BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
Lost Lost
Sæson 3 (DK)
CDON.COM - din danske plade- og filmbutik
Din danske plade- og filmbutik på nettet
Grey's Hvide Verden
Sæson 4 (DK)
Grey's Hvide Verden
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 25-05-01

Foromtale

Resumé

Kommentarer

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Buffy på DVD
Buffy sæson 7 DVD'er hos Amazon.co.uk
Sæson 7 på DVD

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Becoming - part 1


Episode: 33
Dansk titel: At blive til noget - 1. del
Bedømmelse:
Seertal TV2 139.000 - Søndag 19/3 kl. 14.15

Skrevet og instrueret af Joss Whedon

Foromtale

Hvordan det hele begyndte, udvikler sig - og ender?

Buffy har endeligt gjort op med sig selv, at det er på tiden at gøre det af med Angel, men så finder de Jenny's oversættelse af de ældgamle ritualer, som kan genskabe Angels sjæl. Angel er mere interesseret i at vække den forstenede dæmon Acathla til live igen, som kan suge alt liv på jord til helvede - bogstaveligt talt. Desværre er Buffy i vejen for hans plan, så hun må ryddes af vejen først.

Gå ikke glip af første del af dette dobbeltafsnit, som viser dengang Buffy fik at vide, at hun var den udvalgte og hendes første forsøg på at jage vampyrer. Oplev da Angel for over 200 år siden blev vampyr, og da han mange år efter blev forbandet og fik en sjæl som straf. Det viser sig at det ikke var helt tilfældigt at han kom til Sunnydale, det var faktisk pga. Buffy!

Læg specielt mærke til musikken i dette afsnit, som komponisten Chris Beck vandt en amerikansk Emmy for.

 



Resumé

Visse øjeblikke i ens liv afgør, hvem man bliver. Somme tider er de små og hårfine. Somme tider... er de det ikke.

Galway, Irland - 1753: Angel og en kammerat bliver smidt ud fra det lokale værtshus, da de ikke kan betale. Der møder han en fornem dame, Darla, som vil vise ham verdenen, ting han aldrig har set, aldrig hørt om. Han skal bare lukke øjnene... hvorefter hun forvandler sig til en vampyr og bider ham i halsen. Hun dræber ham ikke, men laver en blodig rift over hendes bryst og får Angel til at drikke af det. Angel er nu blevet vampyr!

På Sunnydale museum er man ved at undersøge en stor klippeblok med gamle skrifttegn, som er fundet af bygningsarbejdere udenfor byen. Museet har tilkaldt Giles, da de fået ham anbefalet som den førende ekspert i dunkle relikvier. Han opdager hurtigt at blokken ikke er massiv, men vil gerne vente med at åbne den til han har oversat teksten. Da Angel senere læser om fundet af obelisken i avisen, bliver han begejstret, han ved nemlig godt hvad der er inden i - undergangen er nær...

London - 1860: Drusilla kommer ind i kirken for at få syndsforladelse, hun har haft endnu et syn, hun følte at minen ville styrte sammen... og det gjorde den her til morgen. Men det er ikke præsten som sidder i skriftestolen, det er Angel, som netop har haft tænderne i præsten. Han lytter interesseret, da hun fortæller hvor fortvivlet hun er over hendes syn, det er kun Gud som må kunne se ind i fremtiden, hun vil være ren over for Gud. Men Angel forklarer hendes, at der ikke er noget at gøre, hun er et barn af Satan, så fyldbyrde hans plan - vær ond!

Det er eksamens tid, så Willow er ved at hjælpe Buffy med lektierne, da hendes blyant triller på gulvet. Da hun samler den op igen, opdager hun en diskette mellem bordet og skabet ved siden af. Det er Jennys diskette - disketten med oversættelsen af ritualet til genindsættelse af Angels sjæl!

En skov i Rumænien - 1898: Angel flygter gennem skoven, mens en gammel kvinder sidder med en Thesulah-kugle foran sig, og fremsiger et ritual. Angel falder til jorden, kuglen skinner kraftigt og forsvinder, mens hans øjne lyser op et kort øjeblik. Sigøjnerne har forbandet Angel, fordi han har dræbt deres datter. Givet ham hans sjæl tilbage, så han kan føle skyld og smerte over alle de uskyldige han har dræbt.

Tilbage til nutiden. I biblioteket diskuttere de hvad de skal gøre med ritualet. Willow vil gerne forsøge at gennemføre det, men Giles og Buffy mener det er for farligt, hun kan komme ud i noget hun ikke kan kontrollere. Xander er kraftigt imod at give Angel hans sjæl tilbage, han mener at Buffy fortrænger det han har gjort mod Jenny, fordi hun vil have sin kæreste tilbage, Angel er en morder, som må dø! Om aften, da Buffy pakker ting sammen til nattens patruljering, finder hun ringen hun har fået af Angel, som symbolisere deres kærlighed - og det får hende til at mindes tiden med ham. Under nattens patruljering kommer det til et glædeligt gensyn med Kendra, den anden vampyrdræber. Hun er sendt til byen af sin vogter, da en mørk magt er på spil.
 
