Episode:	45
Dansk titel:	Pandekagehuset
Bedømmelse:
Seertal TV2:	113.000 - Søndag 10/9 2000 kl. 15.05

Historie af Thania St. John & Jane Espenson - Teleplay af Jane Espenson - Instrueret af James Whitmore Jr.

Buffy er på en af sine natlige patruljer, da hendes mor overraskende kommer forbi, for at se og bedre forstå det hun laver, siden det nu er en så stor del af hendes liv - Buffy er tydeligvis ikke særligt begejstret. Mens Buffy er travlt optaget af en vampyr, gør Joyce en grufuld opdagelse på den tomme legeplads - der ligger liget af to små børn, begge med et mærkeligt symbol malet i håndfladerne. Efter Buffy har fortalt politiet det hun ved, forsøger hun at trøste sin mor, som er sønderknust, ved at forsikre hende om, at hun nok skal finde og straffe dem der har gjort det.

Hun er stadig oprevet næste morgen, da Buffy fortæller Giles om deres fund og symbolet de havde på hånden. Ifølge Giles tyder brugen af et symbol på, at det er et rituelt mord eller en ofring, altså noget udført af mennesker - ikke dæmoner! Willow, Xander, Oz og Amy sidder i kantinen, hvor Buffy støder til og fortæller om nattens hændelser, indtil hendes mor overraskende dukker op. Da Joyce hører, at det øjensynligt er almindelige mennesker, der står bag, drager hun straks den forhastede konklusion, at det måske at hekse - til Willows og Amys ubehag, da de begge roder med hekseri. Joyce har fortalt alle dem hun kender, hvad der er sket og har arrangeret et borgermøde på rådhuset i aften, nu skal der ske noget - men Buffy er langt fra begejstret.

Store dele af byen er mødt op om aftenen, selv Willows mor, som ellers normalt ikke interesserer sig for hvad hendes datter går og laver. Borgmesteren byder dem velkommen med en kort tale, inden han giver ordet til Joyce, hvor han forsikrer, at de gør alt i deres magt for at opklare denne skrækkelige forbrydelse. Joyce fortæller, at Sunnydale ikke er nogen god by, alt for længe har de været plaget af unaturlig ondskab, det er ikke deres by længere, den tilhører monstre, hekse og dræberne - det er på tide de erobrer byen tilbage igen! Buffy, Willow og Giles kan dårligt tro deres egne ører, chokeret står de med åben mund, også borgmesteren ser lidt bekymret ud, han er selv dybt involveret i det okkulte. Senere samme aften hjemme hos Willow, sidder Willow, Amy og Michael kutteklædt omkring et stor tæppe med det samme symbol, som var på de døde børn, mens de gennemfører en hekseritual!

En hadsk stemning er ved at brede sig i byen, næste morgen er Buffy nødt til at hjælpe Michael og Amy mod en gruppe elever, som mener at Michael roder med hekseri. Buffy opdager symbolet blandt nogle af Willows noter, men Willow når ikke at forklare hvad det der, før de bliver overrasket af en politirazzia, som gennemsøger alle elevernes skabe. Både Amy og Willow bliver ført væk, da de finder hekseting i deres skabe. Men inden Willow bliver ført til rektor Snyders kontor, når hun at forklare Buffy, at symbolet er harmløst, Amy, Michael og hende brugte det til et beskyttelsesritual til Buffy, til hendes snarlige fødselsdag. Biblioteket er heller ikke gået ramt forbi, Giles kan kun fortvivlet se på, mens politifolk pakker de fleste af hans bøger i kasser. Snyder fryder sig rigtigt over det der sker og advarer den efterhånden helt desperate Giles, at han ikke kan gøre noget ved det, for så kommer MOO efter ham. MOO er en forkortelse for 'Mødrenes Oprør mod det Okkulte' (Mothers Opposed to the Occult), en magtfuld ny gruppe - grundlagt af Buffys mor!

