BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
Charmed - Magic box Charmed - Magic box
Alle sæsoner (48 disc)
CDON.COM - din danske plade- og filmbutik
Din danske plade- og filmbutik på nettet
Eureka
Sæson 1 (DK)
Eureka
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 05-06-01

Foromtale

Resumé

Kommentarer

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Citater

Angel på DVD
Angel sæson 5 DVD'er hos Amazon.co.uk
Sidste sæson på DVD

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Something Blue


Episode: 65
Dansk titel: Bryllupsklokker
Bedømmelse:
Seertal TV2: 86.000 - Lørdag 7/4 2001 kl. 13.10

Skrevet af Tracy Forbes - Instrueret af Nick Marck

Foromtale

Når ens ord bliver virkelighed

Buffy og Giles forsøger at få oplysninger ud af en ikke særlig samarbejdsvillig Spike, mens Willow langtfra er kommet sig over bruddet med Oz. Inderst inde håber hun stadig han snart vender tilbage igen, men da Oz får afhentet resten af sine ting, går det endegyldigt på for hende, at det måske aldrig vil ske. Selvom Buffy prøver at trøste Willow, er hun sønderknust og forsøger i første omgang at drukne sorgen i øl. Men det er ikke løsningen, så i stedet griber hun til magi og gennemfører noget hekseri, som får hendes vilje til at ske. Skuffet må Willow dog konstatere at det ikke virker - men der tager hun fejl, det virker og snart lider de andre under virkningen af hendes ord, Giles begynder at blive blind, mens Buffy og Spike pludselig bliver forelsket i hinanden og vil giftes!


  



Resumé

Spike sidder kædet fast i Giles' badekar, hvor Buffy og Giles forsøger at få oplysninger ud af ham om soldaterne og det laboratorium han var fanget i. Han er dog ikke særlig informativ og Buffy er efterhånden ved at være grundig træt af ham, så hun tirrer ham ved at blotte sin hals og holde den indbydende frem foran ham, vel vidende at han ikke kan gøre noget så længe han er i kæder. Willow har siddet inde i stuen og inden hun går, har hun et forslag som måske kan hjælpe, de skulle i stedet prøve en sandhedsbesværgelse for at få Spikes tunge på gled, hvad Giles synes er en god ide. Efter Willow er gået fortæller Giles, at han synes hun klarer det at Oz er rejst bedre nu, men der er Spike uenig, enhver kan se at hun hænger i en tynd tråd.

Og Spike har ret... Som så ofte siden Oz rejste tager Willow hen til hans værelse, men denne gang er det helt tomt, han har fået afhentet resten af sine ting. Wilow er sønderknust ved synet af det tomme værelse, det bliver klart for hende at han måske aldrig vender tilbage igen. Buffy gør sit bedste for at trøste hende, bl.a. med en tur på The Bronze med Xander og Anya, men uden held. Willow kan ikke klare at have det sådan, hun vil have denne smerte til at forsvinde nu, selvom Buffy forklarer at det gør den, men det tager tid. Det er ikke nok for Willow, så i stedet forsøger hun med magi, i nattens mulm og mørke gennemfører hun en besværgelse, som får hendes vilje til at ske.

Næste morgen på sit værelse må Willow skuffet konstatere, at det øjensynligt ikke virker, ligegyldigt hvad hun siger sker der ikke noget. I det samme kommer Giles forbi, han vil høre hvorfor hun ikke er kommet og forsøgt sig med den sandhedsbesværgelse på Spike. Wilow undskylder, hun er ikke helt sig selv, hun har endda forsøgt sig med magi for at få det lidt bedre, men uden held. Det er Giles ikke alt for glad for at høre, han mener hun skal lade magien ligge lidt, det er ikke klogt at rode med det i hendes nuværende tilstand. Men det bliver Willow vred over, hvorfor skal hun straffes yderligere? Giles forsøger at forklare det ikke er nogen straf, men bare for hendes eget bedste, han forstår hvordan hun har det. Nej han gør ej, er Willows svar, han ser slet ingenting... I det samme hun siger disse ord lyser hendes øjne svagt og Giles tager sig til øjnene, fordi han synes det hele pludseligt er så sløret. Forvirret famler Giles sig hjemad, mens ikke uden han på vejen støder ind i nogle forbipasserende ude på gangen.

