BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
Sex and the City Sex and the City
Alle 6 sæsoner (DK)
CDON.COM - din danske plade- og filmbutik
Din danske plade- og filmbutik på nettet
Eureka
Sæson 1 (DK)
Eureka
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 28-10-04

Foromtale

Kommentarer

Plus og minus

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Angel på DVD
Angel sæson 5 DVD'er hos Amazon.co.uk
Sidste sæson på DVD

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Hell Bound


Episode: 92 / 5x04
Dansk titel: Lænket til Helvede
Bedømmelse:
Sendetidspunkt: Søndag 24/10 2004 kl. 14.45
Seertal TV2: 125.000

Skrevet og instrueret af Steven S. DeKnight
Seernes mening
Gennemsnit: 4.6









Ved ikke

Vis resultat
Foromtale

Spikes onde ånd

Fred har stadig ikke fundet en løsning på Spikes tilstand og i en samtale med hende falder han pludselig direkte gennem gulvet og ned i kælderen. Der oplever han noget yderst besynderligt og snart begynder han at se mystiske og skræmmende ting overalt i bygningen. Men det er kun Spike som ser det, ingen af de andre kan se noget, så de tror han måske er ved at blive lidt småskør, da han forsvinder for øjnene for dem, som det er sket før. Men denne gang er han ikke væk, de kan bare ikke se ham! Hele bygningen har en blodig forhistorie, der er en anden hvileløs ånd, som driver sit spil med ham og har tænkt sig at bruge Spike til at redde sit eget skind fra helvede!


Kommentarer



Endeligt - langt om længe sker der noget med Spike, så han ikke bare render rundt som et irriterende lille spøgelse. Og det gøres rigtig godt i et fantasifuldt og stemningsfyldt afsnit - fyldt med dyster uhygge, gru, mystik og nogle noget absurde billedlige ideer.

Det er visuelt og virkningsfuldt utroligt flot, mørkt og uhyggeligt, ikke mindst i forhold til et traditionelt Angel afsnit, og samtidig er der mystikken - for hvad er det lige der sker? Afsløringen kommer heldigvis meget sent i afsnittet, men egentlig er hele historien ret oplagt. Selvfølgelig har et hus med så blodige gerninger, som Wolfram & Hart har på samvittigheden, sine spøgelser og det ville da også være mærkeligt, der ikke er en eller anden blodig og ondskabsfuld forhistorie til det hele. Det hele bliver mikset med Spike, som står midt i det hele i sin unikke situation mellem to verdener. Et andet positiv bidrag til specielt denne historie er at afsnittet er ren underholdning, for en gangs skyld er der næsten ingen specielt dybsindig eller skjult betydning bag det hele, meningen er kun at underholde og fortælle en god historie. Så Spike og hans tilstand kan alligevel bruges til noget, men til slut er man desværre lige vidt, Spike er stadig kun et spøgelse, som sikkert er ligeså træls som før.

Afsnittet er både skrevet og instrueret af Steven S. DeKnight, som tidligere har skrevet afsnit til både Buffy og Angel, men denne gang må siges at have præsteret sit svendestykke. Imponerende flot og jeg ser det lidt som om han denne gang rigtigt har fået lov til at folde sin fantasi helt ud, for historien og den parallelle åndeverden der skabes, tillader netop man kan få ens mærkelige og skæve ideer frem, ideer som slet ikke kunne gå i Angels almindelige verden. Og i instruktørens rolle bliver der brugt simple, men effektive, virkemidler som lys, mørke, lyd og antydninger, der giver den helt rigtige stemning undervejs.


Plus og minus

PlusPlus Ekstra plus for hele afsnittets stemning af uhygge og mystik, samt den fantasifulde historien.
Plus Endeligt sker der faktisk noget med Spike.
Minus Desværre er han efterfølgende næsten tilbage ved den gamle situation.
Plus Shanshu profetien bringes i spil - det er der lidt potentiale i.
Plus Buffy bringes også lidt i spil, indlysende når både Angel og Spike er forelsket i den samme vampyrdræber.
Plus Spike og Angel scenerne, ikke mindst da de sidder i sofaen sammen og kommer ind på gamle dage. Nøgtern betragtet er de både venner og uvenner på en gang.
Neutral Fred må sande, at det er meget godt man er chef for sin afdeling, men så er man pludselig også ansvarlig for så trælse ting som økonomi og holde budgetter.
Plus Wesleys og Gunns "selvfølgelig" reaktion, da Fred afslører at Spike er ved at ende i helvede.
Plus Det kvindelige medie, som skal skabe kontakt til den anden verden. Hendes opførsel gør tykt grin med den traditionelle opfattelse af sådan noget.
Minus Øhh, Spike uden tøj.
Plus Spike, der går i Matrix mode og får sit tøj tilbage igen (men kunne han så ikke for en afvekslings skyld have valgt noget andet, end det han altid går rundt i?).
Plus Spike, stadig i Matrix mode, som banker løs på ånden.
Plus Endnu engang viser Spike det gode i sig, da han ofrer muligheden for selv at blive legemliggjort for at stoppe 'den onde ånd' Pavayne.
Neutral Det bringer lidt minder frem om filmen 'Ghost', da Spike finder ud af han kan røre ved ting bare han ønsker det tilstrækkeligt.
Neutral Noget at tænke lidt over. Spike starter afsnittet med at falde lige ned i kælderen, men hvis han er fuldstændig uden substans og bare kan gå igennem døre og vægge, hvad holder ham så oppe og forhindrer han falder gennem gulvet hele tiden?

Hentydninger til andre afsnit

Af Vinæs

Spike bliver ved med at forsvinde, dette problem fortalte han Fred om i slutningen af 'Just Rewards'.

Eve er tilbage, hun præsenterede sig selv første gang i 'Conviction', som Angels kontakt til The Senior Partners.

Fred afslører det overfor Spike, som senere fortæller Angel, at han har hørt om en profeti. Profetien er den såkaldte 'Shanshu' profeti, som blev præsenteret i 'To Shanshu in LA.'. Den lyder på at vampyren med sjæl skal blive til et menneske efter at have udkæmpet mange store kampe.

Angel siger, at han godt kunne lide de digte Spike skrev, da han var menneske, som alle andre ellers syntes var forfærdelige. Dette får vi at vide i Buffy episoden 'Fool for Love'. Spike affærdiger det med at Angel kan ide Barry Manilow, dette bliver første gang nævnt i 'Judgement', da han synger sangen 'Mandy' for Lorne.

Da Spike ender i kælderen, siger han at han allerede har prøvet det her. Med det hentyder han til dengang han var sindssyg i Sunnydale Highschools kælder i starten af Buffys syvende sæson.

Gunn foreslår at de tager til 'Det Hvide Rum' (The While Room), da de skal finde en massiv kernekraft af mørke kræfter. 'Det Hvide Rum' blev første gang præsenteret i 'Loyalty', hvor Angel tager der op for at få oplysninger om sin bortkomne søn Connor. Vi hørte senest om 'Det Hvide Rum' i 'Home', da Gunn fik en tur derop og snakkede med en hvis sort panter.

Vidste du at...

I USA startede afsnittet med en advarsel om det indeholder "...malende og stærke voldelige billeder og delvist nøgenhed. Seere rådes til forsigtighed". Traileren til afsnittet indeholder også en tilsvarende advarsel, men i det tilfælde er det nu nok mere for at gøre ekstra reklame for afsnittet og lokke flere seere til fremfor at advare.



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site