BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
Medium Medium
Sæson 3 (DK)
CDON.COM - din danske plade- og filmbutik
Din danske plade- og filmbutik på nettet
Charmed - Magic box
Alle sæsoner (48 disc)
Charmed - Magic box
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 25-05-01

Foromtale

Resumé

Kommentarer

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Citater



The Freshman


Episode: 57
Dansk titel: Rus
Bedømmelse:
Seertal TV2: 247.000 - Søndag 11/2 2001 kl. 15.55

Skrevet og instrueret af Joss Whedon

Foromtale

Ene og alene på universitetet

Sommerferien er forbi og Buffy, Willow og Oz starter på universitetet, hvor Willow og Oz straks føler sig som hjemme, mens det er lidt sværere for Buffy. Det hele er så nyt, stort og overvældende, hun skal dele værelse med en anden pige - som er oven i det hele snorker højlydt - og hun får alvorlige klø af en bande af vampyrer, som med deres kvindelige leder i spidsen jager på universitets område efter de nye studerende, som er lette ofre. Buffy kan ikke klare dem alene og der er ingen til at hjælpe hende - Willow og Oz er fuldt optaget af hinanden, Giles mener hun sagtens kan klare sig selv, men til alt held er der stadig Xander...


  



Resumé

Sommerferien er ovre og Buffy, Willow og Oz starter på Sunnydales universitet, hvor Buffy i første omgang er overvældet og rimelig hjælpeløs, da hun står midt på universitets område og ikke ved hvor hun skal henvende sig, mens folk myldre rundt omkring hende. Men snart møder hun dog Willow, som ikke finder det spor overvældende, hun er tilgengæld vildt begejstret over at det hele nærmest summer af viden. Oz støder til dem, hans band spiller ofte på universitetet, så han kender området og mange af de andre studerende. Buffys overvældende følelse bliver ikke mindre da de når frem til biblioteket, som er kæmpestort, noget helt andet end det lille og hygge bibliotek hun er vant til.

Sluttelig finder Buffy frem til sit værelse og møder Kathy, som hun skal dele værelse med. Kathy er helt oppe og kører og glæder sig til de første lektioner næste dag, mens Buffys begejstring er noget mere begrænset, specielt da Kathy starter med at hænge en stor Celine Dion plakat op på vægen og det bliver ikke bedre, da Buffy om natten ligger lysvågen og kan ikke sove for Kathys højlydte snorken og smasken.

Den første dag er noget af en skræmmende oplevelse for Buffy, det starter med en lærer nådesløst smider hende ud af hans klasse, fordi hun ikke har tilmeldt sig i forvejen. Senere har de deres første lektion i psykologi, hvor deres lærer professor Walsh starter med at slå det hele fast: Dem som finder nåde for hende vil komme til at kende hende som Maggie, de øvrige vil lære hende at kende under det navn hendes studie medhjælpere bruger om hende 'Den lede kælling fra helvede/The Evil Bitch Monster of Death'. Hvis de ikke kan klare mosten anbefaler hun den klasse, hvor alle football spillerne går...

Om aftenen forsøger Buffy i mørket at finde tilbage til sit værelse, da hun støder ind i Eddie, som også har problemer med at finde vej. Det viser sig at de begge går på professor Walsh's psykologi studie, så de aftaler at kigge efter hinanden næste dag, inden de skal i hver sin retning. Men Eddie når ikke så langt, han løber lige ind i armene på en bande af vampyrer, der anført af deres kvindelige leder Sunday går efter de nye studerende, da de er lette og oplagte ofre.

Næste dag undrer Buffy sig over, at Eddie ikke er der til forelæsningen, så hun tager hen til hans værelse, men det har vampyrerne tømt for hans ting og efterladt en besked om, at han ikke kan klarer det og er rejst væk, så folk ikke bliver mistænksomme. Men Buffy kan ikke forstå det og bliver mistænksom, da hun finder en bog ved siden af sengen, som han har fortalt han altid har med sig. Hun opsøger Giles, som nu nyder livet som arbejdsløs, for at få hjælp, men i hans lejligheder møder der hende noget af en overraskelse. Giles har en gammel veninde på besøg, som er i byen et par dage, og han er ikke umiddelbart indstillet på at hjælpe Buffy, hun skal også lære at klare det selv.

