|
Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
54 |
| Dansk titel: |
Studenterbal |
| Bedømmelse: |
     |
| Seertal TV2: |
141.000 - Søndag 26/11 2000 kl. 15.25 |
Skrevet af Marti Noxon - Instrueret af David
Solomon
|
| Foromtale |
| Buffy - klassens beskytter
Buffy er lykkelig sammen med Angel og glæde
sig til at gå til skolens afslutningsbal
med ham. Mens Buffy og Willow har travlt
med at finde den perfekte kjole, tænker Angel
tilgengæld meget over forholdet til Buffy,
de er fra to vidt forskellige verdener, hvilket
liv kan han give hende? Det bliver ikke lettere
af, at Joyce opsøger ham og beder ham tænke
sig grundigt om. Hun ved han føler meget
for Buffy, men Buffy er for forelsket til
at tænke på sin egen fremtid, så Joyce håber,
at Angel føler nok for Buffy til at træffe
den rigtige beslutning for hende.
Et sted i byen lurer en trussel mod afslutningsballet...
En fyr er fast besluttet på at tage hævn
for alle de gange pigerne har afvist ham
- og hvad bedre lejlighed end afslutningsballet.
Han træner nogle Helvedeshunde til at angribe
alle mennesker i festtøj, men Buffy er fast
besluttet på, at intet skal ødelægge klassens store øjeblik - de
kan roligt gå til ballet, så skal hun nok
klare sagerne imens.
|
|



 |
|
| Resumé |
|
Buffy har overnattet hos Angel og vågner
lykkelig, da hun ser, at han ligger ved hendes
side og smiler til hende. Hun glæder sig
til at gå til afslutningsballet med ham,
men desværre kan de ikke blive liggende længe,
da Buffy skal af sted i skole. Inden hun
går, får de dog en ubehagelig påmindelse
om, at deres forhold ikke er helt ukompliceret,
da Buffy kommer til at trække forhænget for
døren til side og sollyset skinner ind, så
Angel er nødt til at kaste sig i sikkerhed
i skyggen.
Senere på dagen banker Joyce, til Angels
store overraskelse, på døren, hun vil snakke
lidt med ham om forholdet til Buffy. Hun
er bekymret for dem, de kommer fra to vidt
forskellige verdener. Buffy er for forelsket
til at kunne se andet end Angel, men både
Joyce og Angel er klar over, at der venter
nogle barske beslutninger forude, hvis Buffy
ikke kan træffe dem, er Angel nødt til det.
Joyce ved at Angel elsker Buffy, hun håber
bare han elsker hende nok...
På biblioteket har de hele deres opmærksomhed
rettet mod det kommende afslutningsbal, selvom
Giles og Wesley hellere ser, at de i stedet
bekymrer sig lidt mere om borgmesterens kommende
ophøjelse. De ved ikke meget om den, men
udfra de sider som Willow har stjålet fra
borgmesterens bøger, drejer det sig åbenbart
om at et menneske forvandler sig til en udødelig
dæmon - og på skolens afslutningsdag, er
borgmesteren programsat til at gøre netop
dette! Imens et sted i byen sker der nogle
skumle ting, en eller anden sætter et videobånd
på, mens et hunde lignende monster står bundet
i et bur foran tv'et, hvor den bliver mere
og mere vild og ophidset, jo mere den ser
på tv'et.
Buffy og Angel er på patrulje og ender i
kloakken, hvor de mener en vampyr er forsvundet
ned i. Buffy begynder at snakke om afslutningsballet,
men kan hurtigt mærke på Angel, at noget
trykker ham. I det samme springer vampyren
frem, men Buffy giver den lynhurtigt en stav
i hjertet, hun har vigtigere ting lige nu.
Angel mener de må tale sammen, dette er dog
ikke det rigtige tidspunkt eller sted, men
Buffy insisterer, det skræmmer hende, at
han ikke siger det straks. Angel har tænkt
meget på deres fremtid og jo mere han gør,
jo mere føler han det er uretfærdig for hende,
at de er sammen. Hun fortjener langt mere
end han kan give hende, hun fortjener en
som kan bringe hende ud i lyset, en som kan
elske med hende - et mere normalt liv. Det
smerter ham at sige det, men han forsøger
at tænke med hjernen i stedet for hjertet
og gøre hvad der er rigtigt. Buffy er sønderknust
over han vil slå op med hende, hvad skal
hun gøre? Hun kan ikke holde op med at elske
ham, hun kan ikke ændre sig. Hun ønsker at
hendes liv skal være sammen med ham, men
det gør Angel ikke, siger han, mens han nedtrykt
kigger ned i jorden. Hvordan skal hun kunne
holde sig væk fra ham, spørger hun med gråd
i stemmen? Angel rejser, når alt det her
med borgmesteren er overstået - hvorhen ved
han endnu ikke. Næste dag på Buffys værelse
forsøger Willow at trøste hende, men forgæves.
