BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 12-06-05

Foromtale

Kommentarer

Plus og minus

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Buffy soundtrack
Buffy soundtrack 'Radio Sunnydale' hos Amazon.co.uk
'Radio Sunnydale' CD

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Not Fade Away


Episode: 110 / 5x22
Dansk titel: Ikke bare dø hen
Bedømmelse:
Sendetidspunkt: Søndag 5/6 2005 kl. 14.35
Seertal TV2: 61.000

Skrevet af Joss Whedon & Jeffrey Bell - Instrueret af Jeffrey Bell
Seernes mening
Gennemsnit: 4.5









Ved ikke

Vis resultat
Foromtale

Slaget mod Wolfram & Hart

Alle er med Angel i kampen mod The Black Thorn, men den hemmelige kreds er samtidig lidt bekymret over deres nyeste medlems sande loyalitet overfor dem, for der er jo lige det med Shanshu profetien. Så de sender bud efter Angel, som tvinges til at træffe en drastisk beslutning. For at besejre de magtfulde medlemmer er Angel og co. nødt til at fordele opgaverne og sætte det afgørende slag ind på én gang, derfor behøver de alt den hjælp de kan få, både fra Illyria og Lindsey, som er mere end villige til at give deres bidrag. Om aftenen er alle klar, men inden da råder Angel dem til at holde fri, nyde deres formentlig sidste dag og tage afsked med deres kære...


Kommentarer



Det endegyldigt sidste afsnit af Angel, klimakset med det store opgør mod The Senior Partners. Flot og spændende, men jeg bryder mig ikke om afslutningen, der mangler den store forløsning på de sidste fem års kamp mod det onde, i stedet giver de deres liv for praktisk talt ingenting.

Gennem fem sæsoner og Angel og co. kæmpet mod det onde, men nu taber de mere eller mindre kampen. Selvom afslutningen er åben, da de i allersidste scene kaster sig flot og frygtløs ud i kampen mod overmagten, kan man vist roligt gå ud fra det nok ikke lige er noget de overlever. Men hvad har de så fået ud af det? Ikke særligt meget! Måske et lille stik og irritation til The Senior Partners, men i realiteten har de bare formålsløst fjernet deres håndlangere på jorden, det er naturligvis et slag her og nu, men roden til det hele er uskadt og mange andre står uden i tvivl i kø for at overtage de ledige pladser, så snart er Wolfram & Hart tilbage med uformindsket styrke. Men er der også nogle, som står i kø for at overtage helterollen?

Det betyder nu ikke at afsnittet er dårligt, tværtimod. Det er både velskrevet, afvekslende og spændende, men meget symbolsk er højdepunkterne for mig på det menneskelige og følelsesmæssige plan, hvor de på forskellige måder tager afsked med deres kære. Illyria mærker nogle for hende ukendte følelser for Wesley, mens Angel og Connor rigtig finder sammen, som far og søn. Connor har været den helt store positive overraskelser de gange han er dukket op i 5. sæson, efter han sidste sæson var ubeskrivelig irriterende, er han nu blevet voksen, fornuftig og helt behagelig at opleve. Underligt nok føler jeg ingenting over Wesleys overraskende dø, til gengæld er jeg rørt over Illyrias udvikling og hendes reaktion, hvor vi for en sidste gang får lov til at opleve Fred og Wesley sammen. De store spørgsmål melder sig, da Lorne skyder Lindsey. Hvorfor, handler han på egen hånd eller på ordre fra Angel. Er Angel bange for Lindsey evt. skulle komme til 'magten' eller har Lorne set noget i Lindseys fremtid, som han ikke kunne lade gå i opfyldelse?

Shanshu profetien dukker frem igen og det gør mig faktisk lidt vred at han sådan bare smider det hele væk, igen for ingenting. Men kan man virkelig fraskrive sig sin skæbne med et pennestrøg? For faktisk lever han op til profetien, han må jo siges at spille en vigtig rollen i det som skulle have været den store apokalypse, så måske er der muligheder der...