Om aftenen ser Buffy til sin store overraskelse pludselig Eddie igen, men kun for at opdage at han nu er vampyr. Han går til angreb på hende, hvor hun dog hurtigt gør det af med ham, men så dukker Sunday og de andre vampyrer frem. Sunday er benovet over at møde vampyrdræberen, som hun dog vil slå ihjel lige om lidt. Det skræmmer ikke Buffy, det har hun hørt før, men hun kommer hurtigt i store problemer, da de kæmper mod hinanden. Buffy kan slet ikke klare sig mod Sunday, som smider rundt med hende og i den forbindelse brækker hendes arm. Til sidst er der ingen anden udvej for Buffy end at tage benene på nakken og flygte.

Næste dag er Buffy modløs og nedtrykt, hendes arm smerter og hun føler sig ensom, da hun ser hvor godt Willow og Oz er faldet til og kender de andre studerende. I håb om at få lidt trøst og komme til vante omgivelser, tager hun en tur hjem til sin mor. Men det hjælper dog ikke på hendes humør, hendes mor har fyldt hendes værelse op med kasser fra galleriet, da hun ikke lige forventede at Buffy kom hjem det første stykke tid. Tilbage på universitet møder der Buffy en ny deprimerende overraskelse, i mellemtiden har vampyrerne, som er helt sikre på at Buffy er så godt som færdig, lavet det samme nummer med hende, som de gjorde med Eddie. De har fjernet alle hendes ting og efterladt en afskedsbesked.

Mismodigt tager Buffy hen på The Bronze om aftenen, hvor hun til sin glædelige overraskelse opdager at Xander er kommet tilbage fra sin tur Amerika rundt. Han kom dog ikke så langt, da hans bil gik i stykker, så han måtte tage et job for at få den repareret. Buffy fortæller ham om sine problemer, at hun er bange for ikke at slå til og hun ikke kan klare denne bande af vampyrer, men det lykkes Xander at opmuntre hende - når han er i problemer eller nedtrykt tænker han altid på hvad Buffy ville gøre, hun er hans helt!

Fuld af optimisme efter Xanders peptalk laver de lidt research og finder ud af at disse ting med at de studerende bare forsvinder går tilbage til dengang en bygning på universitets område blev lukket for renovering, men som nu ligger øde og forladt hen. Og deres mistanke bliver bekræftet, liggende på et ovenlysvindue på taget af bygningen kan Buffy se ned, hvor vampyrerne morer sig med at rode i hendes ting, noget som gør hende fuldstændig rasende - de må dø! Xander skynder sig efter hjælp, men da han er væk udvikler tingene sig ikke helt som Buffy regner med, da overlysvinduet pludselig bryder sammen under hende og hun i en regn af glasskår falder lige ned mellem de forbavsede vampyrer!

Efter den første overraskelse har lagt sig, går Sunday til angreb på Buffy og i starten går det knap så godt for Buffy, men efterhånden får hun oparbejdet en sådan vrede over det de gør ved hendes ting, specielt da Sunday træder på 'Kassens beskytter' pris hun fik overrakt af klassen ved afgangsfesten, at hun begynder at få overtaget. De andre vampyrer ser hvor det bærer hen og synes ikke det er sjovt længere, så de forsøger at flygte, men i det samme når Willow, Xander og Oz frem og tager sig af dem. Kampen raser stadig mellem Buffy og Sunday, som tager fat i Buffys dårlige arm, som hun er overbevist om er brækket. Men der må Buffy skuffe hende - den er ikke brækket, den gør bare ondt, inden hun med et slag på kæben sender hende flyvende flere meter gennem lokalet og nu fuld af selvtillid snurrer Buffy rundt og smider en træstav i samme retning, lige i hjertet på Sunday!

Sagen er nu klaret og højt belæsset med kasser bærer de hendes ting tilbage til værelses, da Giles pludselig kommer løbende med favnet fuld af våben. Han ved han skal lære hende at klare sig selv, men han kan bare ikke få selv sig til at lade hende sådan i stikken, så han er klar til at kæmpe. Men de må skuffe ham, problemet er klaret, men han må da godt hjælpe dem med at bære kasserne. Buffy er enig med sig selv om, at universitetet slet ikke er så slemt, det er meget ligesom high school og det ved hun hvordan hun skal klare.