Om aftenen tilbage i sin lejlighed forsøger Giles selv at gennemføre sandhedsbesværgelsen på Spike, som sidder kædet fast på gulvet. Men han har kraftige problemer med at se det der står i magibogen og mens han forsøger at tyde sig igennem teksten, opdager Spike at Giles har tabt nøglerne på gulvet og får ubemærket løsnet sig selv. Med ét springer han op, skubber den overraskede Giles til side og stormer ud af døren! Buffy og Willow er på deres fælles værelse og får sig en rigtig veninde snak, hvor Buffy forsøger at muntre hende lidt op, men i det samme ringer telefonen, hvor Giles fortæller at Spike er flygtet. Buffy beklager overfor Willow, men hun er nødt til at fange Spike, de må fortsætte deres snak bagefter. Buffy går, men Willow kan ikke forstå det er så vigtigt, Buffy skulle hellere blive hos hende, hun finder ham sikkert alligevel i løbet af et par sekunder... Da hun siger det lyser hende øjne igen og i næste klip står Buffy i parken med Spike nogle få meter væk, synligt forundret over det gik så stærkt med at finde ham.

Buffy slæber Spike med tilbage til Giles' lejlighed, hvor ukvemsordene og fornærmelser flyver gennem luften mellem dem, deres had til hinanden er tydeligvis gensidigt. I mellemtiden er Willow taget over til Xander, hvor hun beklager sig over Buffy prioriterer Spike højere end deres venskab. 'Buffy og Spike kunne lige så godt gifte sig med hinanden' er hendes kommentar og i det samme lyser hendes øjne igen... Giles kommer ind i stuen til Buffy og Spike og kan dårligt tro sine egne slørede øjne - Spike ligger på knæ foran Buffy og har friet til hende, hun siger ja og de omfanger og kysser hinanden, mens Buffy glædestrålende viser sin forlovelsesring frem! Tilbage ved Xander forsøger han at opmuntre Willow, men hun har efterhånden mistet troede på at der findes noget som et lykkeligt forhold. Se bare på Xanders tidligere erfaringer og Anya, han er jo en ren dæmon magnet - og igen lyser hendes øjne, da hun siger det.

Hjemme hos Giles kysser Buffy og Spike nærmest uafbrudt og kan slet ikke holde fingrene fra hinanden, mens de snakker om hvor deres bryllup skal stå. Giles forstår stadig ikke en lyd af det hele, mens hans syn bliver dårligere og dårligere, til sidst er han helt blind! I Xanders kælderværelse er Willow gået, mens Anya til gengæld er kommer på besøg og de skal lige til rigtigt at hygge sig, da der pludselig braser en dæmon ind gennem døren! I fællesskab får de med stort besvær gjort det af med den, men straks efter forsøger den næste dæmon at komme ind gennem kældervinduet, som om Xander tiltrækker dem. De søger tilflugt hos Giles, hvor de mildt sagt ikke kan tro deres egne øjne og ører, da de ser Buffy og Spike og hører de skal giftes. Da chokket har lagt sig, kommer Xander til at tænke på det virker lidt bekendt, ligesom noget Willow har sagt. Det går op for dem, at det er Willow der er årsagen til alt det her, at hendes 'lade min vilje ske' besværgelse virker.

Willow er på vej tilbage til hendes værelse, men er kun lige kommet indenfor, da en dæmon træder frem fra sit skjul bag døren og tager hende rundt om hovedet, mens noget der ligner elektriske ladninger omkranser hende...! Kort tid efter komme alle de andre frem til værelses, men finder kun en stor brændt cirkel i gulvtæppet. Anya genkender den med det samme, det er D'Hoffryns værk, ham som gjorde hende til den hævnende dæmon for over 1120 år siden og nu vil han gøre Willow til hendes efterfølger. De skynder sig til en krypt på kirkegården, hvor Anya tror hun kan påkalde og stoppe ham, men de er kun lige nået frem til krypten, da dæmonerne igen vælter frem og de må kæmpe for at holde dem ude, mens Anya forsøger at påkalde D'Hoffryn.

