Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
64 |
| Dansk titel: |
Smerter |
| Bedømmelse: |
     |
| Seertal TV2: |
140.000 - Søndag 1/4 2001 kl. 15.10 |
Skrevet af Jane Espenson - Instrueret
af Michael Lange
|
| Foromtale |
|
| Resumé |
Om natten gør Buffy det uden større besvær
af med en vampyr, da hun bagefter får en
underlig følelse og ser sig omkring, uden at
se noget specielt. Men der er noget, skjult
mellem buskene lusker Angel rundt og holder
et vågent øje med hende...
Næste dag står Buffy, Willow og Anya på en
byggeplads og venter på byggeriet af Sunnydales
nye kulturcenter skal gå i gang, men der
er lige en tale der skal overstås først.
Specielt Anya kan dårligt vente på at Xander,
som har fået job som bygningsarbejder, skal
begynde at grave, hun synes han er enormt
sexet når han sveder. Men han når ikke at
grave særligt meget, da jorden pludselig
styrter sammen under ham og han falder ned
i et stort underjordisk rum, dog uden at
komme til skade...
Om aftenen lusker Angel rundt i nærheden
af Buffys værelse, hvor Buffy drømmende står
og kigger ud af vinduet, som om hun kan føle
han er i nærheden. Willow får hende dog bragt
tilbage til virkeligheden, da hun fortæller
om det gamle missionshus, som Xander faldt
ned i. Det sank i jorden under et jordskælv
i 1812, hvor der siden blev bygget ovenpå
og det blev glemt. Buffy er lidt nede over
at alle de andre studerende tager hjem og
fejrer Thanksgiving sammen med deres familier.
Willow gør dog ikke, da hendes familie slet
ikke fejrer det og Buffys mor er på besøg
hos noget familie. I stedet får Buffy den
ide, at de kan holde deres egen Thanksgiving
middag hjemme hos Giles, sammen med hele
kliken.
I mørket i det gamle missionshus samler der
sig en stor grøn støvsky hen over gulvet,
som langsomt stiger til vejrs og ud i det
fri... På museet arbejder professor Gerhardt,
som er ansvarlig for det nye byggeri, sent,
da den grønne støvsky svæver ind og pludselig
materialiserer til en indiansk kriger, som
tager en af de udstillede knive og skærer
halsen over på hende! Senere, da politiet
er færdige med deres undersøgelser, sniger
Buffy og Willow sig ind på det afspærrede
område for at lede efter spor. De finder
dog ikke meget, kun at der mangler en gammel
indiansk kniv, hørende til Chumash stammen,
som var de oprindelige beboere af området.
Senere hjemme hos Giles fortæller Buffy ham
om resultatet af deres undersøgelse, men
bliver ellers ikke længe, da hun har travlt
med at forberede og købe ind til den store
middag, men dårligt er hun uden af døren,
før Angel komme frem fra baglokalet. Han
er kommet tilbage til Sunnydale for holde
øje med Buffy, fordi hans ven Doyle havde
et syn om hun er i fare, Angel er dog ikke
sikker på hvad faren er, men tror det har
noget med det på museet at gøre. Det er vigtigt
at Buffy ikke finder ud af han er der, det
vil bare distrahere hende, selvom det heller
ikke er let for Angel kun at iagttage hende
på afstand.
Der er en præst i byen, hvis familie går
helt tilbage til tiden med indianerne, han
kan måske besvare nogle af deres spørgsmål,
så Giles sender Buffy hen til ham. Men den
indianske kriger kommer hende i forkøbet
og har netop hængt præsten, da hun når frem.
Det kommer til en voldsom kamp mellem Buffy
og krigeren, hvor Buffy dog til sidst får
overtaget. Men hun får dårlig samvittighed
og kan ikke få sig selv til at gøre det af
med indianeren, da han fortæller at han indianernes
hævnende ånd - først udryddede de indianerne
og nu gør de det samme med deres ånd. I stedet
skubber hun ham væk og han slipper væk ved
at forvandle sig en til sværm af flagermus,
som flyver væk!
Tilbage hos Giles fortsætter Buffy med at
forberede aftenens store middag, da Willow
kommer forbi med nyt om indianerne. De var
fredelige indtil de hvide kom til og behandlede
dem som dyr, dræbte dem og påførte dem en
masse nye sygdomme - og nu tager de hævn.
