BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
Charmed - Magic box Charmed - Magic box
Alle sæsoner (48 disc)
CDON.COM - din danske plade- og filmbutik
Din danske plade- og filmbutik på nettet
Desperate Housewives
Sæson 4 (DK)
Desperate Housewives
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 20-05-05

Film

Tv-serier

Angel på DVD
Angel sæson 5 DVD'er hos Amazon.co.uk
Sidste sæson på DVD

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Biografi


J. August Richards (Charles Gunn)

Af Lærke Pedersen

Født: 28. august 1973, Washington DC, USA
Højde: 1,93 m
Hårfarve: Mørkebrun
Øjenfarve: Brun

Hans mor ville ikke have, han skulle være skuespiller - hun håbede han slog sig på en karriere som præst eller advokat. Da han fortalte sine forældre, at han havde fået en rolle i en serie om vampyrer, blev de skuffede. De havde håbet, at han da i det mindste kunne få en rolle som advokat, nu han ikke blev det i virkeligheden. Det ønske fik forældrene langt om længe opfyldt, da Angel Investigations flyttede ind i Wolfram & Hart og Gunn blev topadvokat i firmaet.

Hans forældre er født og opvokset i Panama. J. er den første i familien født udenfor Panama. Han er opvokset i Maryland. Hans mor er lærer og faderen mekaniker. Derudover har han en søster. Da de var børn, drømte de begge om en dag at flytte til Los Angeles. Han gik på et gymnasium med fokus på
teater og dans. Det vakte hans interesse for teateret og han deltog i indtil flere stykker om året. Han var fast besluttet på at forfølge drømmen om at blive skuespiller og flytte til LA. Da han skulle søge om optagelse på universitet, søgte han kun på University of Southern California. Han kom ind - og oven i købet fik han scholarships og legater, så han kunne studere teater der. Da han var blevet færdig på universitetet, begyndte han at få forskellige roller i film, tv og teater. Han fik sin debut på TV i "The Cosby Show" ("Cosby og co.") tilbage i 88. Siden da har han haft gæsteroller i mange forskellige tv-serier som f.eks. "The West Wing" og "Chicago Hope".


"Angel"
I 1999 fik han chancen for at prøve lykken til en audition på rollen som Gunn til "Angel". Da han gik til skuespiller-undervisning torsdag aften, hvor serierne kørte på amerikansk tv, kendte han hverken "Buffy - The Vampire Slayer" eller "Angel". Men det skulle jo ikke afholde ham fra at prøve. Til auditionen farvede han sit hår rødt. Det syntes han, passede rigtig godt til karakteren. Han fik rollen, men med krav om at han skaffede sig af med det røde hår. Som Joss Whedon sagde: "Det røde hår vil tiltrække vampyrer".

I sin fritid maler han og siden han var med i teaterstykket "Space" (hvor han spillede et avisbud, der var overbevist om han havde været bortført af rumvæsner) har han interesseret sig for astronomi. Han rejser også meget - har rejst over hele USA og elsker at besøge forældrenes fædreland Panama og tager gerne til andre steder i Central Amerika.

I perioden 2001-2003 kom han fast sammen med skuespillerinden Tangi Miller (kendt fra "Felicity"). I dag bor han i LA og drømmer om i fremtiden at komme til at instruere.

J. August Richards og Tangi Miller

Vidste du at...

Han ændrede sit navn som 14-årig, fordi der ikke var nogen, der kunne finde ud af at udtale det - Jaime Augusto Richards III

Han kan tale mange forskellige dialekter (bl.a. cockney, caraibisk, britisk og irsk)

Han kan synge, danse, rappe, spille basket, football og fodbold

Charisma Carpenter og J. øvede forskellige danse-koreografier under optagelserne til Angel

Kunne godt tænke sig at få chancen for at spille James Bond eller Michael Jackson

Film

2003 "Critical Assembly" (tv-film), som Allan
Gæsteoptræden i "Clueless" (2000)
2000 "Running Mates" (tv-film), som Randalls Aide
1999 "Mutiny" (tv-film), som Reece Johnson
1998 "The Temptations" (tv-film), som Richard Street
1998 "Why do Fools Fall in Love", som Sherman
1997 "Good Burger", som Griffen
1995 "OP Center" (tv-film), som FBI Van Tech

Tv-serier

2000-04 "Angel", som Charles Gunn
2000 "Undressed", som Bryce
1998 "Awesome Adventures" (børneprogram), som vært

"Undressed" (2000)


BuffyFan DK 18-05-05/Kilde: Internet Movie Database/My Little Site: Angel/Official J. August Richards Website/Angel Investigations/The Chosen One Picture Vault



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site