D'Hoffryn har bragt Willow til sin dimension, fordi han har mærket hendes vrede og kraftfulde magiske evner og set de lidelser hun har påført hendes venner - hun er klar til at slutte sig til dem. Willow kan ikke forstå det med lidelserne, så han viser hende hvordan det går hendes venner lige nu, hvor de fortvivlet kæmper mod dæmonerne i krypten. Det syn gør Willow dybt ulykkelig, hun vil ikke være dæmon og slutte sig til dem, hun vil bare hjælpe sine venner. Det er han ked af at høre, men accepterer hendes beslutning og sender hende tilbage igen. Willow ender lige midt i krypten i kampens hede, hvor det lykkes hende at bryde sin tidligere besværgelse, så hele virkningen og dæmonerne forsvinder.

Tilbage i Giles' lejlighed har Willow travlt med at bage småkage for at gøre det godt igen og lindre sin egen skyldfølelse. Alt er tilbage ved det gamle, Giles' syn er tilbage og Buffy og Spike kan igen ikke udstå hinanden.


Kommentarer



Et fantastisk morsomt afsnit, klart det morsomste indtil nu, det er sjældent jeg griner højlydt når jeg ser tv, men det skete gentagne gange denne gang. Afsnittets højdepunkter er uden tvivl Buffy og Spike og det fantastiske spil der foregår mellem dem, først hader de hinanden af et godt hjerte, så elsker de betingelsesløst hinanden, for heldigvis at vende tilbage til hadet igen til sidst. Blændende spillet af Sarah Michelle Gellar og James Marsters.

Bedømt ud fra traileren og foromtalen virkede historien plat, så mine personlige forventninger var ikke særlig store, faktisk havde jeg lidt bange anelser, men de blev kraftigt gjort til skamme. Indrømmet, der er set historier med mere kød på, men den er gennemarbejdet og virkeligt gennemsyret af humor, som mere end rigeligt opvejer det. Gensynet med D'Hoffryn, der kommer og bortfører Willow, er fuldstændigt overraskende, en flot og original måde at få lavet en afslutning og bringe tingene tilbage til normalen igen. Willow får en talisman af ham, så hun kan kontakte ham senere, hvis det skulle være, en typisk åbning der kan bruges en gang i fremtiden - men det vil tiden jo vise... Afsnittets forfatter Tracey Forbes har også skrevet 'Beer Bad', der dog ikke var helt så vellykket, men tilgengæld også domineret af humor, det lader til at være hendes speciale.

Alle leverer en flot præstation, men som nævnt overskygger spillet mellem Buffy og Spike alt andet i dette afsnit, bare det at se hende fodre Spike med et krus fyldt med blod er noget helt for sig selv. Det vil gå for vidt at nævne alle de fantastiske scener med dem, men tænk på Buffy som tirrer Spike ved at blotte sin hals så hans mundvand løber, deres flotte og nærmest groteske kærlighedsscener, bl.a. Buffy som sidder på skødet af ham og nynner en bryllupsmelodi. Buffy viser igen hvor meget Giles betyder for hende, ved at han skal føre hende til alters og ikke hendes rigtige fader, noget større kompliment kan man nærmest ikke få og Giles er da også tydeligt rørt.

Det lader til at Buffys og Rileys følelser for hinanden er ved at blive mere intense, deres fælles frokost/skovtur er virkelig dejlig at se på. Scenen hvor Buffy fortæller hun skal giftes, er simpelthen ubeskrivelig morsom, vantroen nærmest lyser ud af Riley mens han dybt forvirret går væk og forsøger at kapere det han lige har hørt. Heldigvis er det en nogenlunde fornuftig måde Buffy får sig rodet sig ud af den historie igen, ikke at den er specielt god, men der er da set dårligere forklaringer...

Tidligere har det kun været antydet, men for første gang bliver Spikes manglende mistede evne til at bide mennesker direkte omtalt som impotens, hvad Spike naturligvis ikke bryder sig om at høre, hans mandlighed er hårdt ramt. Til gengæld er det igen Spike som ser lige gennem Willows facade og ser at hun i virkeligheden er dybt ulykkelig. Noget tilsvarende har han gjort tidligere, bl.a. dengang Buffy og Angel forsøgte at undertrykke deres følelser for hinanden, han ville uden tvivl gøre det godt som psykolog.


