BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
House M.D. House M.D.
Sæson 2 (DK)
CDON.COM - din danske plade- og filmbutik
Din danske plade- og filmbutik på nettet
Lost
Sæson 3 (DK)
Lost
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 25-05-01

Foromtale

Resumé

Kommentarer

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Buffy soundtrack
Buffy soundtrack 'Radio Sunnydale' hos Amazon.co.uk
'Radio Sunnydale' CD

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Killed by Death


Episode: 30
Dansk titel: Dræbt af 'Døden'
Bedømmelse:

Skrevet af Rob Des Hotel & Dean Batali - Instrueret af Deran Sarafian

Foromtale

Døden på sygehuset

Sunnydale hærges af en influenza epidemi, og Buffy er hårdt ramt. Hun er så svækket at det i et opgør med Angel går helt galt, og hun ender på sygehuset. Men Buffy er skrækslagen for sygehuse, siden dengang hendes kusine døde under mystiske omstændigheder mens de begge som børn var indlagt. Og nu sker der mystiske dødsfald blandt nogle af de indlagt børn, nøjagtigt som den gang...

Hun ser og hører mærkelige og uforklarlige ting, men er det virkelighed eller er det bare nogle feber syner hun har, for ingen andre kan åbenbart se det - med undtagelse af børnene...


Resumé

Buffy er på patrulje, men hun er stærkt svækket af influenza. Det holder dog ikke Angel tilbage, og det er lige ved at gå galt for hende, men i sidste øjeblik får Xander, Willow og Cordelia jaget ham væk med deres kors. Buffy får sig stablet på benene igen, men kun for hurtigt derefter at falde besvimet om! De får bragt den bevidstløse Buffy til sygehuset, hvor det heldigvis viser sig at hun ikke fejer noget alvorligt, men de vil alligevel beholde hende et par dage til hun er frisk igen. Da Buffy hører det, bliver hun helt vild, og de må give hende en beroligende indsprøjtning. Hendes mor forklarer bagefter, at hun har hadet hospitaler lige siden hun som 8 årig overværede at hendes kusine Celia døde, mens hun var alene sammen med hende.

Om natten vågner Buffy omtåget, mens vi ser uret skifte fra 2.26 til 2.27, og opdager en lille dreng der står i døren. Han går og efter ham følger en uhyggelig udseende langhåret mand i sort tøj. Hun får sig kæmpet sig ud af sengen og følger efter dem hen af gangen. Men pludselig har hun et tilbageblik til dengang hun var 8, og vi ser hende som lille pige gå rundt på gangen. Men det er åbenbart noget hun har drømt, for igen ser vi uret skifte fra 2.26 til 2.27, mens Buffy vågner i sengen. Denne gang står der ingen i døren, men hun går alligevel hen af gangen, hvor hun ser de kører bort med en lille tildækket pige, der netop er død. Samtidig overhører hun den læge som behandler hende, diskutere med en anden læge - dr. Backer - om hans behandlingsmetoder, som hun mener gør mere skade end gavn.

Da Buffy er på vej tilbage til hendes seng, møder hun en lille dreng og pige, som fortæller hende at han kommer om natten, de voksende kan ikke se ham, men han har netop taget Tina og kommer tilbage efter dem. Hvem? - Døden!

Xander holder vagt på sygehuset, hvis Angel skulle finde på at dukke op. Og helt rigtigt, det gør ham. Xander får ham dog til at gå igen med uforrettet sag, men først efter han har kørt sit psykologiske spil på Xander, gående ud på at det må pine Xander at elske Buffy, mens han kom først.

Næste morgen kommer vennerne og Giles på besøg, og hun fortæller hvad hun har oplevet i løbet af natten, den lille pige der er død, dr. Backers eksperimentelle behandlinger og at den lille dreng - Ryan - der mener at havde set døden. De er meget skeptiske, de tror det er noget hun har bildt sig ind, for at kunne bekæmpe sin angst. Men Buffy er sikker på der sker noget mystik, måske er det ikke Døden der kommer på besøg, men et eller andet sker der, så de indvilger i at undersøge det lidt nærmere. Det viser sig da også hurtigt at dr. Backer har et langt synderegister, med påtaler for kontroversielle forsøg og pligtforsømmelse.

Om aftenen snakker hun igen med Ryan, og hun forsikrer ham, at hun nok skal passe på dem. Men hans eneste kommentar er, at hun ikke kan bekæmpe Døden. I løbet af natten er dr. Backer på rundgang - med Buffy i hælene - og skal til at give en lille dreng en indsprøjtning, da han bliver angrebet af noget usynligt og smidt ud på gangen. Buffy forsøger at komme ham til hjælp, men bliver smidt op mod væggen, mens dr. Backer bliver trukket ned af gangen af den usynlige fjende.

