Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
57 |
| Dansk titel: |
Rus |
| Bedømmelse: |
  |
| Seertal TV2: |
247.000 - Søndag 11/2 2001 kl. 15.55 |
Skrevet og instrueret af Joss Whedon
|
| Foromtale |
|
| Resumé |
 Sommerferien er ovre og Buffy, Willow og
Oz starter på Sunnydales universitet, hvor
Buffy i første omgang er overvældet og rimelig
hjælpeløs, da hun står midt på universitets
område og ikke ved hvor hun skal henvende
sig, mens folk myldre rundt omkring hende.
Men snart møder hun dog Willow, som ikke
finder det spor overvældende, hun er tilgengæld
vildt begejstret over at det hele nærmest
summer af viden. Oz støder til dem, hans
band spiller ofte på universitetet, så han
kender området og mange af de andre studerende.
Buffys overvældende følelse bliver ikke mindre
da de når frem til biblioteket, som er kæmpestort,
noget helt andet end det lille og hygge bibliotek
hun er vant til.
 Sluttelig finder Buffy frem til sit værelse
og møder Kathy, som hun skal dele værelse
med. Kathy er helt oppe og kører og glæder
sig til de første lektioner næste dag, mens
Buffys begejstring er noget mere begrænset,
specielt da Kathy starter med at hænge en
stor Celine Dion plakat op på vægen og det
bliver ikke bedre, da Buffy om natten ligger
lysvågen og kan ikke sove for Kathys højlydte
snorken og smasken.
 Den første dag er noget af en skræmmende
oplevelse for Buffy, det starter med en lærer
nådesløst smider hende ud af hans klasse,
fordi hun ikke har tilmeldt sig i forvejen.
Senere har de deres første lektion i psykologi,
hvor deres lærer professor Walsh starter
med at slå det hele fast: Dem som finder
nåde for hende vil komme til at kende hende
som Maggie, de øvrige vil lære hende at kende
under det navn hendes studie medhjælpere
bruger om hende 'Den lede kælling fra helvede/The
Evil Bitch Monster of Death'. Hvis de ikke
kan klare mosten anbefaler hun den klasse,
hvor alle football spillerne går...
 Om aftenen forsøger Buffy i mørket at finde
tilbage til sit værelse, da hun støder ind
i Eddie, som også har problemer med at finde
vej. Det viser sig at de begge går på professor
Walsh's psykologi studie, så de aftaler at
kigge efter hinanden næste dag, inden de
skal i hver sin retning. Men Eddie når ikke
så langt, han løber lige ind i armene på
en bande af vampyrer, der anført af deres
kvindelige leder Sunday går efter de nye
studerende, da de er lette og oplagte ofre.
 Næste dag undrer Buffy sig over, at Eddie
ikke er der til forelæsningen, så hun tager
hen til hans værelse, men det har vampyrerne
tømt for hans ting og efterladt en besked
om, at han ikke kan klarer det og er rejst
væk, så folk ikke bliver mistænksomme. Men
Buffy kan ikke forstå det og bliver mistænksom,
da hun finder en bog ved siden af sengen,
som han har fortalt han altid har med sig.
Hun opsøger Giles, som nu nyder livet som
arbejdsløs, for at få hjælp, men i hans lejligheder
møder der hende noget af en overraskelse.
Giles har en gammel veninde på besøg, som
er i byen et par dage, og han er ikke umiddelbart
indstillet på at hjælpe Buffy, hun skal også
lære at klare det selv.
 Om aftenen ser Buffy til sin store overraskelse
pludselig Eddie igen, men kun for at opdage
at han nu er vampyr. Han går til angreb på
hende, hvor hun dog hurtigt gør det af med
ham, men så dukker Sunday og de andre vampyrer
frem. Sunday er benovet over at møde vampyrdræberen,
som hun dog vil slå ihjel lige om lidt. Det
skræmmer ikke Buffy, det har hun hørt før,
men hun kommer hurtigt i store problemer,
da de kæmper mod hinanden. Buffy kan slet
ikke klare sig mod Sunday, som smider rundt
med hende og i den forbindelse brækker hendes
arm. Til sidst er der ingen anden udvej for
Buffy end at tage benene på nakken og flygte.