Hentydninger til andre afsnit

Buffy fortæller i starten Willow hvor meget det smerter at se Angel bare 5 minutter i L.A. Her tænker hun på de fem minutter hun kan huske fra deres møde i foregående afsnit af Angel ('I Will Remember You'). Samtidig indrømmer Buffy, at hun er nødt til at komme væk fra denne 'Bad Boy' ting, en hentydning til hendes og Angels problematiske kærlighed.

Det laboratorium som Buffy og Giles forsøget at få Spike til at fortælle om, er det han flygtede fra i 'The Initiative' (63), men først efter de havde givet ham et implantat i hovedet, så han ikke længere kan skade nogle mennesker.

Willow er stadig dybt ulykkelig over Oz forlod hende og rejste fra Sunnydale, hvad han gjorde i 'Wild at Heart' (62). Willow har fået at vide fra Devon, at Oz har fået afhentet sine ting. Devon er forsangeren i Oz' band 'Dingoes Ate My Baby' og var sidst med i 'The Harsh Light of Day' (59).

På deres lille skovtur fortæller Riley hvor dejligt det er at køre i bil, mens hun indrømmer at Buffy og biler ikke går så godt sammen. Det så vi et eksempel på i 'Band Candy' (40), hvor hun fik lov til at køre i sin mors bil. Hun kører meget 'spændende' og det gik da også galt, da nogle kørte ind i siden på hende. Dengang fik vi at vide at hun dumpede til den skriftlige prøve, men efterfølgende har hun åbenbart bestået, som hun fortæller Riley.

Da de opdager at Willow forsøger at drukne sin smerte i øl, minder Buffy hende om dengang hun gjorde det samme og hvilke konsekvenser det havde. Det skete i 'Beer Bad' (61), hvor øllet havde den specielle bivirkning, at Buffy forvandlede sig til et forhistorisk hulemenneske.

Willow mener hun er en dårlig heks af flere grunde, bl.a. fordi hun havde ikke modet til at gennemføre hekseriet mod Veruca. I 'Wild at Heart' (62) ville hun forbande Oz og Veruca, men kunne ikke få sig selv til at gennemføre det.

Willow snakker om Amy, som for tiden er en rotte, men for et kort øjeblik faktisk blev forvandlet tilbage til menneske igen. Det er en ultrakort gæsteoptræden af Amy (Elizabeth Anne Allen), som i 'Gingerbread' (45) forvandlede sig selv til rotte, da hun var ved at blive brændt på bålet. Willow har lige siden forsøgt at forvandle hende tilbage igen, men indtil nu uden det store held.

Willow tænker tilbage på Xanders tidligere forhold og mener han er ren dæmonmagnet af flere grunde:
  • Insektkvinden. I et af de første afsnit 'Teachers's Pet' (4) kommer der en ny lærerinde til byen, som fordrejer hovedet på alle de mandlige elever. Hun viste sig dog at være et stort insekt i forklædning, som Xander blev reddet ud af klørene på i sidste øjeblik
  • Mumiepigen. I 'Inca Mummy Girl' (16) blev han forelsket i en smuk pige, som han troede var en udvekslingsstuderende fra Sydamerika. Men faktisk var hun et gammelt mumie, som var vækket til live igen og som levede af at suge livskraften ud af andre mennesker.
  • Anya. Som det også omtales flere gange i dette afsnit, var Anya tidligere en hævnende dæmon (under navnet Anyanka), som gjorde ondskabsfulde ting mod de mænd som svigtede deres pige. Men den magt mistede hun i 'The Wish' (43)
Buffy mener at Drusilla hænger som en skygge over hendes og Spikes forhold. Drusilla var/er Spikes store kærlighed, men hun forlod ham efter han hjalp Buffy mod Angel i 'Becoming - part 2' (34), hvilket også er det sidste afsnit hun har været med i.

Det er dæmonen D'Hoffryn (Andy Umberger), som bortfører Willow. Han var også med i 'Doppelgängland' (50), hvor Anya bønfaldt ham om at få sin dæmoniske magt tilbage igen, hvad han dog afviste. Som det fortælles denne gang, var det ham som i sin tid (for 1120 år siden) gjorde Anya til dæmon.


Vidste du at...

Mens Spike sidder kædet fast i badekaret, råber han til Giles, at han skal tænde for fjernsynet fordi 'Passions' snart begynder. Passions er en af de utallige amerikanske soapserier, denne er dog rettet specielt mod de unge seere med nogle historier, som til tider er ret langt ude. Sarah Michelle Gellar er efter sigende helt vild med serien og referencen er lidt af en inside joke mellem hende og Joss Whedon, da hun fik ham til at se serien med det resultat, at han nu heller ikke vi gå glip af den.

