BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
Stargate Continuum Stargate Continuum
(UK)
CDON.COM - din danske plade- og filmbutik
Din danske plade- og filmbutik på nettet
House M.D.
Sæson 2 (DK)
House M.D.
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 22-11-01

Ekstra: billedserie og hele teksten til Sarah McLachlans sang

Foromtale

Resumé

Kommentarer

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Buffy soundtrack
Buffy soundtrack 'Radio Sunnydale' hos Amazon.co.uk
'Radio Sunnydale' CD

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Becoming - part 2


Episode: 34
Dansk titel: At blive til noget - 2. del
Bedømmelse: +
Seertal TV2: 112.000 - Lørdag 1/4 2000 kl. 15.05

Skrevet og instrueret af Joss Whedon

Foromtale

Det endelige opgør med kærligheden

Det ser sort ud for Buffy. Hun er på flugt fra politiet, som tror hun har myrdet Kendra, Willow ligger i koma på sygehuset, Giles er sporløst forsvundet og Snyder smider hende ud af skolen. Men da det ser sortest ud, får hun hjælp fra en højst uventet kant. Men kan de nå at befri Giles og give Angel hans sjæl tilbage, inden han har bragt Acathla til live igen, eller er hun nødt til at ignorer sine følelser og gøre det af med ham...

Som om Buffy ikke har problemer nok, bliver hun nødt til at dræbe en vampyr for øjnene af sin chokerede mor. Derefter har Buffy ikke andet valg end at indrømme, at hun er vampyrdræberen. Men det har Joyce svært ved at forstå og acceptere, og giver hende et ubehageligt ultimatum.

 



Resumé


Fortsættelse fra sidste afsnit

Buffy sidder bøjet over den døde Kendra, da en politibetjent med hævet pistol beordrer hende til at tage hænderne op. Hun bliver opmærksom på Xander, som ligger bevidstløs længere inde i biblioteket, men bliver holdt tilbage, da hun vil hen for at se til ham. Betjenten fører hende ud på gangen, hvor Snyder dukker op. Buffy slår betjenten i gulvet, da han vil give hende håndjern på, og flygter forbi den chokerede Snyder. En af betjentene skyder efter hende, men rammer dog kun vinduet i døren, lige efter hun er løbet forbi. Hun bliver nu efterlyst over politiradioen, beskrevet som yderst farlig...

Senere på dagen sniger Buffy sig ind på hospitalet, hvor hun til sin store glæde ser at Xander er uskadt. Han er ked af det og bekymret, da han fører hende ind til Willow, som ligger bevidstløs på en af stuerne. Lægerne siger hun kan vågne hvornår det skal være, men jo længere tid der går, jo mindre sandsynligt er det. Da Cordelia derefter dukker op, går det op for dem, at ingen ved hvor Giles er blevet af!

Angel har ham - ondskabsfuld som han er, glæder han sig til at tortere Giles, indtil han fortæller, hvordan man vækker Acathla. Men det ved Buffy ikke, hun kigger efter Giles i hans lejlighed, hvor hun til sin store overraskelse møder Whistler. Han må indrømme, at det ikke var meningen det skulle udvikle sig sådanne, det var meningen at Angel skulle stoppe Acathla. Nu er spørgsmålet så, hvad Buffy vil gøre ved det, hvad hun er parat til at ofre. Buffy er ikke i humør til at høre på ham, så hun går igen, mens han råber efter hende: 'Sværdet alene er ikke nok, du skal være klar, du skal vide hvordan du skal bruge det!'.
 
 
"Til syvende og sidst er man alene. Man har kun sig selv - Sådan er det"

Whistler

 

Buffy går gennem parken i mørket, da hun bliver genkendt og stoppet af en politipatrulje. Men helt uventet bliver pistolen sparket ud af hånden på betjenten og han bliver slået bevidstløs - af Spike! Han tilbyder et samarbejde, han vil også stoppe Angel, for at få Drusilla tilbage, men det kan de kun hvis de arbejder sammen. Modvilligt går Buffy med det, da Spike fortæller at Angel har Giles.