Det går bl.a. ud over Xander viser det sig,
da Anya i det samme kommer slæbende med ham,
han ser mere død end levende ud, da ånden
har påført ham en flere af de sygdomme indianerne
led af den gang. Xander syntes det er uretfærdig,
bare fordi det tilfældigvis var ham, der
slap ånden fri.
Spike har strejfet hjemløs og sulten rundt
siden The Initiative har indsat et implantat
i ham, så han ikke længere kan bide mennesker.
Harmony vil ikke have ham indenfor døren
og smider ham ud, så afkræftet opsøger han
som en sidste desperat mulighed Giles og
beder om hjælp. De er naturligvis alle overrasket
over at se ham uden for døren, men efter
lidt overvejelser lukker de ham alligevel
ind, da han siger han har information om
de soldater som er i området - for en sikkerheds
skyld binder de ham dog til en stol. De forsøger
at finde ud af hvad de skal gøre mod denne
indianske ånd, Buffy vil helst undgå at dræbe
den, samme indstilling har Willow, mens Giles
mener ikke der er andre muligheder. Det udvikler
sig efterhånden til et skænderi indtil Spike
har hørt nok og kommer med de kolde facts.
De kom og udryddede indianerne, de var dem
overlegne, sådan fungerede erobringer gennem
hele historien, så hjælper det ikke noget
at føle skyld nu!
Giles kommer til at tænke på at ånden indtil
nu er gået efter autoritetspersoner, så han
er bange for dekanen er den næste i række.
Derfor tager de hen for at advare ham, mens
Spike, Giles og Buffy bliver tilbage, hvor
hun stadig har travlt med at lave middagen.
I mellemtiden har ånden fremmanet en hel
hær og går nu til angreb på Giles' lejlighed,
for de er nødt til at smide sig på gulvet,
mens pilene flyver om ørerne på dem.
Efter de andre har advaret dekanen møder
de Angel og fortæller deres formodning om
at ånden går efter autoritetspersoner, men
siden ånden er en kriger tror Angel den går
efter den stærkeste kriger - Buffy! Sammen
skynder de sig tilbage til Giles, hvor kampen
raser, og forsøger at bekæmpe ånderne. Men
det er vanskeligt da deres våben ikke skader
dem, indtil Buffy får fat i en af deres gamle
våben og opdager overraskende at indianernes
egne våben til gengæld gør. I første omgang
snitter hun kun den oprindelige ånd i armen,
hvilket får ham til at forvandle sig til
en stor bjørn, der går til angreb på Buffy
og smider rundt med hende! Xander får dog
afledt bjørnens opmærksomhed ved at kaste
kartofler efter den, så Buffy kan springe
på den og stikke en kniv i dens hjerte. Alle
ånderne forsvinder nu i den blå luft - kampen
er ovre. Udenfor kaster Angel lige et sidste
blik på Buffy gennem vinduet, faren er nu
væk og han kan tage hjem igen - Buffy opdagede
slet ikke han var der.
Nu kan de endelig spise deres velfortjente
Thanksgiving middag, det var næsten ligesom
i gamle dage mener Willow, de arbejdede alle
sammen - og specielt siden Angel også var
der, kommer Xander til at tilføje, hvad der
får Buffy til at gøre store øjne og kigge
overrasket på dem...
|
| Kommentarer |
    
Et morsomt afsnit med Buffy i en helt uvant
rolle som husmor, der desperat forsøger at
stable den helt store middag på benene, mens
problemerne flyver om ørerne på hende. Til
gengæld er det enormt frustrerende og irriterende
at Buffy slet ikke opdager Angel, hele tiden
sidder man og venter på at nu sker det, men nej - intet gensyn mellem
Buffy og Angel i denne omgang (selvom det
mere end rigeligt opvejes i det efterfølgende
Angel afsnit, men det er jo en helt anden
historie).

Fra Angel - 'I Will Remember
You' |
Angel er tilbage på et kort visit, men desværre
uden det rigtigt betyder noget for handlingen,
det er tydeligvis kun en opvarmning til det
efterfølgende afsnit af Angel. Der er stor
risiko for man fokuserer så meget på ham
og Buffy og kun sidder og venter på de endelig
møder hinanden, at man slet ikke får den
faktiske handling med, som det skete for
mig første gang jeg så afsnittet og gjorde
det skuffede helt vildt. Det var først anden
gang handlingen virkeligt kom til sin ret.
Isoleret set er det for dårligt at misbruge
afsnittet på den måde, men det er svært at
kritisere det efter at have set det tilhørende
Angel afsnit. Men trods alt dejligt at se
det stærke bånd der antydes mellem Buffy
og Angel, at hun ligefrem ubevidst kan føle
han er i nærheden.