Selvom Buffy inderst inde godt er klar over,
at Angel har ret, er der ikke noget der kan
trøste hende, lige nu forsøger hun bare at
holde sig i live, fortæller hun, inden hun
ulykkeligt bryder ud i gråd.
Xander kommer fordi tøjforretningen inde
i byen, hvor han ser Cordelia gennem vinduet
og øjner en oplagt mulighed for at fornærme
hende lidt. Det er ikke første gang han ser
hende i forretningen, så han undrer sig over,
hvor lang tid det egentlig kan tage at købe
en kjole. Men en af ekspedienterne røber,
til Cordelias store fortrydelse, at hun faktisk
arbejder der, hun er ikke kunde. Cordelia
indrømmer nu modvilligt det hele over for
Xander. Hendes familie er bankerot, fordi
hendes far har snydt i skat de sidste mange
år, de har mistet alt, hun er nødt til at
arbejde der, for at få råd til en kjole til
ballet. Xander står nærmest målløs over hendes
ord, da der pludselig springer noget ind
gennem vinduet. Det er monstret fra tidligere,
som er sluppet ud af sit bur. Heltemodigt
kaster Xander sig over den, men den er ikke
interesseret i ham og smider ham til side,
i stedet springer den på en af de andre kunder
i forretningen, som er iført smoking. Men
lige så pludselig som den kom, stopper den
igen og springer tilbage ud gennem vinduet,
hvor der ubemærket står en ung fyr med et
lille apparat, som ser ud til at kunne styre
den.
Senere på biblioteket studerer de optagelserne
fra forretningens overvågningskamera, hvor
Cordelia bemærker, at monstret åbenbart kun
er interesseret i dem med selskabstøj. Både
Giles og Wesley kan genkende monstret, det
er en helvedeshund, en specielt ondskabsfuld
dæmon. Snart bemærker de også fyren, der
står udenfor og åbenbart styrer monstret
og finder ham hurtigt i skolens årsbog. Det
lykkes Willow at hacke sig ind til hans e-mails
og der kan de se, at han planlægger at angribe
aftenens afslutningsbal! Det bliver klar
for dem, at de godt kan skyde en hvid pind
efter deres deltagelse i ballet, men det
vil Buffy ikke høre tale om. Hun har ellers
siddet nedtrykt for sig selv, men nu træder
hun frem. De skal bare gå til ballet og morer
sig, hun skal nok sørge for, at de får god
og normal aften - om hun så skal dræbe hvert
eneste menneske på jorden!
Det lykkes Buffy at få fat på fyrens adresse
på det lokale slagteri, hvor han sommetider
har bestilt nogle ko-hjerner til at fodre
helvedeshunden med. Så hun nærmest beordrer
de andre til at gå til festen og more sig,
hun skal nok klare det selv. Giles kan ikke
helt forstå hendes opførsel, men så går det
op for ham, at det er forbi mellem Buffy
og Angel, hvad han naturligvis er ked af
at høre.
Festen er godt i gang, da Buffy når frem
til fyrens hus, lige inden han skal til at
slippe hunden løs. Hun har ingen problemer
med at overmande ham og skal til at låse
ham inde, men får en ubehagelig overraskelse,
da hun åbner døren til rummet ved siden af
- der står tre tomme bure foran nogle flimrende
tvskærme! Hundene er nu på vej til skolen,
hvor de vil gå fuldstændig amok ved den høje
musik og alle dem i selskabstøj. Heldigvis
når Buffy tilbage til skolen samtidig med
hundene, hvor hun skyder en af dem ned med
sin armbrøst. De andre sætter efter hende,
men vender om, da de hører høj musik fra
skolen. Vejen ind til festsalen er stoppet
af en lukket dør, så det lykkes Buffy at
stoppe dem begge, med en kniv i brystet på
den ene, mens hun brækker halsen på den anden
efter en kort kamp.
Efter at have skaffet de døde hunde af vejen,
finder hun sin kjole frem fra tasken og begiver
sig ind til festen, hvor de naturligvis er
glade for at se hende og at problemerne er
klaret. Festkomiteen uddeler de sædvanlige
afslutningspriser, mens Buffy holder sig
lidt i baggrunden og kan derfor dårligt tro
det, da hendes navn pludselig bliver nævnt.