Det lykkes en af vampyrerne at slippe væk og han sniger sig nu rundt mellem buskene, da han pludselig bliver ramt af nogle små pile og lammet af et kraftigt elektrisk stød, mens tre maskerede og svært bevæbnede soldater forsigtigt kommer hen mod ham...!


Kommentarer



Ikke noget stort afsnit, men heller ikke direkte dårligt, sådan lidt la la, men det er da rart at se, at Buffy til sidst får sin selvtillid igen og er klar til at komme videre og tage kampen op mod vampyrer og deslige, men sandelig også sit nye liv på universitet og de glæder, sorger og problemer det bringer med sig.

Det er helt uvant at se, at Buffy pludselig ikke længere kan klare situationen, men bliver nødt til at stikke af, på det tidspunkt er Sunday hende seriøst overlegen og det ser ret håbløst ud. Buffy starter afsnittet fuldstændigt overvældet af alt det nye, hun er nu væk fra de velkendte og trygge rammer og efterhånden bliver hele hendes selvtillid fuldstændigt pillet af hende, så hun til sidst tvivler på sig selv og sine egne evner både som studerende og som vampyrdræber. Men da hun er helt nede, ensom og alene, er der heldigvis Xander, som får sparket gang i hende igen - hele kliken står stadig bag hende, hun er ikke alene. Men alligevel er det noget af en forvandling fra det første møde med Sunday til den overlegen måde hun klarer sagen på til sidst. Det er næsten en skam, at Sunday kun er med i dette afsnit, hun er en af de sejeste vampyrer, der endnu har været med.

Angel bliver desværre ikke direkte nævnt, nok rimeligt bevist for at skabe afstand til ham og den betydning han har haft for serien. Men det er dog et beskidt trick de bruger i The Bronze, da Buffy (og os) lige med et tror Angel sidder der. Det er for øvrigt ham der ringer, da Buffy er hjemme og tager telefonen uden der er nogle der svarer i den anden ende (se også vidste du at...)

Afsnittet er typisk for starten på en ny sæson, der skal introduceres nogle nye ting og der skal efterhånden gang i en ny handlingen, efter sagen med borgmesteren og Faith er afsluttet. så det er nok ikke helt ved siden af at gætte på, at de soldater i slutningen af afsnittet er noget vi kommer til at se mere til. Selvom det ikke er overraskende at det går lidt trægt i starten, er dette afsnit dog ret tamt sammenlignet med den actionfyldte start på sidste sæson i 'Anne'.

Afsnittet veksler meget fra nogle direkte platte replikker mellem bl.a. Buffy og Riley til Xanders flotte peptalk til Buffy: 'du er min helt...' en af afsnittets bedste scener. Der er ikke specielt meget humor denne gang, men en af de morsomste scene er da Buffy kommer hjem til Giles og opdager at han rent faktisk også har et normalt liv ved siden af, hendes kommentarer og specielt tonefaldet de kommer i er altså morsomme. Slutningen er nu afsnittets højdepunkt, fra hun ligger oppe på taget og iagttager de roder hendes ting igennem og hendes reaktioner på det, til hun på den mest blærede og selvsikre måde gør det af med Sunday, noget lignende er ikke godt nok ikke set før.

Er det en naturlov, at lærere/professorer absolut skal forsøge at skræmme deres studerende, når man starter på en ny uddannelse, som det sker i dette afsnit? Personlig har jeg oplevet noget tilsvarende i virkeligheden, men det viser sig hurtigt, at det slet ikke er så slemt som de forsøger at gøre det til, ellers ville der jo heller ikke være nogle studerende tilbage. Scenen hvor Buffy bliver smidt ud af klassen er dog direkte ubehagelig at se på, man kunne godt få mistanke om at Joss Whedon (som har skrevet afsnittet) personlig har oplevet noget tilsvarende en gang. Men scenerne underbygger dog godt afsnittets røde tråd - Buffys usikkerhed og manglende tro på sig selv.

En enkelt ting kan man dog godt undre sig lidt over. Hvorfor er Sunday den eneste af vampyrerne, som også viser sit almindelige ansigt, alle de andre har hele tiden gang i deres vampyransigt? Og hvor blev den 'tykke' vampyr egentlig af?


Hentydninger til andre afsnit

Buffy nævner Mr. Pointy overfor Eddie, da de i fællesskab finder vej om aftenen. Mr. Pointy er den lykkestav hun fik af Kendra i 'Becoming - part 1' (33).