Anya er med igen efter at have været væk
i de sidste par afsnit og straks stiger humoren
et par grader. Hendes karakter er altså et
fund, den ligefremme og naive måde hun siger
tingene på er noget helt for sig selv og
enormt morsom. Men afsnittet har et væld
af morsomme scener, f.eks. Anyas kommentarer
til bygningsarbejderen Xander i starten,
Xanders reaktioner på opremsningen af alle
hans sygdomme, Spike der forsøger at blive
inviteret ind og senere bliver gennemhullet
af pile og hele Buffys forsøg på at lave
den perfekte middag, for nu bare at nævne
nogle af dem.
Afsnittets grundlæggende tema er den kendte
historie om pilgrimmene der kom til Amerika,
erobrede landet fra de oprindelige beboere,
undertrykte dem og medbragte forskellige
nye sygdomme, så de døde som fluer. Det føler
de lidt dårlig samvittighed over, men som
Spike så rammende slår fast, sådan foregik
det altså dengang, det hjælper ikke noget
at føle skyld nu. Jane Espenson har skrevet
flere af de tidligere afsnit, bl.a. andre
morsomme afsnit som 'Band Candy' (40) og 'Earshot' (52), men denne gang er der flere tvivlsomme
og kunstige kompromiser i handlingen. Der
er et meget stort hop fra mordet på museet
og direkte til Buffy og Willow i næste scene
undersøger det og hvorfor tager den dødssyge
Xander også med hen for at advare dekanen?
Et tydeligt kompromis for at få handlingen
til at hænge sammen. Hvad skete der egentlig
med Buffys arm? Hun fik jo en pil lige i
armen, men det mærker man ikke noget til
senere.
Afsnittet er flot optaget, men er samtidig
yderst traditionel instrueret af Michael
Lange, der kan ikke udsættes noget på håndværket,
lidt mere bevægelse og nogle skæve vinkler
ville dog ikke være af vejen. Kameraet er
for det meste helt fastlåst og stillestående,
der klippes traditionelt frem og tilbage
mellem de personer, der nu har en replik.
Nøjagtigt ligesom hans stil på 'Band Candy', der virkede det også som om man i mange
scener var kommet til at bolte kameraet fast
til gulvet. Kampscenerne skal dog roses,
de er flotte og levende med mange korte klip
fra flere forskellige vinkler og scenen med
det cyklende kavaleri i parken (Willow, Anya
og Xander) er rigtig flot.
En enkelt detalje kan man dog spekulere lidt
over. Willow synes det er morsomt at Buffy
selv vil piske flødeskum i stedet for bare
at bruge det færdige fra dåse - så slemt
står det da ikke til her i landet, eller
er det bare mig der kommer fra en gammeldags
familie, hvor vi selv laver den slags ting...?
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Angel (David Boreanaz) har ikke været med siden
han forlod Sunnydale i slutningen af 'Graduation Day - part 2' (56), hvor han rejste til Los Angeles. Denne
gang er han kommet tilbage fordi Doyle i
sidste afsnit af 'Angel' ('The Bachelor Party')
havde et syn om at Buffy er i fare, som han også fortalte Giles. Både Willow
og Xander tror i første omgang han er blevet ond igen, men det har han ikke været siden 'Becoming - part 2' (34).
Anya har været væk i et par afsnit, faktisk har
hun ikke været med siden 'Fear Itself' (60). Der hentydes et par gange til Anyas
fortid, hvor hun hævnende svigtede kvinder ved at gøre skrækkelige ting mod de mænd,
der forlod dem. Denne magt mistede hun i
'The Wish' (43).
Buffy nævner at hendes mor er besøg hos tante Arlene, så de skal ikke fejre Thanksgiving sammen.
Tante Arlene har tidligere været nævnt en
enkelt gang i 'Choices' (53), mens Joyce kun har været med i enkelte
korte scener denne sæson, sidst i en scene
i 'Fear Itself' (60). Wilow fortæller også lidt om sin mor,
at hun ikke fejrer ting som Thanksgiving. Den eneste gang vi faktisk har set hendes
mor var i 'Gingerbread' (45).
Willow fortæller at det missionshus, som
Xander fandt, sank i jorden under et jordskælv,
ligesom det også skete med den kirke som The Master brugte. The Master var den store skurk fra første
sæson, som for en kort bemærkning vendte
tilbage i 'The Wish' (43).