På utallige opfordringer har festkomiteen
besluttet at uddele en helt ny pris, med
denne begrundelse:
"Vi er ikke nære venner, mange af os
lærte dig aldrig nærmere at kende, men det
betyder ikke, at vi ikke har bemærket dig.
Vi snakker ikke meget om det, men det er
ingen hemmelighed, at Sunnydale High ikke
er som andre skoler. Mange sære ting sker.
Men hver gang der var et problem eller noget
uhyggeligt skete, så dukkede du op og stoppede
det. De fleste af os er på et tidspunkt blevet
reddet eller hjulpet af dig. Vi er stolte
over at kunne sige, at klassen fra 99 har
den laveste dødelighed af alle afgangsklasser
i Sunnydales historie. Og vi ved, at en del
af dette er på grund af dig."
Derfor er de stolte af at overrække hende
prisen, en forgyldt lille parasol med indskriften
'Buffy Summers - Klassens beskytter'. Mens
Giles ser stolt på hende, går Buffy smilende
og til et bragende bifald gennem menneskemængden
op til scenen, hvor Jonathan overrækker hende
prisen.
Det er ikke aftenens eneste glædelige overraskelse
for Buffy. Uventet dukker Angel op i smoking
og byder hende op til dans. Han ved det er
en stor aften for Buffy, som han ikke vil
gå glip af, men pointerer samtidig, at det
ikke ændrer noget, det er kun for i aften.
Lykkeligt danser de sammen...
|
| Kommentarer |
   
I et storslået øjeblik får Buffy endelig
den anerkendelse, hun så inderligt har fortjent.
Et smukt og følelsesladet afsnit, hvor historien
med disse helvedeshunde er tynd, men passende
som fyld, så det ikke overskygger det afsnittet
virkeligt handler om, afslutningen på Buffys
og Angels forhold. Det er smerteligt at overvære
bruddet mellem dem, specielt efter i starten
at have oplevet Buffy lykkeligere end nogensinde
før og så se hvordan hun følelsesmæssigt
er helt i ruiner bagefter. Men heldigvis
hjælper afslutningen på det, den overraskende
og storslået prisoverrækkelse og den romantiske
dans til sidst.
Det kan ikke siges, at bruddet kommer som
nogen overraskelse, allerede i sidst afsnit
blev det kraftigt antydet, at Angel godt
kunne se problemerne i deres forhold, mens
Buffy var blind af kærlighed. Meget symptomatisk
at det skulle ske i kloakken, det illustrerer
fint hvilket liv Angel i det hele taget kan
give Buffy. Men det gør det ikke mindre smerteligt
at overvære, selvom vi ved, at det nok er
det bedste for dem begge. Selve scenen i
kloakken er helt perfekt, hvor det efterfølgende
er meget flot at se Buffy sidde ensom og
ulykkelig på taget udfor sit vindue og Angel
nedtrykt står og kigger ind i ilden i kaminen.
Den følgende scene, hvor Willow forsøger
at trøste Buffy, er helt utroligt følelsesladet,
hvor Sarah Michelle Gellar som sædvanligt
brillerer. Men ordvalget går en smule over
grænsen, da hun snakker om, at hun bare forsøger
at holde sig i live (på engelsk: 'Keep from
dying'), jeg bryder mig ikke om, at døden
bliver blandet ind i det.
På et tidspunkt fortæller Buffy til Angel,
at hun er ovre denne ide med, at Buffy får
et perfekt high school minde fra afslutningsballet.
Men først redder hun dem alle, for jeg ved
snart ikke hvilken gang, så får hun den overraskende
anerkendelse og Angel dukker op og tager
den afsluttende dans med hende, forhåbentlig
føler hun så alligevel, det blev det perfekte
øjeblik hun drømmer så meget om.
På trods af Xanders og Cordelia ondskabsfuldheder
over for hinanden, har de altså stadig følelser
for hinanden, hvad der giver nogle flotte
scener, da Cordelia ser, det er Xander der
har betalt for hendes kjole og da hun takker
ham til festen. Festen udvikler sig rigtigt
romantisk, selv tidligere dæmon og mandehader
Anya bliver helt berørt af det. Chris Beck
brillerer endnu en gang med musikken til
dette afsnit, som på fornemmeste vis understøtter
og fremhæver følelserne i de enkelte scener,
specielt i scenen hvor Buffy får overrakt
sin pris - mesterligt!