Dagen efter fortæller Giles om deres mistanke til dr. Backer. Men Buffy kan forsikre dem om, at han er uden for mistanke - da han er død. Buffy har fået en tegning af Ryan, som forestiller ham han kalder Døden, og ved hjælp af den lykkes det af finde ud af hvem den mystiske mand er. Det er 'Der Kindestod' (børnedøden), som lever af at suge livet ud af børnene, men bagefter ser det bare ud som om de døde af sygdommen. Derfor blev dr. Backer ryddet af vejen, da han helbredte børnene, og dermed tog føden væk fra den. Da Buffy hører beskrivelsen, har hun endnu et tilbageblik til dengang hendes kusine døde, og det går op for hende at det var ham som dræbte hendes kusine!

Den eneste måde man øjensynligt kan se Der Kindestod på, er når man har høj feber. Derfor udsætter Buffy sig selv for influenzavirusen igen, ved at drikke et glas vand med et par dråber af den virusen i, som dr. Backer har brugt til sine eksperimenter - og det begynder hurtigt at virke. Der Kindestod dukker op på børnenes stuen, men den er forladt, og begiver sig derfor på vej mod kælderen, hvor børnene har skjult sig. Med Xanders hjælp får Buffy slæbt sig ned i kælder, hvor Der Kindestod lige skal til at tage for sig af retterne. Det kommer til en voldsom kamp mellem ham og den afkræftede Buffy, og ham skal lige til at suge livet ud af Buffy istedet, da hun med et fast tag brækker hans hals!

Hjemme fra hospitalet igen, får Buffy en ny tegning med posten fra Ryan, som forestiller en pige der står som sejrherre med foden på et dødt monster hvor blodet løber ud af halsen...


Kommentarer




Det er et ganske ordinært og jævnt afsnit, ikke fordi det er dårligt, men det er bare lidt af et antiklimaks efter det fantastiske foregående afsnit. Det har tydelig karakter af at være et 'mellemafsnit' i den løbende historie, hvor de har forsøgt at flette lidt af den fortløbende handling ind med et par enkelte referencer til Jenny triste skæbne, lidt i stil med mange af afsnittene fra første og starten af anden sæson. På en måde lidt forfriskende og uforpligtende, da historien ikke bringer nogen videre udvikling i deres personlighed og sammenhold, som vi ellers har været vant til fra mange af de foregående afsnit, men er bare ren ukompliceret underholdning, med en god portion humor som altid.

Historien er ret forudsigelig, selvom der forsøges at skabe en alternativ mistænkt i dr. Backer, at det viser sig at han alligevel er en af de gode, er set et par gange før (en kraftig underdrivelse). Der i mod giver Buffys barndoms oplevelser og tilbageblik dertil, en god effekt og er med til at opbygge en lidt mystisk stemning.

Jeg ved ikke om det er fordi Cordelia har en lidt mere fremtrædende rolle i dette afsnit, men jeg synes Charisma Carpenter spiller usædvanligt godt, specielt er Cordelias og Xanders samspil meget intenst, man ser at deres forhold har udviklet sig til det mere seriøse.

Afsnittets bedste og mest intense scene er Angels psykologiske krigsførelse over for Xander på sygehuset. Det er lige så nakkehårene rejser sig, da de verbalt står og bekriger hinanden. En anden god og samtidig sjov scene, er hvor Willow giver Buffy hendes skolebøger i stedet for chokolade - Buffy dybt skuffet - indtil det går op for hende at Willow har lavet hendes lektier.

Vi kan more os lidt over deres forsøg på at udtale Der Kindestod, for os som bor så tæt på Tyskland er det ikke noget problem, men for amerikanere er det. Den der klarer det bedst er Anthony Stewart Head (Giles), men han stammer også fra England og bor stadig der.

Der Kindestod minder mig meget om Freddy Kruger, specielt med hensyn til udseendet. Gad vide hvad der egentlig blev af dr. Backers lig, blev det nogensinde fundet?


Hentydninger til andre afsnit

Det er et meget selvstændigt afsnit, kun med et par enkelte hentydninger til Jennys triste skæbne i det foregående afsnit.


Vidste du at...

Sarah Michelle Gellar er ikke naturlig lyshåret, men har fra naturens side af mørkebrunt hår. Så det er en fiks lille detalje, at den unge Buffy i afsnittet er brunhåret.




 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site