interessere sig for det mystiske og okkulte,
de tager det slet ikke seriøst.
Om natten sker der noget mærkeligt mens alle
ligger og sover. Højt oppe i byens klokketårn
er der en som åbner en lille æske og over
hele byen bliver stemmerne ligefrem suget
ud af de sovende mennesker som en lille sky,
der alle sammen flyver hen mod klokketårnet
og ned i æsken. Da æsken er fuld bliver den
lukket igen af et skræmmende udseende væsen
- alle deres stemmer er nu fanget i æsken!
I første omgang bemærker Buffy ikke noget
om morgenen, først da hun skal sige godmorgen
til Willow, kan de høre at noget er helt
galt, der kommer ikke en lyd ud af munden
på dem! Og det er ikke kun dem der oplever
det, sådan er det over hele byen! Buffy og
Willow går gennem byen på vej hen til Giles,
hvor folk står fortvivlet alene eller sammen
i grupper, mens der overalt er dyb tavshed,
kun nogle sirener høres i baggrunden. Da
de når frem til Giles' lejlighed er Xander,
Anya og Olivia, Giles veninde på besøg, der
også, men de har ikke kunne finde ud af noget.
I fjernsynet er der et indslag i nyhederne,
som fortæller om situationen i Sunnydale.
Myndighederne tror det drejer sig om et udbrud
af en sygdom og har derfor sat hele byen
under karantæne, alle skoler og forretninger
er lukket.
Om aftenen har The Initiative sendt alle
deres mænd på gaden i civilt for at forsøge
at holde ro og orden, af samme grund er Buffy
også på patrulje. Senere på natten slår Gentlemen'ene
til igen. Svævende nogle centimeter over
jorden med deres hjælpere løbende ved deres
side, tager de af sted fra klokketårnet og
ind mod byen. To af dem når frem til Buffys
og Willows kollegie, hvor de svæver gennem
gangene før de stopper ud for en dør og banker
på. Døren bliver åbnet og deres hjælpere
springer på fyren, slæber ham tilbage i sengen
og holder ham fast. Han forsøger at skrige
efter hjælp, men ikke en lyd kommer ud, mens
Gentlemen'ene udtryksløst svæver tættere
på, tager en skalpel op af tasken og skærer
hans hjerte ud!
I avisen næste morgen står der om flere tilfælde
af de grusomme mord og da Olivia viser Giles
en tegning af en af disse svævende væsener,
som hun så gennem vinduet om natten, kommer
han til at tænke på noget. Han går over til
reolen og tager en bog ud - en bog med eventyr.
Vha. nogle tegnede plancher og en overhead
projektor fortæller Giles, i den ellers forladte
forelæsningssal, de andre hvad han har fundet
ud af. Gentlemen'ene er eventyr monstre,
de komme til en by og stjæler alle stemmer,
så ingen kan skrige efter hjælp, når de samler
hjerter - syv ialt. Det eneste der kan dræbe
dem er en prinsesses skrig, et virkeligt
skrig ikke noget der bliver afspillet, men
han har stadig ingen ide om hvordan de skal
få deres stemmer tilbage igen.
The Initiative er på gaden igen den følgende
nat, denne gang svært bevæbnet efter de blodige
hændelser sidste nat. Riley kommer forbi
klokketårnet, hvor han ser nogle skygger
indenfor, så han beslutter sig for at undersøge
det nærmere. Dårligt er han nået indenfor
døren, før flere af hjælperne falder over
ham og det kommer til kamp. Det ser ikke
alt for godt ud for Riley, indtil Buffy kommer
brasende ind gennem vinduet og kommer til
hjælp. Flere falder over dem, men de får
dem smidt væk, uden de i forvirringen rigtigt
bemærker modparten, lige indtil de pludseligt
står og peger med skarpladte våben mod hinanden,
dybt forundret over at mødes der.
Tara, en stille og generet pige fra den heksegruppe
Wilow har deltaget i, er på vej hen til Willow,
da hun pludselig bliver overrasket af nogle
af Gentlemen'ene og deres hjælpere. Hun forsøger
at flygte og når hen til kollegiet og banker
desperat på en af dørene i nærheden af Willows
værelse. Willow hører det og går ud for at
kigge efter, mens Tara i det samme kommer
stormende, så de støder ind i hinanden og
falder om på gulvet. Gentlemen'ene kommer
tættere på, så i fællesskab flygter de ned
af trapperne og ind i et rum, hvor de låser
døren efter sig. Udenfor forsøger hjælperne
at slå døren ind og den vil ikke holde ret
meget længere. Willow prøver at flytte
en stor og tung sodavandsautomat hen foran
døren med sine magiske evner, men uden held,
det lykkes kun at få den til at ryste lidt.