For spændingens skyld bygges der afsnittets igennem op til det helt store opgør, men den får lige en tand for meget, til slut sidder man med en fornemmelse af at de virkelig ikke har en chance, overmagten er simpelthen for stor og mægtig. Selve opgøret er tilgengæld flot, som der klippes rundt mellem de forskellige kampe og ikke mindst Angels kamp mod Hamilton, hvor far og søn finder sammen. Selve afslutningen er som sagt utilfredsstillende, men absolut flot, da de uden tøven i silende regn kaster sig heltemodigt ud i deres formentlig sidste kamp.

Som afrunding kan man roligt sige det har været fem gode år i selskab med Angel...


Plus og minus

Plus Angel falder lidt udenfor cirklen, som han nonchalant sidder der for bordenden, mens alle andre er dybt optaget af deres ritualer.
MinusMinus Det er virkeligt tyndt at de i løbet af et splitsekund fjerner hele Shanshu profetien - det er jo ligesom det, det har handlet om i flere år.
PlusPlus Store plus for alle scenerne med de forskelliges afsked med deres kære.
Plus Lorne synger igen.
Plus Spike tager endeligt modet til sig og fat på sine digte.
Plus Meget symbolsk i Gunns afsked med Anne. Han forsøger at forklare hende at de alle bare er en lille ubetydelig ting i et stort ondt spil, men hun er mere interesseret i dagligdagens små jordnære problemer, samme måde som vi vel alle lever vores eget liv i den store verden.
Plus Illyria overrasker positivt, som hun oplever følelser for Wesley. For hende noget helt nyt og en rar udvikling af hendes person.
Plus Store plusser til Connor, ikke mindst set i forhold til hans opførsel i sidste sæson. Nu er han jo voksen og fornuftig.
Plus Eve er nu altid behagelig at se på...
Plus Ringen slutter for Harmony, hun startede med at forråde dem i hendes første optræden i Angel og nu gør hun det igen - hendes sande natur...
Minus Overraskende at Wesley dør, men af en eller anden grund vækker det ingen følelser hos mig.
Plus Til gengæld får vi lejlighed til at opleve Fred og Wesley en sidste gang sammen.
Minus Endnu mere overraskende at Lindsey bliver skudt/myrdet af Lorne, selvom jeg nu stadig ikke helt kan se en klar årsag eller begrundelse.
PlusPlus Kampen mellem Angel og Hamilton er flot, ikke mindst da Connor blander sig.
Minus Hamiltons snak om blod er dog lige lidt for åbenlys, han kunne jo lige så godt selv have fortalt Angel hvordan han kan besejres.
Neutral Forfatterne må have nogle destruktive tendenser, siden de absolut skal ødelægge hele Wolfram & Hart kulisserne den sidste gang, som de flere gange også har gjort i Buffy, når de skulle skifte til nye lokationer.
MinusMinus Minus for den manglende forløsning på hele Angel serien.
Minus Lidt en skam at det ikke var Joss Whedon selv, der har instrueret afsnittet, han er kun medforfatter.

Hentydninger til andre afsnit

Af Vinæs

Afsnittet starter præcis hvor sidste afsnit 'Power Play' sluttede.

The Circle of The Black Thorn er The Senior Partners instrument på jorden, som sørger for at apokalypsen og alle andre ondskabsfulde ting kommer til at løbe rundt. Dette fandt vi ud af i 'Power Play'. Der fik vi også af vide at Angel kører et dobbeltspil, hvor han lader som om han er ond, fordi han vil prøve at slå hvert eneste medlem af The Black Thorn ihjel.

I sidste afsnit så vi også Angel slå Droghyn ihjel for at blive indviet og at Hamilton gav Illyria seriøse bank for at lokke Drogyn ud af hendes beskyttelse.

Shanshu profetien, som Angel skriver væk, hørte vi første gang om i 'To Shanshu in LA.'. I år var der i afsnittet 'Destiny' en jagt på en kop og den som fik koppen af de to besjælede vampyrer (Angel og Spike), skulle være den som blev menneskelig. Selvom Spike efter en kamp vandt koppen, viste
det sig at det hele var et nummer sat op af Lindsey.

Harmony siger hun blev vampyr på Graduation Day. Dette så vi i Buffy afsnittet 'Graduation Day - part 2'.

Spike læser det digt, som han skrev til Cecily i Buffy afsnittet 'Fool For Love'.