Olivia, som er på besøg hos Giles, fortæller at hun ikke kunne rejse gennem Sunnydale uden at besøge gode gamle Ripper. Ripper er Giles' øgenavn fra hans vilde og oprørske ungdom, som flere gange tidligere har været omtalt (og givet problemer), hele historien blev fortalt i 'The Dark Age' (20). I samme scene minder Giles Buffy om, at hun slet ikke har nogen vogter, som kan hjælpe hende. I 'Helpless' (46) blev Giles fyret som hendes vogter af rådet og Buffy fyrede selv hans afløser Wesley i 'Graduation Day - part 1' (55).

Xander er kommet tilbage fra sin store Amerika tur, som ville tage på efter sin eksamen, hvilket han fortalte om i 'Choices' (53).

Da vampyrerne roder gennem hendes ting, kan Buffy oppefra se at de har fat i Mr. Gordo, som er hendes udstoppede tøjdyr, en gris. Den blev kort introduceret i 'What's My Line? - part 1' (21). De har også fat i en anden af hendes andre ting, som Sunday til og med træder på, hvilket gør Buffy rasende, nemlig den forgyldte parasol hun fik overrakt af sin klasse i 'The Prom' (54) med indskriften 'Buffy Summers - Klassens beskytter', som et tegn på deres taknemlighed over alle de gange hun har reddet dem.

Da Willow og Oz står på Buffys tomme værelse, vil de ikke tro at Buffy er stukket af, det ligger slet ikke hende, med undtagelse af dengang hun forsvandt i flere måneder og tog et nyt navn. Her tænker Willow naturligvis på 'Anne' (35), hvor Buffy, tynget af sorg over at have sendt Angel til helvede, rejste væk og arbejdede som servitrice i en fremmed by under navnet Anne.


Vidste du at...

Da Buffy er hjemme hos sin mor på en kort visit ringer telefonen og Buffy tager den, dog uden der er nogle der svarer i den anden ende. Det er Angel der ringer til hende, som du måske så i det efterfølgende afsnit af 'Angel', men da det kommer til stykket har han alligevel ikke modet til at snakke med hende.

Avid Universe har en meget interessant artikel med Regis Kimble, som redigerer og klipper Buffy afsnittene. Han fortæller hvordan det hele foregår, hvordan de løbende klipper afsnittene, tager hensyn til special effekts, kort sagt hvordan hele processen er og hvilken indflydelse han har på det endelige resultat. Hele artiklen, som er suppleret med flere videoklip fra dette afsnit, kan læses hos Avid Universe her.

Da Buffy nedtrykt går i The Bronze og opdager at Xander er kommet hjem igen, optræder Splendid med sangen 'You and Me'. Det er ikke første gang de optræder i The Bronze, det gjorde de bl.a. også i 'I Only Have Eyes For You' (31)


Citater

Willow: Well, you did sort of wait till the last minute with your course selection.
Buffy: Sorry, 'Miss I-chose-my-major-in-playgroup.'

Willow: (Om Giles) Well, he says that he's enjoying being a gentleman of leisure.
Buffy: Gentleman of leisure? Isn't that just british for unemployed?
Willow: Uh-huh, he's a slacker now.

Willow: (Om Xander) Not for awhile, he's still on his cross-country-see-America thing. He said he wasn't coming back until he had driven to all fifty states.
Buffy: Did you explain about Hawaii?
Willow: Oh, he seemed so determined.

(Buffy er overvældet over bibliotekets størrelse)
Buffy: Yeah, this is great, you know, if we ever need a place for the Nuremburg rallies.

Buffy: Thanks. Can't wait till mom get's the bill for these books, I hope it's a funny aneurism.
Willow: 'Introduction to Psychology.' Oh, up there.
Buffy: I'll get'em. You know, this store discriminates against short people.

(Buffy har lige givet ham en stak bøger i hovedet)
Riley: Let me give you a hand. Let's put a few of these down here. So, uh, are you girls taking Intro Psych, or do you just want me dead?
Buffy: Uh-huh. I mean the first one.

Buffy: Yeah, you know, 'cause everyone's got a brain... Or, almost everyone.

Professor Walsh: Ok. This is Psych 105, 'Introduction to Psychology', I'm Professor Walsh. Those of you who fall under my good graces will come to know me as Maggie. Those of you who don't will come to know me by the name my TAs use, and think I don't know about, 'The Evil Bitch Monster of Death.' Make no mistake, I run a hard class, I assign a lot of work, I talk fast and I expect you to keep up. If you're looking to coast I recommend 'Geology 101,' that's where the football players are.