Bryllup drømmen er ligeså mærkelig, som den
er flot. Den kan sikkert fortolkes på lige
så mange måder, som der er øjne der ser den,
men her er en: Den afspejler Angels bekymring
over det liv han kan give Buffy, at det ikke
giver den store ændring i hans, men ødelægger
hendes liv, alle mulighederne for hun nogensinde
kan få det normale liv, hun har fortjent.
For at være sammen med ham, er hun nødt til
at undvære mange af de ting, som en normal
pige ville have, bl.a dagslys, sex og børn.
Så derfor er det hende, som går op i flammer,
da de træder ud i dagslyset fra kirken, det
er hende som ofrer sit normale liv ved at
sværge evig troskab til ham, han mister ikke
noget ved det. Hvis du har en anden fortolkning,
så skriv (adressen finder du på forsiden),
så kan de forskellige meninger blive samlet
her.
Afsnittet har trods sin alvorlige handling,
også nogle morsomme detaljer. F.eks. da Joyce
i starten bemærker de kæder med håndjern,
som Angel har hængende fastgjort til væggen
- gad vide hvad hun tænker? Buffys lynhurtige
behandling af vampyren i kloakken - hun har
ikke lige tid, hun skal snakke med Angel
- er morsom, ligeså da Xander er nødt til
at høre på Anyas kedsommelig snak under festen.
Bemærkede du, da de efterfølgende så overfaldet
optaget af forretningens overvågningskamera,
var det ikke helt det samme, som da vi så
selve overfaldet i første omgang. I første
omgang blev der kun revet et par kjoler af
stativet hvor ofret stod, mens faktisk alle
røg på gulvet på optagelsen fra overvågningskameraet.
En enkelt lille smutter, under festen holder
Wesley først en rød serviet i hånden, da
han får øje på Cordelia, men i næste klip
er den pludselig gul.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Anya (Emma Caulfield), som overraskende beder
Xander om at gå til festen med hende, har
vi ikke set noget til siden 'Doppelgängland' (50), hvor hun forsøgte at få sine dæmoniske
magt tilbage, men i stedet fik bragt Willows
vampyr dobbeltgænger til Sunnydale. Den magt
hun taler om, mistede hun i 'The Wish' (43), hvor hun opfyldte Cordelias ønske
om Sunnydale uden Buffy. Grunden til hun
overhovedet opfyldt Cordelias ønske, var
fordi Xander kissemissede med Willow (selvom
han kom sammen med Cordelia) fra 'Homecoming' (39) indtil de blev opdaget i 'Lovers Walk' (42).
Angel forsikrer Joyce, at det der skete tidligere,
da han ændrede sig, ikke vil ske igen. Her
tænker han naturligvis på 'Surprise' (25)
og 'Innocence' (26), hvor han og Buffy var
i seng sammen, hvilket resulterede i han
mistede sin sjæl og blev ond.
Udfra nogle sider, som Willow har stjålet
fra borgmesterens bog, ved de, at han vil
forvandle sig til en dæmon. Det er de sider
Willow tog fra de bøger hun læste, da hun
var fanget hos borgmesteren i sidste afsnit.
Det er passende/bevidst det er Jonathan,
som overrækker prisen til Buffy, da hun reddede
ham fra at begå selvmord i 'Earshot' (52), hvilket også var det sidste afsnit
Danny Strong (som spiller Jonathan) var med
i. Under talen for Buffy, råber tilskuerne
et par ting, som Buffy tidligere har reddet
dem fra:
- Zombier - Zombierne fra 'Dead Man's Party' (36), som overfaldt dem under Buffys velkommen
tilbage fest.
- Hyæner - I 'The Pack' (6) blev Xander og
nogle andre elever besat af nogle hyæner,
så de efterhånden opførte sig som disse vilde
dyr.
|
| Vidste du at... |
Der er hele fem forskellige melodier i dette
afsnit, alle under festen, hvoraf en er med
på soundtracket:
- Festen starter med europæisk musik, Fatboy
Slim med 'Praise You'.
- Kool & the Gang med 'Celebration' er
den melodi helvedeshundene hører fra festen,
som får dem til at stoppe forfølgelsen af
Buffy og vende om.
- Cracker med 'The God Life' spilles, da Buffy
ankommer til festen
- The Lassie Foundation med 'El Rey' høres,
da Wesley og Giles diskuterer om Wesley burde
danse med Cordelia.
- Buffys og Angels dans til sidst, sker til
The Sundays smukke melodi 'Wild Horses'.
Melodien er med på seriens soundtrack.