På hospitalet våger Xander over den bevidstløse Willow, fortæller at han behøver hende, hun er hans bedste ven ... han elsker hende, mens han holder hendes hånd. Da han siger det, begynder der at komme liv i hende, hun kommer til bevidsthed.

Spike og Buffy er på vej hjem til hende, hvor Joyce i samme øjeblik kører ind i indkørslen. Hun har været ude af sig selv af bekymring, og er glad for at se hun er uskadt, men samtidigt også forvirret over hvad der er sket. Hendes forvirring bliver ikke mindre, da en vampyr springer frem, og Buffy er nødt til at dræbe den for øjnene af hende. Buffy indser, at hun ikke har andet valg end at gå til bekendelse og fortæller hendes chokerede mor, at hun er vampyrdræberen. Hendes hemmelighed er nu ude...

Spike betingelse for at hjælpe hende mod Angel er, at han og Drusilla får lov til at slippe væk. Det accepterer Buffy, mens de uafbrudt bliver forstyret af spørgsmål fra Joyce, som er helt rundt på gulvet. Hun kan ikke acceptere det Buffy går rundt og laver, det må stoppe nu. Men det stopper ikke, det stopper aldrig, fortæller Buffy med gråd i stemmen. Hun vil hellere end gerne stoppe, men hun har ikke noget valg, det er hendes skæbne. Det kommer til et skænderi, hvor Joyce stiller Buffy et ultimatum: hvis hun går nu, skal hun aldrig tænke på at komme tilbage. Men Buffy er nødt til at ignorere det, og uden et ord går hun ud af døren, mens hendes mor fortvivlet står tilbage...
 
 
"Tror du, jeg har valgt det? Aner du, hvor ensomt det er? Hvor farligt?
Jeg ville elske at sidde og se tv eller sladre om drenge, endog læse lektier,
Men jeg skal redde verden - igen!"

Buffy

 

Angel har nu længe torteret Giles, for at få ham til at fortælle, hvordan man vækker Acathla - men forgæves. Han er efterhånden desperat, men Spike har en anden måde, som måske vil virke, nemlig Drusilla og hendes specielle evner. Drusilla får Giles til at se med sit hjerte, får ham til at tro at hun er Jenny. Først kan han ikke tro det, med hurtigt betror han hende hemmeligheden, det er Angels eget blod der skal til for at vække Acathla.

I mellemtiden er Buffy taget tilbage til skolen, for at hente sværdet, som Kendra havde med, fra biblioteket. Snyder har ventet hende, så han dukker hurtigt op og fortæller til sin egen store fornøjelse, at hun er smidt ud af skolen. Buffy opsøger igen Whistler i Giles' lejlighed, for at høre hvad han mener med, at sværdet alene ikke er nok. Han kan ligesom Giles fortælle, at Angels blod er nøglen. Det kan åbne døren til helvede, en hvirvel, og når det er sket, kan kun Angels blod lukke det igen, han anbefaler at hun får ham stoppet inden det kommer så langt, så er det lettere. Hun skal nok stoppe ham, hun har intet tilbage at miste, siger Buffy med sorg i stemmen. Men hun tager fejl, siger Whistler, da hun er gået, du har stadig een ting...

Angel er i gang med endnu et forsøg på at vække Acathla, da han bliver forstyret af Buffy. Til Drusillas og Angels store overraskelse, får hun hjælp af Spike, som rejser sig fra sin kørestol, og slår Angel ned med en jernstang. Mens Buffy kæmper mod vampyrerne, får Xander befriet Giles og hjulpet ham ud. I mellemtiden på hospitalet, forsøger Willow at genskabe forbandelsen over Angel og give ham hans sjæl tilbage, selvom hun er svækket. Det ser ud til at lykkes, for pludselig kommer hun i en slags trance, hvor hun fremsiger ritualet på flydende rumænsk! Angel er kommet på benene igen, og vakler over til Acathla, denne gang lykkes det, han trækker sværdet ud! Det kommer til en drabelig sværdkamp mellem Angel og Buffy, imens Spike slæber af sted med Drusilla, som han var nødt til at slå bevidstløs, da hun ikke var interesseret i at flygte med ham. Angel får hurtigt overtaget, og til sidst er Buffy trængt op i en krog. Hvad nu, spørger Angel, intet våben... ingen venner... intet håb... hvad er der tilbage? Han skal til at give hende dødsstødet, da hun fanger sværdet mellem sine håndflader og svarer ham, MIG! og skubber sværdet tilbage i hoved på ham, så han tumler baglænds.