 
"Angel er en dræber ... han må dø"

Xander

 


I mellemtiden har Angel hentet obelisken fra museet, og mens den åbnes forklarer han Drusilla og Spike hvad der er inden i. Den indeholder dæmonen Acathla, som med et enkelt åndedrag kan opsluge verdenen, og sende den til helvede. Men inden det kom så langt, blev den dræbt af en retfærdig ridder, som stak et sværd i hjertet på den, og den blev til sten. Nu skal sværdet bare trækkes ud af en værdig person, og Acathla kan fuldbyrde hvad den begyndte. 'Vi er ved at skrive historie - historiens afslutning', siger Angel med et ondskabsfuldt smil.

 
"Ok, nogen der vil forklare, 'han vil suge hele verden ned i helvede'? Fordi... det er den del jeg ikke kan lide"

Willow

 
  Kendra kan fortælle samme historie til Giles, Buffy og Willow, så Buffy beslutter at Willow skal forsøge at genskabe forbandelsen over Angel, hvis hun ikke selv når at få ham stoppet i tide. Som en nødløsning har Kendra har et sværd med, som er velsignet af ridderen som dengang besejrede dæmonen, og som måske kan stoppe den igen. Angel skal selv gennemføre et ritual for at vække dæmonen, det giver dem lidt ekstra tid. Men ikke meget tid, da Angel allerede er begyndt på ritualet!


Manhattan - 1996: En forhutlet Angel roder rundt i skraldet, på jagt efter nogle rotter han kan suge blod fra, da en person dukker frem fra mørket. Han ved åbenbart alt om Angel, at han er vampyr, og forbandelsen der hviler over ham. Det er Whistler, en god dæmon, som er kommet for at tilbyde Angel et bedre liv. Han tager ham med til Los Angeles, hvor Angel overværer da Buffy får at vide at hun er den udvalgte, og hendes første forsøg på at jage vampyrer. Whistler fortæller at hun får det svært, hun er kun et barn endnu. Men Angel vil hjælpe hende, han vil blive til noget.

I nutiden er Angel godt i gang med ritualet. Det er lige ved, men det lykkes ikke at vække Acathla, hvad Spike ikke er sen til at påpege. Angel har ingen ide om hvad der gik galt, men han ved hvem der kan hjælpe dem, de skal nok få deres Armageddon, det sværger han!

Næste dag sidder Buffy midt i afslutningsprøven, da en tildækket kvinde kommer ind i klasselokalet med en besked fra Angel: 'i aften ved solnedgang på kirkegården, ellers vil flere dø', mens hun går op i flammer pga. dagslyset. Om aftenen møder Buffy op på kirkegården, hvor Angel venter, men det viser sig bare at være en afledningsmanøvre, for at få hende væk fra biblioteket.

På biblioteket forsøger Willow at genskabe forbandelsen over Angel, det det pludselig vælter ind med en bande af vampyrer. Det kommer til en voldsom kamp, hvor Willow får væltet en reol ned over sig og hun bliver liggende bevidstløs, mens de andre kæmper det bedste de kan. Kendra får da også gjort det af med en enkelt af dem, indtil Drusilla dukker op. Drusilla får hypnotiseret Kendra, så hun bare står helt stille og forsvarsløs, inden hun med en hurtig bevægelse snitter Kendras hals med hendes lange negle. Hun bløder kraftigt og falder livløs om på gulvet. Vampyrerne tager nu hvad de kom for, de slæber af med den bevidstløse Giles.

På kirkegården går det op for Buffy, at hun er blevet snydt, så hun skynder sig tilbage til skolen, men for sent! Vi ser mens hun løber ned af gangen i slowmotion og ind af døren til biblioteket, hvor hun får øje på Kendra, som ligger på gulvet - død. Hun bøjer sig ind over hendes, og stryger hende blidt over panden, da der pludselig står en politibetjent i døren, og peger på hende med en pistol. Øjensynligt grebet på fersk gerning...


Fortsættelse følger...

Skønt vi aner deres komme, er vi aldrig parat til de store øjeblikke. Ingen beder om, at deres liv skal ændre sig, men det gør det.
Vi kan ikke undgå de store øjeblikke. Det er det man gør efterfølgende, der tæller. Da finder man ud af, hvem man er.