Eddie: 'Of Human Bondage.' Have you ever read it?
Buffy: Oh, I'm not really into porn... I mean I'm just... I'm trying to cut way back.
Eddie: No, there's no actual bondage, it's just a novel.

(Buffy kigger efter Eddie i klassen)
Oz: You looking for someone?
Buffy: Yeah.
Willow: You made a friend? Good for you.
Buffy: Thanks, mom.

'Tyk' vampyr: Does this sweater make me look fat?
Sunday: No, the fact that you're fat makes you look fat. That sweater just makes you look purple.

(Buffy opsøger Giles)
Giles: How's, uh, how is university?
Buffy: Pretty much the same as high school, in the sense that I need help.

Buffy: This is a bad time.
Giles: You keep saying that.
Buffy: Well it looks pretty bad! I think someone had just a little too much free time on their hands.
Giles: I'm not supposed to have a private life?
Buffy: No! 'Cause you're very, very old, and it's gross.

Buffy: (Til Giles) Ok, remember before you became Hugh Hefner when you used to be a watcher?

(Buffy møder Sunday for første gang)
Sunday: I'm... I'm Sunday, I'll be killing you here in a minute or so.
Buffy: You know that threat gets more frightening every time I hear it.
Vampyr: Uhh... are we gonna fight? Or is there just gonna be a monster sarcasm rally?
'Tyk' vampyr: I'm in for a piece.
Buffy: Everybody gets to play.

(Buffy ser sit værelse)
Buffy: You filled it with packing crates.
Joyce: Yeah, but I didn't move anything.
Buffy: If it's still my room, shoudn't I still be able to fit in it?

(Xander er hjemme igen)
Buffy: You freak of nature. Why didn't you call me?
Xander: Well I knew you guys were starting the whole college adventure and I didn't want to, um, you know... help you move.

Buffy: It's just, what if I can't cut it?
Xander: Can't cut what? Slaying?
Buffy: Slaying, everything.
Xander: Buffy, this is all about fear. It's understandable, but you can't let it control you. 'Fear leads to anger. Anger leads to hate. Hate leads to anger.' No wait, hold on. 'Fear leads to hate. Hate leads to the dark side.' Hold on, no, umm, 'First you get the wimmin, then you get the money, then you...' okay, can we forget that?
Buffy: Thanks for the Dadaist pep talk, I feel much more abstract now.
Xander: The point is, you're Buffy.

Xander: Buffy, I've gone through some fairly dark times in my life, faced some scary things, among them the kitchen at 'The Fabulous Ladies Night Club.' Let me tell you something, when it's dark and I'm all alone and I'm scared or freaked out or whatever, I always think, 'What would Buffy do?' You're my hero. Ok, sometimes when it's dark and I'm all alone I think, 'What is Buffy wearing?'

Xander: You up for a little reconnaissance?
Buffy: You mean where we all sculpt and paint and stuff?
Xander: No, that was the renaissance.
Buffy: Oh. I've had a really long week.

(Buffy ligger på taget og kigger ned)
Buffy: Oh! That's my skirt! You're never going to fit in it with those hips! We have to kill them!

Sunday: Say, don't I know you from... beating the crap out of you?
Buffy: I just thought I'd drop in. Get it? Drop in? Boy, tough room.
Sunday: I must say, you've really got me now. I mean, it's a diabolical plan, throw yourself at my feet with a broken arm and no weapons of any kind. How'm I going to get out of this one?
Buffy: You got a nice set-up here, but you made one mistake.
Sunday: Yeah? What was that?
Buffy: Well, I'm not actually positive, but statistically speaking people usually make at least...

Willow: How can you be so calm?
Oz: Long, arduous hours of practice.

Willow: What's the prank?
Xander: Prank? Oh, the room. Well some friends of Buffy's played a funny joke, and they took her stuff. And now she wants us to help get it back from her friends who sleep all day and have no tans.

(Buffy gør det af med Sunday)
Oz: Hey, Buff. Need a hand?
Buffy: No thanks - I'm good.

Xander: So, college not so scary after all, hunh?
Buffy: It's turning out to be a lot like high school, which I can handle. At least I know what to expect.




 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site