Andy Umberger, som spiller dæmonen D'Hoffryn denne gang, har også været med i et enkelt afsnit af Angel. I 'I Fall to Pieces' spiller han lægen, som bogstaveligt kan skille sig selv af i enkeltdele (!) og benytter det da han forfølger og plager en ung kvinde, fordi han mener de hører sammen.

En pudsig lille detalje. Det er en hanrotte, der bruges til rotteudgaven af Amy og ikke en hunrotte, som måske ville have været mere naturligt. Okay, vi kan jo alligevel ikke se forskel...


Citater

Buffy: We were talking about having a picnic?
Riley: So, was that a conversation I actually had, or one I was just practicing?
Buffy: Practicing?
Riley: Okay, yes. I have been known to do a little prep work before our conversations. It's not easy, you know, talking to you sometimes. It's like an oral exam.
Buffy: Boy, that's just what every girl longs to hear.
Riley: Well, you're tricky!
Buffy: Like an exam?

Riley: I loose you somewhere?
Buffy: Right around... beautiful.

(Buffy og Willow snakker om Riley)
Buffy: I don't know. I really like being around him, you know? And I think he cares about me... but... I just feel like something's missing.
Willow: He's not making you miserable?
Buffy: Exactly. Riley seems so solid. Like he wouldn't cause me heartache.
Willow: Get out. Get out while there's still time.

(Buffy og Giles afhører Spike)
Buffy: So, you saw their faces but you can't describe them.
Spike: Well, they were human. Two eyes each, kind of in the middle.

Giles: Look, look, Spike we have no intention of killing a harmless... uh, creature... but we have to know what's been done to you. We can't let you go until we're sure that you're... impotent.
Spike: Hey!
Giles: Sorry, poor choice of words. Until we're sure you're, you're...
Buffy: Flaccid?
Spike: You are one step away, missy.

Buffy: You want something nicer? Look at my poor neck? All bare and tender and exposed... all that blood just... pumping away.
Giles: Oh, please.
Spike: Giles, make her stop.
Giles: If those two don't kill each other, I might lend a hand.

(Willow er ulykkelig)
Willow: I feel like I've been split down the center and half of me is lost.
Buffy: I know. It feels like that now.
Willow: Oz is gone...

Buffy: Well, I took the class... Cars and Buffy are, like... un-mixy things.

(På the Bronze, Willow danser)
Xander: That's sweet. God, poor Will. No wonder she's... having a wonderful time.
Buffy: Wow. Way to re-bound.

Buffy: Okay, you know what? That's it. I'm taking you home.
Willow: No, I don't want to.
Buffy: Well, you'll thank me when you still have a friend in the morning.

Willow: Well, isn't there someway I can just make it go away? Just 'cause I say so? Can't I just make it go 'poof'?

(Giles kommer forbi)
Willow: Did Buffy tell you about the beer, 'cause...
Giles: Uh, Buffy didn't tell me anything.
Willow: Oh, well... forget the beer part, then.
Giles: Happily.

Willow: But... I didn't... sherk. I did the research, and I picked up the motherwort, I just forgot the doing the spell part.

(Giles ringer og fortæller Spike er flygtet)
Buffy: Uhh... I'll be right there. Spike escaped.
Willow: A-and you're going? Now?
Buffy: Sorry. Duty thing.

(Buffy har fanget Spike igen og de strides)
Spike: Hey! Watch it!
Buffy: One more word out of you, and I swear...
Spike: Swear, what? You're not gonna do anything to me. You don't got the stones.
Buffy: Oh, I got the stones. I got a whole bunch of... stones.
Spike: Yeah? You're all talk.
Buffy: GILES! I accidentally killed Spike. That's okay, right?

Spike: I get this spell reversed, they'll be finding your body for weeks.
Buffy: Oh, make a move. Please. I'm dying for a good slay.

(Spike har friet)
Buffy: It's just so sudden. I don't know what to say.
Spike: Just say yes, and make me the happiest man on earth.
Buffy: Oh, Spike! Of course it's yes!
Buffy: Giles! You'll never believe what's happened!