Der ligger en stak videoer oven på fjernsynet,
hvor fyren træner helvedeshundene, en af
dem er 'Pump Up the Volume', som både Seth
Green (Oz) og Juliet Landau (Drusilla) er
med i.
|
| Citater |
Anya: You know, you can laugh, but I have witnessed
a millenium of treachery and oppression from
the males of the species and I have nothing
but contempt for the whole libidinous lot
of them.
Xander: Then why you talking to me?
Anya: I don't have a date for the prom.
Xander: Well gosh. I wonder why not. It couldn't
possibly have anything to do with your sales
pitch?
Anya: Men are evil. Will you go with me?
Anya: Fine. Look, I know you find me attractive.
I've seen you looking at my breasts.
Xander: Nothing personal, but when a guy does that,
it just means his eyes are open.
Willow: Well, if Anya tries to get you killed, put
me down for a big 'I told you so.'
Buffy: Well, at least we all have someone to go
with now. Some of us are going with demons,
but I think that's a valid lifestyle choice.
Joyce: (Til Angel) Because when it comes to you,
Angel, she's just like any other young woman
in love. You're all she can see of tomorrow.
But I think we both know that there are some
hard choices ahead. If she can't make them,
you're gonna have to. I know you care about
her. I just hope you care enough...
Buffy: I always say patrol's not complete without
a trip to the stinky sewers.
Angel: I'm sure I saw him come down here.
Buffy: Couldn't we just let this be the vamp that
got away? We could say he was this big.
Buffy: No. No, if you have something to say, then
say it. Angel, drop the cryptic. You're scaring
me.
Angel: I've been thinking... about our future.
And the more I do, the more I feel like us,
you and me being together, is unfair to you.
Angel: You deserve more. You deserve something
outside of demons and darkness. You should
be with someone who can take you into the
light. Someone who can make love to you.
Buffy: I don't care about that.
Angel: You will. And children.
Buffy: Children? Can you say jumping the gun? I
kill my goldfish.
Buffy: I'll never have a normal life.
Angel: Right, you'll always be a Slayer. But that's
all the more reason why you should have a
real relationship instead of this, this freak
show! - I didn't mean that.
Buffy: Don't what? Don't love you? I'm sorry. You
know what? I didn't know that I got a choice
in that. I'm never gonna change. I can't change. I want my life to be with you.
Angel: I don't...
(Willow forsøger at trøste Buffy)
Buffy: Will, it's okay. You don't have to make
him the bad guy.
Willow: But that's the best friend's job, vilifying
and grousing.
Buffy: Usually, yeah. But he's right. I mean, I
think, maybe in the long run, that he's right.
Willow: Yeah, I think he is. I mean, I tried to
hope for the best, but... I'm sorry. It must
be horrible.
Buffy: I think horrible is still coming. Right
now, it's worse. Right now, I'm just trying
to keep from dying.
(Xander opdager at Cordelia arbejder i forretningen)
Cordelia: I have nothing, okay? No dresses. No cell
phone. No car. Everything's been taken away
because Daddy made a little mistake on his
taxes. For the last twelve years.
Cordelia: Look at the outfit that Xander's wearing.
Now look at the kid that the monster went
after. Very smooth lines, 'til he was shredded.
(Buffy sidder stille for sig selv på biblioteket)
Xander: How's it going over there, Buff?
Buffy: Fine.
Xander: Well, I just wanted to say that your impersonation
of an inanimate object is really coming along.
Buffy: Thanks.
Buffy: No! You guys are going to have a prom. The
kind of prom that everyone should have. I'm
going to give you all a nice, fun, normal
evening if I have to kill every single person
on the face of the earth to do it.
Xander: Yay?
Buffy: (Til Angel) I'm over the whole Buffy gets
one perfect high school moment thing. But
I'm certainly not going to let some subhuman
ruin it for the rest of the senior class.
Buffy: Look, it's done. You want to go after them
and tell them that they can't go? That all
of their planning and dreaming was for nothing?
That they can't spend tonight with their
honies of all nights?
Giles: Angel's not taking you, is he?
Buffy: Angel's leaving me. He's leaving town.
Giles: Oh, Buffy, I'm sorry. I don't really know
what to say. Um, I understand that this sort
of thing requires ice cream of some kind?
(Wesley forsøger at tage sig sammen til at
bede Cordelia om en dans)
Giles: (Til Wesley) For God's sake, man, she's
eighteen. And you have the emotional maturity
of a blueberry scone. Just have at it, would
you, and stop fluttering about.
Giles: I had no idea that children en masse could
be gracious.
Buffy: Every now and then, people surprise you.
Giles: Every now and then.
|
|