 Næste dag er Buffy modløs og nedtrykt, hendes
arm smerter og hun føler sig ensom, da hun
ser hvor godt Willow og Oz er faldet til
og kender de andre studerende. I håb om at
få lidt trøst og komme til vante omgivelser,
tager hun en tur hjem til sin mor. Men det
hjælper dog ikke på hendes humør, hendes
mor har fyldt hendes værelse op med kasser
fra galleriet, da hun ikke lige forventede
at Buffy kom hjem det første stykke tid.
Tilbage på universitet møder der Buffy en
ny deprimerende overraskelse, i mellemtiden
har vampyrerne, som er helt sikre på at Buffy
er så godt som færdig, lavet det samme nummer
med hende, som de gjorde med Eddie. De har
fjernet alle hendes ting og efterladt en
afskedsbesked.
 Mismodigt tager Buffy hen på The Bronze om
aftenen, hvor hun til sin glædelige overraskelse
opdager at Xander er kommet tilbage fra sin
tur Amerika rundt. Han kom dog ikke så langt,
da hans bil gik i stykker, så han måtte tage
et job for at få den repareret. Buffy fortæller
ham om sine problemer, at hun er bange for
ikke at slå til og hun ikke kan klare denne
bande af vampyrer, men det lykkes Xander
at opmuntre hende - når han er i problemer
eller nedtrykt tænker han altid på hvad Buffy
ville gøre, hun er hans helt!
 Fuld af optimisme efter Xanders peptalk laver
de lidt research og finder ud af at disse
ting med at de studerende bare forsvinder
går tilbage til dengang en bygning på universitets
område blev lukket for renovering, men som
nu ligger øde og forladt hen. Og deres mistanke
bliver bekræftet, liggende på et ovenlysvindue
på taget af bygningen kan Buffy se ned, hvor
vampyrerne morer sig med at rode i hendes
ting, noget som gør hende fuldstændig rasende
- de må dø! Xander skynder sig efter hjælp,
men da han er væk udvikler tingene sig ikke
helt som Buffy regner med, da overlysvinduet
pludselig bryder sammen under hende og hun
i en regn af glasskår falder lige ned mellem
de forbavsede vampyrer!
 Efter den første overraskelse har lagt sig,
går Sunday til angreb på Buffy og i starten
går det knap så godt for Buffy, men efterhånden
får hun oparbejdet en sådan vrede over det
de gør ved hendes ting, specielt da Sunday
træder på 'Kassens beskytter' pris hun fik
overrakt af klassen ved afgangsfesten, at
hun begynder at få overtaget. De andre vampyrer
ser hvor det bærer hen og synes ikke det
er sjovt længere, så de forsøger at flygte,
men i det samme når Willow, Xander og Oz
frem og tager sig af dem. Kampen raser stadig
mellem Buffy og Sunday, som tager fat i Buffys
dårlige arm, som hun er overbevist om er
brækket. Men der må Buffy skuffe hende -
den er ikke brækket, den gør bare ondt, inden
hun med et slag på kæben sender hende flyvende
flere meter gennem lokalet og nu fuld af
selvtillid snurrer Buffy rundt og smider
en træstav i samme retning, lige i hjertet
på Sunday!
 Sagen er nu klaret og højt belæsset med kasser
bærer de hendes ting tilbage til værelses,
da Giles pludselig kommer løbende med favnet
fuld af våben. Han ved han skal lære hende
at klare sig selv, men han kan bare ikke
få selv sig til at lade hende sådan i stikken,
så han er klar til at kæmpe. Men de må skuffe
ham, problemet er klaret, men han må da godt
hjælpe dem med at bære kasserne. Buffy er
enig med sig selv om, at universitetet slet
ikke er så slemt, det er meget ligesom high
school og det ved hun hvordan hun skal klare.
 Det lykkes en af vampyrerne at slippe væk
og han sniger sig nu rundt mellem buskene,
da han pludselig bliver ramt af nogle små
pile og lammet af et kraftigt elektrisk stød,
mens tre maskerede og svært bevæbnede soldater
forsigtigt kommer hen mod ham...!
|
| Kommentarer |
Ikke noget stort afsnit, men
heller ikke
direkte dårligt, sådan lidt la
la, men det
er da rart at se, at Buffy til
sidst får
sin selvtillid igen og er klar
til at komme
videre og tage kampen op mod
vampyrer og
deslige, men sandelig også sit
nye liv på
universitet og de glæder, sorger
og problemer
det bringer med sig.