Nu er det Buffy der har overtaget, og i samme øjeblik som hun skal til at sætte det afgørende stød ind, lige foran Acathla, fuldender Willow ritualet. Thesulah-kuglen skinner kraftigt og forsvinder, og samtidig lyser Angels øjne op i et kort øjeblik - han har fået sin sjæl tilbage! Han ser forvirret op på Buffy, som sænker sværdet. Lykkelige og med tårer i øjnene omfavner de hinanden, da hun til sin store skræk ser, at Acathla er ved at åbne sig bag ryggen på Angel. De kysser hinanden lidenskabeligt, mens hvirvlen bag dem bliver større og større. Hun fortæller at hun elsker ham, og beder ham om at lukke øjnene, mens hun forsøger at holde gråden tilbage. Buffy kysser ham endnu en gang, inden hun stikker sværdet i maven på ham! Angel bliver suget ind i hvirvlen, mens han kalder hendes navn, og den lukker sig efter ham. Nu kan hun ikke holde tårerne tilbage længere, og bryder ud i gråd.

(Til tonerne af Sarah McLachlan's 'Full of Grace') Hjemme hos Buffy, ser Joyce om morgenen ind på Buffy værelse, hvor hun opdager at Buffy har været forbi og pakke. Hun har lagt et afskedsbrev på sengen, som hun læser og begynder at græde. På skolen undrer vennerne og Giles sig over, hvad der er sket med Buffy, da ingen har hørt fra hende. Men de er sikker på hun snart dukker op igen... Men Buffy står bedrøvet på den anden side af vejen, og iagttager dem, inden hun vender rundt og går ned af gaden. I næste klip ser vi hende sidde i en bus, som kører ud af Sunnydale...


Kommentarer

+

Et mesterværk, simpelthen, 5 stjerne er faktisk for lidt, 6 eller 7 ville være mere passende, men skalaen går ikke længere end 5. Slutningen er helt fantastisk, jeg kan slet ikke finde de rette superlativer til at beskrive den. I første omgang virker det som en typisk amerikansk sød-suppe slutning, men så kommer den geniale drejning. Slutningen udøver nærmest vold mod ens følelser, så bevægende er den, selv efter at have set den mange gange. Sarah McLachlan's melodi passer perfekt, man skulle nærmest tro, at den er skrevet specielt til lejligheden. Chris Becks musik er, som i det foregående afsnit, stadig i en klasse for sig selv.

Afsnittet er det sidste afsnit i anden sæson, før sommerpausen i USA, og en sæsonafslutning plejer traditionen tro at være en cliff-hanger, en enormt spændende slutning, så man med længsel venter på serien starter igen i løbet af efteråret. Men Joss Whedon ønskede ikke at lave en sådanne, faktisk var slutningen på første del, som en normal cliff-hanger ville være. I stedet laver han så denne geniale slutning, det er måske ikke en traditionel sæsonafslutning, men den virker mindst lige så stærkt, hvis ikke mere! Vi danskere kan prise os lykkelige for, at vi kun skal vente en enkelt uge, før vi finder ud af hvordan det går videre, tænk hvis vi skulle vente flere måneder...

Alle skuespillerne leverer en pragtpræstation, men specielt Sarah Michelle Gellar beviser endnu en gang, at hun kan det der med de følelsesbetonede roller. Ikke mindst i slutningen, men også i scenen hvor hun har det store opgør med sin mor. Opgøret har længe trængt sig på, men Joyce har undertrykt det, ved stiltiende at acceptere Buffy mærkelige opførsel, men nu går den ikke længere, og det kommer ulykkeligvis til det store brud mellem dem. En meget flot og bevægende scene, hvor Buffy for første gang accepterer, at hun er den Udvalgte, det er hendes skæbne, som hun ikke kan ændre på. Derfor virker det også lidt paradoksalt, at hun alligevel forsøger at løbe væk fra det hele til sidst.