Kommentarer



Et fantastisk afsnit, utroligt stemningsfuldt og perfekt understøttet og fremhævet af Chris Becks musik, som fuldt fortjent fik en Emmy for præstationen. Der samles op på mange af de løse ender og i de forskellige tilbageblik sættes billeder og følelser på ting, som vi førhen kun har hørt om.

Jeg er helt vild med de forskellige tilbageblik, hvor vi får lejlighed til at se og opleve ting vi ellers kun har fået fortalt tidligere, da Angel blev vampyr, da han 'legede' med Drusillas forstand og mange år efter da han blev forbandet. Som noget helt nyt får vi også forklaret hvorfor han kom til Sunnydale, og det var ikke helt tilfældigt som man ellers troede. Man mærker tydeligt, at det er Joss Whedon der er manden bag serien, som her får sat billeder og følelser til mange af de ting han indtil nu kun har antydet. Der mangler faktisk kun dengang hvor Angel gjorde Drusilla til vampyr.

Specielt indtryk gjorde scenen, hvor Buffy forvirret og fortumlet vender tilbage fra sin første vampyrjagt, og vi ser hende med fugtige øjne høre på forældrenes skænderi, mens Angel med stor medfølelse våger over hende udenfor vinduet. Også slutscenen, hvor Buffy i slowmotion kommer løbende ned af gangen, og ser hvad der er sket, er utrolig flot og stemningsfuldt.

Hele afsnittet er pakket ind i et overordnet team om, hvordan hændelser, store som små, kan ændre ens liv, både til det bedre, men også til det værre. Bare se udviklingen i Angels liv (han har selvfølgelig også levet i en del flere år end normale mennesker). De 'vise' ord i starten og slutningen af afsnittet er meget rammende, derfor er de også gengivet i resumeet ovenfor.

Der bygges en intensiv stemning op til det næste afsnit, ikke kun om Willow når at give Angel hans sjæl tilbage, eller om Buffy må tage det endelige opgør med ham. Men også den rivalisering der længe har været mellem Angel og Spike om Drusilla, hvorfor skjule at han kan gå igen?. Og Snyder har nu flere gange udtalt, at han kun behøver den mindste anledning til at smide Buffy ud af skolen, så måske sker der snart noget uventet fra den kant.

Der er lidt rod i årstallene i dette afsnit i forhold til hvad der tidligere er fortalt. I afsnit 18 - 'Halloween', får vi at vide, at Angel var 18 år og stadig menneske i 1775, hvad passer med at han er født i 1757, som vi indirekte får at vide i afsnit 7 - 'Angel'. Det passer ikke helt med starten af dette afsnit, hvor vi ser at han bliver til vampyr i 1753.


Hentydninger til andre afsnit

Hvordan Angel blev vampyr, hørte man første gang om i afsnit 7 - 'Angel', som også var det afsnit hvor Darla (Julie Benz) sidst var med. I afsnit 25 - 'Surprise' og 26 - 'Innocence' hørte man mere om forbandelsen, at det var Jennys sigøjner familie der stod bag.

Historien om hvordan Angel gjorde Drusilla skør og vampyr, blev fortalt i afsnit 19 - 'Lie To Me'.

De finder Jennys diskette med ritualet til genindsættelse af Angels sjæl, som stammer fra afsnit 29 - 'Passion'.

Der er gensyn med Kendra (Bianca Lawson) fra dobbeltafsnittet 21 og 22 - 'What's My Line?'

Da Buffy og Angel mødes på kirkegården til sidst, fortæller Angel, at hun igen er blevet snydt. Det drejer sig slet ikke om hende, hun skulle bare lokkes væk. Det er højst sandsynligt en hentydning til afsnit 13 - 'When She Was Bad', hvor Buffy også blev lokket væk fra biblioteket, så vampyrerne kunne få fat på Giles og Willow, til deres forsøg på at vække The Master til live igen.


Vidste du at...

Komponisten Chris Beck vandt en amerikansk Emmy (Outstanding Music Composition for a Series (Dramatic Underscore)) for musikken til dette afsnit.

Julie Benz (som spiller Darla) kan for øjeblikket opleves i en anden søndagsserie på TV2, Roswell, hvor hun spiller agent Topolsky.

Bianca Lawson (Kendra) havde oprindeligt fået rollen som Cordelia (!), men var nødt til at droppe den, da hun var kontraktligt forpligtet til en anden tv-serie, som dog hurtigt blev taget af plakaten igen. Til gengæld har hun nu en rolle i Dawson's Creek.

Begyndelsen af dette afsnit findes i to udgaver, i den oprindelige, som TV2 viste, er det Angel der fortæller (voice over) i starten, mens i den anden udgave er det Whistler.

Syntes du, at Buffys gamle skole i L.A. (Hemery High) og dets ur virker lidt bekendt? Så er det sikkert fordi du har set 'Back To the Future', hvor netop dette ur har en fremtrædende rolle.



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site