 Det er helt uvant at se, at Buffy pludselig
ikke længere kan klare situationen, men bliver
nødt til at stikke af, på det tidspunkt er
Sunday hende seriøst overlegen og det ser
ret håbløst ud. Buffy starter afsnittet fuldstændigt
overvældet af alt det nye, hun er nu væk
fra de velkendte og trygge rammer og efterhånden
bliver hele hendes selvtillid fuldstændigt
pillet af hende, så hun til sidst tvivler
på sig selv og sine egne evner både som studerende
og som vampyrdræber. Men da hun er helt nede,
ensom og alene, er der heldigvis Xander,
som får sparket gang i hende igen - hele
kliken står stadig bag hende, hun er ikke
alene. Men alligevel er det noget af en forvandling
fra det første møde med Sunday til den overlegen
måde hun klarer sagen på til sidst. Det er
næsten en skam, at Sunday kun er med i dette
afsnit, hun er en af de sejeste vampyrer,
der endnu har været med.
 Angel bliver desværre ikke direkte nævnt,
nok rimeligt bevist for at skabe afstand
til ham og den betydning han har haft for
serien. Men det er dog et beskidt trick de
bruger i The Bronze, da Buffy (og os) lige
med et tror Angel sidder der. Det er for
øvrigt ham der ringer, da Buffy er hjemme
og tager telefonen uden der er nogle der
svarer i den anden ende (se også vidste du at...)
Afsnittet er typisk for starten på en ny
sæson, der skal introduceres nogle nye ting
og der skal efterhånden gang i en ny handlingen,
efter sagen med borgmesteren og Faith er
afsluttet. så det er nok ikke helt ved siden
af at gætte på, at de soldater i slutningen
af afsnittet er noget vi kommer til at se
mere til. Selvom det ikke er overraskende
at det går lidt trægt i starten, er dette
afsnit dog ret tamt sammenlignet med den
actionfyldte start på sidste sæson i 'Anne'.
 Afsnittet veksler meget fra nogle direkte
platte replikker mellem bl.a. Buffy og Riley
til Xanders flotte peptalk til Buffy: 'du
er min helt...' en af afsnittets bedste scener.
Der er ikke specielt meget humor denne gang,
men en af de morsomste scene er da Buffy
kommer hjem til Giles og opdager at han rent
faktisk også har et normalt liv ved siden
af, hendes kommentarer og specielt tonefaldet
de kommer i er altså morsomme. Slutningen
er nu afsnittets højdepunkt, fra hun ligger
oppe på taget og iagttager de roder hendes
ting igennem og hendes reaktioner på det,
til hun på den mest blærede og selvsikre
måde gør det af med Sunday, noget lignende
er ikke godt nok ikke set før.
 Er det en naturlov, at lærere/professorer
absolut skal forsøge at skræmme deres studerende,
når man starter på en ny uddannelse, som
det sker i dette afsnit? Personlig har jeg
oplevet noget tilsvarende i virkeligheden,
men det viser sig hurtigt, at det slet ikke
er så slemt som de forsøger at gøre det til,
ellers ville der jo heller ikke være nogle
studerende tilbage. Scenen hvor Buffy bliver
smidt ud af klassen er dog direkte ubehagelig
at se på, man kunne godt få mistanke om at
Joss Whedon (som har skrevet afsnittet) personlig
har oplevet noget tilsvarende en gang. Men
scenerne underbygger dog godt afsnittets
røde tråd - Buffys usikkerhed og manglende
tro på sig selv.
En enkelt ting kan man dog godt
undre sig
lidt over. Hvorfor er Sunday
den eneste af
vampyrerne, som også viser sit
almindelige
ansigt, alle de andre har hele
tiden gang
i deres vampyransigt? Og hvor
blev den 'tykke'
vampyr egentlig af?
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Buffy nævner Mr. Pointy overfor Eddie, da de i fællesskab finder
vej om aftenen. Mr. Pointy er den lykkestav
hun fik af Kendra i 'Becoming - part 1' (33).
Olivia, som er på besøg hos Giles, fortæller
at hun ikke kunne rejse gennem Sunnydale
uden at besøge gode gamle Ripper. Ripper er Giles' øgenavn fra hans vilde
og oprørske ungdom, som flere gange tidligere
har været omtalt (og givet problemer), hele
historien blev fortalt i 'The Dark Age' (20).