Vi møder Anne igen, da hun snakker med Gunn. Anne har en lang historie i Buffy universet. Hun startede som vampyrtilbeder i 'Lie To Me', kom tilbage i 'Anne', hvor hun blev hjulpet ud af en helvedes dimension af Buffy, mens hun var i LA. I Angel så vi hende i 'Blood Money' og 'The Thin Dead Line', hvor hun ledede en børneinstitution.

Gunn nævner Rondell, som var medlem af hans gamle bande. Ham så vi sidst i 'That Old Gang of Mine'.

Vi møder Connor igen, Angels søn, som han fik i tredje sæsons 'Lullaby' med Darla. I 'Loyalty' blev han bortført af en af Angels gamle bekendtskaber, som ville have hævn og efter noget tumult endte Connor i en helvedes dimension, hvor tiden gik hurtigere. I 'The Price' kom Connor tilbage som teenager. Året efter fik han et 'barn' med Cordelia, da hun var besat af det højere væsen Jasmine. Da Connor noget tid senere (efter endnu flere forviklinger) blev nødt til at slå Jasmine ihjel, var han efterfølgende ved at springe sig selv og Cordelia i luften. Det var så der at Angel anså det mest hensigtsmæssigt at udviske hans hukommelse og indsætte en ny. I 'Origins' kom han så til Wolfram and Hart (uden at vide Angel var hans far) og fik så sin rigtige hukommelse tilbage, da Wesley troede det kunne bringe Fred tilbage.

Lindsey siger at Eve er den eneste ting, som Angel ikke har taget fra ham. Det er ikke helt rigtigt, da Angel og Eve i 'Life of the Party' under påvirkning af magi havde sex på hans kontor. Det nævnes ligeledes at Eve har opgivet sin udødelighed for at være sammen med Lindsey, det skete i 'Underneath', hvor Hamilton overtog hendes 'job'.

Spike fortæller bestemt, at han ikke vil bærer smykke af nogen slags. Dette er nok fordi han i Buffy afslutningen 'Chosen' havde en amulet på og selvom han redede Sunnydale, var det nærmere amulettens end hans skyld.

Spike skal redde en baby fra dæmonerne The Fell Brethren, som Angel sikrede fik den unge mors baby i 'Time Bomb'.

Angel aftaler de skal mødes i gyden bag The Hyperion. Dette var hotellet, hvor Angel Investigations havde hovedsæde i næsten 3 år.

Hamilton nævner under kampen Doyle, Cordelia og Fred. De er alle døde i Angels 'tjeneste'. Doyle blev den store helt i 'Hero', da han ofrede sig selv for at redde mange andre. Cordelia døde i 'You're Welcome' efter lang tid i koma, mens Freds krop blev overtaget af Illyria i 'A Hole in the World'.


Vidste du at...

Det er her er det sidste Angel afsnit, men samtidig også afsnit nr. 100 (ud af Angels 110 afsnit), som Alexis Denisof (Wesley) medvirker i.

Efter afslutningen på dette afsnit, blev der i USA vist et 30 sekunders takkespot med klips fra seriens 5 sæsoner.

I USA havde dette afsnit flere seere end afslutningen på Buffy. Buffy afslutningen året før 'Chosen' havde ialt 4,9 millioner mens dette afsnit opnåede 5.3 millioner seere.

Som man også kan se beskrevet under hentydninger til andre afsnit har Anne (spillet af Julia Lee), som Gunn mødes med, en lang historie i Buffy universet og hendes navn har faktisk en direkte forbindelse til Buffy. Hun startede oprindeligt som Chantarelle i 'Lie to Me' og mødte igen Buffy i 'Anne' i Los Angeles, hvor hun nu kaldte sig Lily. Der gik Buffy under navnet Anne, hendes mellemnavn, som Chantarel fik lov til at bruge. Det har hun så kaldt sig siden da.

Spikes digt, som oprindeligt stammer fra Buffy afsnittet 'Fool for Love':
My soul is wrapped in harsh repose,
Midnight descends in raven-colored clothes,
But soft... behold!
A sunlight beam
Butting a swath of glimmering gleam.
My heart expands,
'tis grown a bulge in it,
Inspired by your beauty...
Effulgent.
Bartenderen, hvor Spike drikker sig mod til, spilles af David Figlioli, som tidligere i sæson 4 afsnittet 'Shiny Happy People' spillede vampyr.



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site