I en meget rørende scene på hospitalet, indrømmer Xander for første gang åbent, at Willow er meget mere end bare en god ven for ham. At det lige netop er det, der er får hende til at vågne, kan vel ikke komme som den helt store overraskelse. Til gengæld forråder Xander (i mild grad) senere i afsnittet Buffy, da han ikke fortæller hende, at Willow vil forsøge at genskabe forbandelsen over Angel, i stedet lader han sit had til Angel tage overhånd.

Som man kunne fornemme ud fra første del, eksploderer der i dette afsnit mange ting, som længe har trængt sig på. Selvfølgeligt forholdet mellem Angel og Buffy, og Buffy og hendes mor. Men ikke mindst rivaliseringen mellem Angel og Spike om Drusilla, som får afgørende betydning for handlingen. Og Snyder får langt om længe sit største ønske opfyldt - at smide Buffy ud af skolen.

En scene er lidt speciel. Der hvor Spike og Joyce sidder i hendes stue, og venter på at Buffy er færdig med at snakke i telefon med Willow, der er helt stille i stuen. Scenen er kort, men har en helt specielt stemning, som minder mig meget om David Lynch's Twin Peeks.

Som sædvanligt siger Whistler nogle kloge ord. Dog gik der lidt tid, før jeg forstod hans kommentar til Buffys sørgmodige konstatering før opgøret med Angel, at hun ikke har noget tilbage at miste. Hvortil han svarer: 'Du har stadig een ting'. Det gik først op for mig, da Angel, efter at havde nedkæmpet hende i duellen, retorisk spørger hvad der er tilbage, og hun svarer 'MIG'.

Det eneste minimale negative der kan siges om dette afsnit, er at Angels og Buffys stuntmænd er lidt for tydelige i sværdduellen, specielt David Boreanaz's ligner ham slet ikke.


Hentydninger til andre afsnit

Et kort, men glædeligt gensyn med Jenny (Robia LaMorte), som ikke har været med siden afsnit
29 - 'Passion', hvor Angel brutalt dræbte hende.

Hjemme hos Buffy, hvor Joyce og Spike sidder og venter i stuen, mener Joyce at have mødt Spike før. Det var i afsnit 15 - 'School Hard', hvor Joyce slår ham ned med en økse, da han har nedkæmpet Buffy og skal til at gøre det af med hende.

Kriminalbetjent Stein (James G. MacDonald), som hjemme hos Joyce udspørger hende, om hun ved noget om hvor hendes datter er, var også med i afsnit 23 - 'Ted'. Der spiller han også betjent Stein, som var ansvarlig for efterforskningen efter Ted 'faldt' ned af trappen.


Vidste du at...

Melodien der spiller i slutningen, mens Buffy forlader byen, er Sarah McLachlan's 'Full of Grace' fra hendes album 'Surfacing' fra 1997. Hør en
27 sekunders smagsprøve fra www.sarahmclachlan.com. Desværre er denne melodi ikke med på det officielle soundtrack til serien. Se billedserie og hele teksten her.

Bemærkede du til allersidst, efter rulleteksterne, hvor Mutant Enemy's monster som altid løb hen over skærmen. Normalt siger det 'Grrrr ...', men denne gang sagde det 'Oooh, I need a hug'.

Sophia Crawford, Sarah Michelle Gellar's faste stuntkvinde i serien, kom til skade med hånden i den afsluttende sværd scene, hun brækkede en finger. Og mens vi er ved Sophia Crawford, så var hun også Sarahs stuntkvinde i 'Scream 2'.

For nyligt afholdte det amerikanske TV-Guide en afstemning om det bedste Buffy afsnit nogensinde. Der kom dette afsnit ind på en andenplads, kun overgået af 'Hush' (66) fra 4 sæson.

Efter sigende kom Anthony Stewart Head (Giles) små stykker chili i munden, før hver optagelse i torturscenerne, for at komme i den rigtige 'pinte' stemning.



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site