I samme scene minder Giles Buffy om, at hun slet ikke har nogen vogter, som kan hjælpe hende. I 'Helpless' (46) blev Giles fyret som hendes vogter
af rådet og Buffy fyrede selv hans afløser
Wesley i 'Graduation Day - part 1' (55).
Xander er kommet tilbage fra sin store Amerika tur, som ville tage på efter sin eksamen, hvilket
han fortalte om i 'Choices' (53).
 Da vampyrerne roder gennem hendes ting, kan
Buffy oppefra se at de har fat i Mr. Gordo, som er hendes udstoppede tøjdyr, en gris.
Den blev kort introduceret i 'What's My Line?
- part 1' (21). De har også fat i en anden
af hendes andre ting, som Sunday til og med
træder på, hvilket gør Buffy rasende, nemlig
den forgyldte parasol hun fik overrakt af sin klasse i 'The Prom' (54) med indskriften 'Buffy Summers - Klassens
beskytter', som et tegn på deres taknemlighed
over alle de gange hun har reddet dem.
Da Willow og Oz står på Buffys tomme værelse,
vil de ikke tro at Buffy er stukket af, det
ligger slet ikke hende, med undtagelse af
dengang hun forsvandt i flere måneder og
tog et nyt navn. Her tænker Willow naturligvis på 'Anne' (35), hvor Buffy, tynget af sorg over at
have sendt Angel til helvede, rejste væk
og arbejdede som servitrice i en fremmed
by under navnet Anne.
|
| Vidste du at... |
 Da Buffy er hjemme hos sin mor på en kort
visit ringer telefonen og Buffy tager den,
dog uden der er nogle der svarer i den anden
ende. Det er Angel der ringer til hende,
som du måske så i det efterfølgende afsnit
af 'Angel', men da det kommer til stykket
har han alligevel ikke modet til at snakke
med hende.
Avid Universe har en meget interessant artikel med Regis
Kimble, som redigerer og klipper Buffy afsnittene.
Han fortæller hvordan det hele foregår, hvordan
de løbende klipper afsnittene, tager hensyn
til special effekts, kort sagt hvordan hele
processen er og hvilken indflydelse han har
på det endelige resultat. Hele artiklen,
som er suppleret med flere videoklip fra
dette afsnit, kan læses hos Avid Universe her.
 Da Buffy nedtrykt går i The Bronze og opdager
at Xander er kommet hjem igen, optræder Splendid
med sangen 'You and Me'. Det er ikke første
gang de optræder i The Bronze, det gjorde
de bl.a. også i 'I Only Have Eyes For You' (31)
|
| Citater |
Willow: Well, you did sort of wait till the last
minute with your course selection.
Buffy: Sorry, 'Miss I-chose-my-major-in-playgroup.'
Willow: (Om Giles) Well, he says that he's enjoying
being a gentleman of leisure.
Buffy: Gentleman of leisure? Isn't that just british
for unemployed?
Willow: Uh-huh, he's a slacker now.
Willow: (Om Xander) Not for awhile, he's still on
his cross-country-see-America thing. He said
he wasn't coming back until he had driven
to all fifty states.
Buffy: Did you explain about Hawaii?
Willow: Oh, he seemed so determined.
(Buffy er overvældet over bibliotekets
størrelse)
Buffy: Yeah, this is great, you know, if we ever
need a place for the Nuremburg rallies.
Buffy: Thanks. Can't wait till mom get's the bill
for these books, I hope it's a funny aneurism.
Willow: 'Introduction to Psychology.' Oh, up there.
Buffy: I'll get'em. You know, this store discriminates
against short people.
(Buffy har lige givet ham en
stak bøger i
hovedet)
Riley: Let me give you a hand. Let's put a few
of these down here. So, uh, are you girls
taking Intro Psych, or do you just want me
dead?
Buffy: Uh-huh. I mean the first one.
Buffy: Yeah, you know, 'cause everyone's got a
brain... Or, almost everyone.
Professor Walsh: Ok. This is Psych 105, 'Introduction to
Psychology', I'm Professor Walsh. Those of
you who fall under my good graces will come
to know me as Maggie. Those of you who don't
will come to know me by the name my TAs use,
and think I don't know about, 'The Evil Bitch
Monster of Death.' Make no mistake, I run
a hard class, I assign a lot of work, I talk
fast and I expect you to keep up. If you're
looking to coast I recommend 'Geology 101,'
that's where the football players are.