Da Willow kommer hjem senere på dagen, sidder hendes mor og venter på hende, lidt bekymret, men ikke overrasket over det hun har hørt fra Snyder, at identificere sig med sådan noget er helt normalt for hendes aldersgruppe, mener hun. Men Willow vil ikke bare være en 'aldersgruppe', hun kan ting, hekseri, siger hun med en lille smule stolthed i stemmen. Men hendes mor vil ikke høre på det, hun opfatter det bare som et råb om disciplin, derfor får hun stuearrest og forbud mod at se sine venner igen, specielt Buffy, det er derfra disse ideer er kommet. Hjemme hos Buffy, hvor dagligstuen nu er forvandlet til MOO's hovedkvarter, er Buffy fortørnet på hendes mor over aktionen på skolen. Men Joyce forsikrer hende om, at Giles nok skal få sine bøger igen, MOO skal bare have sorteret det upassende fra først. Buffy mener, at hendes mor skal lade hende klare den slags ting, det er hendes job, men bliver overrumplet, da Joyce stiller spørgsmålstegn ved, om det virkeligt også hjælper noget. Hun bekæmper godt nok ondskaben på må og få, men bliver Sunnydale bedre af det? Der mangler mere plan og koordinering over det. Buffy indser hurtigt, at hun ingen vegne kommer her og tager derfor på en af hendes 'formålsløse' patruljer. Men da hun har forladt huset, viser der sig noget mærkeligt. Overfor Joyces skrivebord sidder de to døde børn og fortæller hende, at de ikke kan få fred før hun tager hævn for dem, mens Joyce nikker samtykkende!

Om natten på legepladsen, som er fyldt med levende lys til minde om børnene, fortæller Buffy modløst Angel om det hendes mor har sagt, at hendes kamp er nytteløs - hun kan aldrig vinde. Angel forsikrer hendes om, at det ikke er nytteløst, de kæmper ikke for at vinde, men for de ting der er værd at kæmpe for, børnene og deres forældre... Da går der pludselig et lys op for Buffy. Hun skynder sig til biblioteket og stiller Giles, Xander og Oz nogle spørgsmål. Hvad kender de af detaljer om børnene? Deres forældre? Deres navne? Ingen kender den mindste smule til dem, før de blev fundet døde. Efter lidt research, med hjælp fra Willow via en opkobling til hendes computer, finder de flere artikler om noget tilsvarende hver halvtredsindstyvende år, lige siden noget der kunne minde om eventyret om Hans og Grete i 1649, i alle tilfælde har fundet af disse døde børn udløst voldsom mistro og selvtægt. Nu giver det hele mening for Giles, nogle dæmoner lever af at fostre had og splid og se hvordan almindelige mennesker ødelægger hinanden, ved at forvandle fredelige samfund til steder hvor folk mistror hinanden. I det samme kommer Michael blødende ind af døren og fortæller, at de slæber folk ud af deres hjem. De snakker om en proces ved rådhuset - og de har Amy!

Willows mor har i mellemtiden opdaget, at Willow har været i kontakt med hendes venner via computeren, så hun tager den fra hende og fortæller, at hun nu tror på hun er en heks - hun kan derfor ikke gøre andet, end at lade hende fare med kærlighed. Willow bliver urolig, da hun hører det - og snart bliver hendes bange anelser til virkelighed, da hendes mor, sammen med flere andre, kort tid efter står foran hendes dør for at føre hende væk. Buffy og Giles er taget hjem til hende, i et forsøg på at få hendes mor til at stoppe dette vanvid. Men der presser Joyce pludselig en klud med kloroform mod hendes ansigt, tilsvarende sker for Giles, mens hun omtåget kan se de to børn stå på trappen og overvåge det hele, inden hun mister bevidstheden. Xander og Oz har skyndt sig hjem til Willow, men for sent... Hendes værelse er tomt med tydelige tegn på en voldsom kamp.