(Indtaler en besked på deres telefonsvarer)
Giles: Willow, it's-it's me. Something's happened. I need your help. I can't see very well. Everything's blurred. I'm certain it's a spell of some kind, because... well... it seems something else is going wrong...
Buffy: (Giver Spike et krus blod) Here you go. 98.6.
Giles: ...horribly wrong.

Buffy: How 'bout a daytime ceremony. In the park.
Spike: Fabulous. Enjoy your honeymoon with the big pile of dust.
Buffy: Under the trees. Indirect sunlight, only.
Spike: Warm breeze tosses the leaves aside, and again... you're registering as Mr and Mrs Big-Pile-of-Dust.

(Buffy fortæller Riley den glade nyhed)
Buffy: My wedding! I'm getting married... can you believe it?
Riley: I don't think "no" is a strong enough word.

Buffy: You'll really like him. Well, nobody really likes him.
Riley: I just need to clear a few things up.
Buffy: I don't even really like him.
Riley: Buffy...
Buffy: But... I love him. I do.
Riley: Who?
Buffy: What?
Riley: What's his name?
Buffy: Who?
Riley: The groom.
Buffy: Spike!
Riley: That's a name?
Buffy: Don't be mad.
Riley: I'm not mad!
Buffy: No, you are mad!
Riley: No, I am! Er... I really... Wow. Who is this guy? Does he go here?
Buffy: Spike? Oh, no.. He's totally old.
Riley: Old?
Buffy: Well, not as old as my last boyfriend was.
Riley: Okay. It's late... and I'm, I'm very tired now. So, I'm just gonna go far away and be... away.
Buffy: But...
Riley: No, stay.
Buffy: You're ruining my happy day!

Buffy: Honey, we need to talk about the invitations. Now, do you wanna be William the Bloody, or just Spike? 'Cause, either way, it's gonna look majorly weird.
Spike: Where as the name Buffy gives it that touch of classic elegance.
Buffy: What's wrong with Buffy?
Giles: Huh.. such a good question.

(Xander og Anya får nyheden at vide)
Buffy: Spike and I are getting married!
Xander: How? What? How?
Giles: Three excellent questions.
Spike: What are you lookin' at?
Buffy: The man I love.
(De kysser)
Xander: Can I be blind, too?

Buffy: And you both were effected. I probably only escaped because I'm the Slayer. Some kind of natural immunity.
Xander: Yeah. Right. You're marrying Spike because you're so right for each other.
Buffy: Xander.
Spike: That's it. You're off the usher list.
Giles: People, Willow is out there and she probably doesn't know what she's doing.
Xander: We gotta find her.
Buffy: Before somebody gets really hurt.
(Giles falder over sofaen)

(De leder alle efter Willow)
Buffy: Spike, these are my friends. Besides, it's kinda my job.
Spike: For now.
Buffy: What? You want me to stop working?
Spike: Let's see... do I want you to give up killing all my friends? Yeah, I've given it some thought.

(De kysser netop da besværgelsen bliver ophævet)
Buffy: Oh, ugh...
Buffy: Oh, bloody hell!
Buffy: Spike lips! Lips of Spike!

(Det hele er ovre og Spike er bundet igen)
Spike: Don't I get a cookie?
Buffy: No.
Spike: Well, I gotta have something. I still have Buffy taste in my mouth.
Buffy: You're a pig, Spike.
Spike: Yeah. Well I'm not the one who wanted, "Wind Beneath My Wings" for the first dance.
Buffy: That was the spell.
Willow: Did I mention about the sorry part?
Buffy: We may be into a forgetting spell later. I loved him. We were betrothed.

(Buffy redder trådene ud over for Riley)
Buffy: You thought I was serious?
Riley: Well, no... um... you wern't serious?
Buffy: Oh, God. Please. I marry a guy named Spike?
Riley: Maybe. We haven't known each other that long.
Buffy: No, it's just... I saw that fear in your eyes when you caught me looking at wedding dresses, and I had to give you a hard time.
Riley: I did not have fear in my eyes.
Buffy: Yes you did. You were looking at me like I was a cartoon ball and chain.
Riley: So you decided to tell me you're getting married.
Buffy: Uh-huh.
Riley: So, you're insane.
Buffy: Uh-huh!
Riley: But you're still single.
Buffy: Yes.




 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site