Eddie: 'Of Human Bondage.' Have you ever read it?
Buffy: Oh, I'm not really into porn... I mean I'm
just... I'm trying to cut way back.
Eddie: No, there's no actual bondage, it's just
a novel.
(Buffy kigger efter Eddie i klassen)
Oz: You looking for someone?
Buffy: Yeah.
Willow: You made a friend? Good for you.
Buffy: Thanks, mom.
'Tyk' vampyr: Does this sweater make me look fat?
Sunday: No, the fact that you're fat makes you look
fat. That sweater just makes you look purple.
(Buffy opsøger Giles)
Giles: How's, uh, how is university?
Buffy: Pretty much the same as high school, in
the sense that I need help.
Buffy: This is a bad time.
Giles: You keep saying that.
Buffy: Well it looks pretty bad! I think someone
had just a little too much free time on their
hands.
Giles: I'm not supposed to have a private life?
Buffy: No! 'Cause you're very, very old, and it's
gross.
Buffy: (Til Giles) Ok, remember before you became
Hugh Hefner when you used to be a watcher?
(Buffy møder Sunday for første
gang)
Sunday: I'm... I'm Sunday, I'll be killing you here
in a minute or so.
Buffy: You know that threat gets more frightening
every time I hear it.
Vampyr: Uhh... are we gonna fight? Or is there just
gonna be a monster sarcasm rally?
'Tyk' vampyr: I'm in for a piece.
Buffy: Everybody gets to play.
(Buffy ser sit værelse)
Buffy: You filled it with packing crates.
Joyce: Yeah, but I didn't move anything.
Buffy: If it's still my room, shoudn't I still
be able to fit in it?
(Xander er hjemme igen)
Buffy: You freak of nature. Why didn't you call
me?
Xander: Well I knew you guys were starting the whole
college adventure and I didn't want to, um,
you know... help you move.
Buffy: It's just, what if I can't cut it?
Xander: Can't cut what? Slaying?
Buffy: Slaying, everything.
Xander: Buffy, this is all about fear. It's understandable,
but you can't let it control you. 'Fear leads
to anger. Anger leads to hate. Hate leads
to anger.' No wait, hold on. 'Fear leads
to hate. Hate leads to the dark side.' Hold
on, no, umm, 'First you get the wimmin, then
you get the money, then you...' okay, can
we forget that?
Buffy: Thanks for the Dadaist pep talk, I feel
much more abstract now.
Xander: The point is, you're Buffy.
Xander: Buffy, I've gone through some fairly dark
times in my life, faced some scary things,
among them the kitchen at 'The Fabulous Ladies
Night Club.' Let me tell you something, when
it's dark and I'm all alone and I'm scared
or freaked out or whatever, I always think,
'What would Buffy do?' You're my hero. Ok,
sometimes when it's dark and I'm all alone
I think, 'What is Buffy wearing?'
Xander: You up for a little reconnaissance?
Buffy: You mean where we all sculpt and paint and
stuff?
Xander: No, that was the renaissance.
Buffy: Oh. I've had a really long week.
(Buffy ligger på taget og kigger
ned)
Buffy: Oh! That's my skirt! You're never going
to fit in it with those hips! We have to
kill them!
Sunday: Say, don't I know you from... beating the
crap out of you?
Buffy: I just thought I'd drop in. Get it? Drop
in? Boy, tough room.
Sunday: I must say, you've really got me now. I
mean, it's a diabolical plan, throw yourself
at my feet with a broken arm and no weapons
of any kind. How'm I going to get out of
this one?
Buffy: You got a nice set-up here, but you made
one mistake.
Sunday: Yeah? What was that?
Buffy: Well, I'm not actually positive, but statistically
speaking people usually make at least...
Willow: How can you be so calm?
Oz: Long, arduous hours of practice.
Willow: What's the prank?
Xander: Prank? Oh, the room. Well some friends of
Buffy's played a funny joke, and they took
her stuff. And now she wants us to help get
it back from her friends who sleep all day
and have no tans.
(Buffy gør det af med Sunday)
Oz: Hey, Buff. Need a hand?
Buffy: No thanks - I'm good.
Xander: So, college not so scary after all, hunh?
Buffy: It's turning out to be a lot like high school,
which I can handle. At least I know what
to expect.
|
|