Harmony truer med at spidde Spike, da han vender tilbage til grotten, da det
har han tidligere gjort mod hende. I 'The Harsh Light of Day' (59) gjorde han det i irritation over hendes
endeløse snak, der skete dog ikke noget,
da hun på det tidspunkt bar Amaras sten,
en ring som gør vampyrer usårlige, men det
vidste han ikke på det tidspunkt.
Da Spike forsøger at få hjælp hos Giles,
kan Willow bekræfte at Spike nu er helt harmløs efter han forgæves forsøgte at bide hende
i sidste afsnit. The Initiative har indsæt et implantat
i ham, så han ikke kan angribe noget menneske
uden at føle en uudholdelig smerte.
|
| Vidste du at... |
Riley fortæller denne gang, at han stammer
fra Iowa, hvilket afsnittets forfatter Jane
Espenson pudsigt nok selv gør, så måske er
det ikke helt tilfældigt.
Der nævnes et par gamle malere i dette afsnit,
hvor Van Gogh vel ikke behøver nærmere præsentation
(han nævnet i forbindelse med det afskåret
øre på museet). Riley fortæller om sin familie
og mener han får det til at lyde som om han
bor i et Grant Wood maleri. Grant Wood var
en amerikansk maler (som faktisk levede i
Iowa ligesom Riley), der netop malede meget
idylliske naturbilleder.
|
| Citater |
(Ved synet af Xander i arbejdstøj)
Buffy: Oh. Very manly. Not at all Village People.
(Om Thanksgiving)
Anya: Well, I think that's a shame. I love a ritual
sacrifice.
Buffy: It's not really a one of those.
Anya: To commemorate a past event, you kill and
eat an animal. It's a ritual sacrifice -
with pie.
Anya: What's she doing? Xander said he was going
to dig. I want to see Xander dig.
Buffy: That's part's just ceremonial.
Anya: Well, it bites! She's not rippling at all.
Oh. Look, there he goes. Look at him.
Willow: Very... Diggy.
Anya: Soon he'll be sweating. I'm imagining having
sex with him again.
Buffy: Imaginary Xander is quite the machine...
(Willow fortæller om missionshuset,
der sank
i jorden)
Willow: Doesn't it make you wonder what else is
there, like, right under our feet?
Buffy: Mostly, I've just found sewers full of demons.
Willow: Buffy, earlier you agreed with me about
Thanksgiving. It's a sham. It's all about
death.
Buffy: It is a sham, but it's a sham with yams.
It's a yam sham.
Willow: You're not gonna jokey-rhyme your way out
of this one.
(Xander er syg)
Xander: Ok. I'll stay. But you should go. You could
catch it.
Anya: We'll die together. It's romantic. Let me
get your trousers off.
Xander: You're a strange girlfriend.
Anya: I'm a girlfriend?
Xander: Uh...There's a chance I'm delirious.
Anya: Ah, yes. Well, whatever it is that's making
you sick, so far, I like it.
(Willows teori om mordet på professoren)
Buffy: So... She brutally stabs herself, dumped
the body, then cut off her own ear?
Willow: No. She cut off her ear, then killed herself,
then dumped the body - I'm really off my
game, aren't I?
(Hvorfor skal middagen foregå
hos Giles?)
Giles: And this is in no way an elaborate scheme
to stick me with the cleanup?
(De møder Riley på gaden)
Riley: Buffy? Hey, Buffy.
Buffy: Riley. Where'd you come from? I didn't see
you at all.
Riley: Oh, just across the street... And a couple
of blocks down.
Buffy: Um, you know, if you don't already have
plans...You should come. I'm a great cook...
In theory. I've eaten a lot.
Buffy: Iowa. That's one of the ones in the middle,
right?
(Hjemme hos Giles)
Buffy: And native american.
Giles: Sorry?
Buffy: We don't say "indian."
Giles: Oh, right. Yes, yes. Um, always behind on
the terms. Still trying not to refer to you
lot as "bloody colonials."
Buffy: And the thing is, I like my evil like I
like my men - evil. You know, "straight
up, black hat, tied to the train tracks,
soon my electro-ray will destroy metropolis"
bad. Not all mixed up with guilt and the
destruction of an indigenous culture.
Buffy: (Til Giles) You're the reason we had to have
pilgrims in the first place.
(Diskussion om hvad de skal gøre
med ånden)
Willow: Are you sure we shouldn't be helping him?