På rådhuset er hekseprocessen godt i gang. Buffy, Willow og Amy er bundet til hver sin pæl, med en bunke bøger forneden, lagt an som et stor bål. I fællesskab sætter Buffys og Willows mødre ild til bålene og snart slår flammerne op omkring de tre, mens de fortvivlet forsøger at tale deres mødre og den øvrige menneskemængde til fornuft - uden held, de virker alle fuldstændigt tryllebundet af de to tilsyneladende uskyldige børn. I stedet beslutter Amy, at hun nok skal vise dem - så hun forvandler sig til en rotte, mens alle overrasket og bange ser til. I mellemtiden har Cordelia fået vækket Giles og de er nu i fuld fart på vej mod rådhuset, mens hun efter Giles' anvisninger blander nogle ingredienser, som skal få dæmonens sande form til at vise sig.

På rådhuset lykkes det Giles at dirke døren op og mens Cordelia forsøger at holde menneskemængden tilbage og samtidig slukke ilden med en brandslange, smider Giles miksturen ned foran de to børn, mens han fremsiger en besværgelse på tysk. Og det virker, snart holder de to børn om hinanden, mens de forvandler sig til en stor og skræmmende dæmon. Nu flygter de voksne forfærdet og i rædsel, da de nu ser hvad de var ved at gøre og hvem der virkeligt står bag alt dette. Dæmonen indser at spillet er ved at være tabt og løber i stedet mod Buffy, som det dog lykkes at løfte pælen og bøje sig forover, så dæmonen bliver spiddet på pælens spidse ende.

En aften forsøger Buffy og Willow at forvandle rotten tilbage til Amy - uden held. Willow fortæller, at hendes mor bruger den der selektive hukommelse ting, som Buffys mor engang var så god til. Hendes mor husker kun på, at hun fortalte, at hun kom sammen med en musiker, Oz, så det er da at vise en smule interesse.

En skræmmende tanke... at man kan blive så forblændet, at man er villig til at ofre sine egne børn. Underholdende og gedigent, men samtidigt et ret ordinært afsnit, uden de store højdepunkter og betydning for den fortløbende historie. Til gengæld er der ret mange huller/usandsynligheder i historien, som man nok ikke skal tænke alt for meget over.

Det virker lidt som om man stod og manglede plottet til et afsnit, hvorefter man fandt en brugbar historie skrevet af Thania St. John, som normalt ikke skriver til Buffy, denne historie blev så tilpasset til Buffy universet af Jane Espenson - men det er kun en teori. Afsnittet minder på mange måde om 'Bewitched, Bothered and Bewildered' (28), hvor hele byen også gik amok pga. hekseri og efterfølgende fortrængte alt - pudsigt nok var Amy også med i det afsnit. Men til forskel fra dengang, har dette afsnit ikke synderligt meget humor, kun Cordelia holder humoren oppe, sammen med et par enkelte kommentarer fra Buffy.

En både god og dårlig (!) scene, er diskussionen mellem Willow og hendes mor, efter moderen har fået besked fra Snyder om de hekseting Willow havde i sit skab. Den starter meget flot, hvor Willow fortæller, at hun ikke bare er en aldersgruppe - hun er sig selv. Stolt indrømmer hun, at hun virkelig kan hekse, men bliver såret, da moderen bare afviser det. Men den går over gevind til sidst, hvor hun begynder at blande Satan og lignende ind i det. Og så er der en enkelt utrolig plat ting, hvorfor skal Buffys og Willows mødre snakke om spise frokost sammen, lige inden de skal til at brænde deres børn af?

Afsnittet er varieret optaget, bl.a sort/hvid billederne af de døde børn i starten giver en god effekt og razziaen scenen på skolen er optaget med en form for håndholdt kamera (steady-cam), så det bølger frem og tilbage og ind i mellem eleverne og Snyder.