Men så tager Tara hende i hånden og i fællesskab
flyver det så let som ingenting hen foran
døren!
I klokketårnet raser kampen stadigt og efterhånden
er de nået op på øverste etage, hvor alle
Gentlemen'ene holder til. Buffy er i problemer,
da hun holdes fast af nogle hjælperne, men
får så øje på et bord midt i lokalet, hvor
der står syv glas med hjerter i og den lille
æske, hvor deres stemmer er i. Buffy genkender
æsken fra hendes drøm og får med noget besvær
signaleret til Riley, at han skal smadre
den. Da æsken bliver smadret, slipper alle
stemmerne fri og tilbage i personerne de
kom fra og med det samme begynder Buffy og
skrige højt og længe, mens Gentlemen'ene
forsøger at holde sig for ørene. Men forgæves,
i løbet af kort tid eksploderer deres hoveder
ved lyden af skriget - en prinsesses skrig
kunne dræbe dem.
Næste dag er alt igen som det plejer at være,
alle har fået deres stemmer tilbage. Tara
fortæller Willow, hvorfor hun var på vej
hen til hendes aftenen før. Hun håbede de
kunne lave en besværgelse sammen, som kunne
give dem deres stemmer igen, da hun i heksegruppen
havde følt at Willow var anderledes end de
andre, noget specielt. Tara har selv arbejdet
med magi siden hun var helt lille, da hendes
mor havde store evner, ligesom Willow. Riley
kommer forbi Buffys værelse, de har vist
noget de skal snakke om, hvilket Buffy giver
ham ret i. De sætter sig på hver sin seng,
men ingen af dem ved hvor de skal starte,
så de sidder bare og kigger på hinanden...
|
| Kommentarer |
    
Jeg er nærmest stum af begejstring... Ud
over dette oplagte (og platte) ordspil er
det ord som fantastisk, utroligt, genialt
og enestående, der trænger sig på, uden diskussion
et af de helt store højdepunkter i seriens
historie. Joss Whedon brillerer igen med
en helt fantastisk historie og en lige så
genial instruktion af afsnittet, som stiller
store krav til skuespillerne, hvilket de
til fulde lever op til, man kan ligefrem
føle deres afmagt og desperation. Et afsnit,
der kan tåle at blive set rigtig mange gange.
Det er i situationer som denne at fem stjerner
næsten er for lidt, simpelthen fordi det
er klasser bedre end mange af de øvrige afsnit
- men fem fuldt fortjente stjerner denne
gang. Afsnittet er efter manges mening det
allerbedste afsnit nogensinde, mens jeg personligt
stadig mener at 'Becoming - part 2' er en lille smule bedre, dog er det ikke
meget der skiller dem.
Spændingen er helt oppe i det røde felt,
det er næste umuligt undervejs at forestille
sig hvordan det hele dog skal ende, ikke
før det er overstået og man bagefter kan
se det er indlysende, selvfølgelig skal det
ende sådan. Ikke kun Joss Whedons historie,
men også hans instruktion af samme er enestående
og sikrer det bliver nøjagtigt, som han har
forestillet sig da historien blev til. Illustreret
ved små detaljer, som den scene hvor Tara
kommer ind i et lokale på universitetet,
det er musestille lige indtil der er en der
taber en flaske og det giver et stort brag.
Helt uden betydning for handlingen, men er
virkeligt med til at underbygge den helt
rigtige stemning.
Hele afsnittet er meget flot og levende optaget
og specielt de altid smilende, men faktisk
helt udtryksløse Gentlemen er ubeskriveligt
flotte og den måde de svæver nogle centimeter
over jorden er med til at fuldende billedet.
Deres hjælpere er nærmere med som en nødvendighed,
da de ikke selv kan gøre det grove arbejde
med deres langsomme og flydende bevægelser.
Deres langsomme bevægelse fremad er med til
at opbygge spændingen, efterhånden som de
svæver forbi de forskellige døre, hvem mon
deres næste offer er. Selve den scene, hvor
de skærer hjertet ud på den hjælpeløse fyr,
er altså lidt klam selvom man ikke ser noget,
men man hører det!