Giles: No, I think perhaps we won't help the angry
spirit with his rape and pillage and murder.
Willow: I don't think you wanna help. I think you
just wanna slay the demon, then go - La la
la
Giles: And I think your sympathy for his plight
has blinded you to certain urgent facts.
We have to stop this thing.
Willow: Ok, unfeeling guy.
Giles: Well, that's good, but this is why I think
we should all keep a level head in this.
Willow: And I happen to think mine is the level
head, and yours is the one things would roll
off of.
(Anya kommer slæbende med Xander)
Xander: Happy Thanksgiving.
Giles: Xander. You look like death.
Willow: Are you ok?
Buffy: You didn't bring rolls?
(Hvad Xander fejler)
Willow: Yeah. This has a better account of everything.
It lists the various...
Xander: Various? As in...
Willow: Well, the important thing is not to panic.
Xander: You just recited the mystical panic-causing
incantation, so little hope there. Let's
talk about the various.
Willow: Well, they did suffer from malaria, some
smallpox...
Anya: I was gonna say smallpox.
Willow: You know, syphilis, but basically...
Xander: Syphilis!?!
Xander: Can we come rocketing back to the part about
me and my new syphilis?
Anya: It'll make you blind and insane, but it
won't kill you - The smallpox will.
Xander: I hate this guy.
Willow: He's just doing what was done to him.
Xander: I didn't give him syphilis.
Giles: No, but you freed his spirit, and after
a century of unrest, he saw you as one of
his oppressors.
Xander: What, so he rises up and infects the first
guy he sees? That's no fair.
Willow: Like you've never woken up cranky?
Xander: So we take this guy out. Buffy, it is for
to be slaying sometime soon, yeah?
Buffy: That's sort of the question before the court.
Xander: Question?
Willow: There are 2 sides to it.
Xander: Slaying him? The representative from syphilis
votes yea.
Willow: It's not that simple.
Xander: He's a vengeance demon. You don't talk to
vengeance demons. You kill them!
(Spike forsøger at blive lukket
ind)
Spike: Help me - Ohh! What part of help me do you
not understand?
Buffy: The part where I help you.
Spike: Come on, I'm parboiling out here.
Spike: Oh, damn it! look, I'm safe. I can't bite
anyone. Willow, tell' em what I did.
Willow: You said you were gonna kill me, then Buffy.
Spike: Yes, bad, but let's skip that part and get
to the part where I couldn't bite you.
Willow: It's true. He had trouble performing.
Spike: Yeah, well, it looks like they've done me
for good.
Buffy: What are you saying?
Spike: I'm saying that Spike had a little trip
to the vet and now he doesn't chase the other
puppies anymore.
Spike: I came to you in friendship. Well, all right,
seething hatred, but I've got useful information,
and I feel I'm being mistreated.
Willow: Buffy, this isn't a western. We're not at
fort... Giles with the cavalry coming to
save us. It's one lonely guy. Oppressed warrior
guy who's just trying to...
Buffy: Kill a lot of people?
Willow: I didn't say he was right.
(Spike er træt af at høre om
deres skyldfølelse)
Spike: I just can't take all this mamby-pamby boo-hooing
about the bloody indians.
Buffy: Uh, the preferred term...
Spike: You won. All right? You came in and you
killed them and you took their land. That's
what conquering nations do. It's what Caesar
did, and he's not going around saying, "I
came, I conquered, I felt really bad about
it." The history of the world isn't
people making friends. You had better weapons,
and you massacred them. End of story.
Willow: If we could talk to him...
Spike: You exterminated his race. What could you
possibly say that would make him feel better?
It's kill or be killed here. Take your bloody
pick.
Xander: Maybe it's the syphilis talking, but...
Some of that made sense.
Giles: I made these points earlier, but fine, no
one listens to me.
(Om Xander)
Spike: Oh, leave that one. He looks like he's ready
to drop any minute, and I think I can eat
someone if he's already dead.
Buffy: You can have gravy. That has blood in it,
right?
Spike: Do you know what else has blood in it? Blood.
(Efter besøget hos dekanen)
Xander: I think he thought we were crazy.
Willow: Maybe if Anya hadn't opened the conversation
with, "Everybody got both ears?"
(Om Angel efter han med et snuptag
har brækket
halsen på en af krigerne)
Anya: What's he like when he is evil?
Willow: It's just...Did you see me? 2 Seconds of
conflict with an indigenous person, and I
turned into general Custer.
|
|