Som allerede nævnt, har historien nogle store usandsynligheder, man kunne også kalde dem huller. Hvorfor undrede politiet - eller alle andre for den sags skyld - sig ikke over, at man ikke kunne finde nogle forældre eller nogle der kendte de døde børn? Blev det aldrig undersøgt hvad de døde af? Hvor kom fotoene af børnene fra? Hvis alle voksne var så påvirket og forblændet af dæmonen, hvorfor ikke Giles? Og så er det altså for usandsynligt, at Willows mor og alle andre bare fortrænger det hele bagefter. Man det er nok bedst ikke at tænke for meget over de ting...

Buffy må efterhånden have noget af et omdømme på skolen, bare det hun viser sig, får de store drenge til at trække sig tilbage, da de havde fingre i Michael. Giles viser endnu engang, at han ikke har de store evner med en computer, han kalder dem endda en modelune - hvad ville han dog gøre uden Willow.

Afslutningsvis lige et kraftigt sidespring. At MOO vil kontrollere Giles' bøger og sortere det værste fra, inden han får dem tilbage, bringer paralleller frem om en diskussion, der jævnligt dukker op i medierne - bliver børn voldelige af at se vold på tv? Her er det bare overført til noget lidt mere gammeldags, får børn dårlige ideer af at kunne læse den slags bøger, som Giles har på biblioteket. Selve bogafbrændingen kan også give kraftige associationer til nazi-tidens bogafbrændinger.

I sin tale snakker Joyce bl.a om, at folk blev flået. Her tænker hun på 'Go Fish' (32), hvor svømmerne, pga. noget specielt doping, forvandlede sig til nogle fiskemonstre, hvorved de efterlod deres menneskelig hud.

Der er et glædeligt gensyn med Amy (Elizabeth Anne Allen) i dette afsnit, som ellers ikke har været med siden 'Bewitched, Bothered and Bewildered' (28), hvor Xander forsøgte at få hende til at forhekse Cordelia. Dengang havde hun dog langt lyst hår, derfor bemærker Xander hendes nye frisure, da vi første gang ser hende (en kommentar, som det tyder på er lagt ind efter optagelserne). I samme afsnit forvandlede hun Buffy til en rotte med nøjagtigt de samme ord, som hun brugte på sig selv denne gang. Hun blev kort nævnt i foregående afsnit ('The Wish'), åbenbart som en form for forberedelse til dette afsnit.

Buffy hentyder til 'Lovers Walk' (42), hvor Xander og Willow blev overrasket mens de kyssede, da hun nævner at Xander er skyldig og nu må betale prisen for hans kissemisse med Willow.

At Giles i det hele taget kan dirke en lås op, stammer fra hans oprørske ungdom, som Cordelia også hentyder til. Den blev fortalt i 'The Dark Age' (20) og kom igen tydeligt til udtryk i 'Band Candy' (40), hvor han igen opførte sig som en teenager.

Den selektive hukommelse, som Willow til sidst nævner at Joyce engang var så god til, så vi et tydeligt eksempel på i 'Bewitched, Bothered and Bewildered' (28), hvor både hun og nærmest hele byen glemte/fortrængte det skete.

Da Buffy bebrejder sin mor, at alle Giles' bøger er blevet konfiskeret, nævner hun, at næste gang bliver verden måske opslugt af helvede, da hun ikke stoppe det, fordi den nødvendige bog ikke klarede censuren. Her kan hun tænke på 'Becoming - part 1' (33) og 'part 2', hvor Angel forsøger at vække Acathla, som kunne opsluge verden og sende den til helvede, men det forhindrede Buffy.

Elizabeth Anne Allen, som spiller Amy, gik i sin tid til optagelsesprøve til rollen som Buffy, men fik den som bekendt ikke.

Giles' oversættelse af den tyske artikel, som vi så på computer skærmen, var faktisk korrekt, selvom den var skrevet på noget som ligner gammelt og ikke helt korrekt tysk. Besværgelsen, som han fremsiger for at få dæmonen til at vise sin sande form, var korrekt tysk, selvom udtalen haltede en del.