Hele historien stiller endog meget store
krav til skuespillerne, siden de skal udtrykke
alting med deres mimik og bevægelser, som
en moderne udgave af en stumfilm, hvad de
klarer til topkarakter. Den manglende dialog
gøre musikken endnu mere betydende og endnu
engang klarer Chris Beck den opgave med bravur.

Hvad! Se på mig, den tegning af mig er alt
for tyk... |
Afsnittets bedste scene er Giles' slide show,
hvor han ledsaget af sin medbragte musik
illustrerer det han har fundet ud af omkring
Gentlemen'ene. En virkelig speciel scene,
hvor alle skuespillerne får rig lejlighed
til at udtrykke sig uden ord. Hele klimakset
skal naturligvis også fremhæves, hvor Buffy
og Riley i fællesskab kæmper mod Gentlemen'ene,
Buffy der desperat forsøger at illustrere
hvad det er Riley skal slå i stykker og så
selvfølgelig det lange og frelsende skrig...
Buffy bliver i den forbindelse sammenlignet
med en prinsesse, siden det kun er en prinsesses
skrig, der kan gøre det af med dem - en behagelig
tanke. Buffys drøm i starten er mærkelig,
men det lille rim er faktisk meget fængende
og illustrerer perfekt hele tanken bag historien
og Gentlemen'ene.
Der er nogle meget varme og menneskelige
scener. Da Buffy og Willow når frem til Giles'
lejlighed, hilser han i første omgang på
Buffy, mens glemmer ligesom Willow. Hun skriver
til gengæld 'Hej Giles' på sin tavle og han
indser sin forglemmelse og hilser varmt på
hende. Og så er der den store kærlighedserklæring
fra Xanders side af, da han tror at Spike
har haft tænderne i Anya. Der får Anya virkeligt
bevis for hvad hun betyder for Xander, mere
romantisk kan det dårligt blive.
Så er Buffys og Rileys respektive hemmeligheder
ude, afsløret på en meget flot måde, våben
mod våben. Spændende at se hvad udvikling
det giver efterfølgende. Det ser ud til at
Willow har fundet sig en ligesindet, Tara
ser også ud til at have evner indenfor magien,
måske store evner, der kom virkelig gang
i sodavandsmaskinen, da Tara hjælper til,
specielt med tanke på den lille smule Willow
kunne på egen hånd.
Men oven i alt rosen er der også et par klagepunkter.
Hvad sker der egentlig inde i elevatoren
da giftgasen strømmer ud? Pludselig er de
nået ned og slipper ud, manglede der ikke
ligesom et eller andet? Til sidst bliver
Buffy stukket med en kniv af en Gentlemen,
men det går åbenbart over af sig selv igen,
da det ikke ser ud til at være noget problem
i næste klip. Og så er der også en enkelt
åbenlys smutter, da Spike taget blodet ud
af køleskabet er kruset næsten helt fyldt
i nærbilledet, men det er det absolut ikke
i næste klip, for så ville det været løbet
ud over det hele med den måde han håndterer
kruset på, da han skal til at drikke af det.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Det er ikke første gang at Buffy har profetiske drømme, ligesom den hun har i starten. Bl.a. i
'Surprise' (25) havde hun en drøm om Drusilla
vendte tilbage og noget ville ske med Angel,
hvad der også skete. I løbet af første sæson
havde hun også drømme om The Master, som
gik i opfyldelse.
Willow fortæller Buffy om sit skuffende udbytte
af heksegruppen og hun gerne vil få noget større end en blyant til at svæve. I 'Doppelgängland' (50) viste hun tricket med blyanten for
første gang, mens det var en stor hjælp for
hende i 'Choices' (53), hun brugte det til at ordne en vampyr
under sit fangeskab hos borgmesteren. I 'Wild at Heart' (62) omtalte og deltog hun for første gang
i heksegruppen.
Giles' veninde Olivia (Phina Oruche) var tidligere på besøg i
'The Freshman' (57), bl.a. til Buffys store forbløffelse.
Willow indrømmer til sidst over for Tara,
at hendes magi sommetider har det med at
løbe løbsk og bringe hendes venner i fare, hvilket vi så et tydeligt eksempel på i
sidste afsnit, da hendes 'lad min vilje ske' besværgelse
gav alle de andre store problemer.
|
| Vidste du at... |
Joss Whedon (afsnittets forfatter og instruktør)
blev nomineret til den amerikanske Emmy Awards,
TV's svar på filmens Oscars, for dette afsnit
i kategorien bedste manuskript (outstanding
writing for a drama series). En stor anerkendelse,
men desværre uden at vinde den.
I afsnittets closed caption, hvilket er den
amerikanske udgave af undertekster på tekst-tv,
er der en meddelelse da de mister deres stemmer:
'I de næste 27 minutter vil der ikke være
nogen dialog'!
Amerikanske TV Guide havde for et stykke
tid siden en afstemning om det bedste Buffy
afsnit nogensinde, hvor dette afsnit blev
kåret som det bedste efterfulgt af 'Becoming - part 2'
Nyhedsoplæseren, der i tv omtæller om det
formentlige sygdomsudbrud i byen, er en virkelig
nyhedsoplæser på KTLA's morgen nyheder i
USA, en af TheWB's (som sender Buffy i USA)
lokale stationer.
|
| Citater |
Rimet som den lille pige nynner:
Can't even shout
Can't even cry
The gentlemen are coming by
looking in windows
knocking on doors
They need to take seven
and they might take yours
Can't call to mom
can't say a word
You're gonna die screaming but
you won't
be heard
(Buffy sov i timen)
Willow: Man that was an exciting class, huh?
Buffy: Oh yeah well...
Willow: And the last twenty minutes was a revelation.
Just laid out everything we need to know
for the final. I'd hate to have missed that.
Buffy: Just tell me I didn't snore.
Willow: Very discreet, minimal drool.
Buffy: Oh yeah.
Riley: So tell me about your dream. As a psyche
major I'm qualified to go 'hmmm'.
Buffy: I don't really remember it.
Riley: Well, did I appear at all in this dream?
Buffy: There might have been a cameo.
Riley: Is that right.
Buffy: Maybe more like a featured role.
Riley: Romantically?
Buffy: I'm not saying a word...
Giles: Well i-it could definitely be one of your
prophetic dreams or it could just be the
eternal mystery that is your brain.
Giles: I thought vampires were supposed to eat
blood.
Spike: Yep. Well sometimes I like to crumble up
the wheat-a-bits in the blood - give it a
little texture.
Giles: Since the picture you just painted means
I will never touch food of any kind again
you'll just have to pick it up yourself.
Spike: Sissy.
(Anya beklager sig over den måde Xander behandler
hende på)
Anya: This isn't a relationship you don't need
me, all you care about is lots of orgasms.
Xander: Ok... Remember how we talked about private
conversations and how they're less private
when they're in front of my friends.
Spike: Oh, we're not your friends. Go on.
Giles: Um I need you to take Spike for a few days.
Xander: What?
Spike: What?
Anya: What?
(Willow vil høre hvordan det
udvikler sig
med Riley)
Willow: Do I have to tie you two together?
Buffy: We almost, but...
Willow: Well, get with it - I need my vicarious
smoochies.
Buffy: I don't know... I get nervous and I start
babbling and he starts babbling and it's
a babblefest.
(Riley vil gerne fortælle sandheden
til Buffy)
Forrest: This is the burden we bear, brother. We
have a gig that would inevitably cause any
girl living to think we are cool upon cool.
Yet we must Clark Kent our way through the
dating scenen ever to use our unfair advantage -
Thank God we're pretty.
Riley: But its just... Buffy's special.
Forrest: You think she's special. Wow. The first
486 times you told me it didn't register
but now I 'see' that you think she's special.
Riley: See, you're naturally inclined to talk too
much. I don't have that.
Spike: Dunna see why I have to be tied up.
Xander: It's just while I'm sleeping.
Spike: Like I'd bite you anyway.
Xander: Oh you would.
Spike: Not bloody likely.
Xander: I happen to be very biteable pal. I'm moist
and delicious.
Olivia: Sorry I'm so late the flight was a horror.
Giles: Oh no bad weather?
Olivia: Baseball movie...

(De snakker om tingene da det
hele er overstået)
Olivia: All the time you used to talk to me about
witchcraft and darkness and the like - I
just thought you were being pretentious.
Giles: Oh I was. I was also right.
Olivia: So everything you told me was true.
Giles: Well no, um, I wasn't actually one of the
original members of Pink Floyd. But the monster
stuff, yes.
Riley: Well, I guess we have to talk.
Buffy: I guess we do.
(De sidder og kigger på